CRI(97)36 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 2: SPECIALORGANER TIL BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG INTOLERANCE VEDTAGET D. 13 JUNI 1997 Strasbourg, 1997
Secretariat of ECRI Directorate General of Human Rights and Legal Affairs Council of Europe F - 67075 STRASBOURG Cedex Tel.: +33 (0) 3 88 41 29 64 Fax: +33 (0) 3 88 41 39 87 E-mail: combat.racism@coe.int Besøg vores hjemmeside: www.coe.int/ecri
Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI): som henviser til den erklæring, der blev vedtaget af stats- og regeringscheferne fra Europarådets medlemsstater på deres topmøde i Wien den 8.-9. oktober 1993; som henviser til, at handlingsplanen om bekæmpelse af racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance, der indgår som en del af denne erklæring, opfordrede Ministerkomiteen til at oprette Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance med mandat til blandt andet at formulere nogle generelle henstillinger til medlemsstaterne; som tager hensyn til De Forenede Nationers Generalforsamlings resolution nr. 48/134 af 20. december 1993 om nationale institutioner til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder; som ligeledes tager hensyn til de grundlæggende principper, der blev fastlagt på det første internationale møde i Nationale Institutioner til Fremme og Beskyttelse af Menneskerettigheder i Paris den 7.-9. oktober 1991 (kendt som Parisprincipperne ); som henviser til de forskellige resolutioner, der blev vedtaget på det første og andet europæiske møde i Nationale Institutioner til Fremme og Beskyttelse af Menneskerettigheder i hhv. Strasbourg den 7.-9. november 1994 og København den 20.-22. januar 1997; som tager hensyn til Ministerkomiteens henstilling nr. R (85) 13 om ombudsmandsinstitutionen; Som ligeledes tager hensyn til det af Styringskomiteen for Menneskerettigheder (CDDH) udførte arbejde i forbindelse med oprettelsen af uafhængige, nationale menneskerettighedsinstitutioner; som understreger, at bekæmpelse af racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance er et led i bestræbelserne på at beskytte og fremme grundlæggende menneskerettigheder; som henviser til ECRI s forslag om at styrke bestemmelsen om forbud mod diskrimination (artikel 14) i den europæiske menneskerettighedskonvention; som er fast overbevist om, at alle skal beskyttes mod diskrimination på grund af race, hudfarve, sprog, religion eller national eller etnisk oprindelse eller mod diskrimination, der indirekte måtte stamme fra lovens håndhævelse på disse områder; som er overbevist om nødvendigheden af at give førsteprioritet til initiativer, der sigter mod en fuldstændig gennemførelse af lovgivning og politiske tiltag, hvis formål er at bekæmpe racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance; som henviser til, at en effektiv strategi mod racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance i vid udstrækning er baseret på, at befolkningen får større indsigt, mere viden og flere oplysninger, samt på bestræbelser på at beskytte og fremme de menneskers rettigheder, der tilhører mindretalsgrupper; som er overbevist om, at specialorganer til bekæmpelse af racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance på nationalt plan på mange måder kan bidrage konkret til at styrke virkningen af den lange række foranstaltninger, der træffes på dette område, og til at give råd og oplysninger til nationale myndigheder; som med glæde konstaterer, at sådanne specialorganer allerede er oprettet og fungerer i flere medlemsstater; 3
som erkender, at den form, sådanne organer måtte antage, kan variere efter medlemsstaternes interne forhold og kan udgøre en del af et organ med en bredere målsætning på menneskerettighedsområdet generelt; som ligeledes erkender et behov for, at regeringerne selv udleverer oplysninger til og kan kontaktes af specialorganer og har mulighed for at rådføre sig med dem om forhold, der er afgørende for deres arbejdsopgaver; henstiller til medlemsstaternes regeringer: 1. at overveje nøje, om det er muligt at oprette et specialorgan til bekæmpelse af racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance på nationalt plan, såfremt et sådant organ ikke findes i forvejen; 2. og ved undersøgelsen af dette spørgsmål at bruge de i tillægget til denne henstilling anførte grundlæggende principper som retningslinjer og som inspirationskilde og fremlægge en række valgmuligheder til drøftelse på nationalt plan. 4
Tillæg til ECRI s generelle henstilling nr. 2 Grundlæggende principper vedrørende specialorganer til bekæmpelse af racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance på nationalt plan Kapitel A: Lovgrundlaget for oprettelsen af specialorganer Princip 1 Kommissorium 1. Specialorganerne bør have et kommissorium, der er anført i forfatningen eller anden lovtekst. 2. Specialorganernes kommissorium bør indeholde bestemmelser om deres sammensætning, kompetenceområde, lovhjemmel, ansvar og økonomi. Kapitel B: Forskellige former for specialorganer Princip 2 1. I overensstemmelse med de juridiske og forvaltningsmæssige traditioner i de lande, hvor der findes specialorganer, kan organerne antage forskellige former: 2. Den rolle og de opgaver, der er fastsat i ovennævnte principper, bør varetages af organer så som nationale kommissioner for racelighed, ombudsmænd mod etnisk diskrimination, centre/kontorer til bekæmpelse af racisme og fremme af lige muligheder eller andre former for organer, herunder organer med en bredere målsætning på menneskerettighedsområdet generelt. Kapitel C: Specialorganernes opgaver og ansvar Princip 3 Under hensyntagen til nationale forhold og national ret og praksis bør specialorganerne varetage så mange af nedenstående opgaver og ansvarsområder som muligt: a. arbejde for afskaffelse af de i præamblen anførte former for diskrimination og fremme lige muligheder og gode relationer mellem personer, der tilhører alle samfundsgrupper; b. overvåge lovgivningens og administrative bestemmelsers indhold og virkning i henseende til deres relevans for målet om at bekæmpe racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance og, om nødvendigt, fremsætte forslag om eventuelle ændringer af lovgivningen; 5
c. rådgive de lovgivende og udøvende myndigheder med henblik på at forbedre bestemmelser og praksis på de relevante områder; d. yde hjælp og bistand til ofre, herunder retshjælp, for at sikre deres rettigheder ved institutioner og domstole; e. have mulighed for, under iagttagelse af det pågældende lands lovgrundlag, at gå til domstolene eller eventuelt andre retsinstanser, når og hvis dette er nødvendigt; f. modtage og behandle klager og begæringer vedrørende konkrete sager og forsøge at få sagerne afgjort enten ved frivilligt forlig eller, inden for de af loven fastsatte rammer, ved bindende og eksigible afgørelser; g. have tilstrækkelig kompetence til at indhente beviser og oplysninger ved varetagelsen af de under f. ovenfor anførte opgaver; h. give oplysninger og råd til relevante organer og institutioner, herunder statslige organer og institutioner; i. fremsætte råd om normer for antidiskriminerende praksis på bestemte områder, som enten kan have retskraft eller kan anvendes på et frivillig grundlag; j. fremme og bidrage til uddannelse af personer eller grupper under iagttagelse af den primære uddannelsesrolle, der varetages af de pågældende faglige organisationer; k. skabe øget bevidsthed i befolkningen om diskriminationsforhold og udarbejde og offentliggøre relevant oplysnings- og dokumentationsmateriale; l. støtte og fremme organisationer med samme målsætning som specialorganet; m. tage hensyn til og videreformidle sådanne organisationers klagepunkter. Kapitel D: Specialorganernes administration og funktion Sammensætning Princip 4 Sammensætningen af specialorganer i form af kommissioner og lignende bør afspejle hele samfundet og dets mangfoldighed. Uafhængighed og ansvar Princip 5 1. Specialorganerne bør bevilges tilstrækkelige økonomiske midler til at kunne varetage deres opgaver og ansvar effektivt, og bevillingen bør ske med parlamentets godkendelse hvert år. 6
2. Specialorganerne bør arbejde uden indblanding fra statens side og med alle nødvendige garantier for deres uafhængighed, herunder frihed til at ansætte deres egne medarbejdere, til at forvalte deres ressourcer, som de ønsker, og til at udtrykke deres synspunkter offentligt. 3. Specialorganerne bør uafhængigt aflægge beretning om deres virke på grundlag af klare og om muligt målbare målsætninger, der kan debatteres i parlamentet. 4. Specialorganernes kommissorium bør indeholde klare bestemmelser om deres medlemmers udnævnelse samt passende sikkerhedsforanstaltninger mod vilkårlig opsigelse eller vilkårlig beslutning om ikke at forlænge en funktionsperiode, hvor forlængelse ellers er gængs praksis. Kontakt med mindretalsgrupper Princip 6 1. Specialorganerne bør nemt kunne kontaktes af de mennesker, hvis rettigheder de skal beskytte. 2. Specialorganerne bør eventuelt overveje at oprette lokale kontorer med henblik på dels at gøre det lettere at komme i kontakt med dem, dels at øge virkningen af deres uddannelses- og undervisningsinitiativer. Kapitel E: Specialorganernes arbejdsmåde Princip 7 1. Specialorganerne bør arbejde på en måde, der sikrer den størst mulige kvalitet af deres forskning og rådgivning og dermed deres troværdighed, både over for nationale myndigheder og de grupper, hvis rettigheder de forsøger at bevare og forbedre. 2. Ved oprettelsen af specialorganer bør medlemsstaterne sikre, at de har passende adgang til regeringer, modtager tilstrækkelige oplysninger fra regeringen til at kunne varetage deres arbejdsopgaver og i fuldt omfang bliver hørt i sager, der vedrører dem. 3. Specialorganerne bør sikre, at deres arbejde er fuldstændig uafhængigt af politiske interesser. 7