PROJEKTBESKRIVELSE - SØNDERGADE Dok. Nr.: E_1.01 (5 sider) Sag: Søndergade, sagsnr: 0035 Dato: 22 december 2015 Udarbejdet af: Input fra: Bygherrer: JLB, Schulze + Grassov Aps. på vegne af konsortiet Vandvejen, bestående af Envidan, Colas DK og Schulze + Grassov Aps. Vandvejen er underleverandør til Envidan. Colas DK og Envidan Middelfart Kommune Middelfart Spildevand INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning s.2 2. Trafikforhold s.2 3. Tilslutning til kontekst s.2 4. Materialer og design. s.3 5. Sikkerhed og tilgængelighed s.4 6. Belysning s.5 Afventer 7. Vandhåndtering s.5 EnviDan 8. Økonomi s.6 EnviDan
1 Indledning - generelt. Følgende beskrivelse er samlet af Schulze + Grassov Aps. med projektspecifikationer fra Colas Danmark og EnviDan. Beskrivelsen er en del af det samlede materiale, der indsendes til myndighedsbehandling 18 december 2015. Vedlagt er bilag 1 Økonomisk overslag. Vandvejen er et udviklingsprojekt under Realdania initiativet Klimaspring, de kommercielle projektparter er EnviDan A/S, Colas Danmark A/S og Schulze + Grassov Aps. Således mødes anlægsbranchen, vandbranchen og bydesignere i arbejdet med at gøre vejen til en del af byens vandhåndtering og, via udformning og design, tillægge det offentlige rum nye muligheder og skabe merværdi for vejen og byens brugere. Vejene er en stor del af byens befæstede areal, og vandhåndtering på og gennem vejanlæggene vil være et centralt bidrag til klimatilpasning i den tætte by. Vandvejen er en systemleverance og nytænkning af den måde, vi anlægger veje på, som rent vandteknisk beror på samspillet mellem et vandhåndterende modulopbygget vandrendesystem og vejens profil til opstuvning af vand på kørearealet under ekstreme nedbørssituationer. Vandvejens systemopbygning betragter hele gaderummet i designprocessen, hvilket er til gavn både for de mange forskellige transporthastigheder og for de lokale brugere, som passerer eller opholder sig i gaden. Kort sagt er Vandvejen et helhedsorienteret vejsystem, der foruden vandhåndteringen også har fokus på den æstetiske løsning, stedets identitet, økonomiske aspekter, miljømæssige og sociale værdier. Systemets opbygning, specifikt for Søndergade i Middelfart: Kørebanens tværprofil ændres fra det traditionelle pilhøjde på midten til et asymmetrisk profil med ensidet hældning mod det nordliggende fortov, hvor specialdesignede vandrender i form af betonmoduler opsamler, forsinker og transporterer både vejvand og tagvand ned ad Søndergade. Vandrenderne fungerer samtidig som kantstensafgrænsning langs det nordliggende fortov (gadens ulige husnumre). To steder afbrydes det gennemgående forløb af overdækkede kanaler af kortere strækninger af åbne kanaler, med integrerede regnbede og skot. 2 Trafikforhold. Søndergades trafikale forhold ændres fra dobbeltrettet bilkørsel til ensrettet bilkørsel, i retning fra Grønnegade til Smedegade. Cyklister kan fortsat cykle i begge retninger. Trafikhastighed er fortsat 30km/t. Parkering bevares som i dag, med mulighed for parallel parkering langs det nordliggende fortov (gadens ulige husnumre). Der markeres ikke parkeringsbåse, men zonen man kan parkere indenfor angives i belægningen. Der kan ikke parkeres langs de to strækninger, der er åbne kanaler og regnbede. Ligesom det ikke er muligt at parkere ved gadens tilslutninger til Smedegade i nord og Grønnegade i syd indenfor et 10m oversigtsareal. Søndergades kørebane anlægges til en bredde af mindst 3m fra parallelparkeringszonen til den sydliggende fodgænger kantzone. Søndergade har i dag meget smalle fortovsarealer på begge sider af vejen, der ikke tillader fri passage forbi indgangstrapper, et enkelt sted, blokeres fortovet af indgangstrappen. Det er bla. medvirkende til at flere fodgængere (herunder også gangbesværet med rollator) anvender selve kørebanearealet i stedet for fortov.
Fortov omlægges, sådan at det nordliggende fortov (gadens ulige husnumre), fremover vil have fri passage af mindst 1m foran husenes indgangstrapper, der skyder sig ud i fortovsarealet. Fortovet afgrænses af den overdækkede vandkanal, der danner kantsten af 10cm højde mod parkeringszone og kørebane. Det sydliggende fortov omlægges til en fodgænger kantzone af variabel bredde omkring indgangstrapperne. Denne zone har ikke et kontinuerligt forløb af 1m foran indgangstrapperne, men granitstensbelægningen er i niveau med asfalt kørebanen, og det er på disse kortere strækninger muligt at anvende arealet fleksibelt. Det er valgt at prioritere det nordliggende fortov, da dette er den direkte fodgængerforbindelse imellem Vestre Skole og Klimabyen, samt at dette er solsiden der tiltrækker ophold/fodgængere. Omlægning af gadens forløb, med skifte imellem forskellige belægningsmaterialer, samt de brudte linier af bordursten i belægningen, angiver opdeling af de forskellige trafikgrupper, samt bryder det ellers lige forløb det nordliggende nye fortov danner. Det forventes af de brudte liner og materialeskifte, vil understrege en hensynstagen trafikgrupperne imellem, i det eksisterende smalle vejprofil, som det i dag observeres i gadens anvendelse. Se oversigtsplan, tegning B_101 og tværsnit tegning D_101. 3 Tilslutning til kontekst Grønnegade og Smedegade. Strækningen af Søndergade forbinder Smedegade i nord/vest med Grønnegade i syd/øst. De nye fortovsbredder og kantstensplaceringer, tilslutter i syd til Grønnegade, hvor overkørsel optager niveauforskel. Fortovsbredder fortsættes omkring hjørnet og de to forskellige belægningssten mødes omkring en lav tagvand-rende i belægningen. Overkørsel anlægges af granit chaussésten, bordursten markerer opmærksomhedszone for cyklister i begge retninger. Kørekurver ses på planudsnit og oversigtsplan. Overkørsel til Smedegade nord/vest anlægges som et granitstensfelt på tværs af kørebane, samt bordursten der markerer zone for cyklister i begge retninger. Materialeskifte mødes omkring en lav tag-vand-rende i belægningen. Kørekurver ses på planudsnit og oversigtsplan. 4 Materialer og design. Materialerne som er valgt til renovering af Søndergade er traditionelle granitsten, der anvendes i flere af den ældre bymidtes gader. Der er valgt grå nuancer af granit, der matcher kørebanens asfaltoverflade. De grå nuancer skaber en rolig baggrund til de farverige husfacader, der vil være det primære indtryk, når man passerer igennem gaden. Søndergades fortovsarealer består i dag af betonfliser, chaussésten og pigsten enkelte steder mod husmur. Ved overgang til Grønnegade gule teglklinker i fortovsareal. Overkørsler af chaussésten med ilagte trafiksignaturer af granit. Selve kørebanen af asfalt. Kørebanen anlægges fortsat med asfalt, med undtagelse af tre opmærksomhedsfelter af granitsten. To af opmærksomhedsfelterne er tilslutning til anden vej og anlægges som overkørsler af granit chaussé og bordursten af mørke nuancer. Det midterste opmærksomhedsfelt af samme karakter og materiale. Fodgængerforløb på tværs af disse opmærksomhedsfelter, markeres af granitsten med jetbrændt overflade skridsikker og jævn, for bedst tilgængelighed.
Fortov og fodgængerzone anlægges af granit chaussé i lysere nuancer med jetbrændt overflade. Kantsten dannes af overdækket vandkanal, kanalen er af beton med armering og låg af perforeret corten stål. Vandkanalerne er primært overdækket af perforeret corten stål, ved to af opmærksomhedsfelterne fremstår kanalerne åbne med sluser/skot og nedsænkede regnbede. Alle med kantsten omkring af min.10cm. Ved portindgange overdækkes vandkanal med skrå overkørselslåg. Byinventar: - bænke placeres i arealer over vandkanal, beton med trælister som siddeflade - vandpost til tagvand, placeres i det sydlige område med nærhed til skolen - justerbare sluser i vandkanaler, placeres i det sydlige område med nærhed til skolen - molok til dagrenovation placeres ca. midt i vejens forløb ved fortovskant - belysning forventes placeret i det nordliggende fortovsforløb, særskilt opgave - skilte, ensretning og trafikhastighed. 5 Sikkerhed og tilgængelighed. Kantsten udføres med en højde på 10-12cm. Overdækkede vandkanaler der danner kantsten, har en hældning på maks. 7%, overkørsler til porte anlægges med overkørselslåg af samme hældning plus asfaltrampe. Granitsten i fodgængerarealer udføres som jetbrændte for sikring af skridsikker jævn overflade. Tre passager på tværs af de traditionelle kløvet/stokhugget chaussé, jetbrændes et fodgængerspor til fortsættelse af fodgænger retningen. Alle materiale overgange udføres niveaufrit, sådan at snuble kanter undgås. 6 Belysning. Belysningsprojekt er endnu ikke afklaret. 7 Vandteknisk beskrivelse. (EnviDan) Kørebanens tværprofil ændres fra det traditionelle pilhøjde på midten til et asymmetrisk profil med ensidet hældning mod det nordliggende fortov, hvor specialdesignede vandrender i form af betonmoduler opsamler, forsinker og transporterer både vejvand og tagvand. Systemet transporterer vandet med det naturlige terræn ned ad Søndergade mod Hessgade/Grønnegade. Vandrenderne er designet og placeret således at de danner en opkant ud mod kørebanen. For at komme ind i vandrenderne ledes vejvandet derfor igennem specialdesignede indløbshuller i siden af renderne. Tagvandet fra den nordlige side ledes i kinnekullerender henover fortovet til vandrenden, mens det fra den sydlige side ledes direkte ud over den smalle fodgænger kantzone og videre ud på kørebanen, hvor det sammen med vejvandet ledes til vandrenden. På de asfalterede strækninger af gaden er vandrenderne overdækket med stållåg. To steder afbrydes det gennemgående forløb af overdækkede vandrender af kortere strækninger af åbne kanaler, med integrerede regnbede og skot. Disse åbne strækninger har dels til hensigt at synliggøre vandhåndteringen og dermed bidrage til gadens æstetik og rum og dels at skabe plads plads til opmagasinering af større vandmængder, så der kun kommer vand på kørebanen sjældnere end hvert 5. år. Vandrenderne håndterer dermed
hverdagsregnen, mens det samlede system af vandrender og den omprofilerede kørebane tilsammen sørger for at vandet holdes på kørebanen i ekstreme nedbørssituationer. Systemet er dimensioneret til at kunne håndtere en såkaldt 100-årshændelse. Ved krydset ved Hessgade/Grønnegade kobles vandrendesystemet fra Søndergade på den eksisterende kloak. Tilslutningen dimensioneres så vandet ikke ledes til kloakken med en hastighed der er end det er tilfældet forud for projektet, dvs. svarende til den rørdimension og det fald tilkoblingen har i dag. 8 Økonomi. (EnviDan) Der er ved udarbejdelse af myndighedsprojektet udarbejdet overslag over anlægsudgifterne til projektet, der fordeler sig som følger. Post Overslag (kr. ekskl. moms) Arbejdsplads 150.000 Jord og belægingsarbejder 1.600.000 Ledningsarbejder 1.075.000 Udstyr 120.000 Uforudseelige udgifter 295.000 Overslag 3.240.000