Oplæg om sociolingvistik. Anita Berit Hansen Københavns Universitet berit@hum.ku.dk



Relaterede dokumenter
KA-TILVALG I DANSK SPROG

Giver dialektforskningens by-land-dikotomi stadig mening?

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013

Dansk sproghistorie 1

Global Refugee Studies

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Almen sprogforståelse

Sprog skaber Folk - klædt varmt på til rejsen

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019

SPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET

Den sprogstrategiske satsning

14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august Identitet og formål

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Masterprojekt (15 ETCS)

Norm, situering og sproglige kendsgerninger

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Det Moderne Danmark. E

Didaktik, curriculumsteori og curriculumssociologi

Sproghistorie i Almen sprogforståelse (AP) i gymnasiet. En bro til sprogstudier på universitetet?

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank

Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?

Sprog 3. Semantik, interaktionsanalyse og sprogteori

Studieplaner 1.g hhx forår 2016

Tilmeldingsfrist reeksamen. for re-exam registration

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tilmeldingsfrist reeksamen. for re-exam registration

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

Undervisningsbeskrivelse

Faglig praksis i udvikling i tysk stx

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Undervisning på Dansk - Forår 2009 senest opdateret 6/4 2008

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Prøvebeskrivelser for moduler. på 4. semester (prøve 6) med 2 prøveformer. foråret 2007

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i tysk sprog og kultur 2019

Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Grammatik og tekst. 5 Mortensen, Kristine Køhler: Multimodalitet - Venskaber på tværs af billeder og tekst

TINTIN IN THE CONGO AND POLITICALLY CORRECT LANGUAGE REVISED AND REVISITED

ALMEN SPROGFORSTÅELSE

Spansk A hhx, juni 2013

Bente Bakmand Frankrig og sproget

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Sprog 3. Bind 1. 1 Saussure, Ferdinand de: "Uddrag af: CGL" 1 Kilde: Course in general linguistics Duckworth & Co., 1983 ISBN:

My monster has four eyes

Perspektiver for fremmedsprog i gymnasiet. Konference 14. december 2011

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

DEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN BOHR IN T ER NA TIO NAL

Indledning...2 Problemformulering...2 Problemfelt...2 Forankring...4 Teori...5 Præsentation af teoretikere...5 Sociolingvistikken...

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Spansk A stx, juni 2010

Det kommunikative sprogsyn

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieretninger Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi

En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, minutters varighed.

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Hvad ved vi nu. om danske talesprog? Redigeret af Frans Gregersen og Tore Kristiansen SPROGFORANDRINGSCENTRET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ENGELSK OG INTERNATIONALE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk

Det kommunikative sprogsyn

Studieordning for tværfag udbudt på KA-studieordningerne ved. Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation KVALIFIKATIONSPROFIL

Fremstillingsformer i historie

Hvorfor fastholde og udvikle et forråd af matematiske fagord på dansk... og hvordan!

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Bedømmes senest / assessment deadline. Tilmeldingsfrist reeksamen. for re-exam registration

Sprog 3. Bind 1. 1 de Saussure, Ferdinand: "Uddrag af: CLG" 1 Kilde: Course in general linguistics Duckworth & Co., 1983 ISBN:

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Moderne Indien og Sydasienstudier,

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

København: Hans Reitzels Forlag, 2008 (187 s.)

Grundtvig som samfundsbygger

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed

Det Juridiske Fakultet - RELINE. RELINE præsenterer. Anne Lise Kjær Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Sted og dato Dias 1

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Undervisningsbeskrivelse

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- TILVALGENE I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3

Italiensk A stx, juni 2010

TO BRØDRE TO SØSTRE FRANS GREGERSEN

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Kvalitative metoder MPH 2014

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation Hotel Fredericia

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Refleksivt anvendte pronominer i moderne dansk Jensen, Torben Juel

Dansk sproghistorie 12

Transkript:

Oplæg om sociolingvistik Anita Berit Hansen Københavns Universitet berit@hum.ku.dk 1

Disposition 1. Definition(er) af sociolingvistik 2. Hvordan er sociolingvistik integreret i (fremmed)sprog(s)fagene ved KU? 3. Hvilke dele af sociolingvistikken bør man prioritere i en lille pakke? 4. Testning af sociolingvistisk viden 2

1. Defintion(er) af sociolingvistik Den brede definition: Sociolingvistik kan i dag klares defineres som det analytiske grundsynspunkt: sprogsamfund, og så må den nærmere grænsetrækning overlades til praktiske hensyn i undervisning og forskning. (Hansen & Togeby, Sprogvidenskabens discipliner, 1980:97) Makro-sociolingvistik Sprogpolitik, status (fx valg af officielt sprog), korpus (fx sprogstandardisering) og indlæring (fx beslutning om fremmedsprog i skolen) Mikro-sociolingvistik Beskrivelse og forklaring af variation og sprogforandring med hjælp fra sprogeksterne faktorer.+ Interaktion (samtalestruktur, høflighed) 3

Definition(er) af sociolingvistik Den smalle definition: Sociolinguistics is the branch of linguistics which studies just those properties of language which require reference to social, including contextual, factors in their explanation (William Downes, Language and Society, 1984:15) Baggrund for denne sociolingvistiks fødsel i 1960 erne: Modsvar til strukturalister og generativister William Labovs studier Konference i 1964 4

Definition(er)... Labovs studium på Martha s Vineyard En ø ved USA s østkyst Udtaletræk house [həus], wife [wəif] Metodisk tilgang Resultater: variationen er struktureret efter eksterne faktorer 5

2. Hvordan er sociolingvistik integreret i (fremmed)sprog(s)fagene ved KU? Stærk sociolingvistisk tradition blandt dansk/nordisk-folkene Projekt Bysociolingvistik DGCSS (Dansk Grundforskningscenter for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier) De andre sprogfag? 6

De andre sprogfag? Tysk Engelsk Spansk Italiensk/Portugisisk Fransk eksemplificerende uddybning 7

Fransk ved KU og sociolingvistikken BA-delen af studiet 1. årskursus Sprogvidenskab (videnskabshistorisk optakt til sociolingvistikken; variation og høflighed) Under variation: udtaletræk, syntaktiske træk, ordforråd. Materiale: Kompendiet Sprogvidenskab for franskstuderende (Hansen & Lepetit) og Fransk Fonetik og Fonologi. Eksamen: kommentar af fransk tekst. - 2. årskursus Valgfag Eksamen: fremstilling af et formidlingsprodukt om sprogbrug. 8

Fransk ved KU og sociolingvistikken KA-delen af studiet Aktuel fransk sprogbrug og sprogbevidsthed 3 introgange - Intro til sociolingvistikkens områder - Fransk i Frankrig: historisk overblik, hvordan blev fransk Frankrigs nationalsprog? (ved hvilke sprogpolitiske beslutninger?) og hvad var konsekvensen for øvrige sprog og dialekter på territoriet? - Sprogpolitik generelt (typer: status, korpus, indlæring) 1 blok om variation i fransk (4 gange) - Stilistisk variation, norm, standard (Labovs variationelle sociolingvistik) - Social variation ( français populaire, og sproglig variation mellem kønnene) - Ungdomssprog (etniske elementer, storbyfænomener, slang, identitet) - Rester af regional variation i Frankrig i dag 9

KA-delen af studiet Aktuel fransk sprogbrug og sprogbevidsthed (fortsat) 1 blok om sprogpolitiske problemstillinger i de frankofone lande (3 gange) - Belgien, Schweiz, Luxembourg - Canada, Québec - Afrika: Maghreb og landene syd for Sahara Afslutning: Fransk på verdensplan (1 gang) er fransk et truet sprog? Eksamen 10

3. Hvilke dele af sociolingvistikken bør man prioritere i en lille pakke? Makro-forholdene i sproget (sprogpolitik, nation og identitet, standardnorm, regionale mindretal) Mikro-fænomener (variation og kommunikationssituation) Læreplanen for sociolingvistik p.t. under Almen Sprogf. : - standard og variation - norm og individualitet - sprog og nationalitet - sprog i globaliseringens tidsalder 11

4. Testning af sociolingvistisk Kommentar til tekst viden <Her var et uddrag af nedenstående bog, med markeringer af non-standard ord og talesprogssyntaktiske strukturer, som er fjernet af hensyn til copy-right> [Romain Gary (1975) La vie devant soi. Mercure de France, p. 96-97] 12

Bibliografi (1) Ager, Dennis (1998): Identity, Insecurity and Image : the Objectives of Language Policy in France and the Francophone World, in Marley, Hintze, Parker (eds): Linguistic Identities and Policies in France and the Frenchspeaking World, p. 243-264. Bernstein, Basil (2001). Pædagogik, diskurs og magt. København: Akademisk Forlag. [Forlagets præsentation: Præsenterer Basil Bernsteins uddannelsessociologiske forskning for et dansk publikum. Bernsteins tankegang - kompleks, dynamisk og i stadig udvikling - giver i dag måske endnu mere end tidligere relevante bidrag både til den offentlige debat om social arv og sociale forandringer i og gennem uddannelse - og til diskussioner om praksis, diskurs og magt. ] Heri også Bernsteins undersøgelser af engelske arbejderklasse og middelklasebørn i 1970 erne (restricted code, elaborated code). DGCSS : Dansk Grundforskningscenter for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier. 35 32 83 82, dgcss@hum.ku.dk. 13

Bibliografi (2) Fasold, Ralph (1984). Sociolinguistics of society. Language in Society 5, Oxford UK & Cambridge USA: Blackwell. Fasold, Ralph (1990). Sociolinguistics of language. Language in Society 6, Oxford UK & Cambridge USA: Blackwell. Gregersen, Frans & Inge Lise Pedersen (1991) Copenhagen Study in Urban Sociolinguistics. København: C.A. Reitzel. [om et dansk sociolingvistisk projekt i kvarteret Nyboder i København]. Hansen, Anita Berit (1998). Sociolingvistik, i Hansen, Anita Berit & Maj- Britt Mosegaard Hansen, Lene Schøsler og Erling Strudsholm Seks foredrag om de lingvistiske skoledannelser, Romansk Institut, p. 61-102. Hansen, Anita Berit & Xavier Lepetit (2010) Kompendium til sprogvidenskab for franskstuderende, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet (Studenterafdelingen : sta@hum.ku.dk, 35 32 91 61). 14

Bibliografi (3) Hansen, Erik & Togeby, Ole (udg.) (1980). Sprogvidenskabens discipliner. København: Berlingske Forlag.[om Sociolingvistik p. 101-104] Lundquist, Lita (2003). Sprogvidenskaben, dens retninger og discipliner, i Herslund, Michael & Jensen, Bente Lihn (red.): Sprog og sprogbeskrivelse, København: Samfundslitteratur, p. 29-60 [om Sociolingvistik p. 53-55]. Mesthrie, Rajend, Joan Swann, Adrea Deumert & Wiliam L. Leap (2000). Introducing Sociolinguistics, Edinburgh: Edinburgh University Press. Trudgill, Peter (1992). Introducing Language and Society. London: Penguin. Wardhaugh, Ronald (1999). An introduction to Sociolinguistics (3 rd edition), Oxford: Blackwell. 15

Tak for jeres opmærksomhed! 16