Indhold 7 Forord PER KRISTIAN MADSEN 8 Der er skide sjovt på Nationalmuseet fortid for begyndere METTE BORITZ OG MARIA KASTRUPSEN 20 Frihedsmuseet brænder! JESPER STUB JOHNSEN, ULRIK ABILD, RUNE HERNØ, HENRIK LUNDBAK OG KAREN BRYNJOLF PEDERSEN 32 Pigen og parasollen Japan i fotostudiet MARTIN PETERSEN, MARUISKA SOLOW OG VERA TANG 46 Teater, samlebånd og sæbekassebiler Fordisme-festival i Brede 2013 SIGNE LYKKE LITTRUP OG LARS K. CHRISTENSEN 58 De Dødes Dag på Nationalmuseet GITTE ENGHOLM OG MILLE GABRIEL 72 Nye kulturhistoriske udstillinger i Nuuk to nationalmuseer i samarbejde tværs over Atlanten DANIEL THORLEIFSEN, ANETTE HJELM PETERSEN, EVA LILJA JENSEN, JOHN NØRLEM SØRENSEN OG ANNE LISBETH SCHMIDT 88 Gammel Estrup Herregårdsmuseet istandsættelse og iscenesættelse RIKKE BJARNHOF, BRITTA ANDERSEN, SIGNE STEEN BOESKOV, POUL KLENZ LARSEN, ROBERT LARSEN OG ANNA-GRETHE RISCHEL 100 På vej mod et nyt magasin bedre bevaring og øget tilgængelighed for Nationalmuseets samlinger RIKKE BENGTHA RUHE, VIBE EDINGER, SØREN GREVE, CAROLINE POLKE HANSGAARD OG KAREN BRYNJOLF PEDERSEN 112 Frederik von Scholtens tegninger og akvareller fra Grækenland, 1824-29 JOHN LUND 128 Verdens ældste form for plastik Nationalmuseets samling af kinesiske lakarbejder fra Ming- og Qing-dynastierne JOAN HORNBY 144 Arkæologi i vandkanten redningsundersøgelser langs Dokan-søen i det nordøstlige Irak TIM B.B. SKULDBØL, HENRIK BRAHE, CARLO COLANTONI, METTE MARIE HALD, RASMUS B. NIELSEN, GUENEVER B. THAARUP OG JILL WEBER 158 Senistidens skove og sletter Brommekulturens landskaber i Allerød-perioden MORTEN FISCHER MORTENSEN, CHARLIE CHRISTENSEN, PETER STEEN HENRIKSEN OG PETER VANG PETERSEN 172 Fra arkivets skattekiste gamle prøver giver ny viden om jernalderbebyggelsen Sosteli i Norge CATHERINE JESSEN OG FRANS-ARNE STYLEGAR 186 Førkristne kultpladser ritualer og tro i yngre jernalder og vikingetid LARS JØRGENSEN, SOFIE LAURINE ALBRIS, JOSEFINE F. BICAN, KARIN MARGARITA FREI, ANNE BIRGITTE GOTFREDSEN, PETER STEEN HENRIKSEN, SANDIE HOLST OG CHARLOTTE PRIMEAU 200 Tændernes tale om Trelleborgs vikinger KARIN MARGARITA FREI, PETER PENTZ OG ANNE-CHRISTINE LARSEN 212 Nok en skat fra Østermarie med et tredje relikviekors og lidt til ANNE PEDERSEN, EVA SALOMONSEN OG FINN OLE NIELSEN 226 Nye dateringer af Lilleborg mønter fra middelalderborgen i Almindingen på Bornholm HELLE W. HORSNÆS, MICHAEL MÄRCHER OG MICHAEL THORSEN 238 Skt. Birgittes Kapel i Roskilde Domkirke gravplads i 1000 år HENRIETTE RENSBRO OG DAVID HØYER 252 Kirker til salg når kirker tages ud af brug ULLA KJÆR
Arkæologi i vandkanten redningsundersøgelser langs Dokan-søen i det nordøstlige Irak AF TIM B.B. SKULDBØL, HENRIK BRAHE, CARLO COLANTONI, METTE MARIE HALD, RASMUS B. NIELSEN, GUENEVER B. THAARUP OG JILL WEBER Efter mange års krige og uroligheder er det nu igen muligt for arkæologer at foretage udgravninger i det nordlige Irak, som er en del af det gamle Mesopotamien. Et dansk-hollandsk projekt er vendt tilbage til Rania-sletten, hvor danske arkæologer sidst gravede for over 50 år siden. Formålet er dels at vurdere bevaringstilstanden for de mange oldtidsbyer på sletten, dels at undersøge, hvorledes verdens første store byer opstod for omkring 6.000 år siden.
TYRKIET Aleppo Hasakah Mosul Bab-w-Kur IRAN Sulaymaniyah SYRIEN Tigris Eufrat Damaskus Bagdad IRAK Fig.1 Kort over Irak. Rania-sletten ligger ved foden af Zagros-bjergene, som i dag udgør Iraks østlige grænse. Detailkortet viser placeringen af væsentlige arkæologiske lokaliteter. Map of Iraq. The Rania Plain lies at the foot of the Zagros Mountains, which today form Iraq s eastern border. The detail map shows the placing of important archaeological sites. Tegning: Merete Rude 2014 Shemshara Warankah Basmusian Bab-w-Kur Rania-sletten 0 5 10 Km 146 NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2014
Ved foden af de vældige Zagros-bjerge, der markerer Iraks østlige grænse, ligger en række langstrakte og frugtbare dalsletter og højdedrag. I oldtiden lå dette område som grænsezone mellem de store bysamfund ved Tigrisfloden og rigerne ved Zagros-bjergene og på den anden side af disse. Det er på Rania-sletten, som er en af disse dalsletter, at et nyt dansk-hollandsk projekt arbejder på at redde Iraks kulturarv fra vandmasserne fra en opdæmmet sø, foruden på at undersøge, hvilken rolle grænsezoner spillede i udviklingen af de første storbyer i Mesopotamien. Projektet, som startede i 2012, er et samarbejde mellem forskere fra bl.a. Nationalmuseet, Københavns Universitet, Bitlis Eren Universitetet i Bitlis (Tyrkiet) og Det Nederlandske Institut for den Nære Orient i Leiden (Holland). Fig.2 Rania-sletten er en utroligt frugtbar dalslette, som i dag er delvist dækket af en moderne dæmningssø. Aflejringer fra søen har udjævnet konturerne på sletten, som oprindelig ikke var så plan som nu. The Rania Plain is an incredibly fertile valley plain which is today partly covered by a modern dam lake. Deposits from the lake have evened out the contours of the plain, which was originally not as level as it is now. Foto: Henrik Brahe 2013 Tilbage til Rania-sletten Rania-sletten er som det meste af det nordøstlige Irak arkæologisk nærmest et ukendt land (fig.1-2). Dette skyldes først og fremmest de mange års uroligheder i denne del af Irak, men også at dele af Rania-sletten i dag er oversvømmet som følge af moderne dæmningsarbejde. Tidligere udgravninger på Rania-sletten er bedst kendt fra de danske redningsudgravninger på byhøjen Shemshara i 1957, som blev udført af Harald Ingholt og Jørgen Læssøe. Udgravningerne gjaldt de forhistoriske lag, en serie af tidlige landsbyer fra det 6. årtusinde f.kr., samt et palads og dets arkiver med kileskritfttavler fra det 2. årtusinde f.kr., bl.a. med en korrespondance mellem den lokale fyrste Kuwari og assyrerkongen Shamsi- Adad 1. Det er de seneste års positive udvikling i de tre kurdiske provinser Erbil, ARKÆOLOGI I VANDKANTEN 147
Dohuk og Sulaimaniyah med selvstyre, økonomisk vækst og politisk sikkerhed, som har gjort, at vi i 2012 kunne genoptage de arkæologiske undersøgelser på Rania-sletten. Freden i det nordlige Irak gør, at irakerne også selv kan fokusere på landets rige kulturarv. De irakiske myndigheder er meget imødekommende over for udenlandske ekspeditioner, og lokalt har vi indgået en aftale med universitetet i Rania om besøg i felten for deres arkæologistuderende. Vi håber på denne måde at få etableret et samarbejde med de lokale arkæologiske kræfter i området og give dem mulighed for at få udvidet det internationale forskningsnetværk efter de mange års stilstand. Mens de oprindelige Shemshara-udgravninger udførtes med midler fra Carlsbergfondet og Statens Almindelige Videnskabsfond, understøttes vore nye udgravninger af bl.a. Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, Det Danske Institut i Damaskus og Københavns Universitet. De arkæologiske levn forsvinder i vandmasserne Kortvarige overfladeundersøgelser på Rania-sletten foretaget af irakiske arkæologer i 1950 erne vidner om, at sletten har en intens bebyggelseshistorie, der dækker tiden fra de tidligste agerbrugskulturer og frem til nyere tid. Fig.3 Ødelagt ovn observeret på byhøjen Waranka. Denne lokalitet ligger blot 400 meter vest for Bab-w-Kur, der anes i baggrunden, og ødelæggelserne er typiske for Rania-sletten. Destroyed kiln observed on the tell Waranka. This site is just 400 metres west of Bab-w-Kur, which can be made out in the background, and the destruction is typical of the Rania Plain. Foto: Henrik Brahe 2013 148 NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2014
Ved Dokan-dæmningens anlæggelse i slutningen af 1950 erne blev mange af disse lokaliteter oversvømmet og derved forseglet og bevaret for eftertiden. I det seneste årti er der dokumenteret store forandringer i dæmningssøens vandstand, som skyldes ikke blot variationen i nedbørsmængder og smeltevand fra bjergene, men også ændringer i brugen af dæmningen. Dette har skabt en katastrofal situation for de byhøje, der ligger på kanten af oversvømmelseszonen, og som derved udsættes for oversvømmelser hvert eneste år. De store forandringer i vandstanden har forårsaget omfattende ødelæggelser på flere vigtige byhøje, heriblandt byhøjene Bab w Kur, Shemshara og Basmusian. Mange kulturlag er skyllet bort og har skabt store strandagtige aflejringer af omrodede levn og genstande. Nogle steder kan man se blotlagte, fritstående krukker, ovne, grave, fæstningsmure og bygningskomplekser på byhøjenes skråninger (fig.3). Den efterfølgende nedbrydning af de blotlagte levn foregår særdeles hurtigt. Dette skyldes, at man i oldtiden hovedsagelig byggede med soltørrede og altså ubrændte lersten, og mure bygget på denne måde forfalder i løbet af kort tid, hvis ikke de beskyttes mod vind og vejr med et lag lerpuds. Når Dokan-søens bølger skyller hen over de Fig.4 Feltarbejde i Irak foregår til fods med tablets og håndholdte GPS er samt en drone. Med dronen fotograferes de blotlagte levn fra oven. Dermed kan vi dokumentere ødelæggelsernes omfang på de mest udsatte byhøje. Resultaterne bruges til at illustrere omfanget af ødelæggelserne, så der kan sættes ind med fremtidige redningsudgravninger. Fieldwork in Iraq is done on foot with tablets and hand-held GPS as well as a drone. The drone photographed the exposed remains from above. This way we can document the extent of the destruction at the most vulnerable tells. The results are used to illustrate the extent of the destruction so that future rescue excavations can be initiated. Foto: Tim Skuldbøl 2013 smuldrende mure og gulve, forsvinder dermed de sidste spor af vigtige kulturlag. Forandringerne i søens vandstand forstærker denne nedbrydningsproces for byhøjene på Rania-sletten. Det er disse forandringer, der nu risikerer at berøve os en hel regions kulturarv og dermed megen viden om Mesopotamiens historie. Et af projektets mål er derfor også at lokalisere, undersøge og risikovurdere arkæologiske lokaliteter på Rania-sletten, der er truet af Dokan-søens årlige oversvømmelser (fig.4). ARKÆOLOGI I VANDKANTEN 149
Arkæologi i vandkanten Det arkæologiske arbejde på Rania-sletten med en opdæmmet sø byder på spændende muligheder og komplicerede opgaver. For det første nødvendiggør de specielle forhold, at vi fastlægger på forhånd, hvordan vi går frem med det store antal byhøje, der er under risiko for at blive ødelagt. For det andet skal vi som udgangspunkt indstille os på, at vi ikke kan komme tilbage og fortsætte redningsundersøgelserne, hvor vi slap det foregående år, da undersøgelsesområdet kan være under vand eller være svært tilgængeligt. Dette var tilfældet i efteråret 2013, hvor undersøgelserne til tider måtte foretages fra en fiskerbåd. Dertil skal lægges de enorme aflejringer af mudder, som søen efterlader på sletten hvert år (fig.5), da de udjævner alle variationer i landskabet og efterlader det fejlagtige indtryk, at Rania-sletten er en meget flad og ensartet slette. Et voksende problem er derfor, at aflejringerne fra søen også dækker mange af de byhøje, som ligger lavt i landskabet, foruden alle andre spor af menneskelige aktiviteter, som ikke rager op i landskabet. Alle disse forhold har stor betydning for, hvordan det arkæologiske landskab på Rania-sletten skal fortolkes. Bab-w-Kur en truet byhøj Midt i Dokan-søens oversvømmelseszone ligger byhøjen Bab-w-Kur (fig.6). Navnet Bab-w-Kur betyder far og søn og dækker over, at stedet består af to byhøje, der ligger omtrent 400 meter fra hinanden. Bab (faderen), der måler otte meter i højden, er betydeligt større end Kur (sønnen), der hæver sig blot tre meter over den omkringliggende slette. Boringer ved foden af Bab tyder dog på, at der findes kulturlag mindst 1,5 meter under den omkringliggende slettes overflade, sådan som denne er skabt ved oversvømmelserne. Bab-w-Kur er en bemærkelsesværdig lokalitet. På hovedhøjen Bab har Dokan-søens vandmasser fjernet den løse overfladejord, så byhøjen står fuldstændig frit. Overalt på byhøjens overflade ses rester af 6.000 år gamle fæstningsmure, store monumentale bygninger, ovne, affaldsgruber samt forrådskrukker, der stadig står oprejst på de oprindelige gulve. Det var sådan, at vi i efteråret 2012 fandt Bab. Til trods for overraskelsen over pludselig at kunne afdække byhøjens dybeste hemmeligheder på rekordtid, så var det også tydeligt, at højen er voldsomt udsat for vandmassernes hærgen. Især den sydlige og østlige del er ramponeret af dæmningssøens vand. Bratte, afskallede og høje skrænter er resultatet af gentagne perioder med flod og ebbe. En anden vigtig observation er, at oversvømmelserne har forandret hovedhøjens form. Højen har ændret sig fra en regelmæssig og rund høj til en aflang høj med hale (fig.7). Dette skyldes utvivlsomt, at enorme mængder af kulturlag er omlejret fra sydsiden til nordsiden af byhøjen, som er den side, der vender bort fra Dokan-søen. På hovedhøjens nordside ligger hundredtusindvis af potteskår spredt ud over byhøjens overflade (fig.8). Skårene kommer fra de mange bygninger og keramikovne, som søen har smadret på højens sydside. Hovedparten af skårene og overfladelevnene kan dateres til det 4. årtusinde f.kr., den såkaldte kobberstenalder, og det er denne periode, der er omdrejningspunktet for vores Fig.5 Den udtørrede søbund. De store mængder årlige aflejringer fra Dokansøen vanskeliggør lokaliseringen af lavtliggende arkæologiske lokaliteter på Rania-sletten, da alle oprindelige lavninger udfyldes af mudder fra søen. The dried-up lake bed. The large quantities of annual deposits from Lake Dokan make the identification of low-lying archaeological sites difficult, since all the original depressions are filled with mud from the lake. Foto: Tim Skuldbøl 2013 Fig.6 Byhøjen Bab-w-Kur omgivet af Dokansøen. Fotoet er taget på Kur i retning mod Bab, som ligger i vandet. The tell Bab-w-Kur surrounded by Lake Dokan. The photo was taken on Kur facing Bab, which is in the water. Foto: Henrik Brahe 2013 150 NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2014
ARKÆOLOGI I VANDKANTEN 151
Fig.7 Foto fra luften, taget med drone, af byhøjen Bab, der viser, at byhøjen har ændret form fra rund til aflang. Photo of the tell Bab taken from the air by a drone, showing that the tell has changed from round to oblong. Fotos: Henrik Brahe 2013 undersøgelser af, hvilken rolle grænsezoner spillede i Mesopotamiens tidlige byhistorie. For at kunne belyse de to byhøjes funktion mere indgående, er der iværksat analyser af bl.a. keramiktyper, stenredskaber, dyreknogler og forkullede planterester. Disse analyser vil bl.a. kunne fortælle os mere om livsbetingelser og ressourcer i de samfund, højene afspejler, hvilke former for føde indbyggerne havde adgang til, og hvordan den blev tilberedt. Især de forkullede planterester er noget, vi på Nationalmuseet er glade for at se; det var nemlig museets medarbejder Hans Helbæk (1907-81), som i 1950 erne analyserede forkullede kornfund fra de første danske udgravninger i det nordlige Irak. Indbyggerne på Bab-w-Kur ser ud til at have levet et godt liv. De foreløbige resultater fra analyserne af forkullede planterester og dyreknogler viser, at man havde adgang til en varieret kost bestående af bl.a. byg og de gamle hvedetyper emmer og enkorn, hørfrø, bælgfrugter som linser og vikke, samt kød fra får, ged og kvæg. Især det usædvanligt store antal knogler fra ungkvæg viser, at der var føderessourcer nok til at kunne slagte unge dyr, som ellers kunne bruges som bl.a. trækdyr. Tidlige bysamfund på Rania-sletten Bysamfund opstod i mange regioner af Mesopotamien i kobberstenalderen for omkring 6.000 år siden. Vores viden om disse tidlige bysamfund er mest fuldstændig fra det sydlige Irak, det nordlige Syrien og fra Tyrkiet. Vi ved derimod meget lidt om udviklingen af tidlige bysamfund i Mesopotamiens østlige 152 NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2014
Fig.8 Strande af potteskår på byhøjen Babw-Kur. De store mængder aflejrede levn er skabt som følge af Dokansøens årlige nedbrydning af Raniaslettens mange byhøje. Beaches of potsherds on the tell Babw-Kur. The large quantities of deposited remains were created as a result of Lake Dokan s annual breaking-down of the many tells of the Rania Plain. Fig.9 Udgravning af tredelt hus og bymur på hovedhøjen Bab. Tre søgegrøfter blev udgravet i husets hovedrum og to siderum. Fundene viser, at der blev produceret perler af dyreknogler og muslingeskaller, samt farvepigmenter i huset. Excavation of a tripartite building and town wall on the main tell Bab. Three sondage trenches were excavated in the main space of the house and two side rooms. The finds show that beads were made from animal bones and seashells, as well as colour pigments found in the house. Foto: Tim Skuldbøl 2012 Foto: Henrik Brahe 2013 regioner. Rania-sletten giver os derfor en fantastisk mulighed for at komme nærmere en forståelse af de processer, der ligger bag udviklingen af de første store bysamfund i Mesopotamien. De første redningsundersøgelser på Rania-sletten startede i efteråret 2012. På Bab-w-Kur koncentrerede en stor del af arbejdet sig om overfladeinspektion og registrering af de blotlagte bygninger. Alene sporene i højens overflade afslørede en serie bebyggelsesfaser på hovedhøjen Bab, der vidner om organiseret byplanlægning. Ved foden og på sydsiden af Bab kunne vi følge en tre meter bred fæstningsmur, der har omkranset byen eller dele af den. Inden for fæstningsmuren lå bygninger side om side som rækkehuse. Bygningerne havde en tredelt grundplan, med et centralt hovedrum og mindre siderum (fig.9). Dette er en klassisk mesopotamisk byggestil. En søgegrøft i en af disse bygninger viste, at beboerne var beskæftiget med håndværksarbejde, heriblandt farvefremstilling. Dette blev påvist ved fundet af rødt pigment på flere stenpaletter. At fremstilling af varer til salg var en vigtig beskæftigelse for beboerne på Bab-w-Kur, vidner den radikale forandring om, som hovedhøjen gennemgik i den efterfølgende byggefase. Her blev beboelseshusene og bymuren erstattet af mere end 25 ovne til brænding af lertøj. Vi formoder, at de mange keramikovne skyldes en overgang til masseproduktion af keramik. Netop den masseproducerede, ensartede keramik er et af de tidlige mesopotamiske byers ARKÆOLOGI I VANDKANTEN 153
Fig.10 Tempel eller rituel bygning afdækket på byhøjen Kur i 2013. Bygningen er tredelt med et hovedrum og siderum. Detailbilledet viser bygningens nicheudsmykning. Denne form for udsmykning kendetegner rituelle og administrative bygninger i Mesopotamien. Temple or ritual building uncovered at the tell Kur in 2013. The building is tripartite with a main room and side rooms. The detail shows the niche decoration of the building. This kind of decoration is characteristic of ritual and administrative buildings in Mesopotamia. Foto: Henrik Brahe 2013 kendetegn, og langt størstedelen af de lerkar, som er blevet fundet på byhøjene, er af denne art. Den mest almindelige type er et groft forarbejdet lerkar, som kan laves i en håndevending, og som er fundet i hundredtusindvis i Mesopotamiens tidlige byer. Et tilsvarende skifte i byhøjens sociale og økonomiske funktioner kunne iagttages ved undersøgelsen af Kur, den mindste af de to far-søn byhøje. Her udgravede vi en stor, monumental bygning fra midten af det 4. årtusinde f.kr. Bygningen var solidt bygget med tykke mure, udsmykket med nicher på både indersiden og ydersiden af de hvidpudsede vægge (fig.10). Alle disse træk er traditionelt forbundne med religiøse institutioner gennem hele Mesopotamiens historie, og vi formoder derfor, at denne bygning var et tempel, eller at den rummede rituelle og administrative funktioner. En anden fundtype understreger, hvor højt organiseret et samfund vi har med at gøre, nemlig stempel- og rullesegl. Disse segl blev brugt til at forsegle varer med; ved at anbringe en klump ler over åbningen på et lerkar og rulle seglet 154 NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2014
Fig.11 Et rullesegl fundet under overfladeundersøgelser. Under udgravningerne af Bab-w-Kur fandt vi flere segl og seglaftryk, som vidner om en velorganiseret administration på stedet, muligvis i forbindelse med masseproduktionen af lerkar og ved forsendelsen af disse og andre varer til andre byer. A roll seal found during surface investigations. During the excavations of Bab-w-Kur we found several seals and seal imprints that bear witness to a well organized administration at the site, possibly in connection with the mass production of pottery and the dispatch of this and other goods to other towns. Foto: Henrik Brahe 2013 henover, var det muligt at kontrollere, hvorvidt en vare var blevet åbnet før ankomsten hos en køber. Man kunne på denne måde administrere og kontrollere trafikken af varer til og fra byerne (fig.11). Det var overraskende at finde en bygning af denne type her på Kur. Men det var lige så nyt at udgrave de mange affaldsgruber, der senere systematisk var blevet gravet ned i bygningen efter dens sløjfning og på alle byhøjens skråninger. Store affaldsdepoter blev ligeledes fundet på toppen af Kur. Indholdet bestod først og fremmest af skår fra store mængder af masseproducerede lerkar (fig.12) en form for engangsemballage, som man mener, blev brugt til uddeling af kornrationer til de mennesker, der arbejdede i de religiøse og administrative bygninger. Vi må formode, at hele Bab-w-Kur på dette tidspunkt var omdannet til et administrativt center, der benyttede sig af denne engangsemballage. Det er meget sandsynligt, at de forandringer, vi ser på Bab-w-Kur, i hovedsagen afspejler udviklingen på Rania-sletten. Bab-w-Kur stod ikke alene på sletten, men fungerede formodentlig som et mindre center i et livligt netværk af større og mindre byer, som udvekslede varer og viden. Nogle bosættelser, som Bab-w-Kur, beskæftigede sig med specialiseret produktion af én bestemt vare eller masseproduktion af keramik, som, ud over at være til eget forbrug, kunne afhændes i andre eller større byer. Fra tidligere udgravninger i Syrien har vi set, at Mesopotamiens storbyer ofte lå inden for en ring af mindre bosættelser, som beskæftigede sig med fremstilling og forarbejdning af forskellige varer. Vores fund på Bab-w-Kur kunne tyde på, at denne byhøj netop var en sådan specialistbosættelse. Hvor områdets hovedby har ligget, er stadig uklart, men det er ikke usandsynligt, at den skal søges på bunden af Dokan-søen. I efteråret 2013 indledte vi en registrering, risikovurdering og overvågning af de mange byhøje på Rania sletten, som er truet af oversvømmelser som følge af dæmningsanlæg. I et testområde på omtrent 2x2 kilometer lokaliserede vi over 30 byhøje. Mange af disse byhøje kan dateres til kobberstenalderen og vidner om en stor bebyggelsesekspansion på Rania-sletten i denne periode. Sådanne eksplosive forandringer i bebyggelsesmønstret kendetegner også udviklingen af tidlige bysamfund i Mesopotamiens kerneområder. Meget tyder derfor på, at udviklingen af tidlige bysamfund ikke var et isoleret fænomen, der alene opstod i de centrale områder af Mesopotamien, men udvikledes samtidigt i mange regioner af Mesopotamien, hvor enkelte bosættelser kunne vokse til storbyer inden for et netværk af indbyrdes afhængige bosættelser, hvis opgave det var at forsyne storbyen. ARKÆOLOGI I VANDKANTEN 155
Fig.12 Oldtidens engangsemballage fundet i de store affaldsgruber på Kur. Denne type af lerkar menes brugt ved bespisning af arbejdere tilknyttet de religiøse institutioner. Prehistoric disposable packaging found in the large refuse pits on Kur. It is thought that this type of pottery was used in catering for workers associated with the religious institutions. Foto: Henrik Brahe 2013 LITTERATUR Eidem, J. og J. Læssøe: The Shemshara archives 1. The letters, Historisk-Filosofiske Skrifter 23, Kongelige Danske videnskabernes selskab, København 2001. Hald, M.M.: Jagten på de tidligste bønder: Hans Helbæk og agerbrugets oprindelse i den Nære Orient i Nationalmuseets Arbejdsmark 2011, s.136-145. Helbæk, H.: Ancient crops in the Shahrzoor valley in Iraqi Kurdistan i Sumer 16/1960, s. 79-81. Mortensen, P.: Tell Shimshara. The Hassuna period, Historisk-Filosofiske Skrifter 5, 2, Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, København 1970. Skuldbøl, T.B.B.: På kanten af Zagros bjergene i Sfinx, nr. 2013-1. Skuldbøl, T.B.B. og M.M. Hald: Tell Brak en af verdens første byer i Nationalmuseets Arbejdsmark 2012, s. 8-17. www.facebook.com/babwkur http://videnskab.dk/kultur-samfund/danske-arkaeologer-udgraver-tidligt-bysamfund-i-irak http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/danskearkaeologer-skal-redde-iraks-kulturarv 156 NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2014
FORFATTEROPLYSNINGER HENRIK BRAHE Fotograf B.A., Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Københavns Universitet CARLO COLANTONI adjunkt, ph.d. Institut for Arkæologi Bitlis Eren Universitetet METTE MARIE HALD museumsinspektør, ph.d. Miljøarkæologi og Materialeforskning Nationalmuseet RASMUS B. NIELSEN arkæolog, cand.mag. Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Københavns Universitet TIM B.B. SKULDBØL adjunkt, ph.d. Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Københavns Universitet GUENEVER B. THAARUP illustrator, B.A. Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Københavns Universitet ENGLISH SUMMARY Archaeology at the water s edge rescue excavations along Lake Dokan in northeastern Iraq After many years of war and turmoil it is now possible once more for archaeologists to conduct excavations in northern Iraq, which is part of ancient Mesopotamia. A Danish-Dutch project has returned to the Rania Plain (figs. 1-2), where Danish archaeologists last dug over 50 years ago. The aim is on the one hand to assess the state of preservation of the many ancient towns on the plain, on the other to investigate how the world s first cities arose around 6000 years ago. The Rania Plain is periodically flooded by water from a dammedup lake which on the one hand evens out height differences on the plain and makes it difficult to find one s bearings in the archaeological landscape, and on the other hand breaks down the archaeological remains very quickly (figs. 3 and 5). Central to the project are the excavations of the tell Bab-w-Kur (figs. 6 and 7), which have given us new information on life on the Rania Plain in the Chalcolithic Age that is, the fourth millennium BC. A large administrative building (figs. 9-10) and more than 25 kilns for the mass production of pottery testify that Bab-w-Kur functioned partly as a minor administrative centre, partly as a production site for pottery (fig. 12). Reconnaissances of the plain also show that the area was densely populated, with a network of large and small towns engaged in contacts and trading with one another. In particular, they show that the Rania Plain was at least as highly developed an urban society as the societies in central Mesopotamia, and that urbanization was not an isolated phenomenon. JILL WEBER Forsker University of Pennsylvania Museum of Archaeology and Anthropology ARKÆOLOGI I VANDKANTEN 157
Nationalmuseets Arbejdsmark 2014 Redaktion: Per Kristian Madsen og Ingrid Wass Nationalmuseet og forfatterne Alle manuskripter underkastes anonym fagfællebedømmelse. Arbejdsmarkens redaktionelle retningslinje: http://natmus.dk/forskning/nationalmuseets-udgivelser/ All papers are subject to anonymous peer refereeing. Editorial guidelines: http://natmus.dk/ forskning/nationalmuseets-udgivelser/ ISBN: 978-87-7602-317-1 ISSN: 0084-9308 Printed in Denmark 2014 Grafisk tilrettelæggelse og sats: Anne Marie Brammer og Stine Raun Nissen Billedbehandling og tryk: Narayana Press Engelsk oversættelse af billedtekster og resumeer: James Manley Korrektur: Jørgen Lethan Udgivet af: Nationalmuseet Frederiksholms Kanal 12 1220 København K Salg til boghandlere: Nationalmuseets butik Forside: For altid fanget i øjeblikkets glimt en pige med en parasol. Front cover: Captured forever in the glare of the moment a girl with a parasol. Foto: Museo delle Culture 2014/Ada Ceschin Pilone Foundation Bagside: Det handler om iscenesættelse. Back cover: It s all about staging. Foto: Silas Staal 2014