Norm, situering og sproglige kendsgerninger
|
|
- Grethe Bech
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Norm, situering og sproglige kendsgerninger Dorthe Duncker, KU I foredraget vil jeg gå ud fra at normative mekanismer er essentielle for det menneskelige sprog. Påstanden er at sproglig dynamik er effekter af normative mekanismer. Det er disse mekanismer som er med til at forklare hvordan sprog kan opleves stabilt når det på samme tid er i bevægelse. En anden del af forklaringen ligger i det perspektiv man anlægger: situeret eller abstraheret; det sidste er traditionelt forskerens perspektiv. Normative mekanismer er imidlertid altid situerede og kun virksomme i konkrete situationer. Det medfører at sproglige kendsgerninger erkendes og fastlægges af kommunikationsdeltagerne selv. Normative mekanismer skal her forstås som de interaktionelle processer der (kan) resultere(r) i sociale normer. Sociale normer udgør et temmelig bredt felt som omfatter forskellige former for normer, konventioner, regler og regelmæssigheder. Der hersker en del uklarhed i litteraturen (den sociologiske og den sprogvidenskabelige) om hvad termerne dækker over, og om hvordan man sondrer mellem de forskellige fænomener som betegnes ved dem. Denne uklarhed er uhensigtsmæssig idet forskellige normative fænomener også har forskellige dynamiske egenskaber. Jeg vil diskutere disse dynamiske egenskaber og deres konsekvenser og give eksempler fra konkrete kommunikationsprocesser. 1
2 Imitation, parodi, norm- og genrebevidsthed Bettina Perregaard, KU Imitation opstår i interaktion mellem mennesker og er et udtryk for intersubjektivitet. Nyfødte imiterer ansigtsudtryk og bevægelser, tidlig tilegnelse af færdigheder forudsætter imitation, børn udvikler deres sprog gennem imitation, og i skolen må de kunne imitere og appropriere for at lære, hvad de skal. Det er i den interaktionelle rytme, der involverer imitation, at samhørighed skabes mellem mor og barn og siden mellem barnet og betydningsfulde andre. Det er også i interaktionen, at mulighederne for dannelse og forståelse af sociale normer og for ekspressivt at udøve og bestemme forskellige genrer i særlige situationer udbygges. En parodis vellykkethed beror på, at et genkendeligt materiale fremstilles i en ny sammenhæng, hvori den parodierede udleveres til latter gennem overdrivelse og fordrejelse. Materialet er genkendeligt, fordi det er underlagt genkendelige normer og genrer. Den manipulerede imitation er midlet, hvormed det genkendelige materiale omsættes i en parodi. I min fremstilling viser jeg, hvordan to niårige piger i et frikvarter på deres skole skaber en parodi over DR's studieværter inden for den særlige genre, de karakteriserer som 'børnetimen'. I en interaktionel dynamik og igennem en tilbagevendende brug af bestemte til situationen skabte stemmemæssige kvaliteter, stilistiske elementer og faste vendinger manifesteres 'børnetimen' som en særlig genre med tilhørende normer for aktiviteter og sprog. Formålet med fremstillingen er at vise den interaktionelle kompleksitet, hvormed normer og genrer formes og forskydes situationelt. Jeg vil argumentere for, at den forskudte, også ofte intermodale og dermed indirekte, imitation er en drivende og underliggende kraft for udviklingen af børns bevidsthed om normer og genrer, og at denne imitation er bundet til spørgsmålet om samhørighed og til interaktionelle mønstre, som disse formes situationelt og over tid. Det vil være en fordel på forhånd at have læst den vedlagte udskrift med kommentarer. 2
3 Sprognormer som sprogforandringsteoretisk og sprogpolitisk problemstilling Tore Kristiansen, KU Som sprogforsker og sociolingvist hører jeg nok mest til i den bås der gerne omtales som variationisme. I sin klassiske aftapning (som grundlagt og udviklet af William Labov) har variationistisk sociolingvistik først og fremmest en sprogforandringsteoretisk erkendelsesinteresse: formålet er at beskrive sprogforandringsprocesser og forklare (forstå) hvad det er der driver dem. Dertil kommer at den variationistiske sociolingvistik altid har været karakteriseret ved en markant sprogpolitisk anvendelsesinteresse: et engagement i hvordan især svagtstillede sprogbrugergrupper bliver behandlet i og af samfundets institutioner. I min forståelse er de to problemstillinger den sprogforandringsteoretiske og den sprogpolitiske på mange måder tæt forbundne, men for klarhedens skyld vil jeg i mit indlæg behandle dem adskilt. Objektet for sociolingvistiske variationist-studier af sprogforandring er sprogsamfundet. Denne størrelse er defineret som et normfællesskab; sprogsamfundet består af mennesker med fælles normer ( shared norms i Labovs terminologi). Den konsensus der er tale om, er en enighed om at forbinde udtryksstørrelser og indholdsstørrelser på måder der gør det muligt at konstruere betydning af to slags: sproglig og social. Vi kan sige at sprogsamfundet er baseret på to sociale kontrakter en der fastlægger normerne for konstruktion af sproglig betydning, og en der fastlægger normerne for konstruktion af social betydning. Eftersom der (kan) ændres i begge kontrakter, er begge former for konsensus og konflikt relevante objekter for studier af sprogforandring. Det er især konstruktionen af social betydning der har været i fokus i sociolingvistiske sprogforandringsstudier. Fokus i min diskussion vil også ligge her. Jeg er især optaget af to spørgsmål. Først skal der tages stilling til hvad det er der driver sprogforandringsprocesser: Er den grundlæggende drivkraft af objektiv (internt-lingvistisk eller sociologisk) art, eller er den af subjektiv (socialpsykologisk) art? Normer vil spille en vidt forskellig rolle i sprogforandring afhængigt af om man svarer det ene eller det andet. Når svaret er, som hos mig, at sprogforandring drives af socialpsykologiske processer, drejer det næste væsentlige spørgsmål sig om bevidsthedens rolle i disse processer: Er normerne for konstruktion af social betydning de samme når det foregår underbevidst som når det foregår bevidst? Hvis de ikke er, hvad betyder det for sprogforandringsteorien, og hvad betyder det for sprogpolitikken? 3
4 Normer i bevægelse om normer for Received Pronunciation (RP) Anne Fabricius og Janus Mortensen Roskilde Universitet CALPIU Received Pronunciation (RP) har eksisteret som udtalenorm og sprogideologisk projekt i England i mere end 100 år. Som udtalenorm anskues RP traditionelt som en model for korrekt udtale (Wells 2000: xiii), og udgør således et klassisk eksempel på en sproglig standardnorm. I lighed med andre standardnormer kan RP i nogen grad karakteriseres som en forestillet norm, i den forstand at den abstrakte beskrivelse af normen man møder i udtaleordbøger og i metasproglige udsagn fra sprogbrugere, kun i et vist omfang stemmer overens med den faktiske sprogbrug blandt typiske RP-talere. Der er altså tale om en diskrepans mellem hvad man kan kalde de forestillede og de faktiske normer for den sproglige sammensætning af RP. Dette forhold hænger til dels sammen med at en varietet (i det omfang man kan definere det begreb entydigt) altid vil udvise større variation end man kan medtage i formelle beskrivelser af den, men det hænger også sammen med at RP, som alle andre udtalevarieteter, er i konstant bevægelse, fx som følge af nye generationers fortolkning af systematikken i ældre generationers udtale, og denne bevægelse registreres kun med en vis forsinkelse i de repræsentationer af RP man finder i udtaleordbøger og i sprogbrugernes metalingvistiske beredskab. I dette oplæg vil vi give en række eksempler på bevægelser i såvel de faktiske som de forestillede sproglige normer for RP, og argumentere for at eksistensen af RP som sprogideologisk projekt må betragtes som en nødvendig forudsætning for at begrebet RP overhovedet kan opretholdes. I den forbindelse vil vi også komme ind på den bevægelse der har været i det sociolingvistiske landskab i England siden Daniel Jones i 1926 beskrev RP som den udtale der høres in the families of Southern English persons who have been educated at the great public boarding-schools (Jones 1926: vii-viii). Normerne for brugen af RP og den sociale værdi RP tillægges udviser nemlig mindst lige så stor bevægelse som de normer der handler om RP s sproglige sammensætning. Jones, Daniel An English Pronouncing Dictionary. 3rd ed. London: Dent. Wells, John Longman Pronunciation Dictionary. Harlow: Pearson Education. 4
5 Norm, praksis og prestige: Engelsk og dansk i de højere uddannelser Bent Preisler, RUC I parallelsprogsdebatten er det fremmedsproget engelsk og modersmålet dansk der står over for hinanden som det binære valg der definerer konstruktionen af det internationale hhv. fastholdelsen af det nationale uddannelsessystem og samfund. Idet jeg vælger at se bort fra den begrænsning af synsfeltet som antydes af denne opsummering af internationaliseringens sproglige problemstillinger, skal mit foredrag dreje sig om forholdet mellem norm og praksis i brugen af især engelsk i Danmark, og om dette forholds potentielle betydning for sprogvalg og sproglig status, særlig med henblik på de højere uddannelser. Engelsk har høj prestige i Danmark, men denne status er et tveægget sværd. Prestigen er knyttet til brugen af engelsk i dette sprogs standardform en norm som danske skoleelever møder i det engelske skriftsprog, men som ikke eksisterer i den talesproglige sociale praksis. I den sociale praksis er fremmedsproget som lingua franca blevet et supplement til dén sociale konstituering af individet der allerede finder sted via modersmålets talesprog, hvor formen i sig selv indekserer fx uddannelsesretning, uddannelsesniveau og beskæftigelse. Et flertal af danskere ser sig i stand til at skelne godt fra dårligt engelsk, og de har en naturlig (sociolingvistisk forventelig) tilbøjelighed til at se kritisk på en anden fremmedsprogsbrugers større afvigelser fra den engelsknorm de husker fra deres danske skole. De ser, bevidst eller ubevidst, omfanget af disse afvigelser som direkte proportionelt med den (ringere) sociale status eller prestige som denne sprogbruger fortjener. Den institution eller kontekst i hvilken den famøse sprogbrug er et konstituerende element bliver pr. association forbundet med samme lave grad af prestige. De internationaliserede højere uddannelser udgør et praksisområde hvor praksissernes sprog i dag i høj grad er engelsk, og der har blandt andet været udtrykt frygt for at dansk hermed taber prestige som videnssprog, og at fx et studienævns valg af dansk til et kursus kunne gå hen og få konnotationen inferiør undervisning. Formålet med nærværende diskussion er som jeg har ledt op til i det foregående at argumentere for det modsatte synspunkt: Inferiør undervisning er med større sandsynlighed en betegnelse der vil kunne opstå i undervisningsforløb hvor arbejdssproget er engelsk i dets funktion som lingua franca, og dette forhold vil næppe bidrage til at give engelsksproget undervisning større prestige end dansksproget ditto. 5
6 Normer, holdninger, og den individualistiske fejlslutning Peter Harder Den generelle udvikling i sprogvidenskaben, herunder sociolingvistikken, i den sidste generation, har flyttet opmærksomhedsfokus fra system-niveauet til individ-niveauet. Dette har medført en velkommen interesse for den enkeltes valgmuligheder som sprogbruger og socialkonstruktør - i stedet for at vie al opmærksomheden til forhold som er fastlagt på forhånd. Den slags epokale overgange har det imidlertid med at overdrive betydningen af det der nu er i fokus og nedvurdere betydningen af det man før interesserede sig for. Den overdrivelse jeg er ude efter her, er det jeg kalder den individualistiske fejlslutning: forestillingen om at sociolingvistikken kan nøjes med at have den individuelle sprogbruger som sin genstand, og at systemer og normer er vraggods fra fortiden (systemer fra strukturalismen, normer fra den præskriptive, førstrukturalistiske tradition). I stedet for denne tænkemåde vil jeg sætte en evolutionært inspireret model hvor sprog som udgangspunkt er noget fælles (der internaliseres af individet som led i socialiseringen). Nærmere bestemt er sprog en del af den specifikt menneskelige habitat eller niche, som udøver selektionspres på dem der lever i den. Modellen afviger fra klassisk strukturalisme dels ved at strukturer ikke ses som noget der hviler i sig selv, men som en social norm, dels ved at det fælles sprogsystem ikke er monolitisk, men giver valgmuligheder (ligesom fx uddannelsessystemet, der heller ikke foreskriver hvad den enkelte skal vælge, men udgør de rammer inden for hvilke man kan vælge). Variation er altså en del af det sociale system. Som eksempel på at variation ikke fjerner selektionspresset, kan man nævne eksistensen af to samtidige og modstridende kvindeidealer/normer (jf Harder 2010: 350f): der er et valg, men der er stadig et pres.. Normer er ifølge denne tankegang grundvolden for alle samfundsmæssige forhold og de kan derfor kun afskaffes for den som lever alene i junglen. Det giver altså ikke mening at være imod normer som sådan. Et ønske om at alle sprogformer anses for lige gode er således ikke ret beset anti-normativt det er tværtimod et projekt om at pådutte sprogsamfundet en ny norm, der skal tilsidesætte dele af de gamle normer. Man kan derimod godt som individ være for eller imod sproglige holdninger (eksplicitte værdidomme) men som påvist af Kristiansen (2009) har det ikke nogen sammenhæng med den faktiske sproglige praksis (hverken andres eller ens egen). 6
7 Normer om sprogbrug i superdiversiteten Jens Normann Jørgensen, KU [abstractet udleveres ifm. seminaret] 7
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereHVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank
HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2010 C: RAPPORTEN OM HUMANT Rapporten om HumanT er udarbejdet af Jesper Hede
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereDen sprogstrategiske satsning
Den sprogstrategiske satsning Flere sprog til flere studerende Sprog på Kryds og Tværs SDU Odense, 26.10.2016 Sanne Larsen og Joyce Kling, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed 27-09-2016
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereCenter for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP
Læs mereVidensfilosofi Viden som Konstruktion
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: august 2007 - juni
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål
FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereBent Haller Af Louise Molbæk
1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige
Læs mereUndersøgelsesdesign - Det Gode Liv
12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber
Læs merefærdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mereTINTIN IN THE CONGO AND POLITICALLY CORRECT LANGUAGE REVISED AND REVISITED
TINTIN IN THE CONGO AND POLITICALLY CORRECT LANGUAGE REVISED AND REVISITED Danish title: Har du sagt neger i dag? Tintin i Congo og det politisk korrekte sprog Master s thesis by Marie Dinesen Department
Læs mereliterære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er
Dansk Resumé I denne afhandling undersøges fremmedsprogsperformans inden for tre lingvistiske domæner med henblik på at udforske hvorvidt der er domænerelateret modularitet i fremmedsprogsperformans, dvs.
Læs mereFælles forenklede mål - folkeskolen
Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan
Læs mereBevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.
Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereUNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER
UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne undersøgelse belyse nogle af på strukturelle barrierer, som begrænser
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs mereKiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz
1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.
Læs mereSammenligning af fire metoder
Sammenligning af fire metoder Artikel af Finn Brandt-Pedersen (1926-1991) og Anni Rønn-Poulsens (f. 1943) fra Metode bogen - Analysemetoder til litterære tekster, 1980. Udgivet på Metodebogen.dk v. Jørn
Læs mereB. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen centralt fag og tilvalg i Engelsk 2010 Gælder for studerende optaget pr. 1. september 2011 og fremefter B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel
Læs mereThermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde
Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 01-02-2018 Sofielundsvägen
Læs mereThermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde
Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 25-01-2017 Sofielundsvägen
Læs mere6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.
6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereSprogpolitik for RUC
ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereParallelsprogspolitik hvad kan det være? CIPs jubilæumskonference Frans Gregersen
Parallelsprogspolitik hvad kan det være? CIPs jubilæumskonference 2.11 2017 Frans Gregersen Overblik Baggrund: Internationalisering og nordisk sprogpolitik Forløb: Hvad gjorde vi i parallelsprogsgruppen?
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår
Læs mereAppendiks 6: Universet som en matematisk struktur
Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Læs mereII. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: august 2010 - juni
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mereOplæg om sociolingvistik. Anita Berit Hansen Københavns Universitet berit@hum.ku.dk
Oplæg om sociolingvistik Anita Berit Hansen Københavns Universitet berit@hum.ku.dk 1 Disposition 1. Definition(er) af sociolingvistik 2. Hvordan er sociolingvistik integreret i (fremmed)sprog(s)fagene
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereforklare forskellen mellem forklare forskellen mellem Eleven bør være i stand til at skelne mellem sin egen subjektive smag inden for kunst og æstetik
Billedkunst Faglige mål med kommentarer fra vejledningen 2017 B STX C STX Kommentarer undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori undersøge en problemstilling
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereVildledning er mere end bare er løgn
Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereBedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C
Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereCenter for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte
Læs mereGenredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster.
Genredidaktik Forskningsspørgsmål Hvilken forståelse af genre udtrykker læremidlernes videndesign ønske om, at eleverne skal tilegne sig? Hvordan kan vi på baggrund af det socialsemiotiske genrebegreb
Læs mereIntegreret tosprogethed vej en til integration
Integreret tosprogethed vej en til integration AF ALLAN TOLLE OG JANUS MØLLER Menneskers sprog har en kommunikativ funktion, og fælles sprog er en forudsætning for at få samfund til at fungere. Desuden
Læs mereReferat af Paideias ordinære generalforsamling d
Referat af Paideias ordinære generalforsamling d. 13.11.2012 Fremmøde: 13 medlemmer 1. Valg af dirigent. Berit Rød blev valgt uden modkandidater. Hanne Kristensen blev valgt som referent. 2. Bestyrelsens
Læs mereDen sene Wittgenstein
Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus
Læs mereDet er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).
Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere
Læs mereSæt et VINDERHOLD September 2011
Sæt et VINDERHOLD September 2011 INDLEDNING God ledelse forudsætter lederens vilje og evne til at påtage sig et meget bredt spektrum af lederroller. En af disse er rollen som teamleder. Det er bredt dokumenteret,
Læs mereNotat vedrørende prøveformer
Notat vedrørende prøveformer Til brug for diskussion om prøveformer på studienævnsmøde den 1. oktober 2012 har jeg udarbejdet nedenstående liste af de prøveformer, som jeg er bekendt med. Listen og kommentarerne
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs merePolitik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs mereEn sprogbaseret tilgang til matematikundervisning. Tema oplæg den 14. marts Hotel Nyborg Strand. ved Lars Salomonsen Skoleleder Gjøl skole
En sprogbaseret tilgang til matematikundervisning Tema oplæg den 14. marts Hotel Nyborg Strand ved Lars Salomonsen Skoleleder Gjøl skole Program Velkommen Hvem er jeg Sprogbrug (kontekst sprog og omvendt)
Læs mereSprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse
Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk
Læs mereSkolen påvirker hele familien
JANUAR 2019 NYT FRA RFF Skolen påvirker hele familien N år et barns skolestart udskydes, har det konsekvenser - ikke kun for barnet selv, men også for forældrene og for barnets ældre søskende. Det viser
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereOm to hovedtilgange til forståelse af handicap
Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereKan du tage pigen op af kufferten?
Kan du tage pigen op af kufferten? Perspektiver på sproglig evalueringspraksis i daginstitutioner Lars Holm, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tuborgvej 164,
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mere1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.
1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereIntroduktion til Sprogpakken
Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de
Læs mereDet store danske Sprogplanlægningsprojekt
ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,
Læs mereNaturfagenes egenart
Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereÅrsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Læs mereFagplan. Engelsk E-niveau
Fagplan Engelsk E-niveau UDDANNELSE: GF 2 smed, industritekniker og automekaniker LÆRER: Claus Tassing FORMÅL: Formålet med undervisningen i fremmedsprog er at udvikle elevens fremmedsproglige viden, færdigheder
Læs mereUDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN
UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mere