FAGENE I GRUNDFORLØBET

FAGENE I GRUNDFORLØBET Biologi i grundforløbet og i 1.g Nedenstående tager sit udgangspunkt i læreplanens krav til kernestof. NV-forløbet bliver Mål på kroppen og her indgår skelet, muskler, fedt, åndedræt, kredsløb. Til dette laves nogle afsnit der i en kort version beskriver de enkelte dele, og dette kan suppleres med lærerbogen, hvis eleverne har biologi i forvejen. Alle 1.g elever har NV hele efteråret, men forløbet deles i to. NV-biologi skal køre sammen med fysik og vil ligge enten i den første del eller den anden del af semestret. I grundforløbet arbejdes med menneskets fysiologi og i den periode, hvor der er biologi i NVforløbet, kan kredsløb og arbejdsfysiologi køre samtidig med NV-forløbet afvikles. I den anden del af perioden arbejdes med kost og fordøjelse og kønshormonregulering. Kost og fordøjelse eller kredsløb og arbejdsfysiologi vil så blive supplerende stof under emnet sundhed. Stof der læses i grundforløbet (efterårssemestret): Eukaryote cellers generelle opbygning og funktion Cellers energiomsætning (respirationsprocessen) Menneskets fysiologi: - oversigt over kroppens organsystemer (i sammenhæng med NV) - arbejdsfysiologi (i sammenhæng med NV) - fordøjelsessystemet - kost, herunder opbygning og biologisk betydning af kulhydrater, fedt og protein - kønshormonreguleringen hos mennesket Stof der læses i studieretningsforløbet (forårssemestret): Overordnet opbygning og biologisk funktion af DNA Prokaryote cellers generelle opbygning og funktion Eksempler på nedarvningsprincipper, herunder eksempler på arvelige sygdomme Eksempler på bioteknologiske metoder og deres anvendelser Økologi med udgangspunkt i et konkret økosystem og med fokus på forskellige organismers tilpasninger og deres livsytringer, herunder fotosyntese 1

Dansk i grundforløbet Kompetencekrav til grundforløbet i dansk Grundforløbet i dansk er i alt 15 moduler a 90 minutter. Grundforløbets hovedformål er at opbygge en række grundlæggende kompetencer indenfor nedenstående områder. 1) Genrekendskab 2) Tekstanalyse 3) Skriftlig fremstilling For at værne om den enkelte lærers frihed til at vælge tekster har vi fravalgt nøjere at bestemme tekstmaterialet. I stedet har vi fokuseret på en hensigtsmæssig progression og på de kompetencer, som eleverne skal være i besiddelse af efter et grundforløb. Ca. halvdelen af elevtiden på 25 timer anvendes i grundforløbet. 1) Introduktion til de skønlitterære genrer terminologi/sprogregistre/læsemåder Tidsforbrug ca. 6 moduler Det pædagogiske og didaktiske sigte er, at eleverne efter forløbet har kendskab til de tre storgenrer indenfor skønlitteraturen drama, epik, lyrik således - at de er i stand til at definere samme - at de får kendskab til en storgenrernes særlige karakteristika og den terminologi, man benytter sig af i forbindelse med analyser af samme - at de bliver opmærksomme på, hvordan genrerne bruger sproget forskelligt og at - det får konsekvenser for den måde, hvorpå de læses/opfattes Som en introduktion til forløbet foreslår vi, at eleverne præsenteres for en eller flere tekster, der bevidst skræver over flere genrer. En god tekst kunne være en af Gittes monologer. Teksten skal lægge op til en diskussion om, hvad en genre er og hvad vi bruger dem til. Få dem til at forstå, at vi læser forskelligt, afhængigt af genre. At vi har bestemte genreforventninger, som så indfries eller udfordres i vores læsninger af dem. Herefter kan vi gribe genrespørgsmålet mere systematisk an. Vi forestiller os, at eleverne gennem læsninger af eksemplariske tekster indenfor hver af de tre storgenrer får kendskab til følgende basale udtryk og elementer: Dramaet, der er beregnet for scenen, deraf betegnelsen skuespil, dramaets typiske opbygning, tekstelementerne replik og regibemærkninger og deres funktioner og det særlige forhold at fortællerens stemme typisk ligger i regibemærkningerne. Lyrikken det grafiske lag, det metriske lag: rytme og rim, det retoriske lag: gentagelser, modsætninger og ligheder, metaforer og metonymi. I forbindelse med prosaen henvises til parametrene i tekstanalyseforløbet. Måske kunne man vælge at gennemgå prosaen som den sidste storgenre for at sørge for at gøre overgangen til tekstanalyse mere glidende. I forbindelse med den systematiske gennemgang, forestiller vi os, at man behandler de forskellige genrers sproglige karakteristika. 2) Opbygning af et basalt analyseapparat i tekstanalyse Tidsforbrug ca. 6 moduler 2

Det pædagogiske og didaktiske sigte er, at eleverne efter forløbet har kendskab til et basalt tekstanalytisk begrebsapparat, ligesom de har opnået en fornemmelse for tekstanalysens elementer og progression, og hvordan denne forholder sig til kravene i forhold til de taksonomiske niveauer. Gennem læsningen af en eller flere prosatekster skal eleverne introduceres for en række basale tekstanalytiske parametre. Disse parametre skal danne grundlag for det videre arbejde med den litterære tekstanalyse i studieretningsforløbet. Vi forestiller os følgende parametre gennemgået: - komposition - fortælle(r)forhold - personkarakteristik - tid, sted, miljø - sprog og stil - motiv, tema, budskab (gennem modsætninger) Desuden forestiller vi os, at eleverne løbende og i timerne udarbejder mindre skriftlige øvelser i forbindelse med indlæringen af begreberne For at sikre en vis konsistens i forbindelse med terminologi anbefales det, at bogen Litterær tekstanalyse af Keld Gall Jørgensen udgør fundamentet. Eleverne skal i denne forbindelse gøres bekendt med - progressionen i tekstanalysen gennem beskrivelse over analyse/fortolkning til perspektivering/vurdering - de taksonomiske niveauer - hvordan disse relateres til tekstanalysens progression. Forløbet tænkes afsluttet med en traditionel analyse-/fortolkningsopgave, og her kan tekstanalysens progression og de taksonomiske niveauer med fordel inddrages. Dette kan illustreres nogenlunde således: 3) Skriftlighed Der henvises til det obligatoriske skriftlighedsforløb. 3

Engelsk i grundforløbet 1) Følgende grammatiske emner behandles: verbers tider verbalkongruens simpel/udvidet tid ordstilling genitiv I forbindelse med ovenstående foretages en ind- og udgangsscreening (medio august/ ultimo november). Som støtte for grammatikindlæringen rettes og kommenteres elevernes skriftlige arbejde. Elevtiden udgør 7,5 timer. 2) Tekstlæsning: På grundforløbet arbejdes der med følgende nogenlunde ligeligt vægtede genrer: poesi, novelle og sagprosa (fortrinsvis avisartikler). I forbindelse med tekstlæsningen præsenteres eleverne for basale tekstanalysebegreber og grundlæggende genrekarakteristika gennemgås, således at eleverne efter endt grundforløb er i stand til at påvise karakteristiske genretræk. Der læses et emne. 4) Eleverne undervises i brug af ordbog Fysik i grundforløbet Der er ingen bindinger i fysik, så den enkelte lærer tilrettelægger selv grundforløbet. Historie i grundforløbet 1: I alle klasser skal historisk metode (tekstlæsning, kildeanalyse, kildekritik, billedanalyse m.m.) være en del af undervisningen 2: I alle klasser skal It inddrages til informationssøgning. 4

Idræt i Grundforløbet Generelle mål og indhold i idræt for hele gymnasieforløbet Under faglige mål for faget idræt opstiller bekendtgørelsen. tre fokusområder: Fysisk aktivitet, teoriforståelse og træning. Indholdsbeskrivelsen for den fysiske aktivitet er opdelt i følgende hovedområder: -Tekniske og taktiske færdigheder i forskellige former for boldspil. -Koreograferede og frie bevægelser til musik og lyd. -Tekniske og taktiske færdigheder indenfor øvrige klassiske og nye idrætter. Herunder udvikling af kropsbevidsthed og evnen til at indgå i forskellige samarbejdsrelationer. Specifikke mål, krav og indhold i Grundforløbet For at indfri disse bekendtgørelseskrav og for at give eleverne et fælles udgangspunkt i de efterfølgende studieretningsforløb, vil undervisningen være målrettet mod basisfærdigheder indenfor følgende områder: 1. Boldspil. 2. Koreograferede og frie bevægelser til musik og lyd 3. Kropsbevidsthed Idræt i Grundforløbet har et omfang af 15 moduler. Der undervises to klasser med tre lærere. Holdene inddeles herefter i tre kønsintegrerede hold på tværs af klasserne. Undervisningen tilrettelægges så de enkelte forløb råder over relevante lokaler. Fokusområder Boldbasis: Hovedformålet med forløbet er træning af kompetencer, som er almene for alle boldspil, samt øge motivationen for boldspilsaktiviteter. Forløbet skal ikke koncentreres om et bestemt boldspil, men skal derimod sigte mod en bred vifte af boldspil. Det kan derfor være en fordel at bruge forskellige typer af bolde, alternative mål, scoringsmuligheder og regelsæt. Forløbet er med til at tydeliggøre, at idræt i gymnasiet er anderledes i mål og midler end træningen ude i sportsklubberne. De mange utrænede og usikre boldspillere vil have meget gavn af denne type af boldtræning. De får tillært nogle basale færdigheder og kan forhåbentlig modtage undervisningen uden nogle af de dårlige erfaringer fra de traditionelle boldspil, som mange bærer rundt på. Forløbet tager udgangspunkt i 1. Det tekniske element: Boldtilvænning, afleveringer, modtagninger, driblinger. Teori: Spilhjulet. Herigennem anskueliggøres forløbets mål og indhold og en snak om forskellige kvaliteter i boldspil. 2. Det taktiske element: Spilbarhed, bredde/dybde, temposkift. 3. Det sociale/psykiske element: Kommunikation, samarbejde, rollefordeling, niveauforskelle, kønsintegrering. 5

Forløbet afsluttes med en Spilopgave: Udvikling af spil i grupper. Praktik: Med baggrund i den foregående undervisning skal eleverne forsøge at udvikle et spil, hvor eleverne selv laver regler etc. Spillet forevises og afprøves. Opvarmningsopgave / Koreograferede og frie bevægelser til musik: Formålet med forløbet er både en introduktion til musik og bevægelse og forløbet sætter samtidig fokus på opvarmningens betydning i idræt. Forløbet indeholder elevfremlæggelse/forevisning af opvarmningsprogram. Forløbet tager udgangspunkt i 1. Rytme puls takter: Formålet er at give eleverne helt basale færdigheder, når det drejer sig om at bevæge sig til musik ved hjælp af enkle øvelser til forskellige musikgenerer (fødder, hænder, tromme osv.) 2. Rum retning planer koordination: Formålet er at give eleverne bevidstheden om at der indgår rum, retning, planer og koordination, når der foregår bevægelse til musik og at afprøve forskellige varianter af disse i praksis. 3. Opvarmningens elementer: Formålet er at give eleven kompetence til at varme op til idræt. Der arbejdes med de forskellige elementer i opvarmning, såsom sving, puls, styrke mm. Kropsbevidsthed Formålet med nedenstående forløb er at lære eleverne basale elementer indenfor kropsbevidsthed. De skal gennem forskellige samarbejds- og individuelle øvelser få fornemmelse for deres egen krop i forhold til balance, tyngdepunkt, spænding/afspænding, kraftoverførsel, koordination mv. Det er kroppen, der er i centrum, og i det omfang der inddrages redskaber / rekvisitter, er det til støtte for elevernes arbejde med deres egen krop. Forløbet tager udgangspunkt i 1. Kroppen i kamp: Kropskontakt i kampsituationen er naturlig og træner eleverne i at overvinde evt. berøringsangst. 2. Kroppen i balance og bevægelse: Her er tanken, at eleverne skal bevidstgøres om tyngdepunkt og balance. 3. Kroppen på spring: Forskellige former for spring, hvor elementerne fra de foregående lektioner er grundlæggende elementer. Fokus er ydermere på kraftoverførsel og koordination. 6

De tre overstående fokusområder i grundforløbet kan afvige i relation til vores fysiske rammers muligheder. Derfor kan en del af elevgruppen have problemer med at nå alle fokusområder. Som minimum har alle elever fremlagt deres egne boldbasisspil og planlagt et opvarmningsprogram Matematik i grundforløbet Indhold: regningsarternes hierarki, ligningsløsning med grafiske og simple analytiske metoder, formeludtryk til beskrivelse af ligefrem proportionalitet samt lineære sammenhænge xy -plot af datamateriale samt karakteristiske egenskaber ved lineære sammenhænge, anvendelse af regression forholdsberegninger i ens- og retvinklede trekanter og trigonometriske beregninger i vilkårlige trekanter IT-kompetencer: lineær regression. Afleveringer: mindst 2 rapporter plus et antal afleveringssæt således elevtiden bliver 25 timer i alt. Supplerende stof: bearbejdning af et autentisk talmateriale; evt. fra NV-forløbet. Bevisførelse: Eleverne kunne introduceres til bevisførelse f.eks. i forbindelse med lineære sammenhænge I grundforløbet skal der tilrettelægges undervisningsforløb, hvor der indgår datamateriale fra det naturvidenskabelige grundforløb eller fra det naturvidenskabelige fag på C-niveau, der er placeret i 1.g. Da alle eleverne har matematik samtidig med det naturvidenskabelige grundforløb, skal matematikundervisningen koordineres med det naturvidenskabelige grundforløb. Eleverne skal i NV kunne anvende modeller, som kvalitativt og kvantitativt beskriver enkle sammenhænge i naturen, hvilket er et område, hvor matematik og nv har en stor berøringsflade. Derfor gennemfører eleverne i matematik nedenstående forløb: 1) Koordinatsystemet og punkter 2) Den rette linjes ligning -proportionalitet 3) Grafen for den rette linje 4) Hvordan finder man sammenhængen mellem to størrelser? a. Konkrete eksempler på sammenhænge b. Målinger/målepunkter, hvad gør vi med dem? c. Hvordan finder man den bedste matematiske beskrivelse af sammenhængen? d. Hvordan laver man den bedste rette linje gennem målepunkterne (manuelt)? e. Hvordan kan vi bruge en computers regnekraft til at hjælpe os med at finde den bedste rette linje? Evt. regression i maple. Det vil i forhold til NV ofte være en fordel at forløbet om lineære funktioner ligger tidligt i første semester. 7

Samfundsfag i grundforløbet Ideologier (baseret på Basissamf, kap. 2 om ideologier) Liberalisme økonomisk/politisk side social- og nyliberalisme usynlig hånd economic man Egoisme/ enhver sin egen lykkes smed Økonomiske incitamenter natvægterstat Konservatisme social- og liberalkonservatisme Forandre for at bevare Traditioner Mennesket svagt og ufornuftigt. Samfundet som en organisme. Socialisme reformisme og kommunisme Markedsøkonomi/kapitalisme Samarbejde stat/marked 8

På c-niveauhold kan man desuden med fordel komme omkring den amerikanske, tyske og danske velfærdsmodel. Politik (baseret på Basissamf, kap. 4 om politiske aktører) Demokrati Demokratibegrebet (direkte/repræsentativt demokrati) Magtdeling: lovgivende/udøvende/dømmende magt Menneskerettigheder (herunder varetægtsfængslinger som eksempel) Det politiske kredsløb (baseret på Eastons model, herunder input/output) Flertalsvalg/forholdstalsvalg (herunder kredsmandater/tillægsmandater) Meningsmålinger Firepartisystemet og skiftet i 1973 generelt om danske partier Politiske aktører og processer i Danmark Partiernes valg af politik (baseret på Molins model) Kernevælgere/marginalvælgere (herunder politiske forbrugere ) Interesseorganisationer (gerne med skelnen mellem int.org., græsrodsbevægelse og NGO) Kanyleteori, opinionslederteori og markedsteori Parlamentarisme (positiv/negativ) Dronningerunde Mistillidsdagsorden Magtdeling mellem folketing og regering Lovgivningsprocessen Begrebslisten skal gennemgås ved læsning af passende tekster (herunder artikler og tabeller). Eleverne skal trænes i tekst- og tabellæsning. IT introduceres desuden som arbejdsredskab på flg. områder: PowerPoint, materialesøgning (Skoda) og simpel brug af regneark. 9