Ansøgning om bygningsfornyelse i Svendborg bymidte 2016-2021

Ansøgning om bygningsfornyelse i Svendborg bymidte 2016-2021

Ansøgning om bygningsfornyelse i Svendborg bymidte 2016-2021 Udgivelsesdato Maj 2015 Udarbejdet for Udarbejdet af Svendborg Kommune Kalmer & Hvass Arkitekter ApS Gerritsgade 8, 1. 5700 Svendborg www.kalmerhvass.dk Foto af baggård fra Møllergade Forsidebillede Foto fra baggård i Frederiksgade

/ INDHOLD / INTRODUKTION 03 / SVENDBORG BYMIDTE 05 / DELOMRÅDER 07 / FOKUSOMRÅDER 11 / SPOTS 13 // Spot I 15 // Spot II 21 // Spot III 27 // Spot IV 33 // Spot V 41 // Spot VI 47 / SAMMENFATNING 53 02

/ INTRODUKTION Denne rapport er et supplement til ansøgning om midler til bygningsfornyelse og skal ses i forlængelse af og sammen med den oprindelige ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2014. Rapporten indeholder dokumentation vedr. bygningsmassen i henhold til BEK nr. 102 af 28/01/2015 Bekendtgørelse om udgiftsrammer til byfornyelse, kap. 2, 8. Dokumentationen er angivet for forskellige områder og indeholder samlet følgende data: Herudover er der jf. ibid. 8, stk. 2 anført et budget for bygningsfornyelsen. Ud over behovsafdækningen af bygningsfornyelsen er det målet med rapporten, at den efterfølgende kan indgå som arbejdsredskab ved den almindelige sagsbehandling af ansøgninger om bygningsfornyelse. Boligernes alder Installationsmangler (bad og køkken) Vedligeholdelsesmangler Omfang af tomme boliger Omfang af tomme erhvervsbygninger i byer med færre end 10.000 indbyggere Boligsammensætning (ejerforhold) Bevaringsværdige og fredede boliger Friarealers beskaffenhed Tilkendegivelse fra ejerne i området om gennemførelse af bygningsfornyelse m.v. 03

Foto fra Hulgade

/ SVENDBORG BYMIDTE Den ældste del af Svendborg bymidte er et unikt sammenhængende købstadsmiljø, hvor en stor del af middelalderbyens byrum er bevaret. Mange af de historiske bygninger er fredede og rummer arkitektoniske og kulturhistoriske værdier af både lokal og regional betydning. Middelalderbyen fortæller dermed om den historiske udvikling og byens funktion som centrum for magt, handel og byliv gennem tiden. Bymidten rummer i dag et stort udbud af detailhandel, kulturelle og kommunale institutioner, samt private servicevirksomheder henvendt til de der bor i bymidten og i det omkringliggende opland. Svendborg er Sydfyns hovedby og det store opland giver et trafikalt pres på bymidten i forhold til byliv og bykvalitet. Store centrale byrum bruges i dag som p-arealer, og andre steder opleves trafikken som fysiske barrierer, som hindrer optimal tilgængelighed især for den bløde trafik i bymidten og i forhold til havneområdet. Bymidten opleves, trods de mange tilbud, som en by med behov for at optimere de fysiske og funktionelle sammenhænge og bymidtens knudepunkter. Nuværende infrastruktur giver gode muligheder for at komme til og fra byen, og jernbane og busstation er centralt placeret. Gadenettet giver dog, grundet topografiske forhold, en dårlig tilgængelighed for de udsatte trafikanter, som fodgængere og cyklister. Bebyggelsestætheden opleves i flere delområder som høj, og der er i dag mangel på kvalitative og sammenhængende friarealer for beboerne. Dette drejer sig især om karreerne i området mellem byen og havnen. Bymidten har generelt en lav befolkningstæthed i forhold til det potentialet. Samtidig er der i relation til omdannelsen af havneområdet mellem Toldbodvej og Jessens Mole et behov for at afprøve nye ideer til aktiv udfoldelse indenfor bevægelser og leg, som er manglende element i bymidten. Udfordring og muligheder En af udfordringerne, som bymidten står over for er bevaring af den kulturelle og bygningsmæssige arv. Mange af områdets bygninger er nedslidte og tilsvarende er der mangel på offentlige og private friarealer, herunder fælles gårdmiljøer, som kan sikre mulighed for fysisk udfoldelse og ophold. Gennem bygningsfornyelsen og den samtidige områdefornyelse åbnes der mulighed for at sikre arven samtidig med at de politiske mål for udviklingen af bymidten realiseres: Kulturmiljøet i Middelalderbyen bevares og synliggøres som et unikt og levende centrum for bylivet. Fastholde og understøtte udvikling af området som et attraktiv og levende bymiljø. Udviklingen inden for kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokale identitet. 05

Luftfoto af Svendborg 1:25.000

/ DELOMRÅDER Bymidten kan inddeles i 6 delområder (se også kortet ovenfor) efter særlige karakteristikker, hvad angår bebyggelsesstruktur og anvendelse: Delområde 1: Det bynære havneområde Det bynære havneområde mellem Toldbodgade og Jessens Mole rummer i dag solitære, usammenhængende og forskellige store og mindre bygningskomplekser/bygningsvolumener overvejende i 1-2 etager enkelte er opført i 3 etager. Planen er at omdanne hele det bynære havneområde og p.t. er en byggemulighed på 15-20.000 etagemeter, som i fremtiden skal udgøre et blandet funktionsområde med boliger og service erhverv. Endnu er der ikke fastlagt en endelig struktur for den fremtidige bebyggelse, men ambitionen er at det bynære havneområde skal smelte sammen med resten af bymidten og samtidig sikre tilgængelighed og forbindelse til og fra havnens rekreative muligheder. Delområde 2: Overgangszonen blandet erhverv og bolig Området karakteriseres af en meget tæt bebyggelsesstruktur og smalle uregelmæssige forløb i gadenettet, formet efter det bakkede terræn. Historisk var Møllergade indfaldsvejen fra Nyborg, nu gågade og byens rygrad. Fra gaden er der adgang til en række stræder og passager ned mod Toldbodvej og Klosterplads. Tilgængeligheden for de bløde trafikanter i dette område er dårlig, og passagerne har mistet deres karakter og er nedprioriterede som vigtige koblinger mellem by og vand. Passagerne virker utrygge og er præget af hærværk og inviterer derfor ikke fodgængeren. Der er stort set ingen grønne bolignære friarealer hverken i delområde 2 eller i bymidten i øvrigt, hvilket betragtes som en klar mangel i forhold til at fastholde og tiltrække borgere til bymidten. Delområde 3: Boliger samt offentlig og privat service Karrébebyggelsen ved Ramsherred og Centrumspladsen samt området omkring Kattesundet og Badstuestræde er opført i 3-4 etager men i forskellige stilarter og perioder. Bebyggelserne langs Ramsherred aksen mellem Krøyers Have og Torvet- har en meget sammensat karakter hvad angår stil og udtryk. Centrumspladsen er byens moderne plads, senest omdannet i 1991 og omkranset af varierede bebyggelser i 3 og 4 etager opført fra slutning af 1950 erne til år 2000. Bebyggelserne rummer et stort hotelkompleks, en række kommercielle funktioner, kommunal administration og boliger. Et igangværende projekt - byrumsprojektet Den Grønne Tråd støttet af Realdania - skal forbedre Torvet og en strækning af Møllergade og tilføre en ny stiforbindelse mellem Møllergade og Toldbodvej. 07

5 6 2 3 1 4 Luftfoto af Svendborg 1:5000

/ DELOMRÅDER Delområde 4: Boliger Området er primært domineret af boliger, dog er især den nordlige del opført med en udnyttet stueetage til butikker med detailhandel og serviceerhverv. Delområdet er en blanding af karreer og byhuse i sammenhængende strukturer. Bebyggelsen har tidligere været nedslidt, men er gennem 1990 erne renoveret gennem privat byfornyelse og offentlig støttet byfornyelse. Området er her tæt med relativt få private friarealer. Den sydlige del af området er mere ekstensivt udnyttet og andelen af boliger er mindre. Delområde 6: Boliger Overvejende boligområde med en blanding af ældre små byhuse, nyere villaer og rækkehuse. Området ud til Dronningemaen er præget af nyere bebyggelser fra 1990 erne i form af stokbebyggelse og randbebyggelse i 2-3 etager. Der er udlagt areal til fælles friareal og tilknyttet små altaner. Delområde 5: Offentlige institutioner Området ved Viebæltet har gennem århundreder været et vigtigt fælles sted for byens borgere som stedet, hvor en række af byens vigtige sociale institutioner og skoler blev lokaliseret. Institutionsmiljøet vidner blandt andet om en vigtig del af Danmarks socialhistorie. Området, der rummer Forsorgsmuseum, bibliotek, VUC, musikskole, folkeskole og socialforvaltning, præges af en række enkeltstående bygninger, der visuelt bindes sammen af en ensartethed i materialevalg, volumener og proportioner. I dag er de gadearealerne overvejende udnyttet til parkering. 09

Foto fra Møllergade 52

/ FOKUSOMRÅDER Behovet for bygningsfornyelse er overordnet gældende for hele Svendborg bymidte. Svendborg Kommune har dog besluttet at fokusere på delområde 1 og 2 det bynære havneområde og overgangszonen, blandet erhverv og bolig. Denne beslutning er motiveret i områdets store potentiale, mulighed for bedre sammenhænge mellem byen og havnen, samt at bygningsmassens fremstår nedslidt. Beslutningen skal også ses i forlængelse af ansøgningen om områdefornyelse og kommunens overordnede strategi for udvikling af de to områder, herunder Gehl Architects rapport Overgangszonen En strategi til styring af udviklingen af området mellem bymidte og havn. I det efterfølgende er der foretaget en dokumentation af behovet for bygningsfornyelse som består af data fra BBR og en registrering af bygninger og friarealer. Ved registreringen er der valgt at opdele fokusområderne i mindre områder spotområder. I alt er de to fokusområder opdelt i 10 mindre spotområder. Spotområde VII, VIII, IX og X er ikke registreret, da de enten er bygningsfornyet, ikke indeholder bygninger eller er under anden udvikling. I sidste kapitel sammenfatningen er der data fra BBR i forhold til den samlede bymidte. 11

2 Spot I Spot II Spot VII Spot III Spot IVA Spot VIII Spot IVB Spot VI Spot V Spot X Spot IX 1 Luftfoto af Svendborg 1:3000

/ SPOTS // vejledning For hvert spotområde er der foretaget en registrering af bygningernes og friarealers vedligeholdelsesstand og anvendelse. Herudover er der suppleret med egenskabsdata for de enkelte bygninger eller enheder. Bygningernes vedligeholdelsesmangler Ved registreringen er der foretaget en besigtigelse på bygningsniveau i forhold til vedligeholdelsesmangler og arkitektur. Registreringen er foretaget i forhold til klimaskærmen med en overordnet opdeling på tag, facader og vinduer, døre og port. Øvrige bygningsdele, såsom kviste, ovenlys, altaner, karnapper, udestuer og indgangspartier, er registreret under den overordne opdeling. God stand Bygninger, hvor alle overordnede bygningsdele - tag, facader og vinduer, døre og port er i god stand eller med mindre uvæsentlige mangler. Middel stand Bygninger, hvor en overordnede bygningsdele - tag, facader og vinduer, døre og port er i dårlig stand. Dårlig stand Bygninger, hvor to eller flere overordnede bygningsdele - tag, facader og vinduer, døre og port er i dårlig stand. Arkitektoniskeanmærkninger Den arkitektoniske vurdering er en subjektiv vurdering, hvor bygingen som helhed får en anmærkning, eller hvor der anvendes en anmærkning for valg vinduer, døre og porte eller en anmærkning for butiksfacader i stueplan. De to sidste anmærkninger anvendes ligeledes ved væsentlige afvigelser i forhold til lokalplan vedr. facader og skilte, nr. 001.290 af december 1999. Egenskabsdata I henhold til BEK nr. 102 af 28/01/2015 Bekendtgørelse om udgiftsrammer til byfornyelse, kap. 2, 8 er der foretaget en registrering af følgende forhold med i afsæt i data fra BBR: Bygningsanvendelse Boligernes alder Boligsammensætning (ejerforhold) Bevaringsværdige og fredede boliger Installationsmangler (bad og køkken) Sammen med bygningernes anvendelse er de første tre egenskabsdata afrapporteret ved cirkeldiagram på bygningsniveau for samtlige bygninger i det respektive område. Herudover er der for tilsvarende område angivet en tabel med samtlige egenskabsdata for boliger alene. Sidstnævnte er angivet både på bygningsniveau og enhedsniveau. 13

Foto fra baggård i Frederiksgade

/ SPOT I // beskrivelse Området En af de eksisterende forbindelser mellem Møllergade og Toldbodvej er Havnegade anlagt omkring 1850. Mod Møllergade åbner gaden sig med en offentlig plads, som i folkemunde hed Det skæve Hjørne, efter en af datidens værtshuse. Pladsen danner ramme om kunstneren Jørn Larsens kunstværk Den Sorte Kube, en stor kube beklædt med sort svensk granit. I den anden ende åbner Havnegade op mod havnearealet og det den gamle toldkammerbygning. Langs den nordlige side af Havnegade er en sammenhængende bebyggelse, som i dag huser den let erhverv og den katolske kirke. Oprindeligt var bygningen opført som cikoriefabrik i 1866. Mod syd er der varieret bebyggelse med blandet erhverv. Friarealer Havnegade forbinder to naturligt afgrænsede pladser. Pladsen mod Møllergade er nyligt renoveret sammen med Havnegade og fremstår som gågadezone i meget god stand. I den anden ende af Havnegade mod Toldbodvej er pladsen ikke tilsvarende moderniseret, men fremstår ufuldstændig og uden vedligeholdelse. Den anvendes primært til opmagasinering af bl.a. skraldespande. Ud over de offentlige anlæg er der en række mindre private friarealer, som fortrinsvist er udført med fast belægning og anvendt til parkering. Bygningen Havnegade 4A og 4B har en forsænket privat have, som ligger i forbindelse med den ufuldstændige offentlige plads mod Toldbodvej. Bygninger I Havnegade er Den katolske kirke mod nord og bebyggelsen i forlængelse heraf fremstår som et arkitektonisk hele. Bygningerne er generelt i rimelig stand med enkelte arkitektoniske anmærkninger. Mod syd fremstår bebyggelsen blandet både i anvendelse, arkitektur og stand. Langs Møllergade er bebyggelsen randbebyggelse i varieret stilarter og stand. 15

/ SPOT I Cowi A/S Dronningemaen 56 Vedligeholdelsesmangler * * B * V God stand Middel stand Dårlig stand Arkitektonisk anmærkning Butiksområde Vinduer Møllergade 74 78 76 74 * A * B 2 * Havnegade 4 1 * V 3 Toldbodvej Friarealer Spot I 1:1000 16

/ SPOT I // egenskabsdata totalt Bygningsalder Ejerforhold Bevaringsværdige og fredede boliger 2 3 A/S, APS og andre selskaber 2 0 Bygninge Før 1960 Fra 1960 7 Foreninger, legater og institutioner 7 3 Bygninge Bygninge 2 Privatpersoner, incl. I/S Ingen 10 Før 1960 Efter 1960 A/S, APS og andre selskaber Den kommune hvor ejendommen er beliggende Foreninger, legater og institutioner Privatpersoner, incl. I/S Bygningen bevaringsværdig Bygningen fredet iht. bygningsfredningsloven Bygning medtaget i registrant, bevaringsplan mm. Ingen 17

/ SPOT I // egenskabsdata for boliger Bevaringsværdige ejendomme (BBR/bygningsniveau) Bygningsalder (BBR/bygningsniveau) Ingen klassificering 2 Opført før 1960 4 Bygningen bevaringsværdig 1 Opført efter 1960 0 Som 1, men med tinglyste bevaringsbestemmelser jf. lovens 15 0 Bygninger i alt (bygningsniveau) 4 Som 6, men med tinglyst bevaringsdeklaration 0 Bygningen fredet iht. bygningsfredningsloven 0 Toiletter (BBR/enhedsniveau) Bygningen medtaget i registrant, bevaringsplan mm. 1 Vandskyllende toiletter i bolig- eller erhvervsenheden 13 Bygninger i alt (bygningsniveau) 4 Vandskyllende toilet udenfor enheden 2 Boliger i alt (enhedsniveau) 15 Ejerforhold (BBR/bygningsniveau) A/S, APS og andre selskaber 4 Badeværelser (BBR/enhedsniveau) Almen boligorganisation 0 Badeværelser i enheden 13 Den kommune hvor ejendommen er beliggende 0 Adgang til badeværelse 2 Foreninger, legater og institutioner 0 Hverken badeværelse eller adgang til badeværelse 0 Private andelsboligforeninger 0 Boliger i alt (enhedsniveau) 15 Privatpersoner, incl. I/S 0 Andre ejerforhold 0 Bygninger i alt (bygningsniveau) 4 18

/ SPOT I // egenskabsdata Anvendelse Carport Fritliggende enfamilieshus Etageboligbebyggelse Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration Bygning til hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v. Bygning til biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke o. lign. 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 19

/ SPOT I // registrering Friareal A Friareal A 20

/ SPOT II // beskrivelse Området I åben forbindelse med Toldbodvej er der en zone som huser et nyligt opført tandlægehus. Mod vest afgrænses området af en randbebyggelse mod Møllergade. Der er to naturlige passager fra Møllergade og ned gennem området, en gennem en port og en anden gennem en ubebygget tomt. Bygninger Området er karakteriseret ved en meget blandet og mangfoldig brug af stilarter og en stand der gennemsnitligt er dårligere end middel. De fleste bygninger er baghusbygninger og det nyligt opførte tandlægehus lader sig også planmæssigt diktere af de fysiske begrænsninger og arkitektonisk udført uprætentiøst i simple materiale, som kendetegner en baggårdsbygning. Friarealer Alle arealer er privat ejet. Ud over et stort asfalteret areal anvendt til parkering er der en mindre vej langs den vestvendte facade på tandlægehuset der giver adgang til to små baggårde, hvoraf en af dem har direkte forbindelse til Møllergade. Det andet gårdrum støder op til spotområde III og vil naturligt kunne sammenlægges hertil for at skabe større og arealer og tværgående forbindelser mellem gårdrummene. Gårdrummene fremstår i henholdsvis middel og dårlig stand. I bebyggelsen mod Møllergade og tilhørende baghuse er der forretninger i stueplan og beboelser på de øvrige etager. Herudover er der en række baghusbygninger, der støder op til parkeringspladsen, som er forretninger eller let erhverv. 21

/ SPOT II Havnegade Cowi A/S 72 Vedligeholdelsesmangler God stand Møllergade * 70 * Middel stand 68 * * B * V Dårlig stand Arkitektonisk anmærkning Butiksområde Vinduer 66 * * 17 A Toldbodvej Friarealer Spot II 1:1000 22

/ SPOT II // egenskabsdata totalt Bygningsalder Ejerforhold Bevaringsværdige og fredede boliger 1 4 A/S, APS og andre selskaber 3 Bygningen beva Før 1960 Fra 1960 Bygningen medt 6 Privatpersoner, incl. 6 I/S 1 Ingen 9 Før 1960 Efter 1960 A/S, APS og andre selskaber Den kommune hvor ejendommen er beliggende Foreninger, legater og institutioner Privatpersoner, incl. I/S Bygningen bevaringsværdig Bygningen fredet iht. bygningsfredningsloven Bygning medtaget i registrant, bevaringsplan mm. Ingen 23

/ SPOT II // egenskabsdata for boliger Bevaringsværdige ejendomme (BBR/bygningsniveau) Bygningsalder (BBR/bygningsniveau) Ingen klassificering 1 Opført før 1960 4 Bygningen bevaringsværdig 2 Opført efter 1960 0 Som 1, men med tinglyste bevaringsbestemmelser jf. lovens 15 0 Bygninger i alt (bygningsniveau) 4 Som 6, men med tinglyst bevaringsdeklaration 0 Bygningen fredet iht. bygningsfredningsloven 0 Toiletter (BBR/enhedsniveau) Bygningen medtaget i registrant, bevaringsplan mm. 1 Vandskyllende toiletter i bolig- eller erhvervsenheden 30 Bygninger i alt (bygningsniveau) 4 Vandskyllende toilet udenfor enheden 3 Boliger i alt (enhedsniveau) 33 Ejerforhold (BBR/bygningsniveau) A/S, APS og andre selskaber 3 Badeværelser (BBR/enhedsniveau) Almen boligorganisation 0 Badeværelser i enheden 30 Den kommune hvor ejendommen er beliggende 0 Adgang til badeværelse 3 Foreninger, legater og institutioner 0 Hverken badeværelse eller adgang til badeværelse 0 Private andelsboligforeninger 0 Boliger i alt (enhedsniveau) 33 Privatpersoner, incl. I/S 1 Andre ejerforhold 0 Bygninger i alt (bygningsniveau) 4 24

/ SPOT II // egenskabsdata Anvendelse Udhus Etageboligbebyggelse Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration Bygning til hospital, sygehjem, fødeklinik o. lign. 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 25

/ SPOT II // registrering Friareal A Port Friareal A Port 26

/ SPOT III // beskrivelse Området Ved ankomsten til Toldbodvej fra havnen via Jessens Mole møder man den postmoderne bygning, der blev opført for Hafnia i midten af 80 erne. Bygningen står solitært med rytmiske gavle vendt vinkelret mod gaden. Bygningen er opført samtidig med en baggårdsbygning som i mange år var posthus. Mod Møllergade lukkes gårdrummet af en relativt homogen randbebyggelse fra slutning af 1800-tallet. Man ankommer til gårdrummet via en smal passage fra Toldbodvej eller via en port i Møllergade, der er adgang i dagtimerne. Mod nord lukkes gårdrummet af med det tidligere posthus og mod syd af fritstående murværk. Adskilt fra gårdrummet ligger Møllergade 60, en beboelsesbygning fra 1962 med tilhørende garageanlæg. Bygninger Generelt er bygningerne i middel stand. Bygningsmassen er repræsentativ for overgangszonens arkitektur, som står med blandede stilarter, der spænder fra bindingsværksbygninger og nationalromantiske bygninger over funktionalisme og postmodernismen. Bygningerne langs Møllergade er beboelsesbygninger med erhverv i stueplan. Hafniahus er anvendt til kontorhus med detailbutik i parterreplan. Baghuset, der er opført sammen med Hafniahus, er anvendt til undervisning. Friarealer Det primære gårdrum er opdelt i et større rum og to mindre rum, som fortrinsvist er anvendt til parkering med asfaltbelægning. Rummet bag Møllergade 64 er afgrænset med hegn og beplantning og er kun tilgængeligt i dagtimerne. Her er belægningen af brosten og med rampe op mod Møllergade. Herudover er der et aflukket gårdrum tilhørende Møllergade 60, som er anvendt til garageanlæg. Gårdrummene vil kunne stå i naturlig forbindelse med de to tilstødende gårdrum beskrevet under spot II og IV. Alle overflader, hegn og beplantning fremstår usammenhængende og i middel stand. 27

/ SPOT III Cowi A/S 64 Vedligeholdelsesmangler God stand Møllergade 62 13 * * B * V Middel stand Dårlig stand Arkitektonisk anmærkning Butiksområde Vinduer 60 * A 15 Toldbodvej Friarealer Spot III 1:1000 28

/ SPOT III // egenskabsdata totalt Bygningsalder Ejerforhold Bevaringsværdige og fredede boliger 2 2 2 A/S, APS og andre selskaber 2 Bygnin Før 1960 Fra 1960 Foreninger, legater og institutioner 4 Privatpersoner, incl. 4 I/S Ingen 2 Før 1960 Efter 1960 A/S, APS og andre selskaber Den kommune hvor ejendommen er beliggende Foreninger, legater og institutioner Privatpersoner, incl. I/S Bygningen bevaringsværdig Bygningen fredet iht. bygningsfredningsloven Bygning medtaget i registrant, bevaringsplan mm. Ingen 29

/ SPOT III // egenskabsdata for boliger Bevaringsværdige ejendomme (BBR/bygningsniveau) Bygningsalder (BBR/bygningsniveau) Ingen klassificering 0 Opført før 1960 1 Bygningen bevaringsværdig 0 Opført efter 1960 1 Som 1, men med tinglyste bevaringsbestemmelser jf. lovens 15 0 Bygninger i alt (bygningsniveau) 2 Som 6, men med tinglyst bevaringsdeklaration 0 Bygningen fredet iht. bygningsfredningsloven 0 Toiletter (BBR/enhedsniveau) Bygningen medtaget i registrant, bevaringsplan mm. 2 Vandskyllende toiletter i bolig- eller erhvervsenheden 35 Bygninger i alt (bygningsniveau) 2 Vandskyllende toilet udenfor enheden 0 Boliger i alt (enhedsniveau) 35 Ejerforhold (BBR/bygningsniveau) A/S, APS og andre selskaber 0 Badeværelser (BBR/enhedsniveau) Almen boligorganisation 0 Badeværelser i enheden 35 Den kommune hvor ejendommen er beliggende 0 Adgang til badeværelse 0 Foreninger, legater og institutioner 1 Hverken badeværelse eller adgang til badeværelse 0 Private andelsboligforeninger 0 Boliger i alt (enhedsniveau) 35 Privatpersoner, incl. I/S 1 Andre ejerforhold 0 Bygninger i alt (bygningsniveau) 2 30

/ SPOT III // egenskabsdata Anvendelse Transport- og garageanlæg Etageboligbebyggelse Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 31

/ SPOT III // registrering Friareal A Fakta Friareal A Fakta 32

/ SPOT IV // beskrivelse Området Dette område er koncentreret omkring Hulgade, som forbinder Møllergade og Toldbodvej. Vejen bugter sig ned fra toppen og åbner sig mod havnen, Frederiksøen, Skansen og Tåsinge. Hulgade var oprindeligt en vej med randbebyggelse, men fremstår i dag åben og flankeret af parkeringspladser. Områdets bebyggelse spænder over alle tidsaldre og stilarter. Den primære anvendelse i området er let erhverv og undervisning. Centralt i området finder vi Ribers Gård, som er opført som købmandsgård i 1761. Placeringen på toppen af Møllergade gør, at bygningen er synlig fra hele havneområdet og i forbindelse med anlæggelse af Den Grønne Tråd umiddelbart op af den ene af gårdens længer, vil Ribers Gård blive eksponeret yderligere. Bygninger Langt de fleste bygninger fremstår udvendigt i god eller middel stand. Dette gælder alle typer bygninger, herunder bagbygninger og sekundære bygninger. I den nordlige del af området langs Møllergade er den generelle tilstand dårligere end i den sydelige ende. Her finder man også enkelte bygninger i meget dårlig stand. Arkitektonisk er bygningerne opført som randbebyggelse med en prioriteret gadefacade og bagfacader der generelt fremstår lukkede og i simple materialer og detaljer. Friarealer Områdets friarealer kan opdeles i fire naturligt afgrænsede enheder. De to store områder A og B er udlagt til asfalteret parkeringspladser og tilkørselsarealer. Herudover er der en lille skrående kile langs den østlige facade ved Ribers Gård, benævnt område C. Skråningen fremstår henlagt og uden vedligeholdelse. I den sydlige del af delområdet er der et grønt areal område D, som er ligger gemt bag beboelsesejendommen Klostergården og bagsiderne af ejendommene på Møllergade. Området serviceres af en ensporet vej fra Krøyers Stræde. I forbindelse med etablering af den planlagte trappe vil området blive åbnet op for offentligheden. Området fremstår ubrugt og med manglende vedligeholdelse. I forbindelse med Møllergade er der en række mindre gårdrum, som for de flestes vedkommende er private gårdrum uden adgang for offentligheden. Dette gælder dog ikke gårdrummet i Ribers Gård, som via porten fra Møllergade åbner op til en lang række kulturelle aktiviteter. Gårdrummet er brostensbelagt med enkelte asfalterede stier og fremstår slidt og med ujævn belægning. I hjørnet af gården er en simpel trappe der forbinder den skrående kile område D med den øverste etage på det kommende parkeringshus. Se kort for område A og B på efterfølgende sider. 33

/ SPOT IV // egenskabsdata Anvendelse Udhus Carport Garage med plads til et eller to køretøjer Transport- og garageanlæg El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt m.v. Række-, kæde-, eller dobbelthus Fritliggende enfamilieshus Etageboligbebyggelse Bygning til undervisning og forskning Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration Bygning til hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v. 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 34

/ SPOT IV // egenskabsdata totalt Bygningsalder Ejerforhold Bevaringsværdige og fredede boliger 11 A/S, APS og andre selskaber 11 Bygninge Før 1960 20 20 Den kommune hvor ejendommen er beliggende Bygninge 34 Fra 1960 Foreninger, legater og institutioner 28 Privatpersoner, incl. I/S 3 3 Bygninge Ingen 4 1 Før 1960 Efter 1960 A/S, APS og andre selskaber Den kommune hvor ejendommen er beliggende Foreninger, legater og institutioner Privatpersoner, incl. I/S Bygningen bevaringsværdig Bygningen fredet iht. bygningsfredningsloven Bygning medtaget i registrant, bevaringsplan mm. Ingen 35

/ SPOT IV // egenskabsdata for boliger Bevaringsværdige ejendomme (BBR/bygningsniveau) Bygningsalder (BBR/bygningsniveau) Ingen klassificering 7 Opført før 1960 14 Bygningen bevaringsværdig 6 Opført efter 1960 0 Som 1, men med tinglyste bevaringsbestemmelser jf. lovens 15 0 Bygninger i alt (bygningsniveau) 14 Som 6, men med tinglyst bevaringsdeklaration 0 Bygningen fredet iht. bygningsfredningsloven 0 Toiletter (BBR/enhedsniveau) Bygningen medtaget i registrant, bevaringsplan mm. 1 Vandskyllende toiletter i bolig- eller erhvervsenheden 71 Bygninger i alt (bygningsniveau) 14 Vandskyllende toilet udenfor enheden 1 Boliger i alt (enhedsniveau) 72 Ejerforhold (BBR/bygningsniveau) A/S, APS og andre selskaber 3 Badeværelser (BBR/enhedsniveau) Almen boligorganisation 0 Badeværelser i enheden 67 Den kommune hvor ejendommen er beliggende 1 Adgang til badeværelse 3 Foreninger, legater og institutioner 2 Hverken badeværelse eller adgang til badeværelse 2 Private andelsboligforeninger 0 Boliger i alt (enhedsniveau) 72 Privatpersoner, incl. I/S 8 Andre ejerforhold 0 Bygninger i alt (bygningsniveau) 14 36

/ SPOT IVA // registrering Friareal A Hulgade - passage Friareal B Baggård 37

/ SPOT IVA Cowi A/S 56 A Vedligeholdelsesmangler God stand Middel stand Dårlig stand Møllergade 54 52 * V 50 48 * * * * Hulgade * 9 17 9 11 * * B * V Arkitektonisk anmærkning Butiksområde Vinduer 46 44 2 * B * B 42 2 42 44 B Toldbodvej Hulgade Friarealer P-hus Spot IVA 1:1000 38

/ SPOT IVB // registrering Friareal C Hulgade Friareal D Baggård 39

/ SPOT IVB 40 * B 38 38 C 6 P-hus Hulgade 5 Cowi A/S Vedligeholdelsesmangler 36 * V Ribers Gård God stand Middel stand Dårlig stand 34 * B 30 28 * Trappen * * V D 1 Møllergade * * B * V Arkitektonisk anmærkning Butiksområde Vinduer Friarealer 26 * B 24 * B Krøyers Stræde 3 Klosterplads Spot IVB 1:1000 40

/ SPOT V // beskrivelse Området Mellem Møllergade og Klosterplads afgrænses området mod nord af Krøyers Stræde og mod syd af Brogade. Der er flere etablerede passager gennem området, hvor Krøyers Stræde og Brogade, suppleres af Munkestræde og Kolsterstræde. Centralt i området ligger Klosterplads, som tidligere har dannet rum for Klosterkirken med tilhørende kirkegård frem til 1828, hvor den blev anset for overflødig og nedrevet. Kort efter blev også det Hardenbergske kapel og hospitalet nedrevet for i midten af 1800-tallet at gøre plads til opførelsen af banegården og tilhørende baneanlæg. I dag er pladsen et trafikalt knudepunkt. Friarealer Klosterplads er et ankomstpunkt til byen. Et rodet trafikrum, der med sin udformning ikke inviterer til byen. Man møder bymidtens bagside og en mur, der gør det uklart, hvilken retning der vil føre én videre til centrum. Oprindeligt var Klosterplads trafikterminal, men med flytningen heraf til Toldbodvej fungerer pladsen ikke længere som busholdeplads, og der er således åbnet for en omdefinering og strukturering af pladsen. Herudover er der meget få private friarealer i området, som alle fortrinsvist er anvendt til affald og parkering. Bygninger Generelt er området opført som randbebyggelser, der omkranser mindre karrer. Bebyggelsen langs Klosterplads er opført i 4-5 etager, mens bygningerne i Møllergade, Brogade og Klosterstræde er opført i 2-3 etager. Bygningerne er fortrinsvist fra begyndelsen af det 19. århundrede, hvor den oprindelige anvendelse med detailhandel i stueplan og beboelse eller erhverv i de øvrige etager fortsat er gældende. Standen er som andre steder blandet, hvilket også gælder arkitekturen og dens stilarter. 41

/ SPOT V Krøyers Stræde Vedligeholdelsesmangler God stand Cowi A/S Torvet 22 9 20 * B 18 8 * B 3 Munkestræde 16 7 * 14 * V * B 6 12 * B 10 5 1 Klosterplads * * B * V Middel stand Dårlig stand Arkitektonisk anmærkning Butiksområde Vinduer Møllergade 2 8* B 6 4 Klosterstræde 2 * B 2 1 2 Brogade Friarealer 36 Spot V 1:1000 42

/ SPOT V // egenskabsdata totalt Bygningsalder Ejerforhold Bevaringsværdige og fredede boliger 2 1 4 A/S, APS og andre selskaber Bygningen beva Før 1960 Fra 1960 6 Foreninger, legater og institutioner 6 Bygningen med Privatpersoner, incl. I/S 7 Ingen 12 4 Før 1960 Efter 1960 A/S, APS og andre selskaber Den kommune hvor ejendommen er beliggende Foreninger, legater og institutioner Privatpersoner, incl. I/S Bygningen bevaringsværdig Bygningen fredet iht. bygningsfredningsloven Bygning medtaget i registrant, bevaringsplan mm. Ingen 43

/ SPOT V // egenskabsdata for boliger Bevaringsværdige ejendomme (BBR/bygningsniveau) Bygningsalder (BBR/bygningsniveau) Ingen klassificering 2 Opført før 1960 3 Bygningen bevaringsværdig 0 Opført efter 1960 0 Som 1, men med tinglyste bevaringsbestemmelser jf. lovens 15 0 Bygninger i alt (bygningsniveau) 3 Som 6, men med tinglyst bevaringsdeklaration 0 Bygningen fredet iht. bygningsfredningsloven 0 Toiletter (BBR/enhedsniveau) Bygningen medtaget i registrant, bevaringsplan mm. 1 Vandskyllende toiletter i bolig- eller erhvervsenheden 19 Bygninger i alt (bygningsniveau) 3 Vandskyllende toilet udenfor enheden 5 Boliger i alt (enhedsniveau) 24 Ejerforhold (BBR/bygningsniveau) A/S, APS og andre selskaber 0 Badeværelser (BBR/enhedsniveau) Almen boligorganisation 0 Badeværelser i enheden 18 Den kommune hvor ejendommen er beliggende 0 Adgang til badeværelse 5 Foreninger, legater og institutioner 1 Hverken badeværelse eller adgang til badeværelse 1 Private andelsboligforeninger 0 Boliger i alt (enhedsniveau) 24 Privatpersoner, incl. I/S 2 Andre ejerforhold 0 Bygninger i alt (bygningsniveau) 3 44

/ SPOT V // egenskabsdata Etageboligbebyggelse Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration Bygning til hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v. 0 2 4 6 8 10 12 45

/ SPOT V // registrering Friareal Munkestræde Friareal Klosterplads 46

/ SPOT VI // beskrivelse Området Frederiksgade, der er den eneste direkte forbindelse mellem bymidte og havn, løber fra Klosterplads og ned til havnen, hvor den afsluttes med et lille torv. Gaden er anlagt i 1872 1877 i forbindelse med udvidelsen af havnene med Jessens Mole. Den første bygning i gaden er den gamle stationsbygning fra 1876, som var lokalstation for togdriften til Nyborg. Ved siden af har Kvægtorvet, en bygning opført i 1924, været samlingssted for gadens primære aktivitet kvæghandel. Kvæghandlen og den nærliggende skibsdrift medvirkede til at gaden fra dens tilblivelse har haft mange beværtninger, som stadig kendetegner gadebilledet. Friarealer Bag bebyggelsen mod syd er der flere mindre gårde, hvis primære funktion er i forlængelse af restaurationsanvendelsen. Standen af disse er under middel. Mod nord er der mange sammenhængende gårdrum, som alle anvendes til parkering. Gårdrummene er dårligt vedligeholdte med varieret belægninger. Bygninger Langs den sydlige side af Frederiksgade er der en randbebyggelse i 2-3 plan opført omkring år 1900. Langt de fleste bygninger har oprindelige baghuse. Generelt er bygningerne i middel stand og arkitektoniske homogene. Bygningerne er i stueplan fortrinsvist anvendt til restaurationsbrug, mens de øvrige etager er blandet bolig og erhverv. Mod nord finder vi den gamle lokalstation, Kvægtorvet og en række rederi- og havnebygninger. Ud over stationsbygningen og rederibygningen, som fremstår ny renoveret, er bygningsmassen i middel stand og med mange knobskydninger. 47

/ SPOT VI Jessens Mole 3 Cowi A/S Vedligeholdelsesmangler 1 God stand 4 Middel stand 12 6 Dårlig stand 10 Frederiksgade 9 7 Arkitektonisk anmærkning * 13* B * B * V Butiksområde Vinduer 17 15 11 5 1 Havnepladsen Friarealer Spot VI 1:1000 48

/ SPOT VI // egenskabsdata totalt Bygningsalder Ejerforhold Bevaringsværdige og fredede boliger 11 8 A/S, APS og andre selskaber 11 Bygninge Før 1960 Fra 1960 15 1 Den kommune hvor ejendommen er beliggende 0 Foreninger, legater og institutioner 3 Bygninge Bygninge 20 28 Privatpersoner, incl. I/S 3 Ingen 7 Før 1960 Efter 1960 A/S, APS og andre selskaber Den kommune hvor ejendommen er beliggende Foreninger, legater og institutioner Privatpersoner, incl. I/S Bygningen bevaringsværdig Bygningen fredet iht. bygningsfredningsloven Bygning medtaget i registrant, bevaringsplan mm. Ingen 49

/ SPOT VI // egenskabsdata for boliger Bevaringsværdige ejendomme (BBR/bygningsniveau) Bygningsalder (BBR/bygningsniveau) Ingen klassificering 8 Opført før 1960 8 Bygningen bevaringsværdig 0 Opført efter 1960 0 Som 1, men med tinglyste bevaringsbestemmelser jf. lovens 15 0 Bygninger i alt (bygningsniveau) 8 Som 6, men med tinglyst bevaringsdeklaration 0 Bygningen fredet iht. bygningsfredningsloven 0 Toiletter (BBR/enhedsniveau) Bygningen medtaget i registrant, bevaringsplan mm. 0 Vandskyllende toiletter i bolig- eller erhvervsenheden 46 Bygninger i alt (bygningsniveau) 8 Vandskyllende toilet udenfor enheden 0 Boliger i alt (enhedsniveau) 46 Ejerforhold (BBR/bygningsniveau) A/S, APS og andre selskaber 3 Badeværelser (BBR/enhedsniveau) Almen boligorganisation 0 Badeværelser i enheden 45 Den kommune hvor ejendommen er beliggende 0 Adgang til badeværelse 0 Foreninger, legater og institutioner 3 Hverken badeværelse eller adgang til badeværelse 1 Private andelsboligforeninger 0 Boliger i alt (enhedsniveau) 46 Privatpersoner, incl. I/S 2 Andre ejerforhold 0 Bygninger i alt (bygningsniveau) 8 50

/ SPOT VI // egenskabsdata Anvendelse Udhus Garage med plads til et eller to køretøjer Etageboligbebyggelse Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration Bygning til hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed Kollegium 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 51

/ SPOT VI // registrering Friareal Kvægtorvet Friareal Baggård 52

/ SAMMENFATNING Til trods for at Svendborg Kommune har prioritereret bygningsfornyelse inden for spotområde I til VI omfatter ansøgningen om reservation af midler til bygningsfornyelse omfatter hele Svendborg bymidte. Behovet for bygningsfornyelse er nedenfor dokumenteret ved data fra BBR i forhold til boliger. På grund af prioriteringen af spotområderne er der ikke foretaget en registrering af vedligeholdelsesmangler og frirum i den øvrige del af bymidten. Omfang af tomme boliger og erhvervsbygninger Der er ingen officielle data vedr. omfanget af tomme boliger og erhvervsbygninger, men det skønnes at under 5 % af boligerne i Svendborg bymidte er tomme. I forhold til erhvervsbygninger skønnes det tilsvarende, at der er mellem 10 til 15 % tomme erhvervsbygninger. Hvor de tomme boliger anslås at være jævnt fordelt er de tomme erhvervsbygninger koncentreret omkring forskellige områder. Generelt er der flere tomme erhvervsbygninger uden for gågader, men også i ydreområderne af gåderne og på torvet er der generelt flere tomme erhvervsbygninger. Det er dog ikke aktuelt at konvertere disse lejemål til boliger. Tilkendegivelse fra ejerne i området På nuværende tidspunkt foreligger der ingen konkrete aftaler om gennemførsel af bygningsfornyelse, men der er påbegyndt dialog med enkelte grundejere inden for spotområderne. Desuden er der i forbindelse med områdefornyelsen afholdt grundejermøde og der er etableret et permanent udvalg Område Forum hvor der er medlemmer fra byrådet, grundejere, borgere med flere. Læs mere på www.svendborg.dk/kommunen/ kommunen-i-udvikling/liv-i-min-omraadefornyelse. I løbet af sommeren og efteråret er der planlagt forskellige arrangementer i forbindelse med områdefornyelsen med henblik på inddragelse af borgere og grundejere. I det videre forløb er det tanken, at Svendborg Kommune vil tage direkte kontakt til de berørte grundejere for i fællesskab at udvikle relevante projekter. 53

Foto fra byvandring med arbejdsgruppen

/ SAMMENFATNING // egenskabsdata for Svendborg bymidte Bevaringsværdige ejendomme (BBR/bygningsniveau) Bygningsalder (BBR/bygningsniveau) Ingen klassificering 223 Opført før 1960 417 Bygningen bevaringsværdig 124 Opført efter 1960 35 Som 1, men med tinglyste bevaringsbestemmelser jf. lovens 15 4 Bygninger i alt (bygningsniveau) 452 Som 6, men med tinglyst bevaringsdeklaration 1 Bygningen fredet iht. bygningsfredningsloven 13 Toiletter (BBR/enhedsniveau) Bygningen medtaget i registrant, bevaringsplan mm. 87 Vandskyllende toiletter i bolig- eller erhvervsenheden 1.289 Bygninger i alt (bygningsniveau) 452 Vandskyllende toilet udenfor enheden 35 Boliger i alt (enhedsniveau) 1.324 Ejerforhold (BBR/bygningsniveau) A/S, APS og andre selskaber 92 Badeværelser (BBR/enhedsniveau) Almen boligorganisation 8 Badeværelser i enheden 1.267 Den kommune hvor ejendommen er beliggende 5 Adgang til badeværelse 29 Foreninger, legater og institutioner 41 Hverken badeværelse eller adgang til badeværelse 28 Private andelsboligforeninger 3 Boliger i alt (enhedsniveau) 1.324 Privatpersoner, incl. I/S 298 Andre ejerforhold 5 Bygninger i alt (bygningsniveau) 452 55

Foto fra Havnegade