Lars Barfoeds tale ved Folkemødet 2013 Af Lars Barfoed 16.06.2013 (DET TALTE ORD GÆLDER) Kære festivaldeltagere. For nogle uger siden fik vi i Det Konservative Folkeparti et brev fra Emil i 5. klasse. Han skrev: "Kære Politiker. Vil du ikke godt lade være med at indføre heldagsskole. Jeg spiller tuba og jeg er SÅ glad for at spille tuba, og jeg øver mig rigtig meget. Hvis du indfører heldagsskole, hvornår skal jeg så spille tuba? Der er helt sikkert ingen andre i min klasse, som gider spille tuba og jeg vil så gerne gå til spil med andre, der synes, at tubaspil er sjovt. Derfor vil jeg ikke have heldagsskole. Venlig hilsen, Emil 5. klasse." Det Konservative Folkeparti vil værne om Emils ret til at spille tuba om eftermiddagen. Vi vil værne om børns ret til at være børn. Og vi vil i det hele taget værne om borgernes og familiernes frihed til at tilrettelægge deres tilværelse uden, at staten blander sig. Systemet skal tjene borgerne og familierne ikke omvendt. Selvfølgelig skal Emil spille tuba i sin fritid, når det er det han vil. Staten skal ikke beslaglægge næsten al drengens fritid og bestemme, at han skal gå i heldagsskole fra morgen til aften. På første dagen af Folkemødet lavede vi så henne på skolen her i Allinge en aftale om folkeskolen. Det Konservative Folkeparti har fra starten sagt klart nej til regeringens, Venstres og Dansk Folkepartis forlig om heldagsskolen og børns tvungne deltagelse i lektiecafeer. Men med vores aftale har vi sikret, at den del af folkeskoleforliget, der handler om det, ikke skal gennemføres før efter næste folketingsvalg. Så får vælgerne det afgørende ord at skulle have sagt om den sag. Resten af folkeskoleforliget har vi med aftalen besluttet at sætte i gang nu. Det har hele tiden været vores mål, for det indeholder meget af konservativ skolepolitik. Det Konservative Folkeparti ønsker en faglig, moderne og kreativ skole. Vi gik ind i forhandlingerne for at styrke elevernes faglige kompetencer og dannelse. Vi gik ind for at skabe mere ro i timerne. Og vi gik ind for at øge respekten for lærerne. Der skal være plads til flere timer i dansk og matematik. Der skal være 1/6
plads til mere fremmedsprog. Og fordi fysisk aktivitet er sundt og styrker indlæringen, skal der også være plads til mere i idræt og motion. Derfor bliver skoledagen lidt længere. Men det er mindst ligeså vigtigt at styrke kvaliteten i timerne, som at få flere timer. Lande som Finland, Sverige, Tyskland og Sydkorea klarer sig betydeligt bedre end Danmark i internationale skoletest. Og i disse lande har man færre timer end det nuværende danske niveau. Det må aldrig blive et mål i sig selv, at skoledagen skal være så lang som muligt. Der må være en grænse. Børn skal også have frihed og selv kunne bestemme, hvad de vil i fritiden. Børn skal have lov til at være børn. De skal ikke have en arbejdsdag fra 10 års alderen, der er næsten lige så lang som forældrenes. Og familierne skal have lov til at være familier. De skal fortsat have ansvaret for, at børnene møder til tiden, at de har madpakke med, og at de har lavet deres lektier. Der skal sættes grænser for længden af børns skoledag og der skal sættes grænser for, hvad Christiansborg blander sig i. Familielivet er værd at forsvare. Det burde være en selvfølge. Men nogen finder den holdning til familielivet oldnordisk. Jeg er blevet beskyldt for at være født 60 år for sent. Det kan jeg godt leve med. For jeg vil altså have lov til at forsvare familiernes frihed. Jeg har tre børn, som alle er i tyverne. Jeg kender godt fra mit eget liv den moderne børnefamiliers situation. I nogle familier er den ene af forældrene hjemme om eftermiddagen. Andre har en gang i mellem tidligt fri. Der er bedsteforældre, som gerne vil hente børnebørnene tidligt fra SFOen. Det skal vi da ikke ødelægge med tvang og fastholdelse af børnene på skolen. Arbejdsmarkedet har ændret sig markant. I dag arbejder vi ikke bare fra 8 til 16. Der er sygeplejersken på nattevagt, der er sikkerhedsvagten på aftenarbejde, og der er buschaufføren på morgenvagt. Danmark står ikke stille. Der arbejdes døgnet rundt. Derfor er det et dårligt argument, når tilhængerne af heldagsskolen påstår, at forældrene alligevel ikke har tid til at se børnene om eftermiddagen. Jo! Det er der altså en hel del forældre, der har. Og det har bedsteforældre ofte også. Vi kommer heller ikke uden om, at mange børn har fritidsinteresser midt på eftermiddagen. Nogle vil gerne gå med kammerater hjem. Andre går i fritidsklub. I det hele taget har børn brug for at skifte fra skole og arbejde til fritid, så dagen bliver brudt. Vi skal indrette os så fleksibelt, at familierne har frihed til at bestemme over børnenes fritid og har mulighed for at tage medansvar for lektielæsningen. 2/6
Jeg er ikke modstander af lektielæsning på skolen. Tværtimod. Jeg er stærk optaget af, at vi gør en særlig indsats over for de børn, som er udsatte, og som har svært ved skolen. Vi skal gøre alt for at sikre, at alle børn har lige muligheder for at udnytte deres evner. Derfor skal der på alle skoler være lektiecafé. Men den skal ligge efter endt skoledag og den skal være et tilbud, man kan sige nej til. Ellers er det ikke et tilbud, så er det et statsligt diktat om heldagsskole. Skolen skal være et lærested og ikke et værested. En moderne folkeskole skal ikke overtage familielivets aktiviteter og pligter. Der skal være plads til begge dele. Vi skal værne om familien og dens frihed, og vi skal værne om det, at man i familierne tager ansvar for hinanden. Vi skal udvikle samfundet i takt med tiden. Først og fremmest skal vi sikre, at systemet skal tjene borgerne og ikke omvendt. Men jeg er bekymret for, at udviklingen så småt går den anden vej. At man sætter systemet før borgerne. Det gælder i skolepolitikken, og det gælder for eksempel også i skattepolitikken. Vi er nået til et punkt, hvor vi helt konkret må sikre borgernes retsstilling i forhold til skattemyndighederne. Der er efterhånden mange og skræmmende eksempler på, at skattevæsenet opfører sig som en stat i staten. Skattevæsenet har i dag langt videre beføjelser end politiet. De kan rask væk forlange teledata, rejseoplysninger og mange andre personfølsomme oplysninger. Til sammenligning skal Politiet først have en kendelse fra retten og så kan det i øvrigt kun ske ved forbrydelser til 6 års fængsel eller derover. På trods af Grundlovens ord om boligens ukrænkelighed, kan skattevæsenet troppe op i din have på uanmeldt besøg. Vi har set eksempler på, at skattevæsenet har truet borgere med nye krav, hvis de ikke accepterede deres vurderinger. Vi har set eksempler på, at skattevæsenet fratager borgerne retten til at forsvare sig med en sagkyndig. De indefryser ganske enkelt offerets betaling til advokaten. Og vi har set et meget omtalt eksempel på vidt forskellige afgørelser i identiske sager. Den ene blev frikendt den anden fik fængselsstraf. Det er helt uholdbart Sagen rejser det meget principielle spørgsmål, om skattevæsenet er i stand til at sikre lighed for loven. Hvis skattevæsenet har anlagt en uens tilgang 3/6
til sagerne, strider det mod Grundloven. Jeg mener, at det er nødvendigt, at styrke borgerne og virksomhederne overfor skattevæsenet. Det Konservative Folkeparti foreslår derfor en konkret plan, der kan styrke borgerne og virksomhederne over for Skattevæsenet. Der skal mere retfærdighed, proportionalitet og ligeværdighed ind i systemet. For det første skal Skattevæsenet beføjelser til at indhente personlige oplysninger begrænses. Det indebærer også et øjeblikkeligt stop for de uanmeldte besøg i villahaverne. For det andet skal det ikke koste virksomheder og borgere noget at få ret. Når Skattevæsenet uretmæssigt har anlagt en sag, skal det selvfølgelig ikke koste borgerne eller virksomhederne penge. Derfor skal der indføres fuld omkostningsgodtgørelse for alle. Det skal også være slut med Skattevæsenets udskrivning af dummebøder for fodfejl i borgernes oplysninger. Og for det tredje skal der være god forvaltningsskik og større retssikkerhed for borgerne. Det er ikke i orden, at Skattevæsenet kan forlange oplysninger 10 år tilbage, når den ordinære ligningsfrist er 3 år. Det er heller ikke i orden, at Skattevæsenet forhindrer ofrene i at hyre en advokat ved at blokere for betalingen. Og det er slet ikke i orden, at Skattevæsenet har en lemfældig omgang med praksis, der betyder, at borgerne ikke er lige for loven. Et andet eksempel på, at systemet er ved at tromle borgerne, er regeringens bagholdsangreb på familielægerne. Vi har i dag et system som virker. Ni ud ti borgere er tilfredse med familielægerne. De leverer over 40 millioner konsultationsydelser om året. Og de færdigbehandler 90 procent af henvendelserne. Vi er generelt glade for vores praktiserende læger. Alligevel har regeringen valgt at skabe en fuldstændig kaotisk situation ved at gribe ensidigt ind i konflikten mellem familielægerne og regionerne. Lægerne har svaret tilbage ved at aflevere deres såkaldte ydernumre. Det kan føre til, at danskerne ikke længere kan gå gratis til den praktiserende læge. Den almene praksis går en usikker fremtid i møde. Jeg frygter, at konsekvensen bliver mindre tid til den enkelte patient. Og 4/6
jeg er bekymret for, at det vil føre til et brud på det tætte og fortrolige forhold mellem familielægen og patienterne. Mange familier har haft samme læge i mange år. Det giver et helt unikt kendskab til den enkelte patient, som nu er i fare for at forsvinde. Jeg er alvorligt bekymret for, at det ender med dårligere behandling. Jeg mener, at vi skal bevare familielægen. Jeg synes, at regeringen skylder borgerne at lægge ideologien til side. Selvfølgelig skal de praktiserende læger have lov til selv at eje deres klinikker. Det fungerer godt i dag, og det vil det også gøre i fremtiden, hvis bare regeringen ville holde fingrene fra det. Systemet skal være til for borgerne. Men hvis systemet bliver så uoverskueligt, at selv offentligt ansatte embedsmænd har svært ved at gennemskue de mange regler, så er vi på farlig kurs. Alt for mange regler fører til misbrug og snyd med systemet. Nogle af jer har måske set serien på DR om myndighedernes jagt på sociale snydere. Ofte er der tale om kyniske snydere, der helt bevidst udnytter systemet. De skal selvfølgelig stoppes og straffes. Men i dagligdagen er der mange lovlydige borgere, som også bliver mistænkeliggjort. Nogle bryder loven helt uforvarende, fordi reglerne er så indviklede, at ingen kan finde ud af dem. Samtidig er de mange regler i Danmark med til at øge bureaukratiet og øge omkostningerne hos både borgere og virksomhederne. Vi kan ikke være tjent med et samfund, hvor vi har gjort reglerne så svære at forstå, at vi faktisk ikke rigtig kan finde ud af dem. Der er brug regelforenkling og modernisering af den offentlige sektor, hvis vi vil have gennemsigtighed og lighed for loven. Danmark er et dejligt sted at bo. Vi er stolte af vores land. Og vi kåres igen og igen som verdens lykkeligste folkefærd. Vi har masser at bygge videre på. Derfor er jeg også optimist. Men jeg mener tiden er inde til at udvikle Danmark, så vores samfund i højere grad tager udgangspunkt i familielivet og det menneskelige frem for regler og systemer. Vi må indrette os sådan, at borgeren altid kommer før systemet. Vi skal styrke borgernes og familiernes frihed og ansvar i forhold til staten. Derfor skal vi gøre noget ved det, når skattevæsenets behandling af 5/6
borgerne er gået for vidt. Eller når regeringen vil ødelægge det danske system med familielæger, som ni ud af ti danskere er tilfredse med. Vi kan heller ikke bare sidde og se på, at heldagsskolen og tvungne lektiecafeer trækkes ned over hovedet på folk, selv om mange på ingen måde ønsker det. Emil skal have lov til at spille tuba om eftermiddagen med de kammerater, som også har lyst til det. Tak for ordet og hav en god dag. Kilde: http://www.konservative.dk/politik/nyheder/nyhedsarkiv/2013/06/barfoeds-tale-vedfolkemoedet (16.6.2013) NB! Kommentarerne i denne tekstrevision er kun synlige, hvis den nyeste udgave af gratisprogrammet Adobe Reader (Adobe Reader XI) er installeret på din pc eller Mac. Mange browsere har det tilsyneladende svært med denne mere avancerede pdf-funktion. Hvis kommentarerne i forbindelse med de gule markeringer i teksten ikke er synlige, når pdf-filen åbnes vha. browseren, kan man downloade filen og åbne den via Adobe Reader. Apps til smartphones og tablets kan ikke håndtere disse kommentarer i pdf-filer. 6/6