Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for Onsholtgårdsvej, Viby. 1. Resume Lokalplanen gælder for et ca. 1,4 ha stort område syd for Onsholtgårdsvej i den vestlige udkant af bydelen Grøfthøj i Viby J. Området er ved planens udarbejdelse privatejet og ligger i landzone. Området bliver ved lokalplanens vedtagelse overført til byzone. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af ønske fra privat bygherre om at etablere ca. 13 boliger i området. Lokalplanen er i overensstemmelse med den gældende Kommuneplan 2013. Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i perioden 8.10.2014 3.12.2014. Der er indkommet 3 indsigelser/bemærkninger til planen. Indsigelserne omhandler støj, trafikafvikling, hastighedsdæmning og krav til bygherre om færdiggørelse af lokalplanområdet. 2. Beslutningspunkter At 1) Forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for Onsholtgårdsvej, Viby endeligt vedtages med den ændring, der fremgår af indstillingen afsnit 5.2, Ad 3a. At 2) indsigelser fremkommet under den offentlige høring af lokalplanforslaget besvares som anført under indstillingens afsnit 5.2. Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig side 1 af 6
3. Baggrund Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af anmodning fra den private bygherre, der ønsker at etablere boliger. 4. Relationer til mål Lokalplanen er i overensstemmelse med målsætningerne i kommuneplanen om etablering af et varieret udbud af boliger. 5. Sagsfremstilling 5.1 Lokalplanens indhold Lokalplanområdet syd for Onsholtgårdsvej, som i dag anvendes til landbrugsareal, grænser mod syd op til kommunalt idrætsanlæg med oplyste boldbaner og mod vest op til et naturområde med en lille sø og tæt beplantning. Formålet med lokalplanplanen er at muliggøre opførelse af åben-lav boliger svarende til parcelhusbebyggelsen nord for Onsholtgårdsvej. For at sikre lokalplanområdets karakter af åben-lav boligbebyggelse med fritliggende parcelhuse, fastlægges der i lokalplanen bestemmelser om at bebyggelsen må opføres i op til 2 etager med en maks. bebyggelseshøjde på 8,5 m og en bebyggelsesprocent på op til 30. Området er i Kommuneplan 2013 udlagt til boligområde, og lokalplanens anvendelse er i overensstemmelse med dette. Lokalplanområdet ligger i et område for særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplandet til almen vandforsyning. Lertykkelser på 15-30 m gør dog, at området er mindre sårbart for forurening. 5.2 kommentarer til indsigelser fremkommet under den offentlige høring af lokalplanforslaget Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i perioden 8.10.2014 3.12.2014. Der er indkommet 3 indsigelser/bemærkninger til planen. Disse er vedlagt indstillingen, mærket Bilag 1. Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig side 2 af 6
Indsigernes bemærkninger fremgår af nedenstående med Teknik og Miljøs bemærkninger efter hvert indsigerpunkt: 1. Henrik Stærmose, Racehall A/S anbefaler at der indtænkes støjmur mod jernbanen og Racehall A/S på adressen Hasselager Centervej 30, 8260 Viby J. Ad 1. Racehall A/S har den 17. september 2014 fået påbud om overholdelse af grænseværdier for støj i forhold til omkringliggende beboelser. Påbuddet er givet efter, at der er foretaget støjmålinger, der viste overskridelser af de vejledende støjgrænser. Der er i påbuddet ikke stillet specifikke krav til, hvordan Racehall A/S skal imødekomme påbuddet. Etablering af en støjafskærmning kunne således i princippet være en mulighed. Det skal dog bemærkes, at der jf. støjrapporten Måling af støjbelastning fra Racehall, 22. maj 2014 står: I hver gavl er der øverst en åbning dækket af et hulperforeret metalgitter igennem hvilken støjen (ventilation og motorstøj) inde fra hallen kan udstråles. Dette tyder umiddelbart på, at en støjskærm kun vil have begrænset effekt. Det vurderes ikke, at der med det foreliggende lokalplanforslag pålægges Racehall begrænsninger/vilkår, som ligger udover vilkårene fastsat i påbuddet. Imødekommelse af påbuddet vil således også sikre, at støjvilkårene i lokalplanområdet overholdes. 2. Stavtrup Lokalråd v. Torben Dahl Tranberg bemærker, at det på grund af et stigende antal biler på Bøgeskov Høvej og Grøndalsvej, er svært at komme fra deres lokalområde og ud på Skanderborgvej. Lokalrådet opfordrer derfor Aarhus Kommune til at gentænke afviklingen af trafikken i området og foreslår udbygning af viadukten under jernbanen og videreførelse af Bøgeskov Høvej til Hasselager Centervej, eller at der etableres udkørsel til Skanderborgvej ved lyskrydset ved Skanderborgvej nr. 232-244. Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig side 3 af 6
Ad 2. Lokalplanen giver mulighed for etablering af ca. 13 boliger, som forventes at generere i størrelsesordnen 50 biler pr. dag. Det er en trafik, som vurderes at kunne afvikles uden problemer via det eksisterende vejnet. Lokalrådets forslag er et kendt forslag og et forslag, som ikke er en direkte konsekvens af denne lokalplan. Begge de eksisterende tilslutninger til Ravnsbjergvej ved henholdsvis Bøgeskov Høvej og Grøndalsvej er signalregulerede og doserer dermed trafikken ud på det overordnede vejnet. Trafikken fra henholdsvis Bøgeskov Høvej og Grøndalsvej vurderes at være af en størrelse, der kan afvikles via de to tilslutninger. Det er vurderingen, at der med de trafikmængder, der er i området i dag, ikke er et trafikalt belæg for en yderligere udbygning af vejnettet i området. Ønskerne er noteret og vil indgå i kommende overvejelser om eventuelle ændringer og udbygninger af infrastrukturen i området. 3. Carsten Sejer, Onsholtgårdsvej 62 bemærker følgende: a. Den vestlige sti i lokalplanområdet virker ulogisk. Ad 3a. Teknik og Miljø er enig i denne betragtning. Stien er unødvendig og foreslås slettet fra planen. b. Kan der etableres en cykelsti i den sydlige og vestlige del af Onsholtgårdsvej rundt om lokalplan 992, så det bliver mere sikkert for småbørn at færdes i området. Ad 3b. Tanken er ikke, at der skal cykles langs vejene i området, herunder Onsholtgårdsvej, men at man benytter de allerede etablerede stiforbindelser inde i området. Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig side 4 af 6
c. Kan der etableres fartdæmpning på Onsholtgårdsvej på hver side af institutionen 2Kløveren. Ad 3c. Der er tale om et lukket/blindt vejsystem, og derfor er der ingen gennemkørende trafik i området. Trafikken består derfor af ærindekørsel for erhverv og beboere. 2Kløveren ligger allerede i et sving, hvor farten må forventes at være lavere. Onsholtgårdsvej er det pågældende sted en privat fællesvej. Hvis det ønskes, kan vejens ejer fremsende et projekt med ønsker til vurdering i Teknik og Miljø. Godkendes projektet, kan det efterfølgende etableres af ansøger. Umiddelbart vurderes det, at der intet trafikalt argument er for, at der netop her skal hastighedsdæmpes. d. Der bør stilles konkrete krav til bygherre om færdiggørelse af området, hvad angår veje, stier og beplantning. Og der bør stilles en bankgaranti, så den kommende grundejerforening ikke kommer til at stå med de samme problemer, som opstod i forbindelse med lokalplan nr. 813 med samme bygherre, hvor færdiggørelse har været meget forsinket og er foregået under kritisable forhold. Ad 3d. Lokalplanen indeholder bestemmelser om en økonomisk bankgarantistillelse fra bygherres side om færdiggørelse af lokalplanområdet, jf. 5 og 12. I forbindelse med godkendelsen af byggemodningsprojektet vil der blive stillet en bankgaranti med krav om færdiggørelse af lokalplanområdet med etablering af veje, stier og beplantning mm. Bankgarantien kan kun fritstilles ved kontrol af, at arbejdet er udført med den rette kvalitet. 5.3 Skoleforhold Børn og Unge har ingen bemærkninger til tilvejebringelsen af lokalplanen. 6. Strategi for borgerinddragelse I forbindelse med igangsætningen af lokalplanarbejdet er fællesrådet blevet orienteret, ligesom fællesrådet er blevet orienteret om den offentlige fremlæggelse af Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig side 5 af 6
lokalplanforslaget. Vurderingen har været, at der ikke har været behov for yderligere tiltag om borgerinddragelse udover den lovbestemte procedure og den normale praksis for lokalplanlægningen i Aarhus Kommune. 7. Konsekvenser for ressourcer Indstillingen har ingen kommunaløkonomiske konsekvenser. I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om at lokalplan nr. 992 ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen ikke vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovens 3, stk. 1, nr., 3. Uddybende begrundelse for den konkrete afgørelse er indskrevet i lokalplanens redegørelsesdel under Lokalplanen og andre planer. Kristian Würtz / Erik Jespersen Bilag Bilag 1: Indsigelser til lokalplan nr. 992 Bilag 2: Lokalplan nr. 992 Tidligere beslutninger Aarhus Byråd vedtog den 23. oktober 2013 Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune, hvori lokalplanområdet udlægges til boligområde. Sagsnummer: 14/008604-18 Center for Byudvikling og Mobilitet Tlf.: 89 40 23 60 E-post: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Lix: 42 Sagsbehandler: Mathias Thinggård Brovall Tlf.: 51 95 55 41 E-post: mtbr@aarhus.dk Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig side 6 af 6