NYT FRA NYHEDSBREV 11. juni 2010 Til forældrenævn, forældrebestyrelser og forældreråd Økonomiforhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) om kommunernes økonomi er endelig kommet i gang. Efter en forsinkelse, som skyldes kommunernes overskridelse af budgetterne for 2009 med næsten 5 mia. kr., inviterede Finansministeren Kommunernes Landsforening til de første forhandlinger torsdag d. 3. juni. På trods af finansministerens trusler om ikke at ville forhandle om kommunernes økonomi med henvisning til, at aftaler alligevel ikke overholdes, så er der nu kommet gang i forhandlingerne. Selvom kravet om en kommunal besparelse på 4 mia. frem til 2013 i første omgang er taget af bordet, så er der stadig udsigt til endog meget stramme kommunale budgetter i de kommende år. Frokostordninger eller madordninger. Desværre har det ikke været muligt at afholde møder med KLs formand, næstformand og Børne-og kulturudvalgsformand inden forhandlingerne gik i gang. Som den næst bedste løsning har vi sendt en skriftlig henvendelse, om at vi er mange som holder øje med forhandlingerne og dermed med de kommunale budgetter og at det er en yderst kortsigtet løsning, hvis parterne vælger at lade børnene betale i form af mindre omsorg, ringere udvikling og dårligere trivsel. D. 4. juni vedtog folketinget regeringens forslag om ændring af lovgivningen om frokostordning populært kaldet madordning. Som det næppe har forbigået nogens opmærksomhed, så har debatten om de obligatoriske og til tider yderst ringe madordninger været temmelig ophedet. Faktisk gik bølgerne så højt, at regeringen har vaklet op til flere gange i forhold til madordningen. Foreløbig er det resulteret i fremsættelse og vedtagelse af L212 (se vedhæftede forslag som fremsat samt vedhæftede forslag som vedtaget). Vedtagelsen betyder at: *Kommunerne har pligt til at tilbyde en sundt frokostmåltid i daginstitutioner på alle hverdage. *MEN forældrebestyrelsen kan fravælge madordningen. Forældrebestyrelsen skal minimum have mulighed for at fravælge ordningen hvert andet år og højeste én gang om året. Ordningen skal ophøre ½ år efter, at kommunalbestyrelsen har fået besked om forældrebestyrelsens fravalg. I selvejende institutioner med en tostrenget forældrebestyrelse er det bestyrelsen med forældreflertal, som træffer beslutningen. I en områdeinstitution, som består af flere enheder, kan det være et flertal af forældrene i den enkelte enhed, som træffer beslutningen. I en såkaldt almindelige kommunal institution træffes beslutningen af forældrebestyrelsen. *Forældrebestyrelsen er ansvarlig for, at give kommunalbestyrelsen besked om evt. fravalg. *Forældrene skal betale madordningen 100% - hvorimod madordningen under den gældende lovgivning er en integreret del af institutionens budget og forældrene betaler en procentdel svarende til maksimalt 30%.
*Forældrebetalingen nedsættes atter til max. 25% af institutionens driftsomkostninger. *Kommunalbestyrelsen har stadig mulighed for, at tilbyde madordning som en integreret del af dagtilbuddet (som der fx er udbredt tradition for på vuggestueområdet og som nogle enkelte kommuner har valgt at tilbyde til alle daginstitutioner). I så fald indgår madordningen i daginstitutionens budget og forældrebetalingen vil max. være 25% af driftsomkostningerne. *Kommunerne har mulighed for at beslutte, at en enkelt daginstitution eller en enkelt enhed af sociale eller sundhedsmæssige årsager skal have madordning. I det tilfælde kan forældrebestyrelsen ikke fravælge ordningen. Det fremgår ikke tydeligt af den vedtagne lov eller de tilhørende bemærkninger, hvorvidt forældrene i dette tilfælde er forpligtet til at betale 100% af omkostningen til madordningen. *Der gælder almindelige regler for økonomisk og social friplads samt søskendetilskud. *Loven træder i kraft 1. januar 2011, men allerede fra 15. juni 2010 skal forældrebestyrelserne have mulighed for at fravælge ordningen. *Dagplejen er ikke omfattet af lovændringen. Som det forhåbentlig heller ikke er forbigået jeres opmærksomhed, så fandt vi principielt det oprindelige tiltag om sund kost til alle børn yderst positivt og fremadrettet. Overvægt og fedme blandt børn er et truende sundhedsmæssigt og socialt problem både for det enkelte barn og for samfundet. Samtidig er det en tikkende bombe under udgifterne til både behandling af livsstilsbetingede fysiologiske lidelser samt psykologiske problemer. Overvægt og fedme har tilmed en social slagside (Heitmann B.L, m.fl., Sundhedsstyrelsen, 1999), så en bedre sundhedsprofil og bedre madvaner ville derfor være et stærkt redskab til at bryde den sociale arv på dette område. Derfor er det da også netop den gruppe børn, der ville have fået den største gavn af en national madordning. En national madordning kunne være én af metoderne til bedre sundhed og madvaner; både som direkte følge af den sundere mad, men også fordi en fælles madordning styrker det sociale fællesskab. Med madglæde og nysgerrigheden i fokus vil børnene samles om bordet, og som det naturligste i verden komme til at smage på andre retter, end de måske får derhjemme. Samtidig ligger der en styrke i, at barnet ved siden af også er en del af dette fællesskab og netop ikke sidder i sin egen lille madpakkeverden. Det giver mod til at eksperimentere med smagen og mod til at prøve noget nyt. Det vil kunne skabe gode madvaner, der gør børnene kræsne på den gode måde. Fællesskabsfølelsen har således maden som katalysator, og det er en fællesskabsfølelse børnene kan tage med hjem til mor og far og derigennem facilitere bedre madvaner også i hjemmet. På den baggrund støttede vi varmt dette visionære projekt, men har igennem hele processen påpeget, at forslaget var behæftet med en række problemer omkring finansiering og kvalitetssikring. Vi havde gerne set, at madordningen var blevet finansieret ud fra det potentiale, beskrevet ovenfor: en sam-
fundsmæssig og fremadrettet investering i børnenes sundhed og gode kostvaner. Udgangspunktet var således en underfinansieret ordning, der ikke gav en fornuftig sammenhæng mellem pris og kvalitet. Derudover var der ikke taget tilstrækkelig højde for, at forældre til vuggestuebørn, som allerede havde en kostordning, mange steder skulle betale 30% frem for 25% af driftsomkostningerne, og således var med til at finansiere andre børns mad. Derudover savnede vi en indbygget kvalitetssikring, der sikrede, at den serverede mad ikke kun ernæringsfysiologisk var korrekt, men også gav børnene en god madoplevelse, der er en forudsætning for vedvarende gode madvaner. Det oprindelige forslag kunne således have været et stort skridt i forhold til forebyggelse af overvægt og livsstilssygdomme blandt børn og unge, ligesom det kunne have givet børnene gode madoplevelser i deres daginstitution og dermed have skabt et grundlag for bedre fremtidige kostvaner. Vi har selvfølgelig været opmærksomme på de mange praktiske problemer omkring indførelsen af frokostordningen, men havde dog gerne set, at et flertal i folketinget havde lyttet til kritikken og gjort den eksisterende ordning bedre, frem for at fjerne grundlaget for en national madordning endnu inden den var trådt i kraft. Flere steder oplever vi, at både børn, forældre og personale er glade for ordningerne, at måltidet bruges som et fælles pædagogisk tiltag og at børnene er åbne og nysgerrige over for nye og mere ukendte ting. Samme erfaring har vi fra vuggestueområdet, hvor det fælles måltid gennem en årrække har været til glæde og gavn for såvel børn, som forældre og ansatte. Flere af tiltagene i det vedtagne lovforslag finder vi yderst problematiske eksempelvis at forældrebestyrelsen tillægges kompetence til at tage beslutninger, som i den grad berører den enkelte families økonomi. Se vedhæftede høringssvar som fremhæver problematikker i det vedtagne forslag. Afbureaukratisering på daginstitutionsområdet. Der er travlhed i folketinget her just inden sommerferien. Endnu et lovforslag på daginstitutionsområdet er blevet vedtaget. Med vedtagelsen af L 176 ændres dagtilbudsloven således: Den pædagogiske læreplan skal fremover kun evalueres hver andet år frem for hvert år Børnemiljøvurderingen på dagtilbudsområdet skal fremover implementeres i den pædagogiske læreplan. Kun på fritidshjemsområdet bibeholdes den selvstændige børnemiljøvurdering Sprogvurderinger skal for fremtiden målrettes enkelte børn frem for at alle 3 årige sprogvurderes. Det spreder sig som ringe i vandet..i Roskilde har de, i Århus har de, i Kalundborg har de, i Høje Taastrup har de, i København er de på vej Områdeledelse, klyngeledelse, distriktsledelse eller hvad man nu vælger at kalde de nye daginstitutionsstrukturer breder sig med hast. Såvel de bagved liggende ønsker om iværksættelse af nye strukturer som evalueringerne af de allerede eksisterende ordninger beskæftiger sig ikke nævneværdigt med børnene, som set fra en forældresynsvinkel bør være daginstitutionsområdets absolutte omdrejningspunkt. Eneste undtagelse herfra er ønsket om, at nye ledelsesstrukturer skulle generere
mere tid til børnene. Men desværre er der intet der tyder på, at de hidtil eksisterende ændringer har givet mere tid til børnene. Et andet vigtigt argument i.f.b.m. indførelse af nye strukturer, er nedbringelse af administrationsbyrden. Men heller ikke i forhold til at nedbringe administrationen synes der at være skabt positive resultater. Endelig anvendes argumenter om øget pædagogisk sparring og dermed øget udvikling, men også de generelt øgede dokumentationskrav og dermed det øgede pres på lederne, har været en gennemgående årsag til strukturomlægningerne. Set fra en forældre- og børnesynsvinkel er der ikke mange fordele ved områdeledelse, som generelt synes at indføre et nyt bureaukratisk ledelsesniveau og som svækker forældrebestyrelsesarbejdet. I de kommuner hvor man påtænker at ændre eller allerede har ændret strukturen til områdeledelse, er det vores anbefaling: *At det pædagogiske arbejde fastlæggelse af principper for institutionens arbejde, udarbejdelse af pædagogiske læreplan forbliver i den enkelte institution/fysiske enhed. Hvis de pædagogiske principper og den pædagogiske læreplan udarbejdes på områdeniveau er der stor risiko for, at begge dele bliver meget overordnede og dermed næsten uanvendelige. Og bliver de pædagogiske principper og læreplaner ikke overordnede, men detaljerede, så er der risiko for, at diversiteten forsvinder, at forældres og personales ejerskab til institutionen forsvinder med deraf følgende personaleflugt og problemer med rekruttering til forældrebestyrelserne. *At man bevarer en del af det økonomiske ansvar og dermed budgetansvaret i den enkelte institution, sådan at den enkelte institution/fysiske enhed som minimum har råderet over de børnerelaterede konti. * At ansættelsesretten og dermed forældrebestyrelsens ret til indstilling og medvirken i forbindelse med ansættelse af personale forbliver i den enkelte institution/fysiske enhed. * Med andre ord, så er det vores anbefaling, at der oprettes forældrebestyrelser med kompetence som i dagtilbudsloven ved hver institution/fysisk enhed og at de ledelsesfunktioner som matcher forældrebestyrelsens kompetencer forbliver i den enkelte institution/fysiske enhed. Generelt er det vores anbefaling, at størstedelen af de administrative opgaver lægges tilbage i forvaltningerne. Det synes ikke fornuftigt, at en pædagogisk uddannet leder skal lave admi-
nistrativt arbejde, som kan laves af en kontormedarbejder i forvaltningen. Og endelig, så er det ingen naturlov, at de administrative opgaver er bundet til budgetansvaret. Vidensdeling og pædagogisk sparring kan lige så vel foregå i forpligtende fællesskaber (netværksledelse og netværk blandt bestyrelserne) som på områdeniveau også uden at der etableres fælles ledelse. Set fra en forældresynsvinkel er det vigtigt at forældreindflydelsen sikres. Med områdebestyrelser ser vi, at nærheden og forældreengagementet forsvinder. Når der ikke længere et tale om et samarbejde og en dialog med daginstitutionen, hvor ens barn fysisk befinder sig, men med en områdeledelse for en række daginstitutioner, så daler forældrenes interesse for at være med i bestyrelsesarbejdet. Derfor skal der fra vores side lyde en kraftig opfordring til forældrebestyrelser og forældrenævn om at sikre den fortsatte indflydelse i den enkelte institution. Frem for at indføre områdeledelse, er det vores anbefaling, at man i højere grad satser på forpligtende netværkssamarbejde, som bevarer ledelse og forældrebestyrelse ved den enkelte institution/fysiske enhed. Via et forpligtende netværkssamarbejde kan såvel ledelse som ansatte og forældrebestyrelse drage fordele af erfaringsudveksling, gensidig inspiration, pædagogisk sparring, fælles indkøb, fælles administration (hvis det da ikke ligger på kommunalt plan) og fælles arrangementer. Og endelig er det forpligtende netværkssamarbejde uproblematisk i forhold til de mange selvejende institutioner, som er juridisk selvstændige enheder og derfor ikke blot kan indgå i en fælles områdeledelse. Står I overfor strukturændringer og har brug for råd og vejledning, så kontakt os endelig. Med venlig hilsen Lotte Hansen Sekretariatsleder. FOLA. Forældrenes Landforening, Postboks 148, 4760 Vordingborg * www.fola.dk * tlf. 70205154