De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene?

Relaterede dokumenter
Nitratudvaskning fra skove

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden

Klimatilpasset skov. Naturmødet 2018, Hirtshals. 25. maj kl Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen

Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer!

DAGSORDEN. Kort præsentation af SLS A/S og NPDJ Naturnær skovdrift. PEFC. Klimatilpasninger. Samarbejde med off. myndigheder og NGO`er.

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Røde nåle i nordmannsgran - projektideer

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer

Fremtiden for forskningen i juletræer er og pyntegrønt

1. Beretning om Frøkildeudvalgets organisation og arbejde i årets løb v. John Norrie

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Dønnerup Gods. Markvandring tirsdag den 22. maj

Bæredygtig Biomasseproduktion

Referat af møde. Rådgivende Udvalg for Skov og Naturressourcer

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Forskning i pyntegrønt? direktør Niels Elers Koch Skov & Landskab Københavns Universitet

Lisbjerg Skov Status 2005

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse

Thy Statsskovdistrikt

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018

Valg af plantemateriale til en usikker fremtid Temadag 22. oktober Klimaforandring og plantninger i skov og landskab

Hyppige og svage hugstindgreb

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

3.8 Måloversigt. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket

Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen

120 års fri succession på Nørholm Hede hvad har vi lært?

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?

Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

Referat af Skovrådets 2. ordinære møde den 4. juni 2013, kl , på Skovskolen. DCE, Nationalt Center for miljø og Energi, Århus Universitet

Jf. afsnit 2 i Centerberetningen

Fra urørt skov til vild natur

Skove og plantager 2000

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009

Naturlig dynamik i hedeplejen

Biodiversitetshensyn i produktionsskoven umulige kompromiser og lavthængende frugter

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed)

4. Skovenes biodiversitet

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene

DN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet

Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov

Brancheindsats mod Neonectria

Tilskud til skovejere i Natura 2000-områder. For at beskytte skovnaturtyper og levesteder

DCE - Nationalt Center for miljø og Energi, AU

Hugstforsøg i mellemaldrende eg. Bregentved Skovdistrikt, Ganneskov afd. 803a. Jørgensen, B.B. ; Skovsgaard, J.P.

Skove og plantager 2013

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

FSC skovcertificering

Mulige fremtidige projekter

Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet

Forslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.

Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018

Oplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71)

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene

Naturindhold og biodiversitet i skove

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

Naturnær skovdrift i statsskovene

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

KOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne. Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse

Hugstforsøg i mellemaldrende eg. Bregentved Skovdistrikt, Ganneskov af. 826a. Jørgensen, B.B. ; Skovsgaard, J.P.

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Naturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal

Nordmannsgran og Nobilis. Danske herkomster Status for forædling og frøforsyning af Bjerne Ditlevsen, Skov- og Naturstyrelsen

De Danske Skovdyrkerforeninger. Stiftelsen Sorø Akademi. Dong Energy. Bygge-, Anlægs- og Trækartellet. Miljø- og Energiforvaltningen i Aalborg Kommune

Ydelsesaftale Skov og landskab

Skove og plantager 2008

Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund. 7.

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget Vigtigt politisk redskab

Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening

Bilag 3 til Resultatkontrakt Udviklingsmål 2010 for Skov & Landskab med særlig relation til Miljøministeriet

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.

Kontrakt Skov & Landskab - Bilag 2 - Overordnede indsatsområder og udviklingsmål for

Hugstforsøg i mellemaldrende eg. Bregentved Skovdistrikt, Totterup skov afd. 712a. Jørgensen, B.B. ; Skovsgaard, J.P.

Dansk Skovforening hilser udkastet til nyt nationalt skovprogram velkommen.

Natura plejeplan

naturnær skovdrift i Leck og Lauenburg

FSC Skovcertificering Auditering i praksis og Auditerbar standard

19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild

Driftsplan for Naturstyrelsen Himmerland høringssvar fra DN

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Skovskolens udviklingskonference Praktiske erfaringer med flisning. Skovrider Michael Gehlert

Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene

Transkript:

De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene? Vivian Kvist Johannsen, IGN

Et par definitioner Langsigtede forsøg: Mere end 5 år En guldgrube: Noget der indbringer mange penge eller mange værdier Skovdyrkning: Manipulation af skovøkosystemer med henblik på at opnå et givet mål - olden til foder, brænde, vedproduktion, biodiversitet, beskyttelse af vand eller sikring mod erosion Som beskrevet af CDF Reventlow, PE Müller, CV Prytz, A. Oppermann, Johs. Helms, CM Møller, HA Henriksen - samt en række senere forfattere (stadig levende)

Hvor kommer forsøgene fra? Statskovsbrugets forsøgsafdeling fra 1800-tallet Statens forstlige Forsøgsvæsen (SFF, 1901-1988) Forskningscentret for Skov & Landskab (1991-2004) Skov & Landskab (2004-2012) Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning - særligt Skov, Natur og Biomasse Bygger på et langt, tæt og godt samarbejde mellem forskning og skovejere og skovforvaltere!! TAK!!

Hvad er forsøgenes formål? Bevoksningspleje- og naturnære forsøg planteafstand, træartsblandinger, gødskning, kulturteknik, foryngelse, udrensning, hugst, produktion, træart, underplantning, dyrkningssystemer, jordbund

Hvad er forsøgenes formål? Bevoksningspleje- og naturnære forsøg planteafstand, træartsblandinger, gødskning, kulturteknik, foryngelse, udrensning, hugst, produktion, træart, underplantning, dyrkningssystemer, jordbund

Hvad er forsøgenes formål? Bevoksningspleje- og naturnære forsøg planteafstand, træartsblandinger, gødskning, kulturteknik, foryngelse, udrensning, hugst, produktion, træart, underplantning, dyrkningssystemer, jordbund

Hvad er forsøgenes formål? Bevoksningspleje- og naturnære forsøg planteafstand, træartsblandinger, gødskning, kulturteknik, foryngelse, udrensning, hugst, produktion, træart, underplantning, dyrkningssystemer, jordbund

Hvad er forsøgenes formål? Bevoksningspleje- og naturnære forsøg planteafstand, træartsblandinger, gødskning, kulturteknik, foryngelse, udrensning, hugst, produktion, træart, underplantning, dyrkningssystemer, jordbund

Hvad er forsøgenes formål? Demonstrationsprøveflader fra skovreguleringens tid til omlægning til naturnær skovdrift

Hvad er forsøgenes formål? Proveniensforsøg til skovbrug og pyntegrønt Klon- og afkomsforsøg og frøplantager

Hvad er forsøgenes formål? Biodiversitet i forvaltet og urørt skov og natur Flora på skovrejsningsarealer Græsningsforsøg

Hvad er forsøgenes formål? Klimamanipulation og stofkredsløb

Hvad er forsøgenes formål? Bevoksningspleje- og naturnære forsøg Planteafstand, træartsblandinger, gødskning, kulturteknik, foryngelse, udrensning, hugst, produktion, træart, underplantning, dyrkningssystemer, jordbund Demonstrationsprøveflader fra skovreguleringens tid til omlægning til naturnær skovdrift Proveniensforsøg til skovbrug og pyntegrønt Klon- og afkomsforsøg og frøplantager Biodiversitet i forvaltet og urørt skov og natur Flora på skovrejsningsarealer Græsningsforsøg Klimamanipulation og stofkredsløb

Hvorfor er de en guldgrube? Er det ikke bare en samling støvede bøger med nogle tal i??? Er de ikke forældede???

Langsigtede forsøg er en guldgrube fordi: De er langsigtede - træer tager tid om at vokse! Det ældste er spiret i 1793 og målt siden 1852! Der har været mange forsøg - mere end 1000 stk. Der eksisterer aktuelt mere end 450 forsøg Anlæg og etablering af forsøg er veldokumenteret Målinger følger protokoller, og data sikres Nye teknikker anvendes - i respekt for kontinuitet Forsøgene bruges til mange supplerende analyser - så ikke kun ét formål En guldåre i den danske muld.

Langsigtede forsøg - omsættes til praktisk viden Det Forstlige Forsøgsvæsen i Danmark - 360 beretninger - om jordbund, vækst, hugst, flora til brænde og kulsvidning, fauna. FSL og Skov & Landskab - rapporter og videnblade - om jordbund, vækst, hugst, genetik, sundhed, insekter, flis. IGN - rapporter, artikler og videnblade - om jordbund, aske, vækst, biomasse, ved, habitater, flora, naturpleje, skovrejsning, effekter af nedbør og klima.

Langsigtede forsøg - omsættes til praktisk viden Eksempler fra de sidste par år: Egens sundhedsproblemer på grundvandsnære jorde Reolpløjning ved skovrejsning på sandet landbrugsjord Hugst i skovrejsningskulturer Valg af frøkilder Nitratudvaskning i nye skove på gammel landbrugsjord Hedepleje med fåregræsning - Samt flere internationale artikler

Langsigtede forsøg - nu også på nettet Samarbejdet er forudsætningen for at forsøgene kan fortsættes - derfor information tilgængelig - live demo

Langsigtede forsøg - også i fremtiden Sikring af vidensgrundlag for fremtiden Forsøg der kan bidrage til aktuelle og kommende spørgsmål Fortsat samarbejde med skovejere og -forvaltere Nødvendigt med finansiering til guldgravning - instrumenter og fastholdelse af kompetente feltfolk

Langsigtede forsøg - vidensgrundlag for skovdyrkning - før, nu og i fremtiden Tak for opmærksomheden! Tak til forgængere, kollegaer og forsøgsværter Fotos/billeder - Bruno Bilde Jørgensen m.fl. ved IGN - og Google