Status på Projekt Fælles indsats oktober 2016

Transkript

1 Status på Projekt Fælles indsats oktober Baseret på projektets baseline af marts

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Fælles Indsats - Vision, formål og mål... 3 Status på Fælles Indsats... 3 Resultatmål 1: Kurven for underretninger flytter sig, så der kommer flere underretninger på småbørnsområdet Antal og tidspunkt for underretning... 4 Underretninger fordelt på faggrupper... 5 Resultatmål 2: Vi får flere forebyggende sager og færre anbringende sager Resultatmål 3: Den samlede indsats fra 0-9 år stiger og at der afledt heraf sker et fald i indsatser fra år Indstillede sager i PPR (0-5 år)... 7 Behovsbesøg i Sundhedsplejen... 7 Baseline fremadrettet... 9 Side 2 af 9

3 Fælles Indsats - Vision, formål og mål Vision Visionen for projektet bygger på de vedtagne politikker på 0 16-årsområdet. Visionen er: At skabe en organisation, der giver de optimale rammer for at arbejde med helhederne i Det gode børneliv, så både børn, forældre og medarbejdere oplever, at vi gennem et tværfagligt samarbejde skaber de optimale rammer for børnenes udvikling. Formål med projektet At skabe et fælles mindset, nogle rammer og en metodisk og organisatorisk tilgang på børne- og ungeområdet, som understøtter det tværfaglige samarbejde og den tidlige indsats til gavn for børn og forældre i Rebild Kommune. Projektets målgruppe Alle ansatte der arbejder med børn og unge i aldersgruppen 0-16 år (inklusive gravide) og som derfor har et ansvar for at sætte tidligt ind med en (tværfaglig) indsats over for de børn og unge, der har behov for det, så vi sammen kan sikre deres fortsatte positive udvikling. Mål Kompetencer, kendskab og kultur: Vi har en fælles forståelse af opgaven og ved at det er et fælles ansvar. Vi er fagligt klædt på til at identificere børnene og familierne, reagere hurtigt og sætte ind med den indsats, der er behov for. Organisation: Vi har en organisationsstruktur, der understøtter det tværfaglige samarbejde. Tilbud: Vi har de tilbud, ydelser og foranstaltninger på hylden som børnene og familierne har behov for og alle medarbejdere kender til dem og ved hvordan de kan bruges og af hvem. Det gør, at vi kan give det rette tilbud på det rette tidspunkt og sted. Resultatmål Resultatmålene rækker frem til december Vi griber mindst muligt ind med størst effekt! Vi følger, reagerer hurtigt og handler hele tiden, så vi sikrer at barnet/den unge udvikler sig i en positiv retning. 1. Vi kan se det ved at kurven for underretninger flytter sig, så der kommer flere underretninger på småbørnsområdet. 2. Vi kan se det ved at vi får flere forebyggende sager og færre anbringende sager. 3. Vi kan se det ved at den samlede indsats fra 0-9 år stiger og at der afledt heraf sker et fald i indsatser fra år 1. Status på Fælles Indsats Halvårligt gives der status på projekt Fælles Indsats ift. ovenstående resultatmål. Baseline for projektets resultatmål blev lavet i marts, og hver status viser udviklingen ift. måltallene med udgangspunkt i 1 Fald i indsatserne fra de årige vil i projektperioden frem til 2017 være begrænset. Side 3 af 9

4 Kvt 1. Kvt 2. Kvt 3. Kvt 4. Kvt 1. Kvt 2. Kvt 3. Kvt baseline. Baseline indbefatter dog også økonomiske nøgletal iflg. den årlige økonomiske opgørelse. Disse tal vil derfor kun fremgå af statusredegørelserne i marts. Resultatmål 1: Kurven for underretninger flytter sig, så der kommer flere underretninger på småbørnsområdet. Målet er at få underretningerne på rette tidspunkt, så det er muligt at give en indsats, hvor der gribes mindst muligt ind med størst effekt. Derfor skal fagfolkene klædes på til at handle i rette tid. Resultatmål 1 opgøres på baggrund af statistik som viser: a. antal og tidspunkt for underretning ift. barnets alder opdelt i aldersintervallerne 0-5 år, 6-9 år og år, b. underretninger fordelt på alder og faggrupper. Antal og tidspunkt for underretning Nedenstående søjlediagram viser, at antallet af det samlede antal underretninger har været stigende over de seneste år med et markant fald i 3. kvartal. Stigningen ses overvejende i alderstrinnet år. Alderstrinnene 0-5 år og 6-9 år har større tendens til sæsonudsving, men det samlede antal underretninger på årsbasis viser også her en stigning. Antal underretninger Underretninger 0-5 år Underretninger 6-9 år Underretninger år Det er for tidligt at vurdere, om faldet i underretninger i 3. kvartal kan tilskrives projekt Fælles Indsats, og om faldet vil blive konstant. Det er på nuværende tidspunkt heller ikke muligt at se en generel stigning i underretninger på småbørnsområdet set i forhold til de ældre børn. Side 4 af 9

5 Underretninger fordelt på faggrupper Skemaet nedenfor viser antal underretninger i og fordelt på barnets alder og faggrupper. Tallene for er baseret på et fuldt år, mens tallene for er baseret på tal for de tre første kvartaler. Tallene her viser også en generel stigning i antal af underretninger fra -, og stigningen kan forøges afhængig af resultatet for 4. kvartal i. Udviklingen fra - viser på nuværende tidspunkt ikke en omfordeling af underretninger fra større børn/unge til småbørnsområdet. Derimod ses det, at den procentmæssige andel af underretninger fordelt på alder er stabil. I forhold til de indsatser, der er igangsat på småbørnsområdet i efteråret er det på nuværende tidspunkt for tidligt at kunne læse et resultat af det statistiske materiale. Tallene viser dog, at den førnævnte stigning i underretninger for de årige ses mest markant for grupperne Psykiatri/Politi/Læge/Sygehus/Sundhedsvæsen og Øvrige 2. Grupper som ikke direkte er berørte af Fælles Indsats. 0-5 år 6-9 år år (1.-3. kvartal) (1.-3. kvartal) (1.-3. kvartal) Anonym Dagplejen Daginstitution PPR Psykiatri/Politi/ Læge/Sygehus/ Sundhedsvæsen Skole Sundhedsplejen Tandplejen/Familie rådgivning/døgnvagt/kontaktperson Øvrige I alt Procentdel af årets underretninger 23% 21% 21% 20% 56% 59% 2 Gruppen Øvrige kræver nærmere analyse, som vil fremgå af status for baseline marts 2017 Side 5 af 9

6 Resultatmål 2: Vi får flere forebyggende sager og færre anbringende sager. Målet er at børnene/de unge bevæger sig ned af trinene på indsatstrappen 3, og at indsatsen griber mindst muligt ind med størst effekt. Resultatmål 2 opgøres på baggrund af økonomiske nøgletal som viser: a. antal og fordeling af indsatser på alder og følgende områder: i. forebyggende indsats ( 11) ii. forebyggende indsats i hjemmet ( 52) iii. anbringelser ( ) b. udgifter til indsatser fordelt på alder og følgende områder: i. forebyggende indsats ( 11) ii. forebyggende indsats i hjemmet ( 52) iii. anbringelser ( ) c. Rebild kommunes nettodriftsudgifter til børn og unge med særlige behov sammenlignet med hele landet, Region Nordjylland og en sammenligningsgruppe bestående af 8 kommuner d. Rebild Kommunes udgiftsbehov (indeks) sammenlignet med hele landet, Region Nordjylland og en sammenligningsgruppe bestående af 8 kommuner Det statistiske materiale som ligger til grund for resultatmål 2 er baseret på økonomiske nøgletal iflg. den årlige økonomiske opgørelse. Idet der endnu ikke er udarbejdet en økonomisk opgørelse for hele år, vil de økonomiske nøgletal først kunne fremgå af statusredegørelsen i marts Resultatmål 3: Den samlede indsats fra 0-9 år stiger og at der afledt heraf sker et fald i indsatser fra år. Målet er at indsatserne igangsættes i en tidligere alder. Resultatmål 3 skal sammenholdes med det statiske materiale for resultatmål 2 samt statistik vedr.: antal indstillede sager i regi af PPR for aldersgruppen 0-5 år, ændring af behovsbesøg i Sundhedsplejen. 3 Indsatstrappens fremgår af Baseline marts, s. 6 Side 6 af 9

7 Indstillede sager i PPR (0-5 år) Tallene er udtryk for antallet af aktive sager; dvs. sager, hvor der ligger en samarbejdsaftale med forældre og institution. Dette kan både være gennem observationer, testning, konsultationer, råd og vejledning, handleplaner, netværksmøder eller andet. Tallene er fratrukket administrative sager, tale-høresager og fysioterapeutsager samt sager hvor der udelukkende arbejdes anonymt og konsultativt. I perioden 4. kvartal til 2. kvartal har antallet af indstillede sager på alle alderstrin været stabile, mens der i 3. kvartal ses et fald hos de 3-årige (fra 17 til 10 sager), mens der hos de 4- og 5- årige ses en stigning i sager fra hhv. 12 til 26 sager og fra 19 til 26 sager. 30 Antal indstillede sager PPR, Antal børn år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 0 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt Det er for tidligt at vurdere, om dem samlede stigning fra 2. kvartal til 3. kvartal fra 53 sager til 69 sager kan tilskrives projekt Fælles Indsats, og om stigningen vil være konstant. Behovsbesøg i Sundhedsplejen Sundhedsplejen har en række faste ydelser i aldersgruppen 0-16 år. Når familier har behov for sundhedspleje ud over de faste ydelser, registreres de som behovsbesøg. Behovsbesøgene registreres særskilt, og kan behandles statistisk i forhold en række øvrige variable. Når behovsbesøgene sættes i forhold til alder, kan det måles, om indsatsen flytter sig mellem alderstrinnene over en periode. Målt på dette parameter, forventes der at Fælles Indsats vil skabe en stigning i de lave aldersgrupper og et fald i de højere aldersgrupper. Børnene kategoriseres i fire kategorier efter forventede behov, når Sundhedsplejen opstarter et forløb ved fødslen. Hidtil har Sundhedsplejen ikke omkategoriseret børnene, hvis indsatsen eller andre forhold ændrede børnenes behov til det bedre eller til det værre. Side 7 af 9

8 I forhold til behovsydelserne ændrede Sundhedsplejen registreringspraksis i andet halvår, så behovsydelserne kan opdeles på kategorier, som er relevante for Fælles Indsats, og kategorier, som ikke er (eks.vis. amning). Derudover er der fra 1. januar blevet indført, at der sker en omkategorisering af børnene, når behovene ændrer sig. I Sundhedsplejen måles der altså på 2 parametre: Medfører indsatsen en ændring i aldersfordelingen for behovsbesøg set i forhold til i retning af en intensiveret tidligere indsats? Medfører behovsbesøgene i ændringer i kategoriseringen af børnene i? Nedenstående graf viser den kvartalsvise udviklingen i behovsydelser i Sundhedsplejen fra 4. kvartal til 3. kvartal : I måleperioden ses der dog ikke en signifikant udvikling i antallet af de behovsydelser, der er relevante for Fælles Indsats. Nedenstående graf giver en oversigt over den kvartalsvise udvikling i kategoriseringen af børn i Sundhedsplejen: Side 8 af 9

9 I forhold til kategoriseringen af børnene, så er der indtil videre heller ikke sket signifikante ændringer. Baseline fremadrettet Børne- og Ungdomsudvalget og Sundhedsudvalget vil i projektperioden løbende få fremlagt en status på udviklingen i forhold til projektets baseline Indeværende status fremlægges for Børne- og Ungdomsudvalget og Sundhedsudvalget november Der fremlægges en status for Børne- og Ungdomsudvalget og Sundhedsudvalget marts 2017 Der fremlægges en status for Børne- og Ungdomsudvalget og Sundhedsudvalget i november 2017 Den sidste status fremlægges for Børne- og Ungdomsudvalget og Sundhedsudvalget i marts Side 9 af 9