TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018
Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder med forældrene om børns læring... 7 Vi samarbejder med lokalmiljøet om stimulerende pædagogiske læringsmiljøer for børnene. 8 Vi arbejder med læringsmiljøer, der tager højde for børn i udsatte positioner 10 Vi arbejder ud fra, at legen er grundlæggende i læringsmiljøerne, og at legen har en værdi i sig selv 12 Vi arbejder med pædagogiske læringsmiljøer gennem hele dagen. 13 Hvad er vores (det pædagogiske personales) forudsætninger for at arbejde med læringsmiljøer?... 14 2
Det fælles pædagogiske grundlag Link til master for en styrket pædagogisk læreplan, side 12-16 Det fælles tværgående mål Læringsmiljøer understøtter og drager omsorg for alle børns dannelse, læring, trivsel og udvikling i et fællesskab, hvor alle børn er betydningsfulde. Link til arbejdsgruppernes beskrivelser 3
Når vi læser vores fælles pædagogiske grundlag, giver det os anledning til følgende pædagogiske refleksioner? I Troldebo har vi, med udgangspunkt i vores kerneydelser, skabt et fælles pædagogisk grundlag for arbejdet med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi har fokus på et godt fysisk og psykisk læringsmiljø, som skaber nysgerrige børn, der får mod til at være medbestemmende og have indflydelse på deres egen hverdag. Personalet er nærværende og reflekterende i deres rolle i de forskellige miljøer, struktureret/ikke struktureret, i de pædagogiske tilbud vi udfordrer børnene i. Vi vægter den tætte dialog med forældrene højt, for i samarbejde at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling. 4
Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø Hvad er børnegruppens udfordringer og ressourcer? Hvad skal børnenes perspektiv bidrage til i hverdagen? Hvad skal børnenes vurdering/oplevelse af deres fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø bidrage til i dagtilbuddet? Når vi inddrager børnenes perspektiv og deres vurderinger af børnemiljøet, hvilke tegn kan vi så se hos børnene? Hvilke refleksioner giver dette anledning til i forhold til aldersgruppen 0-2 år og 3-6 år? (De vilde drenge, de stille piger.) Udfordringer: Sproglige kompetencer, sociale kompetencer, motoriske kompetencer. Styrke børnenes (medfødte evne) til at være nysgerrige, medbestemmende i lege og aktiviteter. Det børnene medbringer, bygges der videre på, følge barnets spor og udviklingstrin. Have en styrket bevidsthed om læringsmiljøets betydning gennem hele dagen. Vuggestuen: Skabe udviklende små legemiljøer, skabe overskuelige trygge miljøer. Have fokus på de voksnes rolle i den struktureret og ustruktureret leg. Børnehaven: Børnene får oplevelse af at der er plads til fordybelse, bliver nysgerrige, inspireret og udfordret af hinanden, Have fokus på de voksnes rolle i den struktureret og ustruktureret leg. Vi skal kunne se glade børn med højt selvværd/selvtillid, børn i god trivsel og udvikling, som er i stand til at skabe gode legerelationer på tværs af alder/stue/køn. 5
6
Vi samarbejder med forældrene om børns læring Hvad er forældregruppens forudsætninger og ressourcer? Hvad kan et øget fokus på gensidigt samarbejde mellem forældre og dagtilbud bidrage til i forhold til børnegruppens trivsel og læring? Hvilke tegn på trivsel, læring, udvikling og dannelse forventer vi at se hos børnene/børnegruppen, når vi aktivt samarbejder med og inddrager forældrene? Hvilke refleksioner giver dette anledning til i forhold til aldersgruppen 0-2 år og 3-6 år? Mange forskellige familier med tilsvarende ressourcer. Vi er nysgerrige og anerkendende i vores møde med familien. Accept og forståelse af de ressourcer den enkelte familie har. Møde familien med åbent sind/empatisk. Vi får et større overskud og glæde ved arbejdet, hvilket gør at vi kan mobilisere et udviklende læringsrum for det enkelte barn, samtidig med at have fokus på fællesskabet og inklusion. Det gør at barnet bliver set og hørt og vokser i selvtilliden, hvilket giver større lyst til læring. Bl.a brug af fokusord, hvilket hjælper forældrene med at følge med i hvad vi arbejder med, og supplerer med deres viden. Have genkendelige rutiner m.m. Ex i børnehaven: børnene bruger plussætninger aktivt, både her og derhjemme. Vi kan inspirerer forældrene igennem børne intra og de daglige samtaler. Vuggestuen: Fastholde den daglige tætte kontakt for at følge barnets udvikling, skabe tryghed og synlighed i vores arbejde. Bruge dialogprofilen som et fælles punkt til at følge barnets udvikling. Børnehaven: Have godt kendskab til den enkelte families ressourcer, og guide efter behov. 7
Vi samarbejder med lokalmiljøet om stimulerende pædagogiske læringsmiljøer for børnene Hvem og hvad er vores lokalmiljø? (fx forældre, bedsteforældre, kulturinstitutioner, erhvervsliv, naturområder, skoler osv.) Hvilke samarbejder kan børnene særligt profitere af? Hvilke tegn på fx trivsel, læring, udvikling og dannelse vil vi forvente at se hos børnene, når vi samarbejder med lokalmiljøet? I vores lokalmiljø findes flere forskellige boligtyper, og vi har børn fra dem alle. Mange bedsteforældre bor ligeledes i området, så børnenes kendskab til området er stort og genkendeligt. Stranden, skoven og de omkringliggende legepladser og de andre institutioner er oplagte miljøer vi opsøger. Vi bruger kirken til jul, eller vi har et kulturelt tema. Vi bruger meget at gå på biblioteket og legeteket, både for ar låne bøger og materialer, deltage i arrangementer, høre historier og se teater, eller bare være nysgerrige. Ligeledes tager vi til Portalen og ser film og teater. Vi ønsker at det skal være en naturlig del af børnenes liv at bruge biblioteket og legeteket, og kende de muligheder der findes der, og at forældrene ligeledes oplever det som en god aktivitet og også lærer at bruge det. Børnenes kendskab til nærmiljøet, hvem bor hvor, er en vigtig del i det at have venskaber og gå på besøg/have legeaftaler, møde genkendeligheden og forskelligheden, og kunne agerer i de forskellige miljøer. 8
Vi arbejder med et læringsmiljø for storebørnsgruppens, der skaber sammenhæng til 0. klasse. (Udfyldes af børnehaverne og de integrerede institutioner) Hvad er storebørnsgruppens udfordringer og ressourcer? Hvad er formålet med læringsmiljøet for storebørnsgruppens? Hvilke tegn kan vi se på, at børnene får udbytte af læringsmiljøet i storebørnsgruppens? Hvilke tegn skal medarbejderne i 0 kl. kunne observere, der viser, at vi har skabt et læringsmiljø for børnene, der skaber sammenhæng til 0. kl? Udfordringer: -Vilde drenge-stille piger -sidst på sæsonen bliver de urolige og vil gerne videre - tilpasse udfordringerne for de store børn, så der ikke opstår kedsomhed. Ressourcer: - Store børn, kan lave længerevarende aktiviteter, blive bedre til fordybelse - Interesseret i at deltage aktivt - Vil rigtig gerne være medbestemmende og tage ansvar. At gøre dem parate til den store verden, at de er selvhjulpne, selvstændige og tror på sig selv og egen formåen. Kan vente på tur, forstå kollektive beskeder, koncentrerer og fordybe sig i længere tid. Gøre dem til selvstændige individer og være en ressource i fællesskabet. At have givet børnene kompetencer til at indfri de kommende forventninger og have mod, lyst og nysgerrighed for ny læring. 9
Vi arbejder med læringsmiljøer, der tager højde for børn i udsatte positioner Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi tilrettelægger læringsmiljøer gennem hele dagen, der skal fremme trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn i dagtilbuddet? Hvad skal vi være opmærksomme på, for at børnenes lege udvikler sig positivt for alle børn? Hvilke refleksioner giver dette anledning til i forhold til aldersgruppen 0-2 år og 3-6 år? De voksne er godt forberedte til aktiviteten, har tænkt ind hvorfor det er godt for børnene, og hvad børnene får ud af denne aktivitet. Kendskab til det enkelte barns formåen, så vi sikre en så stor læring som muligt. I samarbejde med familien gennemgår sprogtest og dialogprofiler, tilpasser handleplaner m.m. for at fremme barnets udvikling. I samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, PPR m.m. udarbejde specifikke handleplaner. At de voksne er omstillingsparate og kan følge barnets spor. Være opmærksomme på børnenes relationer, barn/barn og barn/voksen, og styrke og fastholde børnene i en positiv legerelation. Vuggestuen: være nærværende voksne, sætte ord på børnenes handlinger: benævne-vente- bekræfte. Have særlig fokus på uheldige episoder- tænke forebyggende arbejde, og styr mod det positive. Holde fokus på små grupper. Børnehaven: Være nærværende voksne. Særlig fokus på uheldige episoder-tænke forebyggende arbejde og styr mod det positive (det der virker). Have fokus på, og guide børnene hen i mod den ønskede adfærd, og holde fokus på de små grupper. 10
11
Vi arbejder ud fra, at legen er grundlæggende i læringsmiljøerne, og at legen har en værdi i sig selv Hvad skal børnene have ud af, at legen har en central plads i hverdagens læringsmiljøer? Hvilke tegn kan vi se på, at børnenes leg anerkendes, respekteres og har en betydelig plads i hverdagen? Hvilke tegn kan vi se på, at vi som pædagogisk personale støtter, guider og rammesætter børnenes leg? Hvilke konsekvenser har børnenes leg for vores tilrettelæggelse af læringsmiljøerne? Hvad kan børnenes leg fortælles os om deres oplevelse af læringsmiljøerne? Børnene udvikler deres sociale færdigheder, deres fantasi, sproglige og sociale kompetencer. De lærer at håndterer konflikter, være i samspil med hinanden (relationer), og lærer legens spilleregler. At barnet udvikler sig. De voksnes anerkendelse af legen gør, at børnene får fokus på det gode i legen, får andre børn med, at legen udvikler sig til den gode leg, og at sproget udvikler sig. Vi er bevidste om den iscenesatte legs betydning for børnene, og styrke dem i deres forskellige roller i legen. De voksne er medspiller i den spontane leg (følger barnets spor) og kan guide børnene til at være i den gode leg. Vi arbejder bevidst på at gøre vores læringsmiljøer synlige, inspirerende og udfordrende så børnene indbydes til leg i hele åbningstiden. Er der gode læringsmiljøer, vil det opfordre børnene til at have gode udviklende lege som gentager sig, samt skabe glæde, tryghed og god trivsel hos børnene. Vi hjælper børnene til hvordan de kan agerer i en konflikt, så de selv kan forstå og bruge ord som formidles gennem plusordene og deres betydning. Når børnene bruger de fysiske læringsrum til de tiltænkte lege, er ønsket opfyldt, Børnenes egne forslag til forbedringer og ønsker tilpasser og ændre vi når det giver mening. 12
Vi arbejder med pædagogiske læringsmiljøer gennem hele dagen Hvad skal børnene have ud af, at vi arbejder med læringsmiljøer gennem hele dagen (fx i middagsstunden, på legepladsen, i vokseninitierede aktiviteter og i den børneinitierede leg?) Hvilken effekt skal det have for børnene, at vi arbejder sammenhængende med de 6 lærerplanstemaer? i hverdagssituationer (fx i morgenstunden, i garderobesituationen, ved afhentning og på ture)? Vi vil: arbejde på at skabe et læringsmiljø gennem hele dagen, med særlig fokus på Tidspunkterne 8-9, 12-14, 15-17. - Vi har særligt fokus på det motoriske i forhold til at styrke barnets sproglige udvikling. - Skabe bevidsthed for den voksnes rolle i den planlagte struktureret leg, og i den ikke Struktureret. - Igennem den voksnes adfærd ønsker vi at se børn der føler sig anerkendt og tilgodeset i deres behov og udvikling. - Se rummelige voksne der ikke er begrænset af tid og sted. - være bevidste om synligheden i de fysiske læringsmiljøer. Effekten for børnene vil være at de mestre flere(alle) kompetencer indenfor hvert enkelt læringsmiljø, og har mulighed for at være på det udviklingstrin de nu er. Og igennem struktureret/ikke struktureret leg får mulighed for at styrke og videreudvikle deres kompetencer, få skabt nysgerrighed hos børnene efter at vide mere. Effekten vil også være en styrkelse af venskaber, kendskab til hinandens kompetencer og muligheden for at indgå i en relation børnene imellem. 13
Hvad er vores (det pædagogiske personales) forudsætninger for at arbejde med læringsmiljøer? Hvilke ressourcer og udfordringer har vi i forhold til at skabe læringsmiljø gennem hele dagen, som skaber trivsel, dannelse udvikling og læring for børnene? Hvilke ressourcer (herunder viden) og udfordringer har vi i forhold til de 6 lærerplanstemaer? Hvilke refleksioner giver dette anledning til? Vi er en forholdsvis ny personalegruppe, med 40% nye medarbejdere indenfor de sidste 15 måneder, den sidste ansat 1. maj.2018. Fordelingen er 50/50, hvoraf 3 af medhjælperne er pædagogiske assistenter. Det betyder at vi har endnu flere ressourcer og kompetencer der skal kendes, formidles, udvikles og bruges, og ved brug af personalerokering skaber vi mulighed for en bredere vidensdeling. Vi har dygtige sprogpædagoger til både vuggestuen og børnehaven, som også formidler ny viden til øvrige medarbejdere. Endvidere har flere medarbejdere været på Marte Meo forløb, fri for mobberi, samt alle de kursus tilbud Greve kommune har udbudt. Vi arbejder os hen i mod at fordele de 6 læreplanstemaer på en sådan måde, at der vil være videns personer der dækker alle temaerne, repræsenteret i begge huse. Vores udfordring vil være at skabe rum for vidensdeling, formidling af nye tiltag, samt fastholde at vi tænker os som et hus. 14