DANSK/HISTORIEOPGAVEN 1.G. SCT. KNUDS GYMNASIUM Klasse/elevID Navn: Fag og vejledere: Dansk Historie Opgavens historiske emne/faglig problemformulering: Besættelsestiden som erindring Dansk/historie Hvilke konsekvenser havde politikernes beslutninger i forbindelse med besættelsen af Danmark, og hvordan bliver det fremstillet i filmen 9. april? Opgaveformulering: Jeg vil redegøre for besættelsen af Danmark den 9. april 1940 samt de beslutninger regeringen tog og hvilke konsekvenser de havde for soldaterne og befolkningen. På baggrund af dette vil jeg lave en analyse og fortolkning af filmen 9. april som en fremstilling af begivenheden fra soldaternes vinkel. Herefter vil jeg lave en kildekritisk analyse af en erindring af Peter Munch om den 9. april, for til sidst diskutere hvorvidt regeringen handlede for alles bedste, og hvilke andre muligheder der var.
Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Redegørelse af selve angrebet den 9. april 1940... 1 Den politiske situation... 2 Analyse af filmen 9. april... 3 Dramaturgi... 3 Lyd og lys... 4 Billedbeskæring og kameravinkler... 5 Fortolkning... 6 Analyse af kilden Munchs erindringer... 6 Diskussion om regeringens beslutning... 8 Fortolkning... 8 En anden udvej?... 8 Konklusion... 9 Litteraturliste... 10
Indledning Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Det var godt nok kun et lille skridt som en del af en større auktion mod Norge, men det endte med at have store konsekvenser for landet, og for de politikere som skulle beslutte hvordan de ville håndtere angrebet. Skulle vi kæmpe med al vores magt og miste tusinder af liv? Skulle vi kapitulere, være forrædere og måske ende på tysk side? Eller skulle vi finde en gylden mellemvej? Der findes mange forskellige holdninger om dette, som stadig bliver diskuteret i dag selv mange år efter begivenheden. Vi kender kun udfaldet af én af disse veje, nemlig det der virkeligt skete. Vi vil dog aldrig med sikkerhed vide hvad resultatet af andre beslutninger havde været. Denne opgave vil beskæftige sig med de beslutninger der skulle tages; hvad der blev gjort og hvad der måske skulle være gjort. Det der i virkeligheden skete vil først blive redegjort, hvorefter der analyseres en films fremstilling af begivenheden samt en analyse af en historisk kilde, for at diskuterer om politikerne handlede for alles bedste, og om der var andre udveje end det der skete. Redegørelse af selve angrebet den 9. april 1940 Klokken fire om morgenen den 9. april 1940 fik udenrigsminister Peter Munch et opkald fra den tyske Gesandt v. Renthe-Fink. Han skulle have overrakt en note. Dette var et memorandum, hvori tyskerne forklarede motivet bag besættelsen samt deres forventninger til den danske regerings handlinger under angrebet 1. Heri stod blandt andet, at danskerne skulle forholde sig i ro og lade sig besætte uden at yde modstand. I mellemtiden begyndte tyskerne at trække ind over grænsen 7 forskellige steder ved Sønderjylland, hvorefter soldater fra tyske skibe blev landsat flere steder på Sjælland samt ved vigtige punkter f.eks. ved København og ved større broer. I alt blev cirka 40000 tyske soldater indsat, som stod over for de omkring kun 4000 danske soldater. Der blev opfordret til ikke at yde modstand mod angrebet, men telefonlinjerne var brudt, så beskeden nåede ikke rigtigt igennem til Sønderjylland 2. Der skete skududvekslinger flere steder på Sjælland, og bombefly fløj lavt over København. Der blev dog 1 Det tyske angreb på Danmark - Frederiksen, Peter: Danmark besat og befriet, Systime A/S 2002-2009 (side 52-53) 2 Olesen, Niels Wium: Besættelsen den 9. april (artikel), danmarkshistorien.dk (link) 1
ikke ydet meget fra dansk side på grund af opfordringerne fra regeringen. Omkring klokken seks sprang faldskærmsjægere ud over Aalborg Lufthavn som de hurtigt overtog. Lidt efter kapitulerede Danmark og kampene i det meste af landet holdte op. I Sønderjylland blev der dog stadig kæmpet, indtil beskeden nåede frem omkring klokken otte. Herefter var landet besat 3. Som nævnt tidligere var besættelsen af Danmark en del af en større operation, som var besættelsen af Norge. Først og fremmest var Danmark rent geografisk en vej mod Norge, som gjorde besættelsen nemmere. Derudover gav Danmarks geografiske placering tyskerne en sikkerhed mod britiske angreb, hvorfor Aalborg lufthavn var et af de vigtigste steder at overtage. 4 Den politiske situation Angrebet på Danmark kom for regeringen som en overraskelse, blandt andet fordi der i 1939 blev lavet en ikke-angrebspagt 5 mellem Danmark og Tyskland. Denne pagt gjaldt i 10 år, men blev allerede brudt fra tysk side efter lidt under et år. Da Peter Munch fik overrakt memorandummet lagde han ud med at protestere, men tyskerne havde som nævnt lavtflyvende bombefly over København, og Gesandten, som overrakte dokumentet, truede med at bombe byen hvis ikke Munch kapitulerede øjeblikkeligt. Munch argumenterede for at han ikke ville stå med alt ansvaret selv, så han fik lov til at skynde sig til Amalienborg for at få hjælp. På Amalienborg mødtes Munch med statsminister Thorvald Stauning, forsvarsministeren, hærchefen, flådechefen, kongen Christian 10. og kronprins Frederik. Nu stod de i en hårdt presset situation, hvor et modsvar på tyskernes besked ville forårsage hård kamp og højst sandsynligt et tab på mange civiles og soldaters liv, og en øjeblikkelig kapitulation ville blive set som et samarbejde med tyskerne og ville direkte hjælpe dem i deres krigsførelse. Efter det kun cirka 30 minutter lange møde valgte de at kapitulere, men ventede med at sende et svar til den tyske regering. 6 I løbet af eftermiddagen fik de formuleret et svar, hvori de accepterede besættelsen 3 Laursen, Jan: Den 9. april 1940 minut for minut (artikel), Danmarks Radio, 2010 (link) 4 Kirchhoff, Hans m.fl.: Besættelsestidens historie, Forlaget fremad 1964, (s. 34-35) 5 Ikke-angrebspagt, underskrevet 1939 (link) 6 Kirchhoff m.fl. (s. 36) 2
og nogle tyskernes betingelser, men på samme tid sagde fra og ville fastholde Danmarks ære i krigen. 7 Svarede var altså lettere udetaljeret. Dette resulterede i, at besættelsen blev fredelig, og at Danmark stod i den unikke situation, at det som det eneste besatte land stadig havde eget styre og politi. Umiddelbart var dette positivt. Problemet var dog, at det kunne ses som et samarbejde med tyskerne, og de allierede skulle helst ikke være Danmarks modstandere. 8 Analyse af filmen 9. april 9 Filmen 9. april er lavet i 2015 af Roni Ezra, og er en fremstilling af begivenhederne på dagen fra de soldaters vinkel, som kæmpede i Sønderjylland. I filmen følger man et kompagni af danske soldater fra om eftermiddagen den 8. april til omkring klokken otte om morgenen den 9. april, hvor Danmark kapitulerede. I det følgende afsnit vil jeg ud fra filmiske og dramaturgiske virkemidler analysere og fortolke hvordan filmen fremstiller begivenheden. Dramaturgi Filmen starter med Christian 10. s besked til det danske folk om at landet var besat og at man skulle forholde sig i ro. Herefter befinder man sig i bilen mod træningsgrunden, hvor man får præsenteret sekondløjtnant Sand som er hovedpersonen. Så kommer man ud til træningsgrunden, hvor man møder alle soldaterne og får at vide at tyskerne rumsterer syd for grænsen. Starten er altså ikke åben, da man får præsenteret hovedpersonen, birollerne og situationen inden for de første få minutter. Dette gør, at man bedre kan sætte sig i deres sted, da man har samme udgangspunkt som dem, og at det lige så godt kunne være en selv der var en af disse uerfarne soldater. Hvis filmen var startet midt i en kamp ville soldaterne have oplevet ting man ikke selv har, og så ville man aldrig rigtigt kunne sætte sig ind i filmen. Herefter følger man sekondløjtnant Sand og hans trop gennem hele filmen. Der er ikke en eneste scene, hvor man ikke følger Sand og hans tropper, så man ved næsten kun det, som de selv ved. Man kan altså sige, at man er bundet til kompagniet. Dette styrker den førnævnte pointe yderligere, om at filmen vil sætte os så meget i soldaternes sted som muligt. 7 Ukendt forfatter, kildeintroduktion til kilde om tysk memorandum, danmarkshistorien.dk (link) 8 Olesen, (link) 9 Ezra, Roni: 9. april, A/S Nordisk Films Kompagni 2015 3
Noget der gør at vi måske ved lidt mere end karaktererne i filmen, udover at vi selvfølgelig kender historiens gang, er brugen af suspense. Dette gør, at man fornemmer at der er ved at ske noget spændende som personerne ikke nødvendigvis ved. Jeg vil underbygge dette i afsnittet om lyd og lys. Til sidst i filmen 10 hører man udtalelser fra 7 af de soldater der faktisk kæmpede i Sønderjylland i 1940, hvor de fortæller om deres oplevelser af dagen og om de synes det var værd overhovedet at kæmpe kampen. At der bliver snakket med rigtige soldater i slutningen af filmen giver stor autencitet. Det får en til at vågne op og huske at denne begivenhed rigtigt skete med rigtige mennesker. Udover at dette appellerer til ens følelser, patos, giver det også stor troværdighed, altså etos. Dette viser at filmen ikke kun vil fortælle en god historie med den virkelige historie som springbræt, men vil bevise at filmen faktisk ligger sig tæt op ad virkeligheden. Filmen er dog stadig fiktion, og historien om lige præcis denne gruppe mænd er muligvis opdigtet. Lyd og lys Generelt er det meste af lyden i filmen synkron reallyd. Udover det tidligere nævnte radiospor er den eneste asynkrone lyd noget diskret underlægningsmusik, der kommer nogle få steder i filmen. Første gang musikken kommer er lige efter sekondløjtnant Sand har fået beskeden om, at tyskerne rumsterer syd for grænsen 11. Her skabes der som nævnt suspense. Musikken er meget diskret og består af nogle strygeinstrumenter der spiller konstante toner. Det skaber ekstremt meget spænding, så man venter altså bare på at der sker noget. Det underbygger også den dystre stemning mellem soldaterne, som godt ved at der er et eller andet på færde: Tror du stadig det er en øvelse, Gram? 12. Det er dog kun seeren og sekondløjtnant Sand som virkelig ved, hvad der er ved at ske. Musikken kommer igen flere steder gennem filmen, f.eks. når de møder tyskerne første gang, når de kører mod Haderslev, når de kæmper i Haderslev og til sidst når de er på vej hjem i bussen. Hver gang det kommer bliver der bygget lidt mere på og det bliver lidt mere intenst. Til sidst skaber musikken ikke så meget suspense mere, men skaber følelser hos seeren. Musikken kører også under interviewene til sidst, og underbygger igen at filmen vil appellere til ens følelser. 10 Ezra: (1:22:20) 11 Ezra: (0:08:29) 12 Ezra: (0:10:32) 4
Lyset og farverne i filmen vil gøre den så troværdig som muligt. Generelt er farverne ret kolde og neutrale, som gør det hele mere autentisk. Lyset i filmen er tit low-key, altså det er ikke alt i billedet der belyst, og der er mørke kroge. Dette skaber uhygge og drama, og underbygger den meget triste og dy- Kolde farver, trist stemning (0:32:14) stre stemning der er gennem hele filmen. Der er især low-key belysning ved kasernen aftenen 8. april, som sammen med musikken også skaber suspense lige op til at der skal ske noget vildt. Der er ikke meget håb for soldaterne i filmene, så når farverne er neddæmpede og kolde føler vi også den fortabte stemning som de føler. Når de er udenfor kan vi se at farverne Varme farver, low-key belysning, normalperspektiv (0:17:15) er meget kolde i forhold til når de er indenfor på kasernen aftenen før de skal i krig. De varme farver skaber lidt tryghed, så når det pludselig bliver brudt om morgenen når de skal i krig, giver det en stor kontrast og giver en større følelsesmæssig påvirkning. Billedbeskæring og kameravinkler Hele filmen igennem bliver der filmet normalperspektiv. Dette gør det nemmere at identificere sig med personerne, og sætter os igen mere ind på soldaternes plads. Vi er hele tiden midt i begivenheden, og kommer aldrig op og får et større overblik. Når man ser tyskerne første gang13 er billedbeskæringen supertotal. Man ser tyskerne trække ind over grænsen med alle deres panservogne i et langt optog. Det gør at de bliver fremstillet meget magtfulde og stærke over for danskerne. Når de cykler væk fra kampen14 ses soldaterne også i supertotal. Det- Supertotal (0:35:00) te billede er virkeligt smukt og idyllisk, men alt det smukke står i kontrast til soldaterne med alt deres udstyr og deres klodsede cykler som de træder tungt i pedalerne på. Dette fremstiller dem som nogle rigtige helte, der vil kæmpe for Supertotal, modlys, idyllisk (0:47:23) 13 14 Ezra: (0:35:00) Ezra: (0:47:23) 5
deres fædreland, men alligevel svage og klodsede imod tyskernes magt. Fortolkning Filmen bruger som nævnt mange af sine virkemidler til at sætte seeren på soldaternes plads og ind i begivenheden. Grunden til at denne film er lavet, selv så mange år efter begivenhed, er nok at den vil huske seeren på at der faktisk blev kæmpet på dagen. Dette bliver tit glemt når man fortæller om dagen som jeg selv gjorde i redegørelsen. Den bruger altså virkemidlerne til at skabe den dystre stemning der nok var på dagen, og appellere til følelser for at huske seeren på at der blev kæmpet. Dette eskalerer til sidst når man hører de rigtige soldater snakke. I filmen bliver soldaterne også portrætteret som små og magtesløse, men med de idylliske billeder bliver de fremstillet som heltene som vil kæmpe for fædrelandet. Måske kunne dette ses som en kritik på hvordan politikerne handlede, der næsten ses som de onde i filmen. Gennem magthierarkiet giver de aldrig soldaterne lov til at gøre det, de, som helte, ved er det rigtige for landet. Med resultatet fra det foregående vil jeg nu se på begivenheden fra politikernes vinkel. Analyse af kilden Munchs erindringer 15 Under besættelsen førte udenrigsministeren Peter Munch dagbog. Denne kilde er skrevet i november 1940 af Peter Munch og omhandler hans oplevelser og minder fra besættelsen den 9. april. Det er altså ikke et direkte uddrag fra dagbogen fra selve dagen, men Munchs erindring af dagen 7 måneder efter, skrevet med udgangspunkt i dagbogen. Kilden var altså stadig skrevet under krigen, og vi kan derfor stadig se den som ret tæt på den rigtige begivenhed. Peter Munch var medlem af folketinget for Radikale Venstre, men var også dr. phil. i historie, og var en produktiv formidlende forfatter af blandt andet historiske artikler og bøger 16. I teksten overvejer Munch de beslutninger der blev taget på dagen, og vurderer forskellige pointer om hvorvidt det der blev gjort var det rigtige. Formålet med kilden var nok først og fremmest for at få samlet alle sine tanker om de beslutninger han tog på dagen, for at finde 15 Munchs erindringer Frederiksen, Peter: Danmark besat og befriet, Systime A/S 2002-2009, side 56. 16 Gram-Skjoldager, Karen: Peter Munch 1870-1948, Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet 6
grund i det han gjorde. For det andet er det nok så alle dem der var kritiske over hans beslutninger kunne få et indblik i hans tankegang samt alle de ting der blev taget højde for. Det kan ses i hans benægtelse af nogle andre meninger: Mange ville (have) antaget, at større indkaldelser ville have muliggjort sådan imødegåelse, at ydmygelsen var undgået. Jeg anser dette som en fejltagelse 17. Vi kan altså ikke være sikre på at alt der står er troværdigt, da Munch har nogle ting han skal begrunde, og vil nok være præget af, at han ikke vil sætte sig selv i alt for dårligt lys. Tendensen i kilden er, som også ses i det ovenstående citat, at Munch hurtigt bringer andre synspunkter op, men benægter dem ligeså hurtigt igen. Jeg kan derfor bruge kilden til at få et indblik i beslutninger fra en anden vinkel end den der blev taget i fremstillingen 9. april. Med kilden kan jeg besvare hvorfor regeringen valgte at kapitulere så hurtigt som de gjorde og hvad de tog højde for. hvis vi for længst havde indrettet os på at have et militærvæsen 2-3 gange så stort Overrumpling ville være umulig at afværge. Det højeste, der kunne være nået, var at indrette nogle enkelte fæstningsanlæg, så et forsvar kunne føres igennem nogle dage. I sådan situation må det antages, at Tyskland på forhånd ville have regnet med Danmark som modstander 18. Her giver Munch belæg for sin påstand i første citat (fodnote 17). Han mener altså, at hvis man på forhånd havde forudset Tysklands angreb og havde samlet et større militær ville det stadig være umuligt at holde Tyskerne ude af landet. Her kan også diskuteres, om det er en risiko man er villig til at tage som minister. Dette underbygger Munch også: Et stærkere militærvæsen ville rimeligvis have ført til begivenheder noget nær som de norske Fremtiden ville da selv i den situation være blevet yderst farefuld 19. Han udtrykker altså at større modstand mod tyskerne havde ført til en situation lignende nordmændenes, hvor der i alt var et tab på over 6000 soldater. Kilden fortæller os altså, at Munch havde gode grunde til at kapitulere tidligt og ikke kæmpe. Han ville ikke satse så mange liv for at prøve at sikre landet, da han mener at vi ikke havde en chance alligevel. Vi kan også se på tendenserne, at Munch har overvejet sine beslutninger grundigt, og er altså afklaret med at det var det rigtige han gjorde. 7 måneder efter at have set udfaldet af beslutningerne ville han altså stadig have gjort det samme. 17 Frederiksen, (s. 56-57) 18 Frederiksen, (s. 57) 19 Frederiksen, (s. 57) 7
Diskussion om Regeringens beslutning Som nævnt i redegørelsen stod Danmark nu en situation, hvor de næsten stod på tysk side. Dette var som før nævnt konsekvens af politikernes valg om at kapitulere hurtigt og at spare så mange menneskeliv som muligt. I filmen blev det fremstillet som om soldaterne havde kæmpet forgæves, og ud fra kilden fra Peter Munch kan man måske sige at det havde været bedre slet ikke at kæmpe. Men var det nu også det? Ved at medbringe en nyere skrevet artikel 20 vil jeg nu diskuterer dette. At kæmpe eller ikke at kæmpe Når nu vi alligevel blev set som på tyskernes side, skulle man måske bare helt havde ladet være med at kæmpe. Dette ville dog være en dybt egoistisk handling, da man så havde udelukket sig helt fra krigen, og havde sendt tyskerne direkte videre til Norge som England så måtte beskytte. Det er så et spørgsmål om, hvor meget det var værd at satse for at kæmpe lidt, for at hjælpe så meget i krigen som man kunne. Det lyder dog åndsvagt at skulle diskutere hvor mange menneskeliv det er værd at satse, for at opnå lidt ære i krigen, som om det var et spil blackjack. En anden udvej? Ifølge Jesper Holm Frederiksen var der dog en anden udvej. Han argumenterer for, at Danmarks svage forsvar var en myte, og at vi næsten kunne have afsluttet krigen, hvis vi havde opstillet et rigtigt forsvar og havde beskyttet Aalborg Lufthavn. Dette er det modsatte af, hvad Munch mente i kilden. Frederiksen kalder den politik der blev ført af Munch direkte duknakket og kujonagtig. Dette vil jeg dog være uenig med, da vi kan se ud fra kilden at Munch har haft grund i sine handlinger. Især pointen med at vi nødigt ville ende i en situation som Norge gjorde finder jeg vigtig, da Norge havde et mange gange større militær end Danmark, og alligevel blev overrumplet af tyskerne. Norges forhold og behandling under krigen var desuden meget mere barske end danskernes. I fagsprog hedder dette kamp fra stilling og forsvarskamp, og er særdeles effektivt. Selv mindre enheder kan afvise ganske overlegne styrker, hvis det udføres korrekt 21 beskriver Jesper Frederiksen. Måske var det altså muligt at opstille et godt forsvar som kunne holde tyskerne tilbage hvis blot man havde været forberedt og kæm- 20 Frederiksen, Jesper Holm: 9. april og myten om et nytteløst forsvar, Berlingske, 2017, (link) 21 Frederiksen, Jesper Holm: (link) 8
pede fuldt ud. Dette vil dog stadig være svært, da angrebet som tidligere nævnt kom som en overraskelse. Det er altså igen et spørgsmål om, hvorvidt man vil sætte tusinder af menneskeliv på spil for måske at løse krigen på en bedre måde. Peter Munch valgte bare, at det ikke var værd at tage chancer, og sparede sin befolkning for blod og tårer. Ved at kaste rundt med disse tanker får jeg en idé om, at der blev tænkt på befolkningen, og at når man har stået med mange menneskeliv mellem hænderne, har man handlet med hjertet og ført den mest menneskelige politik. Der findes selvfølgelig ikke en rigtig udvej. Måske var det godt at ikke tage nogle chancer, og slippe ud af krigen med mindst muligt tab. Måske var det værd at satse alt, for ikke at sidde med denne knude i maven vi har nu, om at Danmark ikke kæmpede som de burde og at vi er små og magtløse. Mange er enige og uenige med disse ting, men fakta er, at disse beslutninger lagde grund for landet de næste mange år, og vi er altså stadig i dag præget af det dagen i dag. Konklusion Man kan nu konkludere, at hvordan der blev handlet denne ene dag havde stor betydning for Danmark. Den politiske magt var stor, så soldaterne havde ikke meget at skulle have sagt under kampen. Det bliver dog tit glemt at der faktisk blev kæmpet, som filmen 9. april fremstiller. Kampen var dog ikke helt forgæves, og ud fra Peter Munchs tanker kan vi sige at der var god grund til hvordan der blev handlet. Det var bare et umuligt valg der skulle tages, om hvor meget man var villig til at satse for at give Danmark den bedst mulige udvej i krigen. Ingen vil dog nogensinde vide hvad der skulle til for at få den bedste løsning, og om denne udvej måske var den bedste der overhovedet var mulig. Uanset hvad har det i hvert fald bestemt hvor vi i dag ligger som land, og selv hvis det var forkerte valg, vil man altid lære af sine fejltagelser. 9
Litteraturliste Bøger: - Frederiksen, Peter: Danmark besat og befriet, 1. udgave, Systime A/S, 2009 - Kirchhoff, Hans, Henrik, Nissen S. og Poulsen, Henning: Besættelsestidens historie, Forlaget fremad, 1964 Artikler: - Olesen, Niels Wium: Besættelsen den 9. april 1940, danmarkshistorien.dk, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/9-april-1940/ (besøgt 29.5.2018) - Laursen, Jan: Den 9. april 1940 minut for minut, Danmarks Radio, 2010, https://www.dr.dk/nyheder/indland/den-9-april-1940-minut-minut (besøgt 28.5.2018) - Gram-Skjoldager, Karen: Peter Munch 1870-1948, danmarkshistorien.dk, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/peter-munch-1870-1948/ (Besøgt 29.5.2018) - Frederiksen, Jesper Holm: 9. april og myten om et nytteløst forsvar, Berlingske, 2017, https://konservativreaktion.blogs.berlingske.dk/2017/04/09/9-april-og-myten-omnytteloest-forsvar/ (Besøgt 30.5.2018) Film: - Ezra, Roni: 9. april, A/S Nordisk Films Kompagni 2015 Andet: - Den tyske regering 1939: Ikke angrebspagten mellem Danmark og Tyskland, 31. maj 1939, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ikke-angrebspagten-mellemdanmark-og-tyskland-31-maj-1939/ (besøgt 27.5.2018) - Ukendt forfatter, kildeintroduktion til kilde om tysk memorandum, danmarkshistorien.dk, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/tysk-memorandum-til-dendanske-og-den-norske-regering-9-april-1940/ (besøgt 29.5.2018) 10