Bevægeleg. for forældre og deres spæde børn



Relaterede dokumenter
Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe

Aktiviteter i hallen for fysisk og psykisk udviklingshæmmede

At ligge på maven. Sundhedstjenesten

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

Denne side er købt på og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

At gøre hinanden bedre

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.

Tilegnet mine tidligere, nuværende og kommende studerende

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Fra regnorm til anakonda

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

RUL DIT BARN OM PÅ MAVEN. - og forebyg skæve kranier

Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring

Rigtig god læselyst! Kærlig hilsen. Rikke Nørregård Carlsen. Brug bolden 2. Motion er ikke kun et spørgsmål om sundhed.

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Børn med bløde led 0-2 år

Motorikforløb med jævnaldrende vuggestuebørn

MUSKEL-LEDSANSEN HOPPE-DANS LEG MED. FORMÅL: At bruge muskelkraft i benene VARIATIONER: LEG:

ØVELSER TIL STOLEMOTION ØVELSER TIL STOLEMOTION // 1

Motorikstyrkende lege

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

1. Kolbøtte, forlæns. 2. Kolbøtte, baglæns. 3. Rullefald. 4. Tigerspring

OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation

Terapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation.

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

Leg med sproget. 0-3 år

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION

Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen

KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER

Løfteteknik i Agerskov Børnehus

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Hvad menes med øget bevægelighed i leddene?

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Håndbog for pædagogstuderende

Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion

Studiekompetence fra elev til studerende

Trille og Trolles. terningleg. Oversigt

Babysvømning i Horsens svømmeklub

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG

Sæt dig på kanten af stolen (helst uden armlæn) og sørg for, at benene er placeret i ret vinkel.

Find vej gennem tunnelen

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Gode tiltag i dagplejen i Allerød FOA

BLØDE BØRN. - Børn med overbevægelige led

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/

Matematik for stx C-niveau

Opvarmningsprogram. Billede af øvelse. Antal gentagelser/ varighed. Øvelse. Variant. 8 gentagelser til hver side Sidde / stå

Skolefilm/filmskole. Sådan laver klassen en film!

Træningsprogram til stolemotion

Sådan træner du efter brystrekonstruktion med protese (sekundær rekonstruktion)

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation.

Barnet udvikles med kroppen i centrum

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013

Sommer Juni, Juli, August

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Krop og bevægelse. Jeg er min krop

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Benøvelse med. Armstrækning viskestykke FITNESS BASKET FITNESS BASKET.

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet

MUSKEL-LEDSANSEN KAMPLEG LEG MED. FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: VARIATIONER:

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

F15 HIIT STYRKE KONDITION

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Træningskort. Fit In? Side 1

LABYRINTSANSEN HOVEDET NED LEG MED. FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad VARIATIONER: LEG:

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

Introduktion til step

KLUDDER-MOR. FORMÅL: At bruge kroppen på forskellige måder og koordinere kropsdele. VARIATIONER: LEG: Man kan ændre på legen, ved at 1-2

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén

Klientcentreret terapi i psykiatrien En guide til det psykiatriske landskab og dets beboere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Op på måtten. Komme i og op ELEMENTSKIFT ELEMENTSKIFT

Suturering/rekonstruktion af Rotator Cuff ruptur

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud

Fra børnehave til skole

Indholdsfortegnelse. Formål med pjecen. Betydningen af at gå i vuggestue

Skoliose-Øvelser. Sanne Kjeldsteen*

ØVELSER MED ELASTIK Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem.

Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus

Indhold. Læs mere på Musen... 4 Nissepigen...7. Nissedrengen Kræmmerhuset...16 Juletulipanen...19 Juletræet...

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen

Hemi- eller total skulderalloplastik

Information og vejledning efter stabiliserende rygoperation

Øvelser med elastik.

Transkript:

Bevægeleg for forældre og deres spæde børn

Birte Servais Bentsen og Lea Bentsen Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Foto Susanne Mertz Frydenlund

Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Frydenlund og forfatteren, 2007 ISBN: 87-7887-401-7 ISBN: 978-87-7887-401-6 Foto: Susanne Mertz (dog side 105: Jens Frederiksen) Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen Grafisk produktion: Pozkal, Polen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K Tlf. 3393 2212 Fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk

5 Indhold I. Indledning......................................... 9 II. Bevægelse og udvikling............................... 11 Barnet og bevægeudviklingen................................ 11 At være fælles om bevægeleg................................ 12 Berøring................................................. 14 Bevægespirer............................................. 14 Nogle typiske træk ved bevægeudviklingen.................... 15 Spædbarnsreflekser........................................ 18 III. Bevægeleg........................................... 21 Hvad er bevægeleg?........................................ 21 Om den nyfødte de første 6 uger............................. 23 Hvad laver den nyfødte, og hvad kan I lege sammen?............ 24 Bevægeleg 1½ til ca. 5 måneder............................... 29 Hvilke bevægelser udvikler barnet i denne periode?.............. 29 På ryggen................................................ 32 Kigge-på-leg........................................... 32 Lirke benene ud i stræk.................................. 34 Sparke eller cykle....................................... 36 Lille hovedløft med træk fra armene........................ 38 Trække sig til siddestilling................................ 40 Løfte underkroppen..................................... 42 Drejebevægelser........................................ 44

6 Indhold På maven................................................ 46 Hovedløft med støtte på underarmene...................... 46 Hovedløft med stræk i krop og ben......................... 48 Række efter ting........................................ 50 Vænne sig til at ligge på maven............................ 52 Sidde.................................................... 54 Sidde hos den voksne.................................... 54 Støttet siddestilling...................................... 56 Stå...................................................... 58 Stålege................................................ 58 Hænder og fødder......................................... 60 Leg med hænder og fødder............................... 60 Bevægeleg 5 til ca. 9 måneder................................ 63 Hvilke bevægelser udvikler barnet i denne periode?.............. 63 På ryggen................................................ 66 Glide baglæns.......................................... 66 På maven................................................ 68 Trække sig fremad ved hjælp af armene..................... 68 Mavekravling.......................................... 70 Kravle................................................... 72 Løfteforsøg............................................ 72 Sidde.................................................... 74 Siddevip............................................... 74 Sidde selv............................................. 76

7 Stå...................................................... 78 Ståleg................................................. 78 Støttet gang............................................ 80 Hoppeleg.............................................. 82 Hænder.................................................. 84 Hænder............................................... 84 Bevægelege 9 til ca. 12 måneder............................... 87 Hvilke bevægelser udvikler barnet i denne periode?.............. 87 Kravle................................................... 90 Fremadkravling......................................... 90 Børn som ikke kravler.................................... 91 Sidde.................................................... 92 Siddebevægelser........................................ 92 Stillingsskift........................................... 94 Stå...................................................... 96 Rejse sig til stående..................................... 96 Gang ved let støtte...................................... 98 Selvstændig gang...................................... 100 IV. Fysiske rammer..................................... 102 Beklædning.............................................. 102 Underlaget.............................................. 104 Stole................................................... 106 Bæresele og slynge........................................ 108 Hoppegynge............................................. 109

8 Indhold V. Litteraturliste....................................... 111

9 I Indledning Det spiller en stor rolle for barnets udvikling, at det har gode muligheder for at bruge sin krop. Når barnet boltrer sig i forskellige bevægelser, er det ikke kun kroppens styrke og holdning, der trænes og udvikles, men også sanser og evner i øvrigt. Barnet lærer og opdager nemlig mangt og meget, mens det bevæger sig. Derfor er det væsentligt, at vi voksne er opmærksomme på barnets bevægeudvikling og vægter den på linje med fx barnets ernæring. Det kan vi gøre ved at give barnet gode muligheder for at bevæge sig både når det ligger og leger for sig selv, i den fælles leg med den voksne, og når det plejes, passes og pusles. Det spæde barn er glad for at lave noget sammen med den voksne. Samværet er centralt for barnets udvikling, bl.a. af dets spirende fornemmelse af sig selv og sine omgivelser. Bogens hovedformål er at beskrive bevægelegen, som barn og forældre i fællesskab laver i hverdagen. Der er altså tale om lege, der bygger på barnets egne aktiviteter, som den voksne leger med på ved at respektere og støtte de bevægelser, som barnet ifølge sin alder og udvikling er i gang med. Bevægelegene, som er beskrevet i bogen, kan bruges frit ifølge det, som forældrene oplever, at barnet deltager i. Det drejer sig altså ikke om skematiske opskrifter, som skal følges, men om forslag til at gå ind der, hvor barnet er i sin udvikling. Bogen fortæller også om bevægeudviklingen i løbet af det første år, og om hvad det er for bevægelser, barnet efterhånden kan udføre. Der peges på, hvordan disse bevægelser styrker bestemte dele af kroppen. Fx træner hovedløft i maveliggende stilling nakkens og ryggens muskler og bliver derved et væsentligt grundlag for mange af de kropsbevægelser, barnet efterhånden kommer til at bruge. At beherske sit hovedløft er en forud-

10 Indledning sætning for en god siddeholdning og for i det hele taget at kunne bevæge sig i opret holdning. Endelig giver bogen råd om dele af de fysiske omgivelser, der berører bevægeudviklingen fx underlaget barnet ligger eller sidder på, stolen, hoppegyngen og bæreselen. Med bogen ønsker vi således at opfordre den voksne til at gå på opdagelse og lære at se barnets bevægelser både de der er tydelige, og dem der er ved at spire frem. Selvom disse småbevægelser ikke ser ud af så meget, så er de vigtige. Det er de daglige aktiviteter og samværet med barnet, som har betydning. Bogen er således ikke tænkt som et program eller et nyt system, men tilbyder snarere en indsigt i, hvad forældre kan være opmærksomme på og lave sammen med barnet i dagligdagen, samt hvordan barnets naturlige udvikling støttes bedst muligt. Vi vil gerne takke Rose, Lucas, Ida, Theodor, Asta, Cornelius, Freja, Leo og deres forældre, fordi de sødt og tålmodigt lod sig fotografere. Birte Servais Bentsen og Lea Bentsen

11 II Bevægelse og udvikling Barnet og bevægeudviklingen I løbet af det første leveår gennemgår barnet en enorm udvikling, som på bevægeområdet begynder med småbevægelser i liggende stilling, og som slutter med, at det kan stavre omkring på to ben. For det meste viser barnet umiddelbar glæde, når det er i gang med store og små kropsbevægelser, og især når det forsøger at få nye bevægelser til at makke ret. At svinge sig fra ryg til maveliggende stilling ved egen hjælp, at trække sig imod siddestilling ved at hive i den voksnes hænder eller med små bitte fingerbevægelser at fange en fnuller på underlaget er eksempler på aktiviteter, som ikke alene er spændende, men som også har betydning for barnets øvrige udvikling. Samtidig med at barnet bevæger sig, er sanserne i brug. Allerede fra fødslen kan det både se, høre, lugte, mærke berøring og fornemme sin krop; og det kan fx bevæge hovedet hen mod lys eller lyd i stuen eller hen mod morens lugt og berøring. Det kan også tidligt mærke forskel på at berøre sig selv og berøre moren, hvilket er begyndelsen til at opleve sig selv, sin identitet. I dette indgår mange forskellige funktioner i kroppen, hvor ikke mindst muskler, nerver og sanser arbejder sammen. Det lille barns oplevelsesverden, som for os voksne kan se ud til at være meget enkel, er i virkeligheden meget kompleks. Det er ikke mindst gennem bevægelser, at det lille barn udtrykker sig, kontakter sine medmennesker, opdager omgivelserne og sender sine signaler om, hvad det har brug for. Til det medgår både ansigtets og hændernes små og kroppens store bevægelser. Hvordan de udvikles, vil påvirke barnets handlemønstre og dermed også andre sider af udviklingen end den motoriske. Fx hjælper veludviklede bevægelser barnet til nemmere at

12 Bevægelse og udvikling komme omkring og undersøge og lære om ting og sager i omgivelserne og få kontakt med andre. Derfor er det væsentligt, at børn har gode betingelser for at bevæge sig, at der i deres nære omgivelser er både forståelse og praktiske muligheder for alderssvarende og hensigtsmæssig udfoldelse, og at der er stunder til fællesleg børn og forældre imellem og også til aleneleg. At være fælles om bevægeleg Evnen til at indgå i fællesskab med andre er tidligt udviklet. Spæde børn, ja selv nyfødte har denne evne, og det er vigtigt, at de udnytter den. Barnet er ivrig efter at kontakte os og sende signaler om at være sammen. Det kigger på os og giver lyde, og hvis vi efteraber barnets udtryk og lyde eller leger med munden, vil barnet være med og selv abe efter det imiterer. Også kroppens bevægelser er der gang i; det slår ud med arme og ben, drejer hovedet, kigger på os, sparker eller holder fast, og hvis den voksne svarer ved at gi det en hånd til at sparke imod eller til at trække sig op ved, kommer der som regel et svar og en fælles bevægeleg er i gang, hvor barn og voksen inspirerer hinanden.