Tænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen

Relaterede dokumenter
Tænk arbejdsmiljø. Træsektionen. allerede i udbudsfasen

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri

Vejledning til entreprenører. om forholdet til bygherrer og rådgivere

Bygherre udpeger arbejdsmiljøkoordinator. Særlig arbejdsmiljøuddannelse, B/A. Projektfasen = P-koordinator. Byggefasen = B-koordinator

Bekendtgørelse nr Bygherrens pligter

Temadag om bygherreansvaret. Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013

Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Nye regler på bygge- anlæg, pr. 1. januar 2009

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen

2.12 Bilag 12 Bygherre s Audit-tjekliste til PSS og andre bygherrepligter

Arbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013

Bekendtgørelse om bygherrens pligter

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1)

Plan for sikkerhed og sundhed

Bekendtgørelse om bygherrens pligter 1)

Dette checkskema vedr. projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af:

Bekendtgørelse om bygherrens pligter 1)

Bilag 3 Om at afgive påbud

Vejledning til Plan for sikkerhed og sundhed (PSS)

Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER

BYGHERREnS PLIGTER. Fakta om

Arbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer

INSTRUKTION: ARBEJDSMILJØ I PROJEKTERINGSFASERNE

Når asfalt og sikkerhed går hånd i hånd. Ole Christian Nielsen, Sweco Louise Borchersen Brøndum, Lejre Kommune Niels Kirstein, Colas

Arbejdsmiljø Ydelsesspecifikation

Indholdsfortegnelse SIDE 01 SIDE 03 SIDE 04 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 07 SIDE 09 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 21 SIDE 23

Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen

Ydelsesbeskrivelse. Arbejdsmiljøkoordinering

Foreløbig plan for sikkerhed og sundhed

Temamøde 9. december Arbejdsmiljø. Anbefalinger om bygherrens ansvar for koordinering af arbejdsmiljøet

Projekterende/rådgiverens pligter

Signe Mehlsen, Byggeriets Arbejdsmiljøbus BYGHERRENETVÆRK OM ARBEJDSMILJØ: ARBEJDSMILJØKOORDINERING UNDER PROJEKTERINGSFASEN

Erfaringer fra konsulentopgaver om bygherreansvar

Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv.

1.3.3 Bilag A Tjekliste projekteringsfasen - risici

Arbejdsmiljø i projekteringsfasen

»Arbejdsmiljøkoordinering Mål og indsatser. Q1,2013 ver. 2

»Arbejdsmiljøkoordinering - Bygherre. Q1,2013 ver. 2

Arbejdsmiljø Ydelsesspecifikation for byggeledelse

Interessegruppe for koordinatorer

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009

Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon

Møde om projekterendes og rådgiveres pligter

Vejledning til Plan for sikkerhed og sundhed (PSS)

Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter

ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME

Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen

Finn Gamél Christensen Arbejdstilsynet Kontor for VidenGrundlag Akademiingeniør, HD. 23. juni

THORUP PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED. Ringkøbing-Skjern Kommune, RKSK Ejendomme. Tagrenovering, funktionærbyging, Kirkegade 3, Tarm

Projekteringsfasen. 0.2 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen

Pligtsubjekter og fokus på den enkeltes ansvar

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

1.3 Bilag A Tjekliste projekteringsfasen

Årsmøde Workshop om arbejdsmiljø. Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon

THORUP PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED. Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole, om- og tilbygning elevværelser mv. 2013

Peter Orby Byggeriets Arbejdsmiljøbus ERFARINGER MED PROJEKTERENDES OG RÅDGIVERES PLIGTER

Ester Jensen Helle Andersen

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen NIRAS, 2017

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader

Asbest - hvem gør hvad? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering

GENERALFORSAMLING 10 Valg af repræsentanter til Træsektionens generalforsamling 11 Generalforsamling

Vejledning om arbejdsmiljø i byggeprocessen

M52. Renovering af betonbelægningen ved Holsted PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Hvordan indarbejdes arbejdsmiljø i. Ib Stejlborg. Arbejdsmiljøkoordinator P & B hos Strunge Jensen A/S. Startede i byggebranchen i 1971.

PSS. Til- og ombygning. Fase 0 F-3 Intensiv & Respirationscenter Vest ( Byg F G H ) Plan for Sikkerhed og Sundhed. Århus Universitetshospital Skejby

Bygge- og anlægsaktioner

Vejarbejde - beskyttelsesniveauer

Knæk Ulykkes kurven - allerede når du planlægger byggeriet!

Side 1 af 8 Oprettet den Rev. dato ARBEJDSMILJØHÅNDBOG

NCC Construction Danmark A/S Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) i udførelsesfasen.

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER

Vedtægter for Træsektionen

GENMARKERING AF KØREBANE- AFMÆRKNING

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbrev indeholder resume af 3 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i januar 2017.

Indførelse og brug af rutiner for AMK-P og AMK-B SUSUP

Arbejdsmiljørepræsentant i Region Syddanmark - Forventninger og opgaver for lederrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøgrupperne.

Resume af idemøderne med byggeriets parter den 4. og 14. april 2008

Bedre plejeboliger. - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Jesper Nielsen, Gunnar Fuglsang, Peter Orby, Evald Zacho Byggeriets Arbejdsmiljøbus ERFARINGER MED PROJEKTERENDES OG RÅDGIVERES PLIGTER

SES.DK. Bygherrers samarbejde med brugere, projekterende og entreprenører Jan Q. Rasmussen (Bygningsstyrelsen/Bygherreforeningen)

Arbejdsmiljøregler for bygherrerådgivere

Signe Mehlsen, Byggeriets Arbejdsmiljøbus BYGHERRENETVÆRK OM ARBEJDSMILJØ RAMMESÆTNING AF ARBEJDSMILJØKOORDINERING

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE

Arbejdsmiljø Ydelsesspecifikation for arbejdsmiljøkoordinator (P)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

INTRODUKTION TIL AB 92

At-VEJLEDNING. Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde GRØNLAND. September 2006

Når kommunen eller regionen konkurrenceudsætter opgaver, er der krav i lovgivningen til beskrivelsen af arbejdsmiljøforhold i udbudsmaterialet:

PSS. Plan for sikkerhed og sundhed. Opsætning af ny N-5 og N-16 i Narsaq. Bilag 1

Påbud og bøder efter arbejdsmiljøloven. hvornår er det medarbejderens eget ansvar og hvornår ledelsens?

Transkript:

Foto: Brian Berg Tænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen

Foto: Alex Tran 2

Tænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen Et godt tilbud bygger på et godt udbud. Når en entreprenør skal give et godt tilbud til en bygherre, er det vigtigt, at udbudsmaterialet er i orden. Men det handler ikke kun om, at der skal være styr på selve byggeprojektet. Det er også vigtigt at vide, hvilke arbejdsmiljømæssige udfordringer byggeprocessen byder på, og hvem der har ansvaret for hvad. Er tidsplanen udarbejdet med behørig hensyntagen til, at det skal være muligt at bygge sikkert og godt, er der plads, er der brug for tekniske hjælpemidler og skal der tages hensyn til kemiske stoffer? Et godt tilbud bygger på et klart og gennemskueligt udbud, og et godt tilbud er til gavn for både bygherren, rådgiveren og entreprenøren. Denne vejledning er suppleret med en spørgeguide brug den til at få overblik over, om du har husket at tænke arbejdsmiljø. Træsektionen under Dansk Byggeri 3

Foto: Jens Hemmel Vanens magt fra X-large til medium eller small Gamle vaner kan være svære at slippe af med. En af dem handler om valg af pladestørrelser, som har ligget fast i årtier og der har været tale om store størrelser. Men der er sket meget og nu findes fx både gipsplader og krydsfiner i mindre mål. Husk det i projektet og nede hos tømmerhandlen, når materialerne bestilles Tænk arbejdsmiljø! Alle har ansvar og pligter Der er i virkeligheden klare regler for, hvem der har ansvaret for hvad i forbindelse med byggeri. Men man skelner mellem små, mellemstore og store byggepladser, og derfor er det vigtigt, at man har gjort sig klart, hvilken kategori den aktuelle byggesag hører til. Når arbejdsmiljøet er tænkt ind allerede i udbudsfasen, sikrer man, at alle der byder på sagen, også har alle udgifter til at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø med i prisen. Og det sikrer, at den entreprenør der skal udføre arbejdet, har tid til at planlægge, så arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. For det er altid arbejdsgiverens ansvar, at de ansatte kan udføre arbejdet, så det overholder Arbejdsmiljøloven dvs. har de nødvendige hjælpemidler til rådighed uanset om det drejer sig om fx åndedrætsværn eller en vinduesløfter. Rådgiveren har altid rådgiveransvaret og har en håndværker påtaget sig at stå for en byggesag, hvor der ikke foreligger et projekt fra en rådgiver, er det håndværkeren, der er rådgiveren og dermed ham der har rådgiveransvaret. Det er også rådgiverens ansvar, at det projekterede er bygbart. Det gælder naturligvis gene- 4

Foto: Martin Riget Nielsen relt, men har også en væsentlig betydning rent sikkerhedsmæssigt, da der ikke må opstå farlige situationer på grund af ugennemtænkte løsninger. Med andre ord det skal kunne bygges så Arbejdsmiljøloven bliver overholdt. Og bygherren har altid det juridiske ansvar og kan på intet tidspunkt fraskrive det, men kan og i store sager skal uddelegere ansvaret for opgaverne til en arbejdsmiljøkoordinator. Fx er det bygherrens ansvar, at der i forbindelse med nedrivnings- og renoveringsarbejder bliver foretaget en miljøscreening for farlige stoffer. 5

Den lille eller mellemstore byggeplads med én eller flere arbejdsgivere og op til ti personer beskæftiget samtidigt på pladsen. I helt små sager med en enkelt entreprenør er koordineringen begrænset til koordinering af egne arbejder. Men så snart der kommer yderligere en entreprenør på pladsen, er der behov for koordinering fagene i mellem og dermed for en koordinator. I praksis og ikke mindst når bygherren er lægmand vil det ofte være håndværkerne på stedet, der selv sørger for at koordinere arbejdet og herunder også sikrer, at arbejdet kan udføres fornuftigt og forsvarligt. Men det er egentlig bygherrens ansvar, og koordineringsarbejdet kan med fordel helt fra start være overladt til en af de entreprenører, der arbejder på pladsen. På mindre byggepladser er der normalt ikke krav om, at der er udarbejdet en Plan for Sikkerhed og Sundhed en PSS. Men krav til et sundt og sikkert arbejdsmiljø skal naturligvis overholdes alligevel. Og vær opmærksom på, at hvis der på en mindre byggeplads skal udføres særligt farligt arbejde det kan fx være, der skal fjernes asbest, eller der monteres træelementer - skal der udarbejdes en PSS for den del af arbejdet, der vedrører den særlige fare. Det er i givet fald bygherren, der har ansvaret for, at PSS en bliver udarbejdet eventuelt ved at udpege en arbejdsmiljøkoordinator til at stå for det. Krav til koordinator Når bygherre skal udpege en koordinator, er der forskel på, hvilke kvalifikationer koordinatoren skal have. Byggepladsens størrelse Antal beskæftigede Koordinators kvalifikationer Små pladser 1-4 Sagkyndig viden om bygge- og anlægsområdet, herunder kendskab til byggeriets aktører Mellemstore pladser 5-10 Som ved små pladser, men desuden have den fornødne viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål for bygge- og anlægsområdet Store pladser 11 eller flere Som ved små og mellemstore pladser, men desuden have praktisk erfaring i ledelse af et bygge- og anlægsarbejde, og have gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer 6

Hvornår skal der være udpeget en koordinator - hvilke krav er der til koordinatoren - og hvornår skal der være en plan for sikkerhed og sundhed? Krav til: Koordinatorens kvalifikationer Krav til koor. Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) Krav om PSS Er der mere end én arbejdsgiver? Nej Arbejdsgiveren har ansvaret og opgaverne Ja Er der mere end 10 personer? Ja Nej Særligt farligt arbejde jf. bilag 1 Ja 5-10 personer? Nej Nej Ja Ingen krav om PSS Krav om PSS ved bilag 1 arb. Krav om PSS Krav til koor. jf. 5 stk. 3 Krav til koor. jf. 5 stk. 2 Krav til koor. jf. 5 stk. 1 Oversigten relaterer til bekendtgørelse om bygherres pligter. Den store byggeplads hvor der vil være mindst to arbejdsgivere samtidigt på byggepladsen og flere end 10 ansatte. Alle ansatte på pladsen tæller med - fx også arbejdsgiver og fagtilsyn. På store byggepladser er det et krav, at der er udarbejdet en plan for sikkerhed og sundhed en PSS uanset om der er farligt arbejde eller ej. En af de pligter, bygherren har i forbindelse med større sager, er at udpege en arbejdsmiljøkoordinator. Arbejdsmiljøkoordinatoren skal udpeges så snart projekteringen starter, og der skal være en koordinator i projekteringsfasen arbejdsmiljøkoordinator P og en koordinator i udførelsesfasen arbejdsmiljøkoordinator B. Det kan være samme person i begge faser. Arbejdsmiljøkoordinatoren er den person bygherren har udpeget til at varetage de opgaver, der skal til for at sikre, at bygherrens ansvar og pligter bliver opfyldt. Koordinatoren kan komme fra bygherrens egen organisation, fra rådgiveren, hovedentreprenøren eller en anden entreprenør. Det skal klart fremgå i Plan for Sikkerhed og Sundhed PSS en hvem der er arbejdsmiljøkoordinator både i projekterings- og udførelsesfasen. I udbudsmaterialet skal det fremgå, hvilke ydelser entreprenøren skal bidrage med, og hvornår de skal være til rådighed for arbejdsmiljøkoordinatoren/bygherren. 7

Særligt farligt arbejde 1. Arbejde, der indebærer særlig alvorlig risiko for at blive begravet, at synke ned eller at styrte ned på grund af aktiviteternes eller de anvendte arbejdsprocessers art eller på grund af arbejdspladsens eller bygværkers omgivelser 2. Arbejde, som udsætter arbejdstagerne for kemiske eller biologiske stoffer og materialer, som enten udgør en særlig fare for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed eller indebærer lovkrav om sundhedskontrol 4. Arbejde i nærheden af højspændingsledninger 10. Montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer Se den samlede liste over særligt farligt arbejde i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013, bilag 1 på www.traesektionen.dk under Tænk arbejdsmiljø. Plan for Sikkerhed og Sundhed PSS skal indeholde: n Byggepladsens organisation (organisationsplan) n Byggepladstegning n Tidsplaner n Beskrivelse af eksisterende forhold og risici som følge af projektets udformning n Beskrivelse af byggepladsens færdsels- og andre fællesområder, herunder forhold vedr. orden og ryddelighed, inklusive snerydning, grusning og affaldshåndtering n Afgrænsning af områder med særlige risici, samt angive specifikke foranstaltninger vedrørende evt. særligt farligt arbejde n Procedurer for kontrol med sikkerhedsforanstaltninger n Beredskabs- og evakueringsplaner Find link til Branchevejledning om byggepladsens plan for sikkerhed og sundhed på www.traesektionen.dk under Tænk arbejdsmiljø. 8

Foto: Ricky John Molloy 9

Spørgemøde spørgeguide Når der er tænkt på arbejdsmiljøet allerede i udbudsfasen, undgår man, at der senere hen i projektet opstår problemer, der kan komme til at koste både liv, penge og tid. Uanset om du er bygherre, rådgiver eller entreprenør, skal du gå udbudsmaterialet grundigt igennem, for at få afdækket de arbejdsmiljømæssige udfordringer og forudsætninger der er i projektet. Husk, at det fx skal fremgå af udbudsmaterialet, om der er særlig farligt arbejde, der skal tages højde for, dvs. om der er såkaldt Bilag 1 arbejde. Brug spørgeguiden som tjekliste til at få et samlet overblik ud fra hvad der står i Fællesbetingelserne Særlige betingelser Planen for Sikkerhed og Sundhed (PSS) Mangler der noget, er spørgemødet som skal holdes i god tid inden tilbudsfristen en god mulighed for at få afdækket eventuelle uklarheder, så rettelser og tilføjelser kan nå at komme med i det samlede udbudsmateriale. Det er ikke en skam at spørge men tit en skam, at man ikke fik spurgt! Undgå at stå med problemet i udførelsen, hvor det kan blive dyrt for alle. Find Træsektionens spørgeguide på www.traesektionen.dk Her finder du også eksempler og forslag til, hvordan du tilpasser spørgerguiden til din konkrete sag. 10 Foto: Ricky John Molloy

På www.traesektionen.dk vælg TÆNK ARBEJDSMILJØ under Find det hurtigt Vejledningen Tænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen Spørgeguiden Film Link til APV, PSS, vinterforanstaltninger mv. Link til den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer Bekendtgørelse om bygherrens pligter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 Bygherrens ansvar - hvem, hvor, hvornår At-vejledning 25.2 - Oktober 2014 Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 110 af 5. februar 2013 om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø Vejledning til entreprenører om forholdet til bygherre og rådgiver Dansk Byggeri marts 2014 11

Træsektionen Træsektionen under Dansk Byggeri er med sine godt 2.500 medlemsvirksomheder den største sektion under Dansk Byggeri, og er desuden en af de mere aktive sektioner med egne underudvalg for teknik, uddannelse, overenskomst og miljø/arbejdsmiljø. Sektionen har regionsudvalg i hele landet, og kan derfor gennemføre lokale aktiviteter forbeholdt Træsektionens medlemmer. Træsektionens formål er, at: samle virksomheder der arbejder indenfor træområdet dvs. tømrer- og bygningssnedkervirksomheder, men også glarmester-, facade-, fuge- og tækkevirksomheder mv. med naturlig eller traditionel tilknytning til faget varetage virksomhedernes interesser i forhold til træfagets specielle forhold fx overenskomster og arbejdsmiljø fremme det kollegiale sammenhold værne om medlemmernes økonomiske, faglige og organisationsmæssige interesser Udgivet af Træsektionen under Dansk Byggeri, marts 2016 www.traesektionen.dk Design: MONTAGEbureauet 03-2016 varetage virksomhedernes interesse inden for uddannelse, efteruddannelse og faglig/teknisk udvikling