ÅRSRAPPORT Risiko og Forsikring Status pr. 31.12.2017 1
Generelt Forsikringsprincipper og strategier i Horsens Kommune Forsikringsstrukturen i Horsens Kommune er opbygget på den måde, at kommunen i princippet agerer som forsikringsselskab. Kommunen har tegnet forsikringer på de traditionelle brancher. Forsikringerne er tegnede med en selvrisiko af variabel størrelse. Eksempelvis er bygningsforsikringen tegnet med en selvrisiko på kr. 100.000 med en intern selvrisiko på kr. 10.000, som effektueres overfor den skaderamte institution/afdeling. Horsens Kommune har hidtil opnået en præmiemæssig besparelse ved at købe forsikringer med en anselig selvrisiko. Den enkelte institution betaler en præmie, der svarer til, hvad forsikringen ville koste at købe på markedet med en selvrisiko på kr. 10.000. Differencen mellem den faktiske forsikringspræmie til forsikringsselskaberne og den præmie, der bliver opkrævet på den enkelte institution, anvendes til erstatningsudbetalinger på skader mellem kr. 10.000 og kr. 100.000 for så vidt angår bygningsskader, og erstatninger mellem kr. 10.000 og kr. 50.000 på dækningsberettigede tyveriskader. Denne model kræver en høj grad af risikostyring, og derfor er det nødvendigt at definere, hvad der for kommunen er et acceptabelt risikoniveau. Målsætningen er, at det acceptable niveau bringer kommunen derhen, hvor skadeomkostninger kan finansieres gennem selvforsikring. Dette forudsætter, at sikringsforholdene på de enkelte institutioner lever op til de stillede krav, der naturligvis afspejler risikoen på den enkelte institution. Derfor skal institutionerne leve op til gældende sikringskrav formuleret af Risiko og Forsikring. For at få det fulde udbytte af risikostyringen og forsikringsmodellen har Kommunen derfor en centralistisk holdning til risikostyrings/forsikringsområdet. På arbejdsskadeområdet er Horsens Kommune selvforsikrende. I praksis betyder det, at Horsens Kommune agerer som forsikringsselskab i forbindelse med skader, der overgår Horsens Kommunes ansatte, og de persongrupper Horsens Kommune har forsikringspligt overfor. 2
Forsikring Forsikring generelt Forsikringsudgifter 2016 2017 Antal anmeldte skader Udgift Antal anmeldte skader Udgift Ansvarsforsikring 139 223.238 149 949.059 Motorkøretøjsforsikring 255 1.303.771 247 1.390.817 Bygning og løsøre 105 2.664.998 89 704.713 Traditionel forsikring i alt 499 4.192.007 485 3.044.589 Arbejdsskadeforsikring 563 550 - udbetaling 1.687.410 588.797 - reserve 2.015.561 620.075 Arbejdsskadeforsikring i alt 3.702.971 1.208.872 Udgift i alt 7.894.978 4.253.461 Som det fremgår af ovenstående oversigt, var udgifterne i 2017 godt 1 mio. kr. mindre end 2016, hvis man ser bort fra Arbejdsskadeforsikringsområdet, som behandles særskilt i et efterfølgende afsnit. Årsagen til faldet i udgifterne skal alene findes i nedgangen i skadeudgifterne på bygning og løsøre. Denne branche har kostet knap 2 mio. kr. mindre end i 2016. Det betyder samtidig, at skadeudgiften på de øvrige brancher er steget med godt 800.000. Det er primært ansvarsforsikringen, der har været belastet. De enkelte brancher vil blive beskrevet i de efterfølgende afsnit. 3
Ansvarsforsikring Ansvarsforsikringen viser i 2017 en erstatningsudbetaling på et højere niveau end i 2016. Teknik og Miljø har tegnet sig for 68 af anmeldelserne. Som tidligere år med hovedvægten på huller i vejbelægningen og niveauforskelle på eksempelvis fortove samt manglende snerydning. Disse skadeårsager tegner sig for ca. halvdelen af hændelserne Antallet af ansvarsskader i Velfærd & Sundhed er steget markant til 63. Stigningen er ikke retvisende for udviklingen, da skader under institutionernes selvrisiko kun i meget begrænset omfang tidligere er blevet anmeldt. Denne adfærd ser nu ud til at have ændret sig. Stigningen skal derfor ses som et udtryk for accept af nødvendigheden af også at anmelde skader under selvrisikobeløbet. Langt de fleste af disse anmeldelser drejer sig om skader på borgeres ting i forbindelse med f.eks. rengøring og vask af tøj. For god ordens skyld skal nævnes, at kommunens ansvarsforsikringsselskab, på kommunens vegne, har afvist langt de fleste af de anmeldte skader, idet Horsens Kommune ikke har foretaget sig noget ansvarspådragende eller undladt at gøre noget, som burde gøres. I en del af de anmeldte skader har kommunen dog handlet ansvarspådragende. En stor og tragisk sag fandt sted den 22. april 2017, hvor et skilt/en udstillingsvæg i gågaden formentlig som følge af stærk blæst - væltede ned over en person, som døde af sine kvæstelser få dage efter ulykken. Sagen blev grundigt beskrevet i medierne, og beskrives derfor ikke nærmere i denne rapport. I forbindelse med manglende snerydning viste en enkelt hændelse sig at være ansvarspådragende for kommunen. Ordlyden i skadeanmeldelsen var: Jeg kommer gående ad Højlundsgade fra Carolinelundsvej mod Østergade. Jeg er bevidst om, at der ligger sne på gaden ud for vandtårnet, som ikke er blevet ryddet, selv om det er flere dage siden, det har sneet. Jeg er rimelig opmærksom på forholdene, men alligevel forsvinder benene pludselig under mig, og da jeg kommer til mig selv, gør det så ondt i mit knæ, at jeg næsten ikke kan få luft. Formentlig er jeg gledet på en isklump, da der var høj sol og sneen var begyndt at blive blød. Jeg får mig rejst op og får mig bevæget hjem, ved at støtte mig til det, der var at støtte sig til. Jeg kunne ikke ringe efter hjælp, da mit telefonbatteri var gået død pga. kulden. Jeg fik min søn til at køre mig til læge og efterfølgende skadestue. Der er ikke brækket noget, jeg har formentlig forstrakt/forvredet knæ og ledbånd. Knæet er stadig meget hævet, og jeg kan ikke dreje i knæet eller rykke foden ud til siden, uden at det gør meget ondt i knæet. 4
Jeg må på et eller andet plan være berettiget til en eller anden form for svie og smerte, det vil da kunne bøde lidt på de udgifter, jeg har til medicin og skoledreng, der kommer og lufter mine 2 hunde midt på dagen, da min mand er på arbejde, og hvis ikke jeg bliver mobil inden 28 feb. må jeg aflyse det hundetræning jeg har meldt mig til, og det refunderes ikke. Jeg må muligvis også melde fra til en hundeprøve d. 5 marts, da jeg ikke når at træne til det. Ligeledes skal jeg have nogen til at køre for mig, hvis jeg skal ud af huset, enten i form af familie eller taxa. Kommunen blev kendt erstatningsansvarlig på baggrund af følgende notat fra Driftsgården Vintervagten har ikke kaldt denne rute ud. I forbindelse med at han ringer ca. 50 ruter ud, så får han ikke i første omgang kontakt med chaufføren på denne rute. Han går videre på liste for at ringe videre og tænker, at han vil vende tilbage til ruten. Men der er mange udfordringer denne dag, og han får ikke vendt tilbage og får ikke kaldt ud på denne rute. Han glemmer simpelthen, at der ikke er kaldt ud. Det betyder, at vores vinterregulativ ikke er opfyldt for denne sag, da snefaldet er flere dage forud for skadestidspunktet." Skaden endte med at koste kr. 72.664. I en sag hvor kommunen skulle tømme en nedgravet affaldsstation, taber chaufføren containeren. Ordlyden i skadeanmeldelsen var: Kommunens medarbejder har været ude for at tømme den nedgravede station, og da han vil sætte den ned for at lukke bunden, hopper den af krogen. Kommunens medarbejder havde ikke fået sat krogen korrekt på containeren. Derfor blev kommunen kendt erstatningsansvarlig. 5
Skaden beløb sig til kr. 66.492. Den samlede omkostningsfordeling mellemforsikringsselskab, Risiko og Forsikring samt institutionerne på ansvarsskader, ser således ud: Forsikringsselskabets udgift 463.256 Risiko og Forsikrings udgift 196.395 Institutionernes selvrisiko på skader over 10.000 120.000 Institutionens selvrisiko på skader under 10.000 169.408 Skadeudgifter i alt 949.059 6
Motorkøretøjer Antallet af autoskader er på niveau med 2016. Skadeudgiften er steget med ca. kr. 80.000. Den største enkeltskade omhandler en soloskade, hvor skadebeskrivelsen ser således ud: Bilen er kørt på noget, der har flækket forkofanger, og efterfølgende opdages det, at afskærmning ved batteri også er flækket, så bilen kan ikke lade. Skaden løb op i kr. 102.000. Bilen blev vurderet totalskadet. Ved en redningsaktion ved Nørrestrand sker følgende: I forbindelse med en redningsaktion ved Nørrestrand, kører kommunens køretøj over nogle bump og ender til sidst med at køre fast i mudder, hvorfra køretøjet skal fritrækkes. Skade på køretøjet er ved at blive udredt på værkstedet. Skaden løb op i kr. 66.330. Ved kørsel på Vestergade/Bülowsgade skete følgende: Bremser ville ikke virke, hvilket resulterede i, at bussen kørte op i den forankørende bil. Der kan evt. have været glat. Kort før ulykken virkede bremserne, bl.a. ved udkørsel fra Nørrebrogade. 7
Kommunens egen bil blev totalskadet. Bilen blev vurderet til 27.000 kr. Udgiften til skaden på modpartens køretøj udgjorde 23.000 kr. Skadeårsager Skadeårsager Teknik og Miljø Uddannelse og Arbejdsmarked Velfærd og Sundhed Bakning og vending 3 3 9 Kollision med andet køretøj 47 9 38 Kollision ved påkørsel af genstande 27 6 25 Hærværk alene på eget køretøj 1 2 Ansvar ved brug af motorredskaber 2 Kollision ved påkørsel af personer 1 Kørsel/andre manøvrer 5 1 Ligeud kørsel 2 1 Parkeringsskade - anden bilist parkering 1 3 Parkeringsskade - egen parkering 2 7 Snerydning/græsslåning 4 Stenslag i forrude 7 1 4 Stenslag på andre bilruder 1 Svingning 1 Tyveri af køretøj 2 Tyveri fra køretøj 2 2 Anden skade 12 1 15 I alt 112 26 109 8
Motor Forsikringsselskabets udgift 71.555 Risiko og Forsikrings udgift 487.922 Institutionernes selvrisiko på skader over 10000 400.000 Institutionernes selvrisiko på skader under 10000 431.340 Skadeudgifter ialt 1.390.817 Bygning - Løsøre Skadeforløbet på disse brancher har været ganske godt. Skadeudgifterne er faldet med knap kr. 2.000.000. Samtidigt er frekvensen ligeledes faldet markant. Som i 2016 blev kommunen også ramt af skybrud i 2017. I 2016 var det med voldsomme følger, specielt på Dagnæshallen. De gennemførte forebyggende foranstaltninger ved Dagnæshallen gjorde, at den ikke blev berørt af de voldsomme regnmængder i 2017. I det hele taget slap kommunen godt igennem 2017, for så vidt angår naturfænomener. Ingen lokationer blev skaderamt i forbindelse med skybrud. Der har dog, af andre årsager været vandskader. Således skete der en vandskade på en udlejningsejendom på Sportsallé, hvor skadebeskrivelsen lyder således: Kommunens ejendomsservice tilkaldes af lejer, da sikring bliver ved med at springe. Ejendomsservice opdager at cirkulationspumpen i kælderen er utæt og varmt vand sprøjter ud i rummet. VVS tilkaldes og pumpen udskiftes. Affugter opsættes og tømmes løbende af ejendomsservice. Beboer kan ikke komme i kælderen og var derfor ikke klar over skaden. Der skete skade på loft m.m. og skaden beløb sig til kr. 36.282. 9
På Brædstrup Skole skete der ligeledes en vandskade. Der er forøvet hærværk og skadebeskrivelsen lyder således: Vindue i lokale V 8 skubbes op er tilsyneladende ikke låst og vandhane inden for åbnes, afløb er stoppet af A 4 papir, hvorved vandet løber over, ca. 33 m3. 2 klasselokaler og gang og grupperum - ca. 250. m2- oversvømmes, og vandet trænger ned i kælder via varmerør, og oversvømmer tre modtageklasser og gangareal ca. 250 m2. Gulve, lette væge, fodlister, sokler på skabe, lofter, trætrappe og pudsede kældervægge. Skaden beløb sig til kr. 100.000, og var ikke forsikringsdækket. Skadevolderne er identificerede. Løsøre tyveri Der har været 37 sager med enten indbrud eller tyveri. I kun en enkelt af disse skader oversteg skadeudgiften kommunens gældende selvrisiko på kr. 50.000 over for forsikringsselskabet. De fleste erstatninger er derfor betalt af institutionerne selv eller af Risiko og Forsikring. I den ene sag der overstiger selvrisikobeløbet, lyder skadebeskrivelsen således: Hæve/sænke skydedør glas er smadret i undervisningslokale / mellemgang. Herved er personer kommet ind. Glas i hele lokalet. Stjålet computere og opbrudt computerskab. 15 stk. Bærbare computere Lenovo L450 stjålet á ca.kr. 4.200,00. Smadret glas i hæve/sænkedør ca. kr. 5.000,00. Smadret computerskab kr. 13.566,00. Rengøring og oprydning ca. 10 timer. Skaden beløb sig til kr. 76.356. Tingskader Forsikringsselskabets udgift 117.127 Risiko og Forsikring's udgift 237.216 Institutionernes selvrisiko på skader over 10000 82.500 Institutionens selvrisiko på ikke forsikrede skader 154.907 Institutionernes udgift på skader under selvrisiko 112.964 Skadeudgifter i alt 704.713 10
Trusler om vold samt krænkende handlinger Siden oktober 2015 har Horsens Kommunes voldspolitik pålagt institutionerne at registrere samtlige hændelser vedrørende vold, trusler om vold samt krænkende handlinger ud fra lokale retningslinjer. Et essentielt element i voldspolitikken er, at det er den enkelte institution der selv definerer retningslinjerne for, hvordan der skal handles i de konkrete situationer. Der er således ikke defineret et ultimativt krav om anmeldelse/registrering af disse hændelser, men derimod lagt op til en høj grad af lokal indflydelse på, hvilke hændelser der skal registreres, og hvilke der ikke skal. Problematikken omkring vold, og trusler om vold samt krænkende hændelser er højt prioriteret på landsplan. Én af årsagerne til denne bevågenhed er uden tvivl, at antallet af anmeldelser på grund af trusler, vold og chikane overfor offentligt ansatte er tredoblet de sidste 20 år. År Antal 2008 194 2009 207 2010 254 2011 214 2012 316 2013 407 2014 667 2015 541 2016 996 2017 1594 2000 Krænkende handlinger 1000 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Som det fremgår af tabellerne og ovenstående diagram, er der sket en markant forøgelse af frekvensen fra 2016 til 2017. 11
Hele forøgelsen er næppe reel, men bør ses i sammenhæng med voldspolitikken, der blev vedtaget i 2015. Som tidligere nævnt har institutionerne efter voldspolitikken pligt til at anmelde/registrere krænkende handlinger i en central database. Et element i forøgelsen af antal er ganske givet også, at den enkelte ansatte nu har mulighed for at registrere egne hændelser. Det betyder, at det ikke er nødvendigt, at der er en leder, eller arbejdsmiljørepræsentant, tilstede for at få registreret en hændelse. Databasen indeholder et væld af oplysninger, der kan og skal anvendes i det forebyggende arbejde, som foregår på institutionerne. Horsens Kommunes måde at indsamle data på, har været så stor en fornyelse, at både medier, og andre kommuner har fattet interesse for system og udbytte. Episoderne er næsten udelukkende indtruffet i hhv. Uddannelse og Arbejdsmarked samt Velfærd og Sundhed Den dominerende skadetype er Fysisk vold. Karakteren og voldsomheden af denne skadetype spænder lige fra bevidste nap, krads, bid og lignende, til en decideret voldshandling hvor den tilskadekomne bliver slået. Enkelte af registreringerne bliver ligeledes behandlet som arbejdsulykker. Direktionens Teknik & Uddannelse og Velfærd og Skadetype stabe Miljø Arbejdsmarked Sundhed Arbejdsulykke 4 6 Brilleskade 1 Chikane af seksuel karakter 18 Fysisk vold 5 532 318 Krænkende handling 83 45 Krænkende tiltale 1 13 30 Psykisk arbejdsmiljø 3 3 Trusler med krop eller genstand 89 134 Verbale trusler, truende adfærd 5 83 202 Vold og trusler andet 3 16 I alt 1 10 810 773 12
Arbejdsskader Arbejdsskader opdeles i 2 begreber: arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser. Arbejdsulykker er hændelser der opstår pludseligt, eller indenfor 5 dage. Erhvervsbetingede lidelser skyldes påvirkninger der opstår over tid. Kommunen har i en årrække været selvforsikrende på arbejdsulykkesdelen. Dog er der tegnet katastrofedækning. Dette betyder, at kommunen har forsikringsdækning for arbejdsulykker, der rammer 2 eller flere ansatte ved samme skadebegivenhed. Forsikringen har i 2017 en selvrisiko på kr. 2,5 mio. og en maksimumserstatning på kr. 100 mio. p.a. Selvforsikring på øvrige arbejdsulykker har hidtil vist sig økonomisk attraktiv for kommunen. For at sikre at denne succes fastholdes, er det nødvendigt med en målrettet forebyggelsesindsats. Samtidigt er Horsens Kommune forpligtet til, i regnskabet, at tage højde for fremtidige erstatninger. Anmeldte Arbejdsulykker Brilleskader Anmeldte Omkostningsskader I alt Reserver Udbetalt I alt 2009 387 38 425 425 2009 4.298.374 8.022.224 12.320.598 2010 476 24 500 500 2010 1.752.062 10.392.065 12.144.127 2011 391 29 420 420 2011 391.304 5.119.331 5.510.635 2012 492 27 519 519 2012 3.734.837 5.852.114 9.586.951 2013 497 28 525 525 2013 2.038.005 4.016.416 6.054.421 2014 663 24 687 687 2014 1.488.088 2.471.186 3.959.274 2015 602 27 629 629 2015 3.514.223 4.579.602 8.093.825 2016 543 20 563 563 2016 2.015.561 1.687.410 3.702.971 2017 523 27 550 550 2017 620.075 588.797 1.208.872 19.852.529 42.729.145 62.581.674 Frekvens Omkostninger 800 600 400 200 0 2009 2010 2011 2012 Arbejdsulykker 2013 2014 2015 2016 2017 Brilleskader 15.000.000 10.000.000 5.000.000 0 2009 2010 2011 Reserver 2012 2013 2014 Udbetalt 2015 2016 2017 Som det fremgår af ovenstående diagrammer er antallet af anmeldte arbejdsulykker faldet en anelse i forhold til 2016, men udgifterne er faldet en del. 13
Folketinget har i 2011 formuleret en strategi omkring arbejdsmiljøindsatsen frem mod år 2020. Denne strategi indeholder 3 vigtige delmål: 25 procent færre alvorlige arbejdsulykker 20 procent færre psykisk overbelastede 20 procent færre med overbelastninger af muskel og skelet fx af ryggen. Risiko og Forsikring har anmodet samtlige institutioner om at anmelde alle hændelser - store som små. Baggrunden for denne praksis er, at der kun kan forebygges med et positivt resultat, hvis man netop kender til hændelserne. Det betyder samtidig, at antallet af anmeldte skader er højere, end det ville have været, og karakteren af skaderne er en anden, end hvis vi havde praktiseret normal anmeldekultur. Samtidigt skal det også pointeres, at langt de fleste af hændelserne ikke umiddelbart kan anerkendes som arbejdsulykker. For at en hændelse skal kunne anerkendes som en arbejdsskade er der flere betingelser, der skal være opfyldt. Blandt andet må de gener, de tilskadekomne oplever, ikke kun være af forbigående karakter. Sådanne hændelser vil blive afvist som værende ikke omfattet af arbejdsskadeloven. Set i lyset af det høje antal anmeldte hændelser, kan det umiddelbart forekomme vanskeligt for Horsens Kommune at nå Folketingets mål om en 25 % s reduktion af arbejdsulykker inden 2020, hvis man udelukkende kigger på frekvensen. Der er dog al mulig grund til at antage, at faldet i udgifterne forbundet med skaderne, skyldes en konkret og massiv forebyggende indsats, der skal styrkes og udbygges, så man kan påvise et blivende fald i frekvensen og udgifterne netop på grund af forebyggelse. Risiko og Forsikring er derfor af den overbevisning, at målet om en 25 % s reduktion af alvorlige arbejdsulykker, hvis man udelukkende måler på den økonomiske parameter, på nuværende tidspunkt er nået af Horsens Kommune. Dette resultat kan naturligvis ændres, hvis nogle af de anmeldte skader udvikler sig negativt. Statistikker fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring påviser, at 25% af alle afsluttede sager vil blive genoptaget, og flere af disse med erstatningsudbetalinger til følge. Men der ses dog en klart faldende og positiv tendens i perioden fra 2011 til 2017 for så vidt angår udgiftsniveauet, der jo afspejler de alvorlige arbejdsulykker. Forsikring af frivillige Horsens Kommune har en lang og god tradition for at samarbejde med frivillige og foreninger. Frivillige kan gøre en indsats i regi af en forening eller som enkeltpersoner. Hvis en frivillig udfører indsatsen i regi af en forening eller organisation, er det som udgangspunkt foreningens/organisationens forsikringer, der skal dække en skade, mens kommunens forsikringer dækker frivillige, der ikke måtte være dækket af f.eks. en forenings forsikring. Tidligere har det ikke været lovligt for kommunen at forsikre denne persongruppe 14
Dette blev ændret med virkning fra 1. juli 2017, således at det nu er muligt at forsikre denne persongruppe. Byrådet besluttede i juni 2017 at forsikre de frivillige. Der er ikke tegnet forsikring i et forsikringsselskab for denne persongruppe, idet Horsens Kommune har valgt at være selvforsikrende på dette område. De frivillige kan være omfattet af forsikringsdækning på: Ansvarsforsikring Forsikringen dækker de frivilliges ansvar for handlinger, der medfører erstatningsansvar, hvis hændelsen sker i tilknytning til den kommunale opgaveløsning, og hvor den frivillige ikke er omfattet af en forenings forsikringer. Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeforsikringen omfatter frivillige, hvis de er i et ansættelseslignende forhold. Arbejdsskadeloven dækker en skade, hvis den frivillige bl.a. er underlagt en instruktionsbeføjelse og bl.a. indgår i en vagtplan, hvor der skal findes en afløser ved sygdom el. lign. Ulykkesforsikring Ulykkesforsikringen dækker den frivillige, der udsættes for en ulykke i forbindelse med, at der ydes en frivillig indsats i tilknytning til en kommunal opgaveløsning. Ulykkesforsikringen dækker, hvis skaden ikke er omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven. I 2017 har der ikke været anmeldt skader vedrørende frivillige. Sikring 2017 I sig selv har det stor værdi, at antallet af skader minimeres, ligesom det også har stor økonomisk betydning. Enhver skade medfører menneskelige omkostninger, nedsat tid til kerneopgaven og direkte omkostninger til genoprettelse af skaden. Endelig er der en sammenhæng mellem kommunens skadesforløb og de forsikringspræmier, som kommunen opnår i de forskellige forsikringsselskaber på den måde, at færre og mindre skader betyder lavere udgifter til forsikringspræmier. Derfor gør Risiko og Forsikring en stor indsats i forhold til forebyggelse af skader. Afdelingen har i 2017 deltaget i ca. 40 projekter omhandlende adgangskontrol, videoovervågning, installation af tyverialarmer, brandalarmering, personsikring, hjertestartere samt andre skadeforebyggende projekter. 15
16