2
3
4
1. 2. 3. 4.
BILAG C3 Årsmøde: Drøftelse af fremtidens institutionslandskab Hfkampagne Bestyrelsesmøde: Godkendelse af opsamling på bestyrelsesseminar (herunder vision og bærende principper Seminar med regionsrepræsentanter Nedsættelse af arbejdsgrupper Bestyrelsesmøde: Behandling af baggrundsnotaterne Studieforberedelse - ad flere veje og Kommune eller stat samt justeret vision. Folkemøde: Debatter om hhv. praksisorientering og digitalisering Bestyrelsesmøde: Behandling af notaterne Eleverne har brug for nye veje og Dannelse tradition og furnyelse Folketingshøring om praksisorientering på hf med Danske Professionshøjskoler (6. sept.) Regionale dialogmøder inkl. visionsarbejde d. 19. og 20. sept. Bestyrelsesmøde: Godkendelse af visionspapir Godkendelse af årsberetning Årsmøde: Behandling af visionspapir Bestyrelsesmøde: Drøftelse af årsmødets resultater i visionsarbejdet og godkendelse af fremadrettede initiativer
2
3
2
3
2
2
Danske Gymnasier Notat om SKATs praksisændring pr. 1. januar 2017 Baggrund Vi er blevet bedt om at udarbejde et notat om SKATs praksisændring, der bl.a. har forringet almene gymnasiers mulighed for delvist momsfradrag samt godtgørelse af energiafgifter. Praksisændringen er beskrevet i SKATs styresignal, SKM2015.466.SKAT (vedlagt som bilag 1) og trådte i kraft den 1. januar 2017. Styresignalet er målrettet erhvervsskoler, men SKAT har ved flere lejligheder udtalt, at det vil ramme bredt, herunder almene gymnasier. Vores notat indeholder følgende punkter: 1. Beskrivelse af hidtidig praksis 2. Beskrivelse af praksisændringen og baggrunden herfor 3. Det første styresignal og frem til nu 4. Vurdering af hvilke uddannelsesinstitutioner der bliver omfattet 5. Økonomiske konsekvenser 6. Kompensation for mistet godtgørelse af energiafgifter Vedlagt i bilag 2 er der et tidsforløb, der beskriver SKATs praksis på området, som vi vil gennemgå i det følgende. 1. Hidtidig praksis Den hidtidige praksis for uddannelsesinstitutioners opgørelse af delvist momsfradrag og godtgørelse af energiafgifter har eksisteret i en længere årrække, da den er fastsat ved Landsskatterettens kendelse af 20. december 2012, SKM2003.43.LSR (kaldet Købmandsskolesagen ). Ud fra denne kendelse har de fleste uddannelsesinstitutioner haft mulighed for at opgøre en delvis momsprocent beregnet som: æ æ. Det er således på nuværende tidspunkt muligt at se bort fra alle taxametertilskud fra staten, kommuner og andre aktører, når den delvise momsprocent skal beregnes. I Købmandsskolesagen begrundes det med, at tilskuddene ikke direkte kan anses for vederlag for levering af ydelser til fx Uddannelses- og Forskningsministeriet. Videre fandt retten ikke, at tilskuddene kunne anses som vederlag for skolens levering af ydelser til eleverne, da tilskuddene ikke var direkte forbundet med transaktionernes pris. Der er således tale om bloktilskud, der udbetales ud fra standardiserede takster pr. årselev. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr 33 77 12 31
Beregningsmetoden har i de fleste tilfælde givet uddannelsesinstitutionerne en høj momsprocent, da taxametertilskuddene er institutionernes største indtægtskilde. Dermed har de opnået et højt delvist momsfradrag samt en høj godtgørelse af energiafgifter (el og vand). Det skal i den forbindelse bemærkes, at den købsmoms, som uddannelsesinstitutionerne ikke kan afløfte med den delvise momsprocent, som udgangspunkt kan refunderes via en momskompensationsordning ved Undervisningsministeriet. Vi gør opmærksom på, at SKAT gentagne gange har bekræftet denne praksis også for almene gymnasier - hvor de i samme forbindelse har anerkendt, at tilskud til udførelse af undervisningen fra stat, kommune og andre aktører ikke i momsmæssig henseende er betaling for levering af denne undervisning til hverken tilskudsgiver eller eleverne. Reglerne for beregning af momsbrøker, herunder godtgørelse af energiafgifter, er enslydende for fx både almene gymnasier, erhvervsskoler m.fl. 1.1. Taleksempel I det følgende er et taleksempel med beregning og anvendelse af den delvise momsprocent. Fakta A. Momspligtige indtægter 200.000 B. Momsfritagede indtægter 100.000 C. Taxametertilskud 4.000.000 D. Indtægter i alt 4.300.000 E. Betalt købsmoms af fællesudgifter 1.000.000 F. Betalt el- og vandafgifter 2.000.000 Beregninger G. Delvis momsprocent A/(D-C) x 100 67% H. Delvist momsfradrag E x G 666.667 J. Momsrefusion ministeriet E-H 333.333 I. Samlet momsrefusion 1.000.000 K. Godtgørelse af afgifter F x G 1.333.333 L. Ikke godtgjorte afgifter F-K 666.667 Som det fremgår af taleksemplet, kan der for institutionen opgøres en momsprocent på 67 %, idet der ses bort fra taxametertilskuddene. Denne momsprocent anvendes til delvist at fradrage momsen af institutionens fællesudgifter ved SKAT. Den moms, som SKAT ikke refunderer, kan som udgangspunkt medtages i momsrefusionsordningen, hvorved momsen er neutral. Videre anvendes momsprocenten til godtgørelse af energiafgifter (el og vand). De afgifter, der ikke kan godtgøres, er en udgift for institutionen. I eksemplet er det 666.667 kr. 2. Beskrivelse af praksisændringen og baggrunden herfor På baggrund af en EU-dom fra marts 2014, Le Rayon d Or, ændrede SKAT den mangeårige praksis fra 1. januar 2017. Det er SKATs opfattelse, at denne EU-dom underkender nuværende dansk praksis. 2 af 7
Fra og med 1. januar 2017 skal taxametertilskuddene anses for en konkret momsfritaget betaling for levering af undervisning til eleverne. Det indebærer, at taxametertilskuddene skal medtages i momsbrøkens nævner ved opgørelse af den delvise momsprocent. Det er selvom, at der ikke er ændret på tilskuddenes sammensætning eller karakter. Det får den konsekvens, at den delvise momsfradragsprocent er faldet drastisk, da taxametertilskuddene er uddannelsesinstitutionernes største indtægtskilde, hvilket medfører, at muligheden for delvist momsfradrag samt godtgørelse af energiafgifter reduceres markant fra 1. januar 2017. 2.1. Hvad handler EU-dommen om? EU-dommen vedrørte et plejehjem, Rayon d Or, der modtog tilskud fra sygeforsikringskassen til brug for at levere plejeydelser til plejehjemmets beboere. Plejehjemmet havde et lovfæstet krav på tilskud, og tilskuddet havde karakter af et fast plejebeløb, idet der var en daglig takst for henholdsvis ophold, omsorgsydelser og plejeydelser. De enkelte beboere kunne modtage forskellige kombinationer af disse ydelser efter forskellige modeller, som blev fastsat ud fra den enkelte beboers behov for pleje og omsorg. EU-domstolen fastslog under henvisning til ovenstående faktum, at de modtagne plejebeløb måtte anses som vederlag, fordi plejehjemmet har pligt til at levere konkrete, individualiserede plejeydelser til deres beboere. På den baggrund har SKAT ændret opfattelse, således at taxametertilskud til uddannelsesinstitutioner skal anses for en direkte betaling for levering af undervisning til eleverne, dvs. de skal fremadrettet ikke blot betragtes som almindelige driftstilskud. Til illustration svarer det til, at en kursusdeltager på et IDV-kursusforløb betaler for kurset. I det tilfælde er der en direkte sammenhæng mellem betalingen og leveringen. Tilsvarende er det SKATs opfattelse, at der er direkte sammenhæng mellem taxametertilskuddene og uddannelsesinstitutionernes levering af undervisning til de studerende. 2.2. Taleksempel Hvis vi anvender den nye praksis for beregning af momsbrøken på det tidligere taleksempel, ser det ud som følger: 3 af 7
Fakta A. Momspligtige indtægter 200.000 B. Momsfritagede indtægter 100.000 C. Taxametertilskud 4.000.000 D. Indtægter i alt 4.300.000 E. Betalt købsmoms af fællesudgifter 1.000.000 F. Betalt el- og vandafgifter 2.000.000 Beregninger G. Delvis momsprocent A/D x 100 5% H. Delvist momsfradrag E x G 46.512 J. Momsrefusion ministeriet E-H 953.488 I. Samlet momsrefusion 1.000.000 K. Godtgørelse af afgifter F x G 93.023 L. Ikke godtgjorte afgifter F-K 1.906.977 Den delvise momsprocent falder til 5 % (tidligere 67 %), når taxametertilskuddene skal indregnes i nævneren ved opgørelse af den delvise momsprocent. Det medfører, at der opnås et langt lavere momsfradrag hos SKAT, hvorved ministeriet skal udbetale et væsentligt større beløb i momsrefusion. I eksemplet skal ministeriet udbetale ca. 620 tkr. mere i momsrefusion til institutionen. Videre opnår institutionen en lavere godtgørelse af energiafgifterne, idet den kun vil få refunderet 93.023 kr. mod tidligere 1.333.333 kr., dvs. et tab på ca. 1,2 mio. kr. Praksisændringen har således store økonomiske konsekvenser for dels ministeriet og dels for uddannelsesinstitutionerne, jf. nærmere under pkt. 5 Økonomiske konsekvenser. 3. Det første styresignal og frem til nu Forløbet er beskrevet i bilag 1. 3.1. SKATs første styresignal om praksisændringen SKAT sender deres udkast til styresignal i høring den 24. november 2014, hvor der lægges op til, at praksisændringen skal træde i kraft med virkning fra den 1. juli 2015. Det endelige styresignal kommer dog først den 1. juli 2015, hvorfor praksisændringen fastsættes til at træde i kraft med virkning fra 1. januar 2016. 3.1.1. SKATs udskyder ikrafttrædelsen første gang de havde ikke overvejet lønsumsafgiften SKAT vælger at udskyde virkningstidspunktet til den 1. juli 2016, jf. SKM2015.791.SKAT. Dette sker uden nærmere begrundelse i SKATs meddelelse, men vi er bekendt med, at SKAT ikke var opmærksom på, at praksisændringen ville medføre, at alle uddannelsesinstitutioner, som ikke direkte er undtaget i lønsumsafgiftsloven, vil blive forpligtiget til at betale lønsumsafgift af deres uddannelsesaktiviteter. 3.1.2. SKATs anden udskydelse SKAT udskyder den 1. juni 2015 igen ikrafttrædelsestidspunktet for praksisændringen til den 1. januar 2017. Denne gang begrundes det officielt med, at der udestår arbejde med eventuel tilpasning af lønsumsafgiftsloven. 4 af 7
3.2. Ændring af lønsumsafgiftsloven Ændringer til lønsumsafgiftsloven, som fritager en række uddannelsesinstitutioner, herunder erhvervs- og produktionsskoler samt universiteter, for lønsumsafgift blev vedtaget i december 2016. Almene gymnasier var i forvejen fritaget for betaling af lønsumsafgiftspligt. 3.3. Status SKATs styresignal er trådt i kraft pr. januar 2017. 4. Vurdering af hvilke uddannelsesinstitutioner der bliver omfattet SKATs styresignal er målrettet erhvervsskoler i henhold til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Der er således argumenter for at tro, at det alene er disse institutioner, der bliver ramt af praksisændringen. Det er dog vores opfattelse, at det er alle uddannelsesinstitutioner, herunder bl.a. almene gymnasier, der er omfattet af praksisændringen, hvilket vi bygger på vores dialog med SKAT samt svar fra skatteministeren af 28. oktober 2015 (vedlagt som bilag 3). Det er under forudsætning af, at der er tale om sammenlignelige tilskud med dem, som erhvervsskoler modtager. Det vil som udgangspunkt være tilfældet, da uddannelsesinstitutionerne generelt modtager taxametertilskud efter takster fastsat via finansloven. Til at underbygge dette har SKAT også accepteret, at gymnasier har indtægter fra aktiviteter, som danner grundlag for, at gymnasier er omfattet af den specielle momsbrøk. De fleste gymnasier har endvidere ofte momspligtige indtægter. Derfor har en del gymnasier fået godtgjort energiafgifter. Andre gymnasier har haft aktivitet, som kunne danne grundlag for godtgørelse af energiafgifter, men har ikke været opmærksom herpå. En del af de gymnasier, der endnu ikke har søgt om godtgørelse af energiafgifter, vil fortsat kunne søge om godtgørelse med tilbagevirkende kraft. Der er således ikke nogen forskel i mulighederne for godtgørelse af energiafgifter på de forskellige skoleformer. 5. Økonomiske konsekvenser Praksisændringen vil have følgende konsekvenser for uddannelsesinstitutionerne: 1. Mindre fradrag for momsen af fællesudgifter 2. Mindre godtgørelse af energiafgifter (el og vand) 3. Regulering af momsen på investeringsgoder (fast ejendom og driftsmidler) 5.1. Beskrivelse af konsekvenserne for institutionerne 5.1.1. Mindre momsfradrag for fællesudgifter Uddannelsesinstitutionerne har en række udgifter, som vedrører både deres momspligtige og momsfritagne aktiviteter, herunder administrationsudgifter, bygningsudgifter, rådgiverudgifter mm. Momsfradraget hos SKAT afhænger af størrelsen af den delvise momsprocent. Når denne falder, som følge af praksisændringen, medfører det derfor et lavere momsfradrag hos SKAT. For de institutioner, der er omfattet af en kompensationsordning, er det uden betydning, da den ikkefradragsberettigede købsmoms kan medtages i denne ordning. 5 af 7
5.1.3. Mindre godtgørelse af energiafgifter (el og vand) Den delvise momsprocent anvendes også til godtgørelse af energiafgifter (el og vand). Institutionerne vil derfor fremadrettet opnå en lavere godtgørelse af disse afgifter. Dette vil blive et tab for alle institutionerne, da energiafgifterne ikke kan refunderes på anden vis. 5.1.4. Regulering af momsen på investeringsgoder (fast ejendom og driftsmidler) Den købsmoms, der fratrækkes ved køb af (1) fast ejendom eller (2) driftsmidler for mere end 100.000 kr. ekskl. moms, skal reguleres, hvis anvendelsen af godet ændrer sig. For fast ejendom reguleres momsen over 10 år, og for driftsmidler er det 5 år. Uddannelsesinstitutionerne vil som udgangspunkt afløfte momsen ved køb af disse goder med størrelsen af den delvise momsprocent. Når denne falder, skal der foretages regulering af den moms, der er fratrukket. Denne skal tilbagebetales til SKAT, men kan medtages i en eventuel kompensationsordning. 5.2. Opgørelse af estimerede beløb I det følgende har vi estimeret de økonomiske konsekvenser for to forskellige almene gymnasier. Der er tale om estimerede tal på baggrund af historisk tal. Det er som udgangspunkt kun den mindre godtgørelse af energiafgifter, der får en økonomisk betydning for institutionerne. Praksisændringen vil dog også medføre et mindre delvist momsfradrag samt en regulering af momsen på investeringsgoder, men denne købsmoms kan som udgangspunkt refunderes i kompensationsordningen. Derfor har dette ingen økonomisk konsekvens for institutionerne. Momsbrøk Godtgørelse af energiafgifter Gymnasium 1 2016_før praksisændringen 89% 509.000 2017_efter praksisændringen 4% 24.000 Økonomisk betydning -485.000 Gymnasium 2 2016_før praksisændringen 69% 142.000 2017_efter praksisændringen 4% 8.000 Økonomisk betydning -134.000 I den foretagne rundspørge blandt landets almene gymnasier var der for 2016 opnået godtgørelse af energiafgifter for DKK 4,3 mio. En del af landets gymnasier havde dog ikke besvaret forespørgslen, hvorfor den samlede energiafgiftsgodtgørelse vurderes højere. Ved en gennemsnitsberegning (80 % i momsbrøk før praksisændring og 4 % efter praksisændring) vil det blandt de gymnasier, som besvarede forespørgslen, betyde en reduktion i godtgørelsen på DKK 4,1 mio. og dermed reducere gymnasiernes resultater og likviditet fremadrettet. 6 af 7
Som det fremgår, har praksisændringen derfor en betydelig økonomisk konsekvens for almene gymnasier m.fl., da de vil opnå en lang mindre godtgørelse af deres energiafgifter. 5.3. Andre konsekvenser Praksisændringen vil ligeledes have betydning for momskompensationsordningen, da uddannelsesinstitutionerne fremadrettet vil refundere en større del af deres købsmoms via kompensationsordningerne, da SKAT kun vil refundere en lavere andel af købsmomsen til bygninger, administrationsudgifter mm. 6. Kompensation for mistet godtgørelse af energiafgifter Vi er bekendt med, at uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriets område har fået mulighed for at blive kompenseret for den mistede energiafgiftsgodtgørelse. Ligeledes er vi bekendt med, at erhvervsskoler under Undervisningsministeriets ressortområdet har fået mulighed for at blive kompenseret for den mistede energiafgiftsgodtgørelse. Vi har ikke kendskab til, at andre institutioner, herunder almene gymnasier under Undervisningsministeriets ressortområdet har fået samme mulighed. Vi er også bekendt med, at Folkehøjskoler under Kulturministeriets ressortområde ligeledes forventes at blive kompenseret for den mistede energiafgiftsgodtgørelse. Afslutning Vi håber, at ovenstående giver et godt indblik i konsekvenserne af SKATs praksisændring m.v. Hvis I har spørgsmål til ovenstående, må I endelig kontakte mig. Holstebro, den 3. juli 2017 Kim Vorret Partner 7 af 7
2
BILAG G2 Danske Gymnasier Saldobalance for perioden 01.01.17-30.06.17 Nr. Navn Budget 2017 ÅTD 30.06.17 RESULTATOPGØRELSE Forbrug af budget i % Omsætning 1010 Kontingenter -9.200.000,00-9.228.890,00 100,31 1020 Tilskud u/moms -1.040.000,00-514.000,00 49,42 1030 Øvrige indtægter -55.000,00 0,00 1050 Kontingenter EU 0,00-14.000,00 1060 Kontingenter udenfor EU 0,00-42.000,00 Omsætning i alt -10.295.000,00-9.798.890,00 95,18 Direkte omkostninger Dækningsbidrag -10.295.000,00-9.798.890,00 95,18 Lønninger 2210 Lønninger 5.700.000,00 2.809.896,72 49,30 2211 Feriepenge & SH 0,00 135.616,54 2212 Sygedagpenge, refusioner mv. 0,00-115.816,67 2213 Bestyrelseshonorar 187.500,00 0,00 2214 Personalegoder 0,00-12.600,00 2215 Pensioner, arbejdsgiver 930.000,00 425.271,93 45,73 2222 AER 0,00 10.681,75 2223 ATP 0,00 10.414,25 2240 Kantineordning 15.000,00 8.178,00 54,52 2241 Personaleudgifter 30.000,00 73,69 0,25 2250 Fys-ordning 28.000,00 11.784,00 42,09 Lønninger i alt 6.890.500,00 3.283.500,21 47,65 Kapacitetsomkostninger Salgs- og rejseomkostninger 2750 Restaurationsbesøg 60.000,00 14.206,30 23,68 2751 Mødeforplejning 45.000,00 13.019,71 28,93 2754 Gaver og blomster 20.000,00 15.463,00 77,32 2770 Rejseudgifter 200.000,00 75.300,64 45,38 2774 Hotel og seminarer, fuld moms 350.000,00 54.238,30 37,01 2775 Hotel og seminarer, delvis moms 0,00 745,50 2780 Rektormøde 250.000,00 1.460,00 0,58 2781 Ledelsestræf 250.000,00 245.714,55 98,29 2782 Folkemøde 150.000,00 155.065,12 103,38 2783 Ad-hoc møder 200.000,00 56.705,52 28,35 2800 Annoncer og reklame 40.000,00 45.672,00 114,18 Salgs- og rejseomkostninger i alt 1.565.000,00 677.590,64 43,30
Lokaleomkostninger 3410 Husleje m/moms 0,00 14.700,00 3411 Husleje u/moms 595.000,00 214.680,00 36,08 3420 El, vand og gas 0,00 7.084,00 3430 Vedligeholdelse og rengøring 0,00 56.023,07 3450 Forsikringer (lokale) 0,00 14.716,95 Lokaleomkostninger i alt 595.000,00 307.204,02 51,63 Administrationsomkostninger 3600 Kontorartikler og tryksager 5.000,00 2.140,82 42,82 3601 Avishold 25.000,00 26.339,50 105,36 3602 Abonnement m/moms 110.000,00 71.694,33 65,18 3604 Edb-udgifter / software 100.000,00 105.192,24 105,19 3605 Serviceaftaler 15.000,00 5.871,78 39,15 3606 Kontorhold u/moms 40.000,00 25.688,87 64,22 3607 Serviceaftaler u/moms 50.000,00 32.071,00 64,14 3617 Mindre anskaffelser 100.000,00 59,95 0,06 3620 Telefon 55.000,00 26.504,88 48,19 3621 Internetforbindelse 30.000,00 17.823,14 59,41 3628 Porto og gebyrer 30.000,00 3.899,50 13,00 3630 Grafisk design, klargøring til tryk m.v. 300.000,00 38.764,92 12,92 3640 Revisor 85.000,00 1.355,00 1,59 3650 Forsikringer 0,00 3.196,00 3654 Foreningens kursusudbud 60.000,00 134.802,45 224,67 3655 Efteruddannelse, kurser og konference m.v 100.000,00 42.338,71 42,34 3656 Konsulenthonarar oplæg mm. m/moms 100.000,00 0,00 3657 Bogføringsassistance 90.000,00 41.782,00 46,42 3660 Faglitteratur m/moms 5.000,00 14.884,00 297,68 3663 Kontingenter u/moms 55.000,00 51.510,02 93,65 3664 Web-hotel og domænenavne 0,00 216,00 3665 Gymnasiejob 365.000,00 365.926,42 100,25 3770 Kassedifferencer mv. 0,00-0,12 3785 Bank gebyr 5.000,00 4.790,28 95,81 Administrationsomkostninger i alt 1.725.000,00 1.016.851,69 58,95 Resultat før afskrivninger 480.500,00-4.513.743,44 Afskrivninger 3910 Afskrivning, indretning lejede lokaler 0,00 3.288,00 3940 Afskrivning, driftsmidler og inventar 20.000,00 0,00 Afskrivninger i alt 20.000,00 3.288,00 16,44 Resultat før renter 500.500,00-4.510.455,44 Renteindtægter 4380 Udbytte værdipapirer -150.000,00-58.184,00 38,79 Renteindtægter i alt -150.000,00-58.184,00 38,79 Renteudgifter 4410 Renteudgift, bank 10.000,00 0,22 4460 Renteudgift, kreditorer 0,00 514,56 Renteudgifter i alt 10.000,00 514,78 5,15 Resultat før ekstraordinære poster 360.500,00-4.568.124,66 Ekstraordinære poster PERIODENS RESULTAT 360.500,00-4.568.124,66
2
2
3 Samlet gennemsnitsløn inkl. pension (løbende priser) Udvikling 2017 2016 2015 2015-2016 2016-2017 20-24 år 358 148 395 658 389 851 1,5% -9,5% 25-29 år 424 617 431 006 440 136-2,1% -1,5% 30-34 år 493 294 500 224 514 136-2,7% -1,4% 35-39 år 551 906 557 027 567 767-1,9% -0,9% 40-44 år 584 448 591 877 596 966-0,9% -1,3% 45-49 år 603 805 608 203 614 648-1,0% -0,7% 50-54 år 623 881 626 229 631 743-0,9% -0,4% 55-59 år 637 379 641 338 645 852-0,7% -0,6% 60-64 år 637 156 641 728 652 642-1,7% -0,7% Over 64 år 667 081 676 106 697 625-3,1% -1,3% Alle 591 507 581 005 575 582 0,9% 1,8% Udbetalt løn 6 046 564 6 243 945 6 242 997 0,0% -3,2% Årsværk 10 222 10 747 10 846-0,9% -4,9%
4
Gennemsnit Difference til landsgennemsnit Region Alder Årsværk Andel Løn i alt eksl pension Løn i alt inkl pension Tillæg og variable ydelser Løn i alt eksl pension Løn i alt inkl pension Tillæg og variable ydelser Hele Landet Hovedstaden Sjælland 20-24 år 7 0,1% 353 732 389 851 63 731 25-29 år 559 5,5% 375 926 440 136 67 011 30-34 år 1 445 14,1% 439 100 514 136 97 285 35-39 år 1 785 17,5% 486 259 567 767 127 084 40-44 år 1 951 19,1% 512 370 596 966 149 338 45-49 år 1 209 11,8% 528 083 614 648 164 239 50-54 år 803 7,9% 543 173 631 744 177 456 55-59 år 846 8,3% 555 350 645 851 186 697 60-64 år 1 079 10,6% 561 436 652 642 191 331 Over 64 år 540 5,3% 607 025 697 625 237 715 Alle 10 222 100,0% 507 899 591 507 149 696 25-29 år 143 4,4% 377 363 442 356 67 104 1 437 2 220 93 30-34 år 462 14,1% 434 005 508 826 92 331-5 096-5 310-4 954 35-39 år 575 17,6% 480 492 561 583 120 061-5 766-6 184-7 023 40-44 år 637 19,5% 509 229 593 212 145 305-3 141-3 754-4 033 45-49 år 420 12,8% 527 744 614 266 163 054-339 -382-1 186 50-54 år 257 7,9% 542 880 631 201 176 533-293 -543-923 55-59 år 265 8,1% 555 485 646 209 184 828 135 358-1 869 60-64 år 315 9,6% 562 214 654 011 190 838 778 1 369-492 Over 64 år 198 6,1% 606 461 697 686 234 839-563 61-2 877 Alle 3 273 100,0% 507 533 591 271 147 705-367 -236-1 991 25-29 år 74 5,2% 369 731 433 674 61 050-6 196-6 462-5 961 30-34 år 226 15,8% 437 588 511 897 97 292-1 512-2 239 7 35-39 år 246 17,2% 483 388 563 721 125 632-2 871-4 046-1 452 40-44 år 265 18,5% 509 645 594 101 148 437-2 725-2 865-901 45-49 år 140 9,8% 528 978 615 683 164 882 896 1 035 643 50-54 år 98 6,9% 542 967 629 624 176 382-205 -2 120-1 074 55-59 år 118 8,3% 562 193 653 099 190 737 6 843 7 248 4 040 60-64 år 170 11,9% 555 486 645 798 184 944-5 950-6 844-6 387 Over 64 år 90 6,3% 596 311 685 578 227 733-10 713-12 047-9 982 Alle 1 429 100,0% 505 612 588 520 148 088-2 287-2 987-1 608
6 25-29 år 137 6,2% 368 068 431 297 59 402-7 858-8 839-7 609 30-34 år 267 12,0% 435 489 509 389 94 800-3 612-4 747-2 485 35-39 år 367 16,5% 485 037 565 394 126 900-1 222-2 373-184 40-44 år 435 19,5% 514 636 598 946 151 811 2 266 1 980 2 473 Syddanmark 45-49 år 298 13,4% 527 533 613 355 164 813-549 -1 293 574 50-54 år 181 8,1% 544 782 633 854 179 470 1 609 2 110 2 014 55-59 år 191 8,6% 558 825 649 386 190 655 3 475 3 535 3 958 60-64 år 242 10,9% 567 427 658 674 197 526 5 991 6 032 6 195 Over 64 år 105 4,7% 617 076 708 495 249 438 10 051 10 870 11 723 Alle 2 224 100,0% 509 614 592 911 151 980 1 715 1 404 2 283 25-29 år 131 5,7% 374 958 438 327 69 152-968 -1 809 2 141 30-34 år 348 15,2% 439 311 513 552 97 146 211-584 -139 35-39 år 433 18,8% 492 068 575 104 132 200 5 809 7 337 5 116 40-44 år 433 18,9% 513 531 598 504 149 416 1 161 1 538 78 Midtjylland 45-49 år 254 11,0% 526 726 613 629 163 105-1 357-1 019-1 135 50-54 år 183 8,0% 540 546 629 406 174 286-2 627-2 338-3 171 55-59 år 178 7,7% 547 044 636 864 179 927-8 306-8 987-6 770 60-64 år 238 10,4% 563 082 654 373 194 352 1 646 1 731 3 022 Over 64 år 99 4,3% 600 619 690 792 230 305-6 405-6 833-7 411 Alle 2 297 100,0% 505 384 588 879 147 642-2 516-2 628-2 054 25-29 år 74 7,4% 395 712 462 008 83 189 19 786 21 872 16 178 30-34 år 143 14,3% 463 951 544 849 118 260 24 850 30 713 20 975 35-39 år 165 16,5% 498 082 581 349 140 684 11 824 13 582 13 599 40-44 år 181 18,1% 519 178 605 918 158 715 6 808 8 952 9 377 Nordjylland 45-49 år 98 9,8% 533 432 621 369 169 602 5 350 6 721 5 362 50-54 år 83 8,3% 546 610 636 513 184 237 3 437 4 769 6 781 55-59 år 94 9,4% 555 010 645 540 191 631-339 -311 4 934 60-64 år 114 11,4% 551 974 642 614 182 737-9 462-10 028-8 594 Over 64 år 48 4,8% 620 628 710 251 257 971 13 603 12 626 20 255 Alle 1 000 100,0% 514 328 599 461 158 155 6 429 7 954 8 458 Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase