Ledelsesinformation. 1. halvår 218 Politikere & Udvalg Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, september 218.
Indhold Læsevejledning... 3 Baseline... 4 Nettodriftsudgifter, området for udsatte børn og unge... 4 Det specialiserede børne- og ungeområde... 8 Sags stamme antal sager... 8 Underretninger karakteristik... 9 Forebyggende foranstaltninger... 12 Åben Anonym Rådgivning... 12 Fritidspasordningen... 12 Den elektroniske stafetlog... 13 Familieorienteret Alkoholbehandling... 15 Opsummering... 16
Læsevejledning Ledelsesinformation. 1. halvår 218 Velfærdsforvaltningen har implementeret en ny struktur for arbejdet med udsatte børn og unge i Fanø Kommune. Resultatet er Udviklingsplan for kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge. Materialet er forvaltningens bud på hvordan vi kan sikre kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge herunder at: alle børn og unge får den fornødne støtte og hjælp tidlig opsporing og forebyggelse lovmedholdelig sagsbehandling Som led i implementeringen af den nye struktur, prioriterer forvaltningen arbejdet med levering af fyldestgørende ledelsesinformation. Materialet kvalificerer styringen af området med behovsbestemt viden, og udgør grundlaget for dialog på tværs af forvaltningens parter. Behovet for ledelsesinformation varierer afhængig af målgruppe. Indholdet i dette materiale afspejler primært fagchefens (velfærdschefens) og de enkelte lederes behov for information. Materialet kan anvendes i den løbende opfølgning og kontrol af kvaliteten på området. Tilsvarende medvirker materialet til at styrke aktualitet, bredde og dybde i analyser og rapporter til politikere og udvalg. Materialet anvendes til, at sikre de rette rammer, organisere og tilrettelægge arbejdet samt justere serviceniveauer og indsatser. I ønsket om at udarbejde fyldestgørende ledelsesinformation er der opstillet en række effektmål med tilhørende indikatorer/proxymål. Målene suppleres med en række deskriptive mål. Derudover er der indarbejdet en række procesmål, der benyttes som indikatorer i forhold til selve implementeringen af planen. Oversigten over effektmål ligger som eksternt bilag til dette materiale, og vil løbende blive ajourført. For yderligere information om den nye struktur herunder redskabet Elektronisk stafetlog (KMD) henvises til de publicerede materialer, der er målrettet fagpersonale i Velfærdsforvaltningen. Ledelsesinformationsmaterialer bliver ajourført halvårligt, dvs. næste gang marts 219.
Baseline Nettodriftsudgifter, udsatte børn og unge Baggrund Nedenstående afsnit indeholder baselinedata over forbruget (nettodriftsudgifterne) på området for udsatte børn og unge. Området dækker over funktionsområderne KTO 5.28.2 (Plejefamilier og opholdssteder), KTO 5.28.21 (Forbyggende foranstaltninger), KTO 5.28.22 (Plejefamilier og opholdssteder), KTO 5.28.23 (Døgninstitutioner) og 5.28.24 (Sikrede døgninstitutioner). Jf. konteringsvejledningen er funktionen KTO 5.28.2 pr. 1.1.216 ændret til KTO 5.28.22. Hvis de to funktioner kombineres, fremgår det af den givne analyse. Funktionsområdet KTO 5.28.24 (Sikrede døgninstitutioner) medtages ikke i samtlige analyser, da området udgør en procentvis lille andel af det samlede udgiftsniveau. Medtages data for indeværende år 218, fremgår det af den givne analyse. Som udgangspunkt afspejler data regnskabstal (forbrug, nettodriftsudgifter). Data omtales dels som procentpoint (absolutte stigning), dels som procent (relative stigning). Nettodriftsudgifter, området for udsatte børn og unge Nettodriftsudgifterne for perioden 213-217 er illustreret i nedenstående figur 1. Det korrigerede budget for 218 udgør 6.456. kr. (- 9 %). Figur 1. Nettodriftsudgifter, KTO 5.28.-5.28.24 1, 213-217 (forbrug) (kr.). 1.. 9.. 8.. 7.. 6.. 5.. 4.. 3.. 2.. 1.. 213 - R 214 - R 215 - R 216 - R 217 - R Kilde: Rollebaseret (KMD), august 218. 1 Funktionerne KTO 5.28.2: Plejefamilier og opholdssteder. KTO 5.28.21: Forebyggende foranstaltninger. KTO 5.28.22: Plejefamilier og opholdssteder (pr. 1.1.216). KTO 5.28.23: Døgninstitutioner. KTO 5.28.24: Sikrede døgninstitutioner.
Nedenstående figur 2 illustrerer nettodriftsudgifterne for første halvår (januar-juli) i perioden 215-218. Det fremgår at udgifterne er faldet med - 3 % (215: 4.769.276 kr., 218: 3.354.633 kr.). Figur 2. Udvikling udgifter til funktionsområde 5.28, perioden januar til juli, 215-218. 6.. 5.. 4.. 3.. 2.. 1.. 215 216 217 218 Kilde: Rollebaseret (KMD), august 218. Tilsvarende er forbruget fordelt på de tre funktionsområder for 1.halvår illustreret i figur 3. Det fremgår at udgifterne til Døgninstitutioner er faldet med -16 % (216: 661.297 kr., 218: 555.928 kr.), og udgifterne til Plejefamilier og opholdssteder med -7 % (216: 2.128.9 kr., 218: 646.742 kr.). Imidlertid er udgifterne til Forebyggende foranstaltninger steget med 61 % (216: 1.334.179 kr., 218: 2.151.963 kr.). Figur 3. Udvikling i udgifter fordelt på KTO 5.28.21-5.28.23, perioden januar til juli, 216-218. 3.. 2.5. 2.. 1.5. 1.. 5. 216 (januar-juli) 217 (januar-juli) 218 (januar-juli) 5.28.2 + 5.28.22 Plejefamilier og opholdssteder 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger 5.28.23 Døgninstitutioner Kilde: Rollebaseret (KMD), august 218.
Hovedparten (64 %) af det samlede forbrug i første halvdel af 218 er placeret på Forebyggende foranstaltninger (KTO 5.28.21) (figur 4). Figur 4. Andel af de samlede nettodriftsudgifter fordelt på KTO 5.28.2-5.28.23 (i pct.), 218 (januar - juli). 2% 16% 64% 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger 5.28.23 Døgninstitutioner 5.28.2+5.28.22 Plejefamilier og opholdssteder Kilde: Rollebaseret (KMD), august 218 Nedenstående figur 5 illustrerer den procentvise andel af forbruget fordelt på hver af de tre funktionsområder i årene 214-218 2. Det fremgår at udgifterne til Forebyggende foranstaltninger er steget med 43 procentpoint i perioden 214-218. Tilsvarende er udgifterne til Døgninstitutioner faldet med 35.5 procentpoint i samme periode. Figur 5. Andel af de samlede nettodriftsudgifter fordelt på KTO 5.28.2-5.28.23(i pct.), 214-218. 12,% 1,% 8,% 6,% 4,% 2,%,% 214 215 216 217 218 (januar-juli) 5.28.2 + 5.28.22 Plejefamilier og opholdssteder 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger 5.28.23 Døgninstitutioner Kilde: Rollebaseret (KMD), august 218. 2 Forbruget i 218 udgør perioden januar til juli.
Udviklingen er ligeledes illustreret i nedenstående figur 6. Forbruget i indeværende år er ikke medtaget. Figur 6. Andel af de samlede nettodriftsudgifter fordelt på KTO 5.28.2-5.28.23 (pct.), 213-217. 5.. 4.5. 4.. 3.5. 3.. 2.5. 2.. 1.5. 1.. 5. 213 - R 214 - R 215 - R 216 - R 217 - R 5.28.2+.5.28.22 Plejefamilier og opholdssteder 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger 5.28.23 Døgninstitutioner Kilde: Rollebaseret (KMD), august 218 Af nedenstående figur 7 fremgår differencen mellem hhv. en gns. udgift til en forebyggende foranstaltning (43.542 kr.), en indsats i plejefamilie eller opholdssted (69.311 kr.) og endeligt en indsats på døgninstitution (498.561 kr.) (217). Figur 7. Gns. enhedsudgift pr. indsats fordelt på KTO 5.28.2-5.28.23. kr. 217. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Forebyggende foranstaltninger Plejefamilier og opholdssteder Døgninstitutioner Kilde: Rollebaseret (KMD), august 218
Det specialiserede børne- og ungeområde Social & myndighed Pr. dags dato varetager 2.25 socialrådgivere det specialiserede børne- og ungeområde i Fanø Kommune. Derudover er der tilknyttet en familievejleder og en sundhedsplejerske til afdelingen. Af nedenstående afsnit fremgår udviklingen på en række udvalgte parametre. Sags stamme antal sager Antallet af sager er illustreret i nedenstående figur 8. Det fremgår af grafen, at antallet af sager er faldende. Fra 1. kvartal 218 til 2. kvartal 218 er antallet af sager faldet med 27 % (1. kvartal: 93 sager, 2. kvartal 218: 68 sager). Til sammenligning steg antallet af sager med 9 % i perioden 216-218 (216: 49 sager, 218: 93 sager). I gennemsnit varetager hver socialrådgiver således aktuelt 3.2 sager. Figur 8. Antal sager, Social & Myndighed. 215-218. 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Kilde: Social & Myndighed, DUBU. August 218. Desuden er antallet af sager, der lukkes, stigende. Det fremgår af figur 9, at antallet af sager der lukkes er steget fra 2 sager i 1. kvartal 217, til 22 sager i 2. kvartal 218. Figur 9. Antal lukkede sager i Social & Myndighed 1. kvartal 217 2. kvartal 218. 25 2 15 1 5 1. kvt. 217 2. kvt. 217 3. kvt. 217 4. kvt. 217 1. kvt. 218 2. kvt.218 Kilde: Social & Myndighed, DUBU. Marts 218.
Underretninger karakteristik Antallet af underretninger til Social & Myndighed er steget med 148 % i perioden 215-217 (215: 25, 217: 62) (figur 1). Figur 1. Antal underretninger, Fanø Kommune. 215-217. 7 6 5 4 3 2 1 215 216 217 Kilde: Danmarks Statistik, UND1. August 218. Antallet af underretninger pr. 1 børn i aldersgruppen -17 år er således i 217 på niveau, svarende til landsplan (Fanø: 9.2 underretninger pr. 1 børn, landsplan: 9.5 underretninger pr. 1 børn). Til sammenligning modtog Fanø Kommune i 215 kun 3.6 underretninger pr. 1 børn i aldersgruppen -17 år (figur 11). Figur 11 Antal underretninger pr. 1 barn -17 år, Fanø Kommune og landsplan. 215-217. 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 215 216 217 Fanø Landsplan Kilde: Danmarks Statistik, UND1, FOLK1. August 218.
Det fremgår af nedenstående figur 12, at antallet af underretninger fortsætter med at stige. Antallet af underretninger er således 72 % højere i 1. halvår af 218, sammenlignet med samme periode sidste år (1. halvår 217: 25, 1. halvår 218: 43). Figur 12. Antal underretninger modtaget i Social & Myndighed, 1. kvartal 217 vs. 1. kvartal 218, antal. 5 4 3 2 1 217-1. halvår 218-1. halvår Kilde: Social & Myndighed, DUBU. August 218. I Fanø Kommune er gennemsnitsalderen ved underretning 11.6 år, mens den på landsplan er 1.2 år (217). Der er ikke forskel i fordelingen af køn i Fanø Kommune vs. landsplan (drenge, Fanø: 56 %, landsplan: 54 %). Det fremgår af nedenstående figur 13, at hovedparten af underretningerne på Fanø i 217 er fra politi (18 %) eller sundhedsvæsen (16 %), mens det på landsplan hovedsageligt er skole (2 %) og andre (16 %) der underretter. Andelen af anonyme underretninger er særligt høj på Fanø (15 %) sammenlignet med landet som helhed (6 %). Figur 13. Type underretter fordelt på antal underretninger, Fanø Kommune og landsplan. Pct. af samlet antal underretninger. 217. 25% 2% 15% 1% 5% % Fanø Landsplan Kilde: Danmarks Statistik, UND1.
Hovedparten af underretningerne til Social & Myndighed omhandler misbrug hos forældre (24 %), højt konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem forældre (27 %) og anden bekymrende adfærd hos barn eller ung, f.eks. udadreagerende adfærd (32 %). På landsplan udgør de tre hovedårsager til underretninger anden bekymrende adfærd hos barn eller ung, f.eks. udadreagerende adfærd (2 %), højt konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem forældre (12 %) samt Andet (14 %). Årsagen Misbrug hos forældre udgør en betragtelig større andel (18 procentpoint) af de samlede underretninger i Fanø Kommune, sammenlignet med på landsplan. Det antages at hænge sammen med det høje forbrug af alkohol på øen 3 (SST, 218). Antallet af underretninger vedrørende misbrug hos forældre er steget med 2 procentpoint i perioden 216-217 (216: 4 %, 217: 24 %). Figur 14. Årsag underretning, fordelt på Fanø Kommune og landsplan. Pct. af samlet antal underretninger. 217. 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % Fanø Landsplan Kilde: Danmarks Statistik, UND3. 3 I Fanø Kommune er andelen af borgere, der har et problematisk alkoholforbrug (CAGE-c test), den højeste på landsplan (22.3 %) (SST, 217). En gennemgang af sagerne i Social & Myndighed i sommeren 217, estimerer at 25 % af sagsstammen udgør sager omkring alkoholproblematikker (KLK, august 217).
Forebyggende foranstaltninger I Fanø Kommune prioriteres tidlig opsporing og forebyggelse. Fanø Kommune tilbyder differentierede løsninger, som afspejler barnets og familiens behov. Nedenstående afsnit illustrerer udviklingen i anvendelsen af en række af de forebyggende foranstaltninger, som Social & Myndighed tilbyder. Åben Anonym Rådgivning Pr. 1. oktober 216 igangsatte Velfærdsforvaltningen en strategi for udbredelsen af tilbuddet Åben Anonym Rådgivning jf. SVL 11.3. Tilbuddet omfatter forældre til børn og unge under 18 år. Henvendelsen kan ske ved forudgående telefonisk kontakt, med efterfølgende evt. fremmøde. Det er muligt, at være anonym ved henvendelsen. Det fremgår af figur 15, at andelen af borgere, der har benyttet sig af tilbuddet er stigende, dog ses tendens til faldende henvendelser i årets første kvartal. Figur 15. Antal borgerhenvendelser i Åben Anonym Rådgivning i perioden februar 217-juni 218, antal. 6 5 4 3 2 1 Kilde: Fanø Kommune. August 218. Fritidspasordningen Velfærdsforvaltningen iværksatte i januar 218 en strategi for udbredelsen af tilbuddet Fritidspasordning. Ordningen omfatter alle børn og unge, som har svært ved at komme i gang med et aktivt fritidsliv. Ordningen er tilrettelagt så den muliggør en differentieret indsats målrettet det enkelte barn således, at der foruden økonomisk tilskud til f.eks. kontingent og udstyr, kan ansøges om en såkaldt følgeven til f.eks. følge til og fra aktivitet, hjælp til at blive integreret i aktiviteten mv. Fritidspasset kan benyttes i alle etablerede fritidstilbud og uddeles efter økonomiske, sociale og/eller sundhedsmæssige behov. Pr. dags dato (1. august 218) er der ansøgt om 48 fripas (44 er bevilget). Fripassene udgør primært ansøgning om kontingent, og fordeler sig på en bred vifte af aktiviteter (primært aktiviteter på Fanø). Dertil kommer at der er ansøgt om 1 følgeven som supplement til den ene af aktiviteterne. Barnet/den unge udgør primært børn på Fanø Skole (.-9. klassetrin). Fritidsvejlederen har en vigtig rolle i forhold til at opspore børn og unge i målgruppen, dernæst kontinuerlig opfølgning for, at sikre at den valgte aktivitet har den tilsigtede effekt. Ved endt sæson foretager fritidsvejlederen sammen med barnet/den unge evaluering, og vurderer hvorvidt der skal
afsluttes eller eventuelt fornyes. Der er pr. dags dato foretage to flergangsbevillinger, hvor en ansøgning er blevet forlænget. Den elektroniske stafetlog Som led i Velfærdsforvaltningens struktur for arbejdet med udsatte børn og unge, er der sideløbende implementeret en række understøttende redskaber. Særligt den elektroniske stafetlog udgør et centralt omdrejningspunkt. Stafetloggen understøtter arbejdet med at sikre et tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltningens områder. Med stafetloggen er det muligt, at tilkoble relevante aktører omkring det enkelte barn således, at vigtig viden overleveres og deles. Siden 28 har Fanø Kommune arbejdet med redskabet i en papirform 4. Der er således oprettet enkelte stafetlogs (papir) forud for dette projekt. Antallet af stafetlogs udgør pr. primo august 218, 97 stafetter. Antallet af stafetlogs er i perioden 1. kvartal 217 til 4. kvartal 217 steget med 66 % (1. kvartal 217: 67, 4. kvartal: 111). I løbet af 1. halvår 218, er antallet faldet med 13 % (4. kvartal 217: 111, 2. kvartal 218: 97). Det estimeres at det reducerede antal stafetter afspejler styregruppens beslutning om, at fjerne de såkaldte passive stafetter 5 pr. 1. november 217. Figur 16. Antal stafetlogs, 216-218, antal. 12 1 8 6 4 2 216 1. kvartal 217 2. kvartal 217 3. kvartal 217 4. kvartal 217 1. kvartal 218 2. kvartal 218 Kilde: KMD, stafetlog. August 218. I Fanø Kommune oprettes en stafetlog ved vedvarende opmærksomhed på et barns udvikling eller trivsel. Af Udviklingsplanen 6 fremgår det, at de oprettede stafetlogs placeres på et af følgende fire niveauer (, 1, 2 eller 3). Niveau stafetter udgør de stafetter hvor en fagperson bliver opmærksom på et barn. Niveau kan være et springbræt til niveau 1. Niveau 1 stafetterne omfatter stafetter, hvor der arbejdes internt med stafetten i eget regi (red. skole eller daginstitution). Niveau 2 stafetterne drøftes i et tværfagligt forum, hvis det ikke lykkes at nå i mål med handleplaner i eget regi. På Niveau 3 inddrages forvaltningen, og der iværksættes en indsats efter Serviceloven. Det fremgår af nedenstående figur 17, at stafetterne varierer i placering på de fire niveauer. Hovedparten (64 %) af det totale antal stafetter (n = 97) i 2. halvår 218, er placeret på niveau 1. Dette er en stigning på 33 procentpoint sammenlignet med 4. kvartal 217. Det store fald (58 4 BTI modellen (Bedre Tværfaglig Indsats) i 28. 5 De passive stafetter (niveau ) blev oprettet på børn der indgik i en eller flere af følgende grupper: adopterede, flygtninge, præmature og plejebørn. 6 Velfærdsforvaltningen har som led i arbejdet med Fokusområdet Udsatte børn og unge, udarbejdet materialet Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge. Materialet kan rekv. ved velfærdskonsulenten.
procentpoint) i andelen af stafetter på niveau, antages at udgøre de passive stafetter, som pr. 1.11.217 enten er blevet slettet eller justeret til en niveau 1 stafet. Figur 17. Antal stafetlogs placeret på niveau, 1, 2 eller 3 fordelt på 1.- 4. kvartal 217 samt 1.- 2. kvartal 218. 7,% 6,% 5,% 4,% 3,% 2,% 1,%,% 1. kvartal 217 2. kvartal 217 3. kvartal 217 4. kvartal 217 1. kvartal 218 2. kvartal 218 Niveau Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Kilde: KMD, stafetlog. August 218. Nedenstående figur 18 illustrerer aldersfordelingen på de stafetter, som er oprettet. Hovedparten (86 %) udgør børn og unge i aldersgruppen 6-18 år, mens 12 % er i aldersgruppen 3-6 år og kun 1 % i aldersgruppen -3 år. Den gennemsnitlige alder er 1.5 år. Dette er en stigning på 23 % i perioden 1. kvartal 217 2. kvartal 218. Figur 18. Aktuel aldersfordeling på stafetter (n = 97) fordelt på -3 år, 3-6 år, 6-18 år. 2. kvartal 218, pct. 1% 12% 86% -3 år 3-6 år 6-18 år Kilde: KMD, stafetlog. August 218.
Figur 19. Udvikling i gns. alder, 1. kvartal 217 2. halvår 218. 15 1 5 1. kvartal 217 2. kvartal 217 3. kvartal 217 4. kvartal 217 1. halvår 218 2. halvår 218 Kilde: KMD, stafetlog. August 218. Forvaltningen iværksætter primo januar 219 en indsats målrettet opsporing af mistrivsel hos de helt små børn (-6 år) og derved børn i sundhedsplejeregi og dagtilbud. Strategien iværksættes som resultat af, at andelen af stafetlogs og underretninger på de helt små børn, er påfaldende lav. Desuden er børnenes gennemsnitsalder i Social & Myndighed stigende. På baggrund af ovenstående resultater, er det forvaltningens vurdering, at der på dette område er behov for opkvalificering således, at fagpersoner understøttes i at opspore mistrivsel hos de helt små børn og derved, at eventuelle problematikker kan tages i opløbet til gavn for barnet og familien som helhed. Forvaltningen har ansøgt og fået tilsagn fra Socialstyrelsen om at kunne indgå i projektet: Rådgivningsforløb om tidlig opsporing og reaktion på mistrivsel blandt -6 årige i sundhedspleje og dagtilbud pr. januar 219. Familieorienteret Alkoholbehandling Fanø Kommunes fokusområde Familieorienteret Alkoholbehandling, udgør et vigtigt omdrejningspunkt i arbejdet med udsatte børn og unge i familier på Fanø. I Fanø Kommune er andelen af borgere, der viser tegn på et problematisk alkoholforbrug (CAGE-c test), den højeste på landsplan (23.2 %) (SST, 217). Desuden viser en gennemgang af sagerne i Social & Myndighed i sommeren 217, at 25 % af sagsstammen udgør sager omkring alkoholproblematikker (KLK, august 217). Nedenstående figur 2 illustrerer udviklingen i antallet af borgere, der er indskrevet i Alkoholbehandlingen i Esbjerg pr. måned fordelt på årene 217-218. Det fremgår af figuren, at antallet af indskrevne borgere er faldende. I juli 218 udgjorde antallet af indskrevne borgere således 2, mens den i samme måned sidste år udgjorde 7 indskrevne borgere. Figur 2. Aktuel tilgang (udvikling) antal indskreven Fanø-borgere i Alkoholbehandlingen i Esbjerg (216-218), antal. 9 8 7 6 5 4 3 2 1 216 217 218 Kilde: Alkoholbehandlingen, Esbjerg Kommune. August 218.
Opsummering Udgifterne til det specialiserede børne- og ungeområde er som helhed faldende (- 18 %, 213-217). Særligt ses tendens i retning af faldende udgifter til indgribende foranstaltninger som plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner (hhv. -41.5 % og -73 %, 213-217) og stigende udgifter til de forebyggende foranstaltninger (+ 159 %, 213-217). I Social & Myndighed varetager 2.25 socialrådgivere aktuelt det specialiserede børne- og ungeområde. Efter en periode med et kraftigt stigende sagsantal, er antallet af sager faldende i 1. halvår af 218 (- 27 %), ligesom antallet af sager, der lukkes er stigende. I gennemsnit varetager hver socialrådgiver aktuelt 3.2 sager. Antallet af underretninger er kraftigt stigende (+ 148 %, 215-217), og er aktuelt på et niveau svarende til landsplan (Fanø: 9.2 underretninger pr. 1 børn, landsplan: 9.5 underretninger pr. 1 børn). Underretningerne omhandler primært bekymrende adfærd hos barn/unge (32 %) og misbrug hos forældre (24 %). På Fanø er underretninger vedr. misbrug hos forældre, betragteligt højere (18 procentpoint), sammenlignet med landsplan. På Fanø er det primært politi (18 %) eller sundhedsvæsen (11 %), som underretter. Andelen af anonyme underretninger er særligt høj på Fanø (15 %), sammenlignet med landet som helhed (6 %). Andelen af henvendelser til det forebyggende tilbud Åben Anonym Rådgivning, varierer med året, og er på nuværende tidspunkt på niveau, svarende til samme periode sidste år (gns. 2-4 henvendelser pr. måned). Forvaltningen har i januar 218 igangsat en strategi for udbredelse af den forebyggende tilbud, Fripasordningen. Ordningen har aktuelt bevilget 44 fripas, og udgør primært økonomisk tilskud til kontingent, og udgør primært børn på. til 9. klassetrin på Fanø Skole. Den elektroniske stafetlog udgør en centralt omdrejningspunkt i det tværfaglige samarbejde mellem normal- og specialområde. Stafetten udgør fire niveau (-3). Der er aktuelt oprettet 97 stafetter, som hovedsageligt er placeret på niveau 1 (64 %). Desuden er der et let stigende antal stafetter på niveau 3. Hovedparten af stafetterne er oprettet på børn i aldersgruppen 6-18 år (skoleregi), med en gennemsnitsalder på 1.5 år. Som resultat af den stigende gennemsnitsalder, har forvaltningen ansøgt om, og fået tilsagn, om deltage i et rådgivningsforløb med Socialstyrelsen vedrørende tidlig opsporing af de helt små børn (- 6 år). Projektet igangsættes primo januar 218.