Region Midtjylland Sundhed 8. oktober 2015 /ANNDJO Referat til møde i Den Regionale Lægemiddelkomité 23. september 2015 kl. 12:30 i Regionshuset Viborg, F7
Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Tema: Implementering af RADS-vejledninger i praksissektor. 2 3 Tema: Patientsikkerhed 5 4 Patientsikkerhed ved ordination af Innohep. 7 5 Sundhedsstyrelsens årsrapport for indberetninger af bivirkninger 10 6 Status på implementeringen af FMK i Region Midtjylland 13 7 Supplering af SAMnets IV-vejledninger 16 8 Godkendelse af Den regionale Rekommandationsliste 18 9 Godkendelse af regionale retningslinjer 20 10 Gensidig orientering 23
1 1-01-72-19-11 1. Godkendelse af dagsorden Administrationen indstiller, at dagsordenen godkendes Beslutning Dagsorden blev godkendt.
2 1-01-72-19-11 2. Tema: Implementering af RADS-vejledninger i praksissektor. Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité drøfter, hvordan vi sikrer en fortsat god implementering af RADS, dels på regionens hospitalerne og i almen praksis. Sagsfremstilling Kort om RADS Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) skal sikre, at patienter tilbydes lige adgang til behandling med dyr sygehusmedicin under hensyntagen til rationel farmakoterapi, samt at der skabes et fælles fagligt nationalt grundlag for anvendelse af dyr sygehusmedicin. RADS kan desuden påtage sig opgaver og udarbejde fælles regionale behandlingsvejledninger på områder, der ikke er kendetegnet ved anvendelse af dyr sygehusmedicin. Med det fælles beslutningsgrundlag skabes der samtidig potentiale for at opnå bedre indkøbspriser gennem udbud af medicin gennem Amgros, som indkøber sygehusmedicin til regionerne. Rådgivningsstrukturen omfatter: medicin, som udgør en væsentlig udgiftspost for sygehusene medicin, som er kendetegnet ved en stærk udgiftsvækst ny medicin med stort udgiftspotentiale områder, hvor der kan opnås bedre kvalitet i anvendelsen, og hvor der vurderes at være behov for at opnå fælles regional konsensus RADS er sammensat med repræsentanter fra: Regionerne, Sundhedsstyrelsen, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Danske Patienter, Amgros og Danske Regioner. RADS blev etableret af Danske Regioner i oktober 2009. Behandlingsvejledninger RADS nedsætter fagudvalg med eksperter, som har til opgave at skabe konsensus om valg af medicin gennem udarbejdelse af fælles behandlingsvejledninger. Behandlingsvejledningerne udarbejdes efter en fast proces og tager ca. 9 måneder fra fagudvalget er nedsat, til vejledningen er godkendt af RADS. Når der foreligger en godkendt behandlingsvejledning følger en udbudsrunde, der tilrettelægges af Amgros. På baggrund af udbuddet udarbejder RADS de medicinske rekommandationer på konkrete lægemidler. Regioner er forpligtet til at følge RADS-vejledninger og det er således regionernes opgave at implementerer behandlingsvejledningerne med de tilhørende rekommandationer.
3 Langt de fleste RADS behandlingsvejledninger finder anvendelse på hospitalerne, men efterhånden kommer der flere behandlingsvejledninger fra RADS, der finder anvendelse i begge sektorer. Implementeringen af RADS i Region Midtjylland Analysegruppen for hospitalsmedicin under Den Regionale Lægemiddelkomité sikrer implementering og monitorering af RADS behandlingsvejledninger med tilhørende rekommandationer på Regionens hospitaler. RADS er således efterhånden kendte og velimplementerede vejledninger på hospitalerne. Med de nye vejledninger fra RADS, der har et mere tværsektorielt fokus, bliver vi i regionen udfordret på, hvordan vi også sikrer god implementering af vejledningerne ud mod almen praksis. På dagens møde vil der være oplæg fra Chef for fagudvalgssekretariatet, farmaceut Niels Christian Hirsch. Oplæget vil bl.a. have fokus på RADS-systemet og baggrunden for RADS. Udarbejdelsen af vejledninger og især dem med et tværsektorielle fokus. Sammenhængen mellem RADS og andre fora, der udarbejder vejledninger. Hvilke tanker RADS gør sig om implementering af vejledningerne i både hospitalsregi og i praksissektor hvordan tænker RADS, at Regionerne gør det bedst? Praktiserende læge Jette Kolding Kristensen fra Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) vil give et kort oplæg om DSAM s arbejde omkring udarbejdelse og implementering af kliniske vejledninger i almen praksis. DSAM udgiver jævnligt vejledninger inden for kliniske problemstillinger, der er hyppigt forekommende og medfører diagnostisk eller behandlingsmæssig usikkerhed og variation i almen praksis. Vejledningerne henvender sig primært til praktiserende læger og praksispersonale. Når der udkommer en ny vejledninger, bliver den fulgt op af centrale og regionale implementeringsskurser, e-learningskurser m.v. Beslutning RADS Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) har på nuværende tidspunkt 3 vejledninger, der er relevant for almen praksis: - Antitrombotika - Astma til børn - Unipolær depression Og der er en på vej om antibiotika. Sammenlignet med andre lande er RADS-processen hurtig da det tager mellem 9-12 mdr. at udarbejde en vejledning. Vejledningerne udarbejdes efter GRADE-metoden.
4 I forhold til implementeringen af vejledningerne i almen praksis er der udarbejdet pixi - udgaver. pixi -vejledningerne er de lange RADS-vejledningen kogt ned til det mest relevante for almen praksis. Medicintilskudsnævnet er også en vigtig spiller i forhold til almen praksis og vil med tiden komme mere på banen i forhold til samarbejdet med RADS. DSAM Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) udarbejder vejledninger speciel rettet mod almen praksis. En DSAM-vejledning er ca. 1 år om at bliver udarbejdet. DASM anvender en ligtht udgave af GRADE-metoden. Sideløbende med udarbejdelsen af vejledningen nedsættes en implementeringsgruppe der har til opgave at udarbejde en praksishåndbog og en implementeringshåndbog. Praksishåndbogen er 5 trin til hvad praksis kan gøre for at implementere vejledningen. Implementeringsvejledningen identificere barriere for implementeringen og kommer med forslag til hvordan disse barrieren kan nedbrydes. Der ud over arbejder DSAM med andre forandringstiltag som fx audits, undervisning, roadshows og i nogle tilfælde også med patientrettet information. DSAM arbejder også sammen med eksterne partner bl.a. regioner om at udarbejde forløbsbeskrivelser og forløbsprogrammer. Det kunne være muligt med et samarbejde mellem DSAM og RADS, hvis DSAM er med hele vejen under udarbejdelse af RADS-vejledningerne. Det handler om at føle ejerskab. Regionen har også en implementeringsorganisation som kan hjælp med implementeringen af vejledninger hos almen praksis. Problemet i praksis er, at praksis først gør noget, hvis de tror, at de har brug for det. Det er derfor vigtigt at kunne få data om egen praksis ud, som kan bruges til opfølgning. I praksissektoren er Medicintilskudsnævnet en vigtig spiller i forhold til prioritering.
5 1-01-72-19-11 3. Tema: Patientsikkerhed Administrationen indstiller, at at Den regionale Lægemiddelkomité på baggrund af oplægget drøfter, hvordan der sikres regional handling på præparater, der åbenlyst udgør en patientsikkerhedsrisiko. Den regionale Lægemiddelkomité på baggrund af oplægget drøfter, hvordan den regionale Lægemiddelkomité kan bidrage til, at patientsikkerhedsaspekter prioriteres i forbindelse med anbefaling og godkendelse af lægemidler på nationalt plan. Sagsfremstilling Patientsikkerhed er altid et fokusområde i Den regionale Lægemiddelkomités arbejde, og med denne temadrøftelse ønskes en generel diskussion af, hvordan Lægemiddelkomitéen kan medvirke til at understøtte arbejdet med patientsikkerhed. Ved sidste temadrøftelse om patientsikkerhed i september 2014 blev det besluttet, at patientsikkerhed skulle være en årlig tilbagevendende temadrøftelse. I år vil fokus være på forveksling af lægemidler. På mødet vil Læge Julie Rasmussen, Strategisk Kvalitet, og Farmaceut Lilian Brøndgaard Nielsen, Hospitalsapoteket Region Midtjylland, holde et oplæg, hvor der gives: eksempler på præparater og hændelser (cases, tendenser og mønstre) en beskrivelse af, hvad der er gjort ved problemstillingen? forslag til hvordan RLK kan understøtte, at der bliver gjort mere ved problemstillingen (Hvad vil vi gerne have RLK til?) Beslutning I forhold til nationale problemstillinger er det vigtig at der koordineres med andre organisationer på området, som f.eks. Patientombuddet. Vi skal prioritere vores kampe og en koordinering med andre nationale og regionale organisationer vil give større gennemslagskraft. I patientombuddet er Region Midtjylland bl.a. repræsenteret med overlæg i klinisk farmakologi, Birgitte Klindt Poulsen.
6 Den regionale Lægemiddelkomité vil meget gerne have input fra Strategisk Kvalitet og andre fagpersoner, der arbejder med patientsikkerhed i regionen vedr. problemstillinger som vi kan løse regionalt, eksempelvis som med Pro-Epanutin. I forhold til Pro-Epanutin skal det undersøges om regionens 15 retningslinjer, kan slås sammen til 1 regional. Desuden skal det undersøges hvor mange afdelinger, der har Pro- Epanutin i standard sortiment. For hver afdeling skal der tages stilling til, hvorfor det lige netop er relevant for denne afdeling at have Pro-Epanutin i deres standard sortiment.
7 1-01-72-19-11 4. Patientsikkerhed ved ordination af Innohep. Administrationen indstiller, at at Den regionale Lægemiddelkomité drøfter patientsikkerheden ved Innoheps mangel på unikt drug ID. Den regionale Lægemiddelkomité beslutter, om implementeringen skal fortsætte, og hvilken udmelding, der skal gives. Sagsfremstilling Fragmin og Innohep er begge lavmolekylære hepariner (LMH) og har begge indikationerne: Forebyggelse af venøs tromboembolisk sygdom Behandling af dyb venøs trombose og tromboemboliske komplikationer Der er prisforskel på de to lægemidler specielt i behandlingsdoser, men også på profylaksedoser er Innohep billigst. Hvis hele forbruget af Fragmin (behandlingsdoser og profylakse) i Region Midtjylland omregnes til Innohep, vurderes det, at der samlet set vil være ca. 1,5 MIO kr. at spare. På sidste møde i Lægemiddelkomitéen blev problemstillingerne vedr. Innohep og Fragmin drøftet, og Lægemiddelkomitéen besluttede at rekommandere Innohep som 1. valg i Region Midtjylland ved behov for anvendelse af lavmolekylært heparin. Beslutningen blev taget på baggrund af en anbefaling fra RADS om, at man af hensyn til patientsikkerheden uafhængigt af indikation bør vælge at anvende færre forskellige præparater. Innohep er valgt pga. den potentielle besparelse. I mellem tiden har RADS godkendt fagudvalgets oplæg til den nye behandlingsvejledning, hvor fagudvalget også sidestiller de 2 LMH indenfor alle indikationer. Beslutning om at Innohep anbefales som 1. valg ved behov for anvendelse af et LMH i hele Region Midtjylland uafhængig af indikation, er efterfølgende meldt ud til hospitalerne via mail den 3. august 2015. Den forbrugsændring, der allerede er sket i august, ses af figuren.
8 Den regionale Lægemiddelkomité er opmærksom på, at Innohep ikke har et unikt drug ID, hvorfor lægen ved ordination i den elektroniske patientjournal, EPJ, på nuværende tidspunkt kun kan se styrken 10.000 eller 20.000 XEM. Lægen kan ikke vælge korrekt sprøjte størrelse, men skal manuelt angive dette. Dette er desværre et tilbageskridt for patientsikkerheden. På den baggrund har Den regionale Lægemiddelkomité rettet henvendelse til LEO Pharma, som producerer Innohep, for at opfordre dem til at arbejde for, at hver sprøjte får et unikt drug ID. LEO Pharma er lydhør over for Den regionale Lægemiddelkomités henvendelse og vil påbegynde arbejdet i slutningen af 2015, og afslutte arbejdet så hurtigt som praktisk muligt i 2016. RLK skal være opmærksomme på at RLK sender et signal i forhold til, hvordan regionen ser problemet med manglende drug ID, som i sidste ende kan stille nogle firmaer frit i forhold til at sætte prisen på deres lægemidler. På mødet ønskes en drøftelse af patientsikkerheden ved Innoheps mangel på unikt drug ID. Herunder: Problemerne med patientsikkerheden efter oplæg ved apotekets patientsikkerhedsrepræsentant, Lillian Brøndgaard Nielsen Trine Bjerregaard Madsen vil endvidere fortælle om: o Mange andre lægemidler og manglende drug ID tilsvarende stort problem? o Hvis generiske Fragmin eller Innohep vinder kommende udbud fra Amgros er der heller ingen løsning på drug ID o Amgros indsats nationalt o Skift koster mange ressourcer for apoteket og afdelingerne Mange afdelinger har sat skiftet på stand by og afventer ny udmelding fra RLK, før de går videre. RLK forventes derfor at beslutte det videre forløb.
9 Beslutning I Region Hovedstaden og Region Sjælland har man i flere år udelukkende brugt Innohep. Dette valg er bl.a. fortaget på grund af økonomien. Der er korrekt, at der fortsat er få indikationer hvor Fragmin skal anvendes, og der vil således fortsat være få afdelinger, der skal håndtere både Innohep og Fragmin. Men ved kun at anbefale 1 præparat reduceres kompleksiteten for mange afdelinger. Lægemiddelkomitéen holder fast i at anbefale Innohep som 1. valg ved behov for et lavmolekylært heparin (LMH). Implementeringen af Innohep fortsætter, og indtil der er styr på udfordringerne med individuelle Drug IDs, arbejdes der med at indføre standardordinationspakker i EPJ. Lægemiddelkomitéen forslår, at det undersøges, om regionen udnytter muligheden for at udlevere antitrombotisk behandling vederlagsfrit i op til 35 dage optimalt.
10 1-01-72-19-11 5. Sundhedsstyrelsens årsrapport for indberetninger af bivirkninger Administrationen indstiller, at at Den regionale Lægemiddelkomité orienteres om udviklingen i indberetningen af bivirkninger. Den regionale lægemiddelkomité drøfter, om og hvordan der skal arbejdes med at øge antallet af indberetninger af bivirkninger. Sagsfremstilling Sundhedsstyrelsen modtog i 2014 i alt 1330 bivirkningsindberetninger fra landets hospitaler herunder også fra psykiatrien i de fem regioner. Fordelingen af indberetninger fra de enkelte regioner er vist i figur 1. Figur 1 Bivirkningsindberetninger fra danske hospitaler i 2013 og 2014. Samlet set steg antallet af bivirkningsindberetninger fra hospitalerne i 2014 sammenlignet med 2013. Særligt var der en stor stigning i antallet af indberetninger fra Region Hovedstaden og Region Sjælland, der begge har en bivirkningsmanager ansat. For Region Midtjylland ses en lille fald på 12 indberetninger i forhold til 2013. I 2014 afsluttede Sundhedsstyrelsen en landsdækkende indsats rettet mod psykiatrien i regionerne. Kampagnen kørte fra marts til oktober 2014. Formålet med indsatsen var at skabe større opmærksomhed på at melde bivirkninger og øge kendskabet til lægernes forpligtelse til at melde formodede alvorlige og uventede bivirkninger. Dette resulterede i, at Sundhedsstyrelsen modtog dobbelt så mange indberetninger fra hospitalspsykiatrien
11 sammenlignet med 2013. Igen er Region Hovedstaden den region, der har indberettet flest bivirkninger fra hospitalspsykiatrien ved at øge antallet af indberetninger fra 28 i 2013 til 94 i 2014. I Region Midtjylland steg antallet af indberetninger fra psykiatrien i 2014 med 1 i forhold til 2013. Den 1. april 2014 trådte der nye regler i kraft, der gjorde det obligatorisk for jordemødre at indberette bivirkninger på lige fod med læger. Jordemødrene har dermed fået pligt til at indberette formodede bivirkninger. Bivirkningsindberetninger fra andre sundhedsprofessionelle (fx tandlæger, sygeplejersker, farmaceuter og jordemødre) er stigende, og udgjorde over 20% af indberetningerne i 2014. Andelen af bivirkningsindberetninger fra læger er faldet støt, og selvom der totalt set stadig er flest indberetninger fra læger, udgjorde de kun 44% af indberetningerne i 2014. Det er det laveste niveau nogensinde, og faldet skyldes ikke kun, at andre grupper er begyndt at indberette mere, men der er også tale om et fald i absolutte tal der var 300 færre bivirkningsindberetninger fra læger i 2014 sammenlignet med i 2013. Bivirkningsindberetninger fra læger har nogle særlige kvaliteter og er vigtige for Sundhedsstyrelsens arbejde med overvågning af sikkerheden ved medicin. I 2014 udgjorde andelen af indberetninger fra medicinbrugere, pårørende og ikkeprofessionelle 28%. Sundhedsstyrelsen ved fra undersøgelser, at læger gerne vil indberette formodede bivirkninger, men det kniber med tiden. Derfor har Sundhedsstyrelsen udviklet en webservice, der kan lette lægernes arbejde med at indberette bivirkninger. Webservicen blev lanceret i juni 2014. Webservicen giver sundhedsprofessionelle mulighed for at indberette bivirkninger ved medicin direkte fra et af de fagsystemer, de bruger til daglig. Med webservicen bliver det muligt at overføre en række basisoplysninger om sig selv, patienten og om den medicin patienten tager. Den regionale Lægemiddelkomité har været enig med Sundhedsstyrelsen i, at tiltaget med webservicen vil øge antallet af indberetninger, og har af flere omgange rettet henvendelse til EPJ-styregruppen med en opfordring til at prioritere en implementering af den nye webservice med Midt-EPJ. Dette er desværre endnu ikke blevet prioriteret af EPJ-styregruppen. På Lægemiddelkomité mødet ønskes en drøftelse af, om antallet af indberettede bivirkninger i Region Midtjylland er tilfredsstillende? Eller om antallet af indberetninger bør være højere, og om Lægemiddelkomitéen derfor bør arbejde for at øge antallet af indberetninger af bivirkninger. Beslutning Lægemiddelkomitéen noterede sig at antallet af indberetninger af bivirkninger i regionen er faldet. Lægemiddelkomitéen holder dog fast i, at vi skal følge den nationale strategi, om en elektronisk løsning via Sundhedsstyrelsens webservice, der muliggøre at der automatisk trækkes en række oplysninger direkte fra fagsystemerne. Alle komitéens medlemmer er enig om, at hvis vi får denne integration mellem fagsystemerne og Sundheds-
12 styrelsen webservice, vil det være en kæmpemæssig hjælp for både hospitalerne og de praktiserende læger. Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Sundheds- og Ældreministeriet netop udgivet en handlingsplan om bedre overvågning af biologisk lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner. Med denne handlingsplan sættes regionerne under yderligere pres for at få indberettet bivirkninger. Lægemiddelkomitéen kontakter igen EPJ-styregruppen med henblik på, at de opfordres til at prioritere en integration mellem Sundhedsstyrelsens web-service og EPJ. Desuden kontaktes systemhusene også med henblik på at de prioritere en integration mellem Sundhedsstyrelsens web-service og de praktiserende lægers lægesystemer. Bilag SST årsrapport bivirkninger
13 1-01-72-19-11 6. Status på implementeringen af FMK i Region Midtjylland Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité tager status for implementeringen af FMK i Region Midtjylland tages til orientering. Sagsfremstilling Det Fælles Medicinkort skal sikre, at borgere og relevante personer, som har borgeren i behandling, altid har adgang til korrekte og opdaterede medicinoplysninger. Region Midtjylland besluttede i sommeren 2014 at reorganisere arbejdet med implementering af Fælles Medicinkort. Formålet var at sikre øget inddragelse af de klinikere, som skal anvende Fælles Medicinkort i hverdagen. I den forbindelse blev der nedsat en Udviklings- og hospitalsimplementeringsgruppe, med ledende overlæge Stinne Kvist som formand. Gruppen fik til opgave at sikre udviklingen af en ny og forbedret Fælles Medicinkort-løsning med udgangspunkt i klinikkens arbejdsgange og samtidig planlægge reimplementeringen på regionens hospitaler. Med henblik på at styrke det tværsektorielle samarbejde om udrulning af Fælles Medicinkort blev der samtidig nedsat en tværsektoriel FMK-styregruppe, som har til opgave at koordinere samarbejdet mellem de forskellige sektorer og finde løsninger, som kan understøtte korrekt anvendelse af Fælles Medicinkort på tværs af sektorer. I den tværsektorielle gruppe deltager blandt andet hospitaler, almen praksis, speciallæge praksis, kommuner og apoteker. Hospitalsdirektør Gert Sørensen, Aarhus Universitetshospital, er formand for FMK-styregruppen. Der er udarbejdet en status over det implementeringsarbejde, som er foregået siden efteråret 2014, herunder arbejdet med at få indgået en lokal implementeringsaftale, som sikrer, at almen praksis gennemfører en oprydning i Fælles Medicinkort på de borgere, der er i kommunal medicinadministration. Status på ajourføringsgraden af Fælles Medicinkort Der er udarbejdet en analyse af udviklingen i ajourføring af Fælles Medicinkort i Region Midtjylland på tværs af sektorer, der indikerer udrulningsgraden i regionen. Analysen viser, at ajourføringsgraden på hospitalerne er steget støt siden 4. kvartal 2014. Flere afdelinger lever således op til den nationale målsætning om en ajourføringsgrad på 90 %. Den positive udvikling fra 4. kvartal 2014 til juli 2015 skal ses i sammenhæng med, at samtlige hospitalsledelser udsendte en meddelelse til samtlige afdelingsledelser i januar 2015, der præciserede, hvordan Fælles Medicinkort skal anvendes korrekt, så kommunikationen med praksis og kommunerne bliver bedre.
14 Analysen viser dog samtidig, at Region Midtjylland fortsat har et stykke vej, før målsætningen er nået. På hospitalsniveau ser udviklingen i ajourføringsgraden for perioden 2014-2015 (sept.) ud som følger: Både den nye og bedre Fælles Medicinkort-funktionalitet og den omfattende reimplementeringsindsats, der gennemføres på regionens hospitaler forventes at få en positiv indvirkning på ajourføringsgraden. Data for almen praksis viser, at den praktiserende læge ajourfører FMK i ca. 10 % af de konsultationer, hvor der sker ændringer i en borgers medicinering. For de borgere, som er i kommunal medicinadministration er ajourføringsprocenten lidt højere; 16 %. En forklaring på den lave anvendelsesgrad er sandsynligvis Region Midtjyllands udmelding om, at man ikke ville udbrede FMK til ambulatorierne før, der var udviklet en ny FMKfunktionalitet i MidtEPJ. Data for speciallægepraksis viser, at det er yderst sjældent at FMK markeres ajourført i speciallægepraksis. Kommunikationsplan Som led i reimplementeringen af Fælles Medicinkort afvikles en kommunikationsindsats målrettet regionsrådet og regionens strategiske samarbejdspartnere. Formålet er at gøre alle parter, involveret i udrulningen af Fælles Medicinkort, bekendt med status på implementeringen af Fælles Medicinkort i Region Midtjylland og de initiativer, der igangsættes i løbet af efteråret 2015. Kommunikationsindsatsen skal samtidig bidrage til at skabe fælles forståelse mellem alle involverede parter dvs. hospitaler, kommuner, almen praksis, speciallægepraksis og apoteker i forhold til vigtigheden af, at Fælles Medicinkort anvendes korrekt både af hensyn til det gode samarbejde, men også for at sikre maksimal patientsikkerhed på medicinområdet.
15 Patientsikkerhedsrisici Kommuner, apoteker, hospitaler og praktiserende læger oplever, at FMK kan give udfordringer for patientsikkerheden. Af særlig relevans for apotekerne kan det nævnes. at det giver problemer når apoteket efter mundtlig aftale med lægen ændrer i ordinationer. Disse mundlige ændringer fremgår ikke efterfølgende af FMK. Ligeledes er der fortsat en mg/styk problematik, som apotekerne skal være opmærksomme på, når de ekspederer recepter. Beslutning Der er stor fremdrift i forhold til ajourføring, især på de store medicinske afdelinger. Ajourføringen skal ske inden for 24 timer før og 2 timer efter en udskrivelse. Generelt ligger ajourføringen i almen praksis er under 10 %. Kommunerne har et stort behov for at FMK ajourføres, da de snart kun kan administrere medicinen efter oplysninger i FMK. Ajourføringen for den population kommunerne efterspørger ligger højre end 10 %. Såfremt kommunerne har behov for ajourføring hos enkelte borgere, foreligger der en aftale om, at de frem til årsskiftet kan anmode den praktiserende læge om dette. FMK er bygget op omkring lægens autorisation, og pligten til at ajourføre gælder alle læger både på hospitalerne, i almen praksis og speciallæger. Bilag FMK - Reimplementeringsplan og tværsektorielle tiltag Status for initiativer ift udbredelse af Fælles Medicinkort
16 1-01-72-19-11 7. Supplering af SAMnets IV-vejledninger Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité beslutter, om der via specialistgrupperne eller Hospitalsapoteket kan udformes vejledninger, der kan supplere SAMnet s IVvejledninger på en række områder, og dermed øge patientsikkerheden. Sagsfremstilling I juni 2014 tog Den regionale Lægemiddelkomite en beslutning om, at alle hospitaler fremadrettet skulle anvende de nationale IV-vejledninger fra SAMnet. På daværende tidspunkt anvendte man i Århus og Randers allerede SAMnets IV-vejledninger. De resterende hospitaler i regionen havde regionale IV-vejledninger i e-dok. SAMnet s IV-vejledninger er rene blandingsvejledninger, der beskriver hvordan man kan/skal opblande lægemidler, forud for intravenøs indgift. SAMnet er alle danske hospitalsapotekers intranet hjemmeside. De regionale IV-vejledninger i e-dok havde mere karakter af at være behandlingsvejledninger og beskrevet udover det der også er på SAMnet, hvilke sygdomme, der behandles med lægemidlet, og i hvilken doser det bør gives, samt i hvilke situationer man ikke bør give lægemidlet. De regionale IV-vejledninger i e-dok blev udarbejdet og vedligeholdt af hospitalsapoteket. Hospitalsapoteket har estimeret at de bruger ½ årsværk på at vedligeholde de regionale IV-vejledninger, hvorfor Hospitalsapoteket i juni 2014 bad Lægemiddelkomitéen om at tage stilling til, om man kunne nedlægge de regionale IVvejledninger og i stedet anvende SAMnet s IV-vejledninger på alle Hospitaler i regionen. Hospitalsenheden Vest (HEV) accepterer Den regionale Lægemiddelkomités beslutningen om at nedlægge de regionale IV-vejledninger, men må erkende at personalet i nogle situationer er blevet dårligere stillet, i forhold til at sikre den korrekte behandling til patienten. HEV har forespurgt alle afdelinger og flere tilkendegiver at de mangler noget i SAMnet s vejledningerne, hvilket kan medføre medicineringsfejl. Medicinhåndteringsgruppen i HEV tog i foråret 2015 initiativ til at undersøge om: Afdelingerne kender og anvender SAMnet s vejledninger Hvis ja hvad er godt/mindre godt ved dem? Hvis nej hvorfor bruges de ikke Konklusionen på denne undersøgelse var: De fleste kender SAMnet, men vil hellere bruge Promedicin, da de her får alle de oplysninger de har brug for. SAMnet mangler oplysninger om indikationer, interaktioner, bivirkninger, kontraindikationer og almindelig dosering. Promedicin er
17 hurtig at slå op i, men det tager tid at finde den vigtigste information. Her er SAMnet mere overskuelig. Nogle afdelinger bl.a. akut, anæstesiologi, kardiologi og børn mangler specifikke behandlingsvejledninger og beskrivelse af standardblandinger. HEV er bekendt med, at man også på Hospitalsenheden Horsens har involveret afdelingerne i at vurdere, hvilke IV-vejledninger de manglede efter indførslen af SAMnet s. Her endte man med at genanvende 80 vejledninger fra e-dok. Afdelingerne har nu selv ansvaret for at opdatere disse vejledninger. HEV kan vælge at gøre det samme som i Horsens, men Medicinhåndteringsgruppen i HEV ønsker en drøftelse af, om ikke det vil være mindre tids- og ressourcekrævende med fælles regionale IV-vejledninger, frem for at hver Hospitalsenhed og/eller afdeling udarbejder og vedligeholder lokale IV-vejledninger. HEV forslår at Den regionale Lægemiddelkomite enten i regi af specialistgrupperne eller via Hospitalsapoteket igangsætter en proces for udarbejdelse af fælles regionale IVvejledninger som supplement til SAMnet s IV-vejledninger. Det forslås, at der tages udgangspunkt i de 80 vejledninger fra Horsens, samt at det udredes hvilke vejledninger der mangler. På den måde sparer alle hospitaler at skulle igennem samme tidskrævende proces som Horsens, og vejledningerne vedligeholdes af specialister på området. Beslutning Hvis der skal udarbejdes fælles regionale IV-vejledninger, efter de behov der er beskrevet i dagsordenspunktet, vil vejledningerne få mere karakter af behandlingsvejledninger end egentlige IV-vejledninger. De tidligere regionale IV-vejledninger havde heller ikke alle karakter af behandlingsvejledninger, og det vil derfor været er kæmpe arbejde, dels at skulle udarbejde vejledningerne, men også at skulle vedligeholde dem. Lægemiddelkomitéen opfordre derfor til, at hver afdeling undersøger, om de mangler en vejledning og at vejledningen så udarbejdes af afdelingen selv. Hospitalsapoteket kan kontaktes med henblik på bistand til udarbejdelse af vejledninger. Det er også altid muligt at kontakte SAMnet med ønsker til nuværende vejledninger.
18 1-01-72-19-11 8. Godkendelse af Den regionale Rekommandationsliste Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité godkender indholdet at Den regionale rekommandationsliste. Sagsfremstilling Den regionale Lægemiddelkomité besluttede på møde den 9. marts 2015 at revidere Den regionale Rekommandationsliste. I forhold til den tidligere udgave af rekommandationslisten er listen nu opdelt efter terapiområde, der er tilføjet et kommentarfelt, hvor det er muligt at tilføje særlige bemærkninger, advarsler eller begrundelser for valget. Listen indeholder lægemidler til standardbehandling/basisbehandling inden for alle større terapiområder. Rekommandationslisten har været til kommentering i alle relevante specialistgrupper og indholdet af listen fremligges nu til godkendelse. Specialistgrupperne er i deres valg af lægemiddel til rekommandationslisten blevet bede om at tage stilling til, i hvilken sektor forbruget af lægemiddel er størst. Det er tanken, at listen udelukkende skal tilgås via nettet, og der arbejdes derfor på at listen opbygges på en sådan måde, at den bliver let og overskuelig at anvende for klinikerne. Næste skridt bliver udfra rekommandationslisten at udarbejde basislisten. Rekommandationsliste for børn Den regionale Lægemiddelkomité besluttede også på møde den 9. marts 2015, at der skulle udarbejdes en selvstændig rekommandationsliste for børn. Opgaven blev overdraget til Specialiatgruppen for pædiatri. Specialistgruppen har drøftet opgaven og finder at det ikke er relevant, at der udarbejdes en selvstændig rekommandationsliste for børn, men anbefaler at rekommandationer til børn integreres i den nuværende rekommandationsliste. Hele svaret fra Specialistgruppen for pædiatri er vedlagt som bilag. Beslutning Lægemiddelkomitéen godkender indholdet af Den regionale Rekommandationslisten.
19 I forhold til en rekommandationslisten for børn, anerkender Lægemiddelkomitéen Specialistgruppen for pædiatris holdning om, at det ikke er relevant at udarbejde en selvstændig rekommandationsliste for børn. I stedet sendes nuværende rekommandationsliste til specialistgruppen med henblik på at tilføje relevante bemærkninger og kommentar med relevans for behandlingen af børn. Bilag 150909_Rekommandationslisten Brev til Den regionale Lægemidekomite sept 2015 (2)
20 1-01-72-19-11 9. Godkendelse af regionale retningslinjer Administrationen indstiller, at Den regionale lægemiddelkomité godkender de regionale retningslinje: Selvadministration af lægemidler Anvendelse af Fælles Medicinkort (FMK) Behandling af osteoporose og Kalk og D-vitamin Sagsfremstilling Selvadministration af lægemidler Retningslinjen er opdateret på baggrund af 2 nye vejledninger fra Sundhedsstyrelsen. Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejledning om identifikation af patienter Disse vejledninger har givet anledning til få præciseringer i forhold til nuværende retningslinje. Der ud over er retningslinjen opdateret i forhold til udlevering og opbevaring af euforiserende lægemidler. Euforiserende lægemidler typiske stærke smertestillende præparater skal om muligt opbevares aflåst. Er det ikke muligt at opbevare disse lægemidler aflåst, må der maksimalt udleveres en mængde svarende til 1 døgns forbrug. Retningslinjen har været sendt i høring hos arbejdsgruppen for medicineringsretningslinjerne og gennem hospitalsledelserne. Anvendelse af Fælles Medicinkort (FMK) Den tværregionale arbejdsgruppen vedr. FMK har revideret den regionale retningslinje "Anvendelse af Fælles Medicinkort (FMK)". Retningslinjen er bl.a. opdateret på baggrund af nye vejledninger fra Danske Regioner og fra Sundhedsstyrelsen: Vejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Retningslinjen har været sendt i høring hos arbejdsgruppen for medicineringsretningslinjer og gennem hospitalsledelserne. Behandling af osteoporose Specialistgruppen for Knogler og mineraler har revideret den regionale retningslinje vedr. behandling af osteoporose.
21 Alendronat er valgt som første valg pga. mange års erfaring med brug af præparatet og dets pris. Patentet på Aclasta er udløbet og zoledronsyre kan nu anskaffes til en 1/5 af prisen. Det er blevet mere tydeligt at mange patienter i behandling med Aclasta (zoledronsyre) kan holde pause med behandlingen efter 3 eller flere infusioner pga. en ophobning af zoledronsyre i knoglevævet, som beskytter patienterne udover behandlingsperioden. Nogle patienter vil skulle genoptage behandlingen efter nogle år. Patienter i behandling med Prolia vil ikke kunne holde pause, da ophør med behandling medfører et hurtigt tab af den opbyggede knogle. Specialistgruppen vurderer derfor, at det ud fra ovenstående betragtninger vil være mere hensigtsmæssigt at revidere den gældende retningslinje og anbefale zoledronsyre som 2. valg og Prolia som 3. valg. Det må forventes, at en sådan ændring vil give et øget pres på de endokrinologiske ambulatorier, da Aclasta administreres i hospitalsregi 1 gang årligt, og Prolia administreres i almen praksis 2 gange årligt. Kalk og D-vitamin Specialistgruppen for Knogler og mineraler har revideret den regionale retningslinje vedr. Kalk og D-vitamin. Der er ikke nogen indholdsmæssig ændring, blot foreslår specialistgruppen, at de 3 mest anvendte substitutioner rekommanderes afhængig af patienternes indtagelse af calcium i kosten. Beslutning Selvadministration af lægemidler Lægemiddelkomitéen godkender retningslinjen uden bemærkninger. Anvendelse af Fælles medicinkort (FMK) Lægemiddelkomitéen godkender retningslinjen uden bemærkninger. Retningslinjen beskriver og bruger en terminologi, der svare til de opdateringer der kommer til EPJ i starten af november. Retningslinjen ligges i e-dok nu dog med en note om, at den er gældende fra 8. november 2015. Behandling af osteoporose Lægemiddelkomitéen godkender retningslinjen uden bemærkninger. Retningslinjen medføre at flere patienters behandling flyttes fra primærsektoren til sekundærsektoren. Almen praksis kan ikke se et problem i dette. Lægemiddelkomitéen forslår at patienterne kan fanges og forslås skiftet i forbindelse med DEXA-skanningerne. Den regionale Lægemiddelkomité undersøger økonomien i
22 skiftet nærmere. Der skal udarbejdes kommunikation omkring dette dels til hospitalerne og til almen praksis. Kalk og D-vitamin Lægemiddelkomitéen godkender retningslinjen uden bemærkninger. Bilag 150915_Version til godk_selvadministration af lægemidler 150921_Version til godk_anvendelse af FMK 150916_Version til godk_ Behandling af osteoporose 150916_Version til godk_kalk og D-vitamin
23 1-01-72-19-11 10. Gensidig orientering Sagsfremstilling Regionernes Medicinpulje Det er i regionernes interesse at sikre bedst mulig anvendelse af medicin. Regionerne afsætter derfor - ligesom 2014 - penge til uafhængige forskningsforsøg på medicinområdet. I år vil det også være muligt at ansøge om midler til forskningsforsøg på blodområdet og inden for personlig medicin. Puljen indeholder 22 millioner kroner. Sidste år var der med 107 ansøgninger stor interesse for puljen. Regionernes Medicinpulje skal - så godt som muligt - forsøge at opveje, at lægemiddelindustrien hvert år bruger milliarder af kroner på medicinforsøg. Virksomhederne har ikke interesse i for eksempel at undersøge, om det kan være relevant at ophøre med behandling, eller undersøge om lægemidlerne efter markedsføringen lever op til forventningerne, og her kan Regionernes Medicinpulje yde et lille bidrag til uafhængig forskning. Pengene vil blandt andet blive bevilget til følgende type uafhængige forsøg til gavn for alle regioner: Uafhængige kliniske forsøg, hvor effekt af nye lægemidler sammenlignes med standardbehandling (effekt eller sikkerhed), eller forsøg hvor ældre præparater anvendes i nye kombinationer og på nye måder. Uafhængige forsøg, hvor det undersøges, om det kan være relevant for visse patientgrupper at ophøre med lægemiddelbehandling. Uafhængige forsøg, hvor alternativ dosering eller behandlingsvarighed af nye lægemidler afprøves (f.eks. lavere dosis, støre interval mellem dosering, kortere behandlingsvarighed). Uafhængige forsøg, hvor effekt og sikkerhed af de nye lægemidler testes i relevante patientgrupper, som normalt ikke indgår i de kliniske afprøvninger (f.eks. leversyge, nyresyge, børn, gamle, meget overvægtige, bevidstløse, svært psykotiske, multisyge). Uafhængige forsøg, hvor det undersøges om de anprisninger, som virksomhederne lover (effekt og bivirkninger) afprøves. Uafhængige forsøg som fremmer brugen af Personlig Medicin bl.a. ved at finde nye biomarkører, der kan sikre patienter den rigtige medicin. Uafhængige forsøg på blodområdet Ansatte i regionerne kan frem til den 19. oktober 2015 søge om midler fra Regionernes Medicinpulje. Ansøgningen kan ske via Danske Regioner hjemmeside Der er anmodet om, at denregionale.laegemiddelkomite@rm.dk sættes CC på hospitalernes ansøgninger til medicinpuljen.
24 Information om Regionernes Medicinpulje er den 31. august 2015 sendt ud til Hospitalsledelserne og til specialistgrupperne under Den regionale Lægemiddelkomité. Information om arbejde med batchnummer registrering nationalt og regionalt Nationalt Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Sundheds- og Ældreministeriet udarbejdet en handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner (BBV) (selve handlingsplanen vedhæftes som bilag). Handlingsplanen følger op på Sundhedsstyrelsens krav om registrering af batchnumre for disse lægemidler. Som noget nyt udarbejdes en liste over alle BBV, hvor deres lægemiddelnavn og batchnummer skal angives i bivirkningsindberetninger fra sundhedspersoner. Listen skal omfatte de BBV, hvor det er særlig vigtigt for overvågningen, at der er kendskab til både navn og batchnummer. Første del af listen forventes klar d. 1. oktober. Regionalt Denne liste kan regionerne forhåbentlig også bruge mhp. hvilke lægemidler, det er særligt vigtige at registrere batchnumre på. Det fremgår dog ikke klart af handleplanen. Indtil videre drejer det sig om alle BBV. Registrering i regionen er besværlig, særligt i forhold til udlevering af medicin, men hospitalsapoteket er langt med at lave standardordinationspakker på Remsima til reumatologerne i HE Midt. Det vil betyde, at man med valg af en enkelt pakke (i forhold til vægt) kan ordinere hele behandlingen med Remsima. Det forventes tilbudt til resten af de reumatologiske afdelinger i Regionen via apoteket. Det er planen, at der også udarbejdes standardordinationspakker på de subcutane præparater. Der er mulighed for efterfølgende at udbrede princippet til gastroenterologiske afdelinger og dermatologisk afdeling. Når hele behandlingen er ordineret er det muligt forholdsvis nemt at registrere batchnummer på både de lægemidler der gives på afdelingen og dem der udleveres. Afdelingerne er meddelt per e-mail at de skal anvende batchnummer feltet ved udlevering, men desværre er informationen ikke nået helt ud. Hospitalsapoteket vil gerne at hjælpe afdelingerne ved at fortælle om muligheden for standardsordinationspakkerne og med at implementere. Dialogmøde mellem Den regionale Lægemiddelkomité og Kontaktpersoner, Formænd og Næstformænd for specialistgrupperne. Det årlige dialogmøde er planlagt til den 16. december 2015, kl. 14-16 i Viborg. Den regionale lægemiddelkomités opgaveliste Sekretariatet for Den regionale Lægemiddelkomité vedligeholder en liste over opgaver, der er igangsat af Den regionale Lægemiddelkomité. Opgavelisten er vedlagt til orientering.
25 Beslutning Information om arbejdet med batchnummer registrering nationalt og regionalt Der er krav om sporbarhed begge veje dvs. fra patient til batchnummer og fra batchnummer til patient. Regionalt registrere vi batchnummer i EPJ og vi kan derfor godt finde fra patient til batchnummer, men det kniber med at søge den anden vej altså fra batchnummer til patient. Der arbejdes i øjeblikket på at det også bliver muligt at finde fra batchnummer til patient. I henhold til Sundhedsstyrelsens handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016, arbejder Sundhedsstyrelsen på en list over biologiske lægemidler, hvor det er særlig vigtigt for overvågningen, at der er kendskab til både lægemiddelnavn og batchnummer. 1. del af listen forventes at være færdig 1. oktober 2015. 2. del af listen forventes klar 1. februar 2016. Region Midtjylland vil anvende denne liste som udgangspunkt for, hvilke lægemidler der skal registrere batchnummer på. Bilag Endelig udgave Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler[1] 150901 Opfølgningsliste fra møder til RLK