M/T Materialelære Fagbeskrivelse Page 1/3 Målgruppe Fagansvarlige Bacheloruddannelsen Mode & Tekstil 2. semester Joy Boutrup, Annette Andresen Fagnummer og titel Engelsk fagtitel BM1ML--BUE Mode / Tekstil Materialelære Fashion and Textile Material Science ECTS Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår 6 ECTS Point 14. september 2011 2011/2012 Faglige forudsætninger Mode / Tekstil Teknikker & Redskaber 1. semester Generelle Teknikker & Redskaber 1. semester Fagelementer BM1MLA-BUU Materialelære, fælles for Produktdesign BM1MLB-BUU Materialelære Prøveform Undervisningsdeltagelse, bedømmes Bestået / Ikke Bestået. En bestået karakter forudsætter 75 % deltagelse i undervisningen i hvert fagelement Alternativ prøveform Der gives en alternativ prøveform i form en skriftlig opgave, der afdækker læringsmålene for fagene. Afløsningsopgaver udleveres i studieadministrationen. Omfang: Materialelære, fælles for Produktdesign - 3 normalsider +/- 10 % (inklusive fodnoter, eksklusiv indholdsfortegnelse, litteraturliste og forside) Materialelære - 9 normalsider +/- 10 % (inklusive fodnoter, eksklusiv indholdsfortegnelse, litteraturliste og forside) En normalside defineres som 2200 anslag (tegn og mellemrum). Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. Afløsningsopgaven skal skrives på dansk, svensk, norsk eller engelsk. Den skriftlige opgave skal forsynes med en standardforside, som kan hentes i pdf-format på intranettet (Uddannelse Skabeloner Skriftlige opgaver Standardforside, skabelon ). Antal eksemplarer til aflevering: Printede eksemplarer (A4): 2 stk. + en digital version af eksamensopgaven i Pdf format. Generelt for bedømmelse af skriftlige opgaver: Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver vægtes det, at den studerende er i stand til at formidle en faglig problemstilling og disponere en opgave herunder opfylde formelle akademiske krav (referencer, citathåndtering mv.). Undervisningssprog Dansk med mulighed for vejledning på engelsk
Page 2/3 Materialelære fælles for Produkt BM1MLA-BUU Materialet er et grundelement i produktdesign. Det er således afgørende at have en bred viden om produktdesigns materialeområde. For at opnå en bestået karakter forventes den studerende: at have viden om produktdesigns materialeområder at have overordnet kendskab til tekstile materialers bestanddele, konstruktioner og egenskaber at have overordnet kendskab til plastmaterialers bestanddele, opbygninger og egenskaber at have kendskab til virksomheder/ designere, der arbejder nytænkende med materialer i deres produkter Indhold Overordnet introduktion til hele produktdesigns materialeområde Introduktion til tekstile fibre, konstruktioner samt deres egenskaber Introduktion til at producere plast og de forskellige typer af plasts egenskaber samt anvendelser Eksempler på designere som arbejder eksperimenterende med produktdesigns materialeområde Forelæsning Gruppearbejde med vejledning Obligatorisk Litteratur Ashby, M. & Johnson, K. (2002). Materials & Design, The Art and Science of Material Selection in Product Design, Elsevier. Chapter 7: A Structure for Material Selection. Supplerende Litteratur Ashby, M. & Johnson, K. (2002). Materials & Design, The Art and Science of Material Selection in Product Design, Elsevier.
Page 3/3 Tekstile Materialer BM1MLB-BUU Som mode- og tekstildesigner er man afhængig af sin viden om de materialeområder og produktionsbetingelser, der gælder for fagområdet, for at kunne forstå faget og udvikle nye produkter. For at opnå en bestået karakter forventes den studerende: at have indgående forståelse for tekstile materialers bestanddele, konstruktioner og egenskaber, herunder hvordan forskellige kvaliteter kan anvendes i form/mode at kunne analysere et tekstil i forhold til fremstilling, materiale og anvendelse at have viden om tekstile materialers efterbehandlinger samt indlægsmaterialer til fremstilling af beklædning at have grundlæggende viden om industrielle produktionsmetoder inden for mode- og tekstilindustrien at have viden om forskellige produktionsmetoders konsekvenser for miljø og marked at forstå materiale og produktionsform indflydelse på et designprodukt Indhold Indføring i de forskellige tekstile fibertyper, varekonstruktioner og materiale egenskaber Introduktion til materialearkiv og øvelser i analyse af tekstiler herunder anvendelse af indlægsmaterialer til fremstilling af beklædning Introduktion til de forskellige produktionsmetoder i mode og tekstilindustrien Eksempler på konsekvenser for miljø og marked Eksempler på traditionelle og eksperimenterende valg af materialer og produktionsformer indenfor industrielle og unikke designprodukter Opbygning af et personligt materialekartotek Forelæsning Gruppearbejde med vejledning Obligatorisk litteratur Hatch, K. (2006). Textile Science, Revised edition, Tailored Text Custom Publishing. Chapter 4: Aesthetic Appeal. Gale, C. & Kaur, J. (2004). Fashion and Textiles, Berg Publishers. Chapter 2: Materials, pp. 33-60. Supplerende litteratur Hatch, K. (2006). Textile Science, Revised edition, Tailored Text Custom Publishing. Jones, S.J. (2005). Fashion Design, Laurence King Publishing. Chapter 4: Colour and fabric pp. 120-127.
MT Teknikker & Redskaber Fagbeskrivelse Page 1/4 Målgruppe Fagansvarlige Bacheloruddannelsen Mode & Tekstil 2. semester Rikke Stetter, Helle Graabæk Fagnummer og titel Engelsk fagtitel BM1TR-AKME MT Teknikker & Redskaber Fashion & Textile Techniques and Tools ECTS Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår 5 ECTS Point 14. september 2011 2012/2013 Faglige forudsætninger Mode / Tekstil Teknikker & Redskaber 1. semester Generelle Teknikker & Redskaber 1. semester Fagelementer Der vælges mellem A og B BM1TRAAKMU Mønsterudvikling, valgfag A BM1TRBAKMU Pigmenttryk og Væv, valgfag B Prøveform Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes efter 7-trins-skalaen. Undervisningssprog Dansk med mulighed for vejledning på engelsk
Page 2/4 Mønsterudvikling, valgfag A BM1TRAAKMU Til et fagområde hører særlige teknikker og redskaber. Det er afgørende for en modedesigner at kende til drapering og på et grundlæggende niveau, at kunne anvende drapering til at udvikle mode. Til eksamen forventes den studerende: at have forståelse for samspillet mellem form, udtryk og tekstilt materiale i forhold til en krop at kunne overføre en draperet form til 2D papirmønstre Indhold Afprøvning af forskellige materialers karakteregenskaber i forhold til drapering Overføre draperede former til papirmønstre Individuelle øvelser med vejledning Obligatorisk Litteratur Welthers, L. & Lillethurn, A. (2011) The Fashion Reader. Part 1: A Brief History of Fashion. Chapter 1-3. Pp. 7-111 Supplerende Litteratur Sy teknisk kompendium/ Rikke Stetter
Page 3/4 Pigmenttryk, valgfag B BM1TRBAKMU Til et fagområde hører særlige teknikker og redskaber. Det er afgørende for en tekstildesigner at kende til tekstiltryk. På kurset arbejdes med pigment og tryk med reaktive farver. Til eksamen forventes den studerende: at have forståelse for trykte tekstilers karakteristika at have forståelse for samspillet mellem materiale, metode og teknik i et trykt tekstil at have grundlæggende færdigheder i at trykke med pigment og reaktive farver at kunne identificere grundteknikkerne indenfor tryk at have forståelse for tryks muligheder som et redskab til udvikling af design at forstå hvilken betydning design af trykte tekstiler har for mode- og tekstildesign Indhold Værkstedslærer, introduktion til analogt pigment- og Remazolfarve og teori om tryk Introduktion til materialearkiv og materialelager med fokus på tryk Øvelser med forskellige trykteknikker Rammefremstilling og fiksering Skitsering med forskellige tryk teknikker, materialer og metoder Eksempler på mode - og tekstildesignere som bruger tryk aktivt i deres designudtryk Individuelle øvelser med vejledning Obligatorisk Litteratur Riisberg, V. (2006). Design og produktion af trykte tekstiler - fra analoge til digitale processer. PhD-afhandling, Arkitektskolen Århus/Designskolen Kolding. Afsnit 2.2 og 2.3, s. 37-46 Supplerende Litteratur Tryk Kompendium. Designskolen Kolding & Danmarks Designskole. Bog 1 & 2.
Page 4/4 Væv, valgfag B fortsat BM1TRBAKMU Til et fagområde hører særlige teknikker og redskaber. Det er afgørende for en tekstildesigner at kende til væv og på et grundlæggende niveau, at kunne anvende væv til at udvikle mode- og tekstildesign. Til eksamen forventes den studerende: at have forståelse for vævede tekstilers karakteristika at have forståelse for samspillet mellem materiale, metode og teknik i et vævet tekstil at have grundlæggende færdigheder i at væve på en computerstyret skaftevæv at kunne identificere grundbindingerne i vævede tekstiler at have forståelse for væven som et redskab til udvikling af design at forstå hvilken betydning design af vævede tekstiler har for mode- og tekstildesign Indhold Værkstedslære, væveteori og introduktion til den computerstyrede skaftevæv og skaftestyringsprogrammet Introduktion til materialearkiv og garnlager med fokus på væv Øvelser på væv Skitsering på væv med forskellige teknikker, materialer og metoder Eksempler på mode - og tekstildesignere som bruger væven aktivt i deres designudtryk Individuelle øvelser med vejledning Obligatorisk Litteratur Albers, A. (1965). On Weaving, Dover Publications. Chapter 7, Interrelation of Fiber and Construction, pp. 59-61 Supplerende Litteratur Væve kompendium, Designskolen Kolding og Danmarks Designskole 2000.
MT Teknikker & Redskaber Fagbeskrivelse Page 1/7 Målgruppe Fagansvarlige Bacheloruddannelsen Mode & Tekstil 1. semester Bettina Bakdal & Helle Graabæk Fagnummer og titel Engelsk fagtitel BM1TR-BKME MT Teknikker & Redskaber Fashion and Textile Techniques & Tools ECTS Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår 13 ECTS Point 14. september 2011 2012/2013 Faglige forudsætninger ingen Fagelementer BM1TRFBKMU Ornamentik Tegneværksted BM1TRBBKMU Ornamentik - Rapport BM1TRBBKMU Ornamentik & Krop BM1TRCBKMU Drapering (fælles) BM1TRDBKMU Drapering, valgfag a BM1TREBKMU Strik, valgfag b Prøveform Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes efter 7-trins-skalaen. Undervisningssprog Dansk med mulighed for vejledning på engelsk
Page 2/7 Ornamentik - tegneværksted BM1TRFBKMU Tegneværkstedet giver den studerende redskaber og metoder til at kunne arbejde eksperimenterende med mode - og tekstildesign på et grundlæggende niveau. Til eksamen forventes den studerende: kunne anvende forskellige teknikker til skitsering og illustration af mode- og tekstildesign kende de grundlæggende designbegreber inden for mode - og tekstildesign og kunne anvende dem Indhold Visualiseringsteknikker målrettet til mode - og tekstildesign og øvelser i disse Præsentation for hold og undervisere med individuelle øvelser Gruppearbejde med øvelser og vejledning Obligatorisk litteratur Meller, S. & Elffers, J. (1991): Textile Designs - 200 Years of Patterns for Printed Fabrics, Thames and Hudson. Introduction, pp. 13-25 Supplerende litteratur Meller, S. & Elffers, J. (1991): Textile Designs - 200 Years of Patterns for Printed Fabrics, Thames and Hudson.
Page 3/7 Ornamentik Rapport BM1TRBBKMU Det er væsentligt for en designer at have viden om og erfaring i at opbygge rapporter og komposition på en flade. Faget giver den studerende grundlæggende redskaber og metoder til at kunne arbejde med mønstre og rapport. Til eksamen forventes den studerende: Kunne anvende forskellige rapporteringsmetoder til udvikling af mønstre til en tekstil flade. kende de grundlæggende designbegreber inden for mode - og tekstildesign og kunne anvende dem Indhold Indføring i rapporteringsprincipper Øvelser i opbygning af mønsterflader med individuelle øvelser Gruppearbejde med øvelser og vejledning Obligatorisk Litteratur Boutrup, J. Rapportering af mønstre. Supplerende litteratur Boutrup Joy: Rapportkompendium Designskolen Kolding
Page 4/7 Ornamentik & Krop BM1TRBBKMU Som designer er det væsentligt at være forankret i et fag og have indgående kendskab til materialer, teknikker og redskaber. Faget giver den studerende redskaber og metoder, for at kunne arbejde eksperimenterende med mode - og tekstildesign på et grundlæggende niveau. Til eksamen forventes den studerende: have grundlæggende viden om ornamentikkens visuelle virkemidler på flade og form at kunne anvende ornamentik på flade og form have grundlæggende færdigheder i eksperimenterende idéudvikling inden for mode og tekstildesign kunne eksperimentere med forskellig idé udviklingsmetoder og reflektere over udviklingsprocessen kunne arbejde med fri form direkte på en krop/ gine - eller direkte på et objekt Indhold Øvelser i at opbygge egne mønstreflader efter ornamentikhistoriske - og eksperimenterende principper Øvelser i at arbejde med skalaforhold i forhold til rum og krop Introduktion til brug af skitsebog som redskab til idégenerering og faglig refleksion Registrering og vurdering af forhold imellem skala, komposition og form Øvelser i frie draperings/ formudviklings teknikker Præsentation for hold og undervisere med individuelle øvelser Gruppearbejde med øvelser og vejledning Obligatorisk Litteratur Broby -Johansen, R. (1985) Krop og Klæder. Plurigraf. Chapter 1: Naturfolk, pp. 31 Supplerende Litteratur Nørgaard Mads: (red.) 2002 Modeleksikon. Fra couture til kaos, København Politikens Forlag Boutrup Joy: Rapportkompendium Designskolen Kolding Meller S Elfferts J: Textile Designs 200 years of Patterns for Printed Fabrics, Thames & Hudson 2005 (first 1991)
Page 5/7 Drapering (fælles) BM1TRCBKMU Til et fagområde hører særlige teknikker og redskaber. Det er afgørende for en mode og tekstildesigner at kende til draperingsteknikker og på et grundlæggende niveau og at kunne anvende disse, for at kunne udvikle mode- og tekstildesign. Til eksamen forventes den studerende: at kunne anvende draperingsteknikker til formgivning på gine eller anden 3D form at have viden om trådretningens og materialevalgets betydning for en draperet forms udtryk at kunne eksperimentere med form, materiale og udtryk at kunne registrere og analysere egne eksperimenter Indhold Draperingsprincipper og grundlæggende øvelser i drapering Eksperimenter med silhuet og volumen på gine eller anden form Registrering og analyse af eksperimenter Individuelle øvelser med vejledning Obligatorisk Litteratur Hollander, A. (2002) Fabrics of Vision. National Gallery London Publications. Chapter xx Supplerende Litteratur Jones, S.J. (2005). Fashion Design. Laurence King Publishing.
Page 6/7 Drapering, valgfag a BM1TRDBKMU Til et fagområde hører særlige teknikker og redskaber. Det er afgørende for en tekstildesigner at kende til væv og på et grundlæggende niveau, at kunne anvende væv til at udvikle mode- og tekstildesign. Til eksamen forventes den studerende: at have forståelse for vævede tekstilers karakteristika at have forståelse for samspillet mellem materiale, metode og teknik i et vævet tekstil at have grundlæggende færdigheder i at væve på en computerstyret skaftevæv at kunne identificere grundbindingerne i vævede tekstiler at have forståelse for væven som et redskab til udvikling af design at forstå hvilken betydning design af vævede tekstiler har for mode- og tekstildesign Indhold Værkstedslære, væveteori og introduktion til den computerstyrede skaftevæv og skaftestyringsprogrammet Introduktion til materialearkiv og garnlager med fokus på væv Øvelser på væv Skitsering på væv med forskellige teknikker, materialer og metoder Eksempler på mode - og tekstildesignere som bruger væven aktivt i deres designudtryk Individuelle øvelser med vejledning Obligatorisk Litteratur Svendsen, L. (2004). Mode- et filososofisk essay. Universitetsforlaget, Oslo. Chapter 6: Moden og Kroppen, pp. 975-89. Supplerende Litteratur Kirke, B, (1998) Madeleine Vionnet. Cronicle Books. + Mears, P. (2007 ) Madame Gres - Sphinx of Fashion
Page 7/7 Strik, valgfag b BM1TREBKMU Til et fagområde hører særlige teknikker og redskaber. Det er afgørende for en tekstildesigner at kende til strik og på et grundlæggende niveau, at kunne anvende strik til at udvikle mode- og tekstildesign. Til eksamen forventes den studerende: at have forståelse for strikkede tekstilers karakteristika at have forståelse for samspillet mellem materiale, metode og teknik i et strikket tekstil at have grundlæggende færdigheder i at strikke på en strikkemaskine at kunne identificere grundbindinger i singlestrik at have viden om at strikke i form at have forståelse for strikkemaskinen som redskab i udvikling af design at forstå hvilken betydning design af strikkede tekstiler har for mode- og tekstildesign Indhold Værkstedslærer, introduktion til en strikkemaskine og teori om strik Introduktion til materialearkiv og garnlager med fokus på strik Øvelser på strikkemaskinen Skitsering på strikkemaskinen med forskellige teknikker, materialer og metoder Eksempler på mode - og tekstildesignere som bruger strik aktivt i deres designudtryk Individuelle øvelser med vejledning Obligatorisk Litteratur Sissons, J. (2010). Knitwear, AVA Publishing, Afsnit: Introduction & Reinventing traditional knitting, pp. 6-15 Supplerende Litteratur Rishede Susanne: Strikkompendium. Designskolen Kolding 2009
MT Design Projekt Fagbeskrivelse Page 1/5 Målgruppe Fagansvarlige Bacheloruddannelsen Mode & Tekstil 4. semester Ulla Ræbild og Helle Graabæk Fagnummer og titel Engelsk fagtitel BM2DP--KME MT Design Projekt Fashion and Textile Design Project ECTS Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår 13 ECTS Point 14. september 2011 2012/2013 Faglige forudsætninger Design Projekt 1. år Mode / Tekstil Teknikker & Redskaber 1. og 2. år Generelle Teknikker & Redskaber 1. og 2. år Mode / Tekstil Materialelære 1. og 2. år Designteori & Metode 1. år I kurset vil en grundlæggende forståelse af programmerne Photoshop og Illustrator være en fordel. En grundlæggende forståelse vil kunne erhverves via selvstudie følg dette link: http://www.lynda.com/ Fagelementer BM2DPA-KMU Konceptudvikling og Konceptafprøvning BM2DPB-KMU Trend BM2DPC-KMU Kollektion BM2DPD-KMU Produktion Prøveform Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Ekstern censur, bedømmes efter 7-trins-skalaen. Projektbeskrivelse: Den studerende skal forinden semesterbedømmelsen aflevere et eksemplar af projektbeskrivelse for hele forløbet i studiejournalen. Undervisningssprog Dansk med mulighed for vejledning på engelsk
Page 2/5 Konceptudvikling og afprøvning BM2DPA-KMU For at kunne udvikle mode - & tekstildesign skal designeren have et kunstnerisk eller udtryksmæssigt mål. Dette fagelement giver viden om forskellige metoder til at udvikle idéoplæg målrettet mode og tekstildesign. Til eksamen forventes den studerende: at have viden om hvordan man idé udvikler indenfor mode og tekstildesign at kunne udvikle et individuelt idéoplæg som en udviklingsramme for et designprojekt at kunne kommunikere et idéoplæg visuelt og verbalt at kunne anvende mode og tekstilfaglige teknikker og redskaber i forhold til et eget designkoncept at kunne sætte sig et fagligt mål og reflektere over dette Indhold Introduktion til forskellig mode og tekstilfaglig idé udviklings metoder Udvikling af et individuelt designkoncept Anvendelse af mode tekstilfaglige redskaber og teknikker i transformationen fra koncept til tekstilt materiale eller 3D form/ beklædning Projektbeskrivelse og faglig refleksion Præsentation for hold og underviser Projektarbejde med individuel vejledning Præsentation med kritik Obligatorisk litteratur Bang, A. (forthcoming 2012) The Tripod Approach - A systematic and structured framework to designing applied textiles, Proceedings of Design & Emotion Conference 2012. Gaimster, J. (2011) Visual Research Methods in Fashion, Berg, NY. Chapter 6: Concept development, drawing and creativity, pp. 143-176. Supplerende litteratur
Page 3/5 Trend BM2DPB-KMU Trend kan være et styreredskab for design inden for Mode - og tekstildesign. Faget giver den studerende viden om, hvad begrebet trend er og hvordan det fungere som styreredskab i mode og tekstilbranchen. Faget introducerer metoder til at udvikle egne individuelle trend oplæg og giver redskaber til at systematisere trendoplæggets placering i mode og tekstilbranchen. Til eksamen forventes den studerende: at have viden om trend som styreredskab i mode og tekstilbranchen at have viden om DART modellen som system for at vide hvor et trendoplæg er placeret i mode og tekstilbranchen at kunne indsamle et aktuelt inspirationsmateriale til videre bearbejdning at kunne analysere et inspirationsmateriale og oversætte det til personlige oplæg at kunne identificere potentielle aftagere af et trendoplæg at kunne formidle arbejdsproces og resultat af trendoplæget visuelt og verbalt at kunne sætte sig et fagligt mål og reflektere over dette Indhold Trend som begreb inden for mode og interiør Introduktion til DART modellen Indsamling af et trend materiale Visuel research og analyse af et aktuelt indsamlet materiale Personlig bearbejdning af indsamlet materiale og udvikling af individuelt trend oplæg Projektbeskrivelse og faglig refleksion for hele forløbet Projektarbejde med vejledning Obligatorisk litteratur Mackinney-Valentin, M. (2011) DART - New Teaching methods for Organizing Intuition, Paper presented at Nordes 2011, Helsinki, Finland. Gaimster, J. (2011) Visual Research Methods in fashion, Berg, NY. Chapter 5: Trends and Forecasting Supplerende litteratur
Page 4/5 Kollektion BM2DPC-KMU I Mode og Tekstilbranchen arbejder man med kollektioner. Forskellige områder opbygger kollektioner på forskellige måder, der hver især tager hensyn til aftagerens behov, økonomiske betragtninger og en virksomheds værdi og strategi. Til eksamen forventes den studerende: at have viden om hvad en mode og tekstil kollektion er og hvordan kollektioner udvikles og anvendes i mode og tekstilbranchen at kunne opbygge en kollektion målrettet en specifik målgruppe på baggrund af eget udviklet idéoplæg at kunne formidle en kollektion visuelt og verbalt at kunne sætte sig et fagligt mål og reflektere over dette Indhold Introduktion til Kollektionsbegreber i mode og tekstilbranchen Opbygning af kollektion med udgangspunkt i eget trendoplæg, målrettet en specifik målgruppe Eksempler på forskellige strategier til kollektionsopbygning Visuel formidling af kollektion Projektbeskrivelse og faglig refleksion for hele forløbet Projektarbejde med vejledning Obligatorisk litteratur Pina, L. (2002): Alexander Girard design for Herman Miller, pp. 17-19. Kennedy, A, & Stoehrer, E.B. (2012) Fashion Design Referenced. V&A. Chapter xx Supplerende litteratur
Page 5/5 Produktion BM2DPD-KMU En designer er afhængig af sin viden og forståelse for produktionsformer i mode og tekstilbranchen. Det er vigtigt at forstå de forskellige krav der stilles til en designer til aflevering, når man skal kommunikere et designprojekt til produktion. Til eksamen forventes den studerende: at have viden om mode og tekstilfaglige produktionsformer at kunne udvikle et design med udgangspunkt i et givent materiale og produktionsfaciliteter at have erfaring med den arbejdsgang det er almen anvendt i mode - og tekstilindustrien at kunne anvende mode og tekstilfaglige redskaber og teknikker i udvikling og klargøring af produktet at kunne kommunikere et design til produktion at kunne sætte sig et fagligt mål og reflektere over dette Indhold Introduktion til forskellige produktionsvirksomheder Udvikling af et design målrettet til specifik produktions virksomhed Anvendelse af mode tekstilfaglige redskaber og teknikker i udvikling af et stykke beklædning eller tekstil Arbejdstegning og/ eller produktionsanvisning Præsentation for hold og underviser Projektbeskrivelse og faglig refleksion for hele forløbet Projektarbejde med vejledning Obligatorisk litteratur Gale, C. & Kaur, J. (2002). The Textile Book, Berg Publishers. Chapter 10: Industry, pp. 121-132. Gale, C. & Kaur, J. (2004). Fashion and Textiles. Berg Publishers. Chapter 4: Business and Industry, pp. 87-117 Supplerende litteratur Jones, S.J. (2005). Fashion Design. Laurence King Publishing. Chapter 2: From manufacture to market. Pp. 56-76. + The Fashion Calender pp. 48-50.
MT Materialelære Fagbeskrivelse Page 1/2 Målgruppe Fagansvarlige Bacheloruddannelsen Mode & Tekstil 3. semester Joy Boutrup Fagnummer og titel Engelsk fagtitel BM2ML--BUE MT Materialelære Fashion and Textile Material Science ECTS Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår 7 ECTS Point 14. september 2011 2012/2013 Faglige forudsætninger Mode / Tekstil Materialelære 1. år Mode / Tekstil Teknikker & Redskaber 1. år Generelle Teknikker & Redskaber 1. år Designprojekt 1. år Fagelementer BM2MLA-BUU Bæredygtighed & Materialelære Prøveform Undervisningsdeltagelse, bedømmes Bestået / Ikke Bestået. En bestået karakter forudsætter 75 % deltagelse i undervisningen Alternativ prøveform Der gives en alternativ prøveform i form af en skriftlig opgave, der afdækker læringsmålene for faget. Afløsningsopgaver udleveres i studieadministrationen. Omfang: 15 normalsider +/- 10 % (inklusive fodnoter, eksklusiv indholdsfortegnelse, litteraturliste og forside) En normalside defineres som 2200 anslag (tegn og mellemrum). Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. Afløsningsopgaven skal skrives på dansk, svensk, norsk eller engelsk. Den skriftlige opgave skal forsynes med en standardforside, som kan hentes i pdf-format på intranettet (Uddannelse Skabeloner Skriftlige opgaver Standardforside, skabelon ). Antal eksemplarer til aflevering: Printede eksemplarer (A4): 2 stk. + en digital version med eksamensopgaven i Pdf format. Generelt for bedømmelse af skriftlige opgaver: Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver vægtes det, at den studerende er i stand til at formidle en faglig problemstilling og disponere en opgave herunder opfylde formelle akademiske krav (referencer, citathåndtering mv.). Undervisningssprog Dansk med mulighed for vejledning på engelsk
Page 2/2 Bæredygtighed & Materialelære BM2MLA-BUU Materialer og viden om materialer er konstituerende for at være mode- og tekstildesigner. Faget giver den studerende udvidet viden om bæredygtighedsteorier og konsekvenserne ved at producere produkter. Faget giver den studerende redskaber til at kunne implementere en bæredygtigheds optik i et designprojekt. For at opnå en bestået karakter forventes den studerende: at kunne anvende sin viden om udvalgte materialers bestanddele, frembringelse og videre forarbejdning at have viden om forskellige teorier om bæredygtighed herunder CSR at have forståelse for produkter og materialers livscyklus at kunne identificere et bæredygtigt problem og anvise løsningsmuligheder ud fra en designfaglig optik at kunne sætte sin fagspecifikke viden i spil i samarbejde med andre faggrupper at have erfaring med at researche på viden om materialer og produkter at kunne fremstille præsentationsmateriale Indhold Materialelære Bæredygtighedsteorier herunder CSR Produktkrav og miljøkonsekvenser og ved produktfremstilling, brug og afskaffelse Fremtidige scenarier i miljø Identificering af relevant designfagligt problem Research og udvikling af et idéoplæg Præsentation af designløsningen for hold og undervisere Gruppearbejde med vejledning Præsentation med kritik Obligatorisk litteratur Thorpe, A. (2007): The Designers Atlas of Sustainability, Island Press, Part 2 Ecology pp 22-57 Supplerende litteratur Thorpe, A. (2007): The Designers Atlas of Sustainability, Island Press
MT Teknikker & Redskaber Fagbeskrivelse Page 1/9 Målgruppe Fagansvarlige Bacheloruddannelsen Mode & Tekstil 4. semester Vibeke Riisberg & Ulla Ræbild Fagnummer og titel Engelsk fagtitel BM2TR--BUE MT Teknikker & Redskaber Fashion & Textile Techniques and Tools ECTS Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår 9 ECTS Point 14. september 2011 2012/2013 Faglige forudsætninger Mode / Tekstil Teknikker & Redskaber 1. og 2. år Generelle Teknikker & Redskaber 1. og 2. år Mode / Tekstil Materialelære 1. og 2. år I kurset vil en grundlæggende forståelse af programmerne Photoshop og Illustrator være en fordel. En grundlæggende forståelse vil kunne erhverves via selvstudie følg dette link http://www.lynda.com/ Fagelementer BM2TRA-BUU Studietur Der vælges mellem A og B BM2TRB-BUU Drapering + Mønsterudvikling, valgfag A BM2TRC-BUU Digitale Redskaber + Digital Væv + Reaktiv & Digital Tryk+ Digital Strik, valgfag B Prøveform Undervisningsdeltagelse, bedømmes Bestået/Ikke Bestået. En bestået karakter forudsætter 75 % deltagelse i undervisningen. i hvert fagelement Alternativ Prøveform Studietur Der gives en alternativ prøveform for studieturen i form en skriftlig opgave, der afdækker læringsmålene for faget. Afløsningsopgaver udleveres i studieadministrationen. Opgavens omfang er 3 skrevne normalsider +/ - 10 % (inklusiv fodnoter, eksklusiv indholdsfortegnelse, litteraturliste og forside). Den skrevne opgave skal derudover illustreres med tegning og fotos af det indsamlede materiale. Valgfag A og B Der gives en alternativ prøveform for valgfagene i form af en portfolio og en skriftlig opgave, der afdækker læringsmålene for faget. Afløsningsopgaver udleveres i studieadministrationen. Opgavens omfang er 3 skrevne normalsider +/ - 10 % (inklusiv fodnoter, eksklusiv indholdsfortegnelse, litteraturliste og forside). Den skrevne opgave skal derudover illustreres med tegning og fotos af det indsamlede materiale.
Page 2/9 Fælles for skriftlige opgaver En normalside defineres som 2200 anslag (tegn og mellemrum). Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. Den skriftlige opgave skal forsynes med en standardforside, som kan hentes i pdf-format på intranettet (Uddannelse Skabeloner Skriftlige opgaver Standardforside, skabelon ). Afløsningsopgaver skal skrives på dansk, svensk, norsk eller engelsk. Antal eksemplarer til aflevering: Printede eksemplarer (A4): 2 stk. + en digital version af eksamensopgaven i Pdf format. Undervisningssprog Dansk med mulighed for vejledning på engelsk
Page 3/9 Studietur BM2TRA-BUU Som designer arbejder man ofte i en international kontekst. En væsentlig del af produktionen ligger i udlandet. Studieturen på 2 år har fokus på at give den studerende forståelse for produktionsforhold i mode og tekstilbranchen. For at opnå en bestået karakter forventes den studerende: at have viden om et udvalgt land og kulturs designfaglige forhold at have grundlæggende forståelse for mode og tekstilfagets produktionsvilkår at have viden om mode og tekstilfaglige produktionsformer Indhold Planlægning og gennemførelse af studierejse Introduktion til forskellige produktionsvirksomheder Studierejse og virksomhedsbesøg Faglig refleksion Studietur Obligatorisk litteratur Jones, S.J: (2005). Fashion Design. Laurence King Publishing. Pp.128-135 Opslagsværker
Page 4/9 Drapering, valgfag A BM2TRB-BUU Kendskabet til fagspecifikke teknikker og redskaber er grundlæggende for arbejdet med at udvikle tekstildesign. Dette fagelement giver den studerende erfaring med at arbejde med avanceret draperingsteknikker til udvikling af beklædning For at opnå en bestået karakter forventes den studerende: at have udvidet forståelse for samspillet mellem form, udtryk og tekstilt materiale i forhold til udvikling af form til en krop at kunne anvende drapering til udvikling af udvalgte detaljer i beklædning at kunne overføre en draperet form til 2D papirmønstre Indhold Øvelser og analyse af forskellige materialers egenskaber i forhold til udvikling af form på krop Draperings teknikker til udvikling af detaljer Overføre draperede former til papirmønstre Individuelle øvelser med vejledning Obligatorisk litteratur Entwistle, J. (2011) The dressed body. Pp.139-149 in: Welthers, L. and Lillethun. A.(ed) The Fashion Reader. Berg. Supplerende litteratur Stetter, Rikke: Draperings Kompendium
Page 5/9 Mønsterudvikling valgfag A fortsat BM2TRB-BUU Kendskabet til fagspecifikke teknikker og redskaber er grundlæggende for arbejdet med at udvikle modedesign. Dette fagelement giver den studerende erfaring med at arbejde med snitmønster udvikling og sy-teknik på et avanceret niveau. For at opnå en bestået karakter forventes den studerende: at have udvidet forståelse for konstruktion og mønsterudvikling at have færdigheder indenfor tilretning af beklædning at have udvidet tekniske færdigheder indenfor sy-finish og sy-teknik have viden om hvilken betydning konstruktion, tilskæring og sy-tekniks har for et færdigt udtryk i mode/tekstil kollektion Indhold Udvidet teori om tilskæring, konstruktion, mønsterudvikling og sy-teknik Mønsterudvikling fra grundform til bukser/ skjorte Opsyning af udvalgte modeller og detaljer Øvelser i tilretning Øvelser i syteknik Eksempler på forskellige designers subjektive greb om tilskæring og sy-teknik Individuelle øvelser med vejledning Obligatorisk itteratur English, B. (2011) Japanese Fashion Designers. Berg. NY. Chapter 1+2+3. pp. 9-90 Supplerende litteratur Pattern Magic vol. 1 & 2 Rikke Stetter, Tilskærings kompendium Rikke Stetter, Sy-teknisk kompendium
Page 6/9 Digitale Redskaber, valgfag B BM2TRC-BUU Kendskabet til fagspecifikke teknikker og redskaber er grundlæggende for arbejdet med at udvikle tekstildesign. Dette fagelement introducerer den studerende til brugen af digitale programmer som forberedelse og udvikling af filer til digital tryk, væv og strik. For at opnå en bestået karakter forventes den studerende: at have forståelse for hvordan man udvikler tekstildesign digitalt at have viden om hvordan man klargøre filer til digital strik, tryk og væv Indhold Klargøring af filer i Photoshop/ Illustrator til vider brug på Digitalt Strik, Tryk og Væv Individuelle øvelser med vejledning
Page 7/9 Digital Væv, valgfag B fortsat BM2TRC-BUU Kendskabet til fagspecifikke teknikker og redskaber er grundlæggende for arbejdet med at udvikle tekstildesign. Dette fagelement introducerer den studerende til brugen af digital væv. For at opnå en bestået karakter forventes den studerende: at have forståelse for karakteristika ved digitalt vævede tekstiler at have forståelse for samspillet mellem materiale, metode og teknikker at have grundliggende færdigheder i at væve digitalt med forskellige tekstile kvaliteter at kunne anvende en digital væv som et redskab til udvikling af design at have viden om hvilken betydning digitalt vævede tekstiler har for mode- og tekstildesign Indhold Værkstedslære og fagteori Introduktion af materialer i forhold til digitalt udstyr Introduktion til udstyr Øvelser i digitale teknikker Skitsering på væv med forskellige materialer, teknikker og metoder Eksempler på mode - og tekstildesignere som anvender digital væv Individuelle øvelser med vejledning Obligatorisk litteratur Ziek, B. & Schlein, A. (2006). The Woven Pixel. Designing for Jacquard and Dobby Looms Using Photoshop. Chapter 1: A brief History of Figured Textile Production, pp. 11-20 Supplerende litteratur Ziek, B. & Schlein, A. (2006). The Woven Pixel. Designing for Jacquard and Dobby Looms Using Photoshop Væve kompendium, Designskolen Kolding og Danmarks Designskole 1996
Page 8/9 Reaktiv & Digital Tryk valgfag B fortsat BM2TRC-BUU Kendskabet til fagspecifikke teknikker og redskaber er grundlæggende for arbejdet med at udvikle tekstildesign. Dette fagelement introducerer den studerende til brugen af digital og analog tryk. For at opnå en bestået karakter forventes den studerende: at have forståelse for analog og digitalt trykte tekstilers karakteristika at kunne bruge trykværkstedet og kende værkstedets sikkerhedsregler at kende forskellige farvestofgruppers egenskaber at have grundlæggende færdigheder i at trykke analogt og digitalt at have forståelse for samspillet mellem materiale, metode og teknik i et analogt og digitalt trykt tekstil at have viden om hvilken betydning tekstiltryk har for mode- og tekstildesign Indhold Værkstedslære og fagteori Introduktion af materialer i forhold til digitalt udstyr Introduktion til udstyr Øvelser i digitale trykteknikker Skitsering på forskellige materialer ud fra forskellige trykteknikker og -metoder Eksempler på mode - og tekstildesignere som bruger digitale trykteknikker og redskaber i deres designudtryk Individuelle øvelser med vejledning Obligatorisk Litteratur Riisberg, V. (2006). Design og produktion af trykte tekstiler - fra analoge til digitale processer. PhD-afhandling, Arkitektskolen Århus/Designskolen Kolding. Dele af introduktionen, pp.2-4 Supplerende Litteratur Tryk Kompendium. Designskolen Kolding & Danmarks Designskole. Bog 1 & 2.
Page 9/9 Digital Strik, valgfag B fortsat BM2TRC-BUU Kendskabet til fagspecifikke teknikker og redskaber er grundlæggende for arbejdet med at udvikle tekstildesign. Dette fagelement introducerer den studerende til brugen af digital strik til udvikling af design. For at opnå en bestået karakter forventes den studerende: at have forståelse for digitalstrikkede tekstilers karakteristika at have forståelse for samspillet mellem materiale, metode og teknik i et strikket tekstil at have grundlæggende færdigheder i at strikke på en digitalstrikkemaskine med forskellige tekstile kvaliteter at have forståelse for strikkemaskinen som redskab i udvikling af design at forstå hvilken betydning digital strik har for mode- og tekstildesign Indhold Værkstedslærer og fagteori Introduktion til udstyr Introduktion af materialer i henhold til digitalt udstyr Øvelser i digitale teknikker Skitsering i strik med forskellige materialer, teknikker og metoder Eksempler på mode - og tekstildesignere som anvender digital strik Individuelle øvelser med vejledning Obligatorisk Litteratur Sandy Black (2002). Knitwear in Fashion, Thames & Hudson. Decades of Change, pp. 28-33 Supplerende litteratur Riishede, Susanne: Strikkompendium. Designskolen Kolding 2009
MT Teknikker & Redskaber Fagbeskrivelse Page 1/4 Målgruppe Fagansvarlige Bacheloruddannelsen Mode & Tekstil 3. semester Helle Graabæk, Bettina Bakdal Fagnummer og titel Engelsk fagtitel BM2TR--KZE MT Teknikker & Redskaber Fashion & Textile Techniques and Tools ECTS Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår 6 ECTS Point 14. september 2011 2012/2013 Faglige forudsætninger Mode / Tekstil Teknikker & Redskaber 1. år Generelle Teknikker & Redskaber 1. år Mode / Tekstil Materialelære 1. år Fagelementer BM2TRA-KZU Tegneværksted BM2TRB-KZU Indfarvning BM2TRC-KZU Tegning Prøveform Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes efter 7-trins-skalaen. En forudsætning for at gå til eksamen i dette fag er undervisningsdeltagelse på minimum 75 % i Indfarvning. Alternativ prøveform Der gives en alternativ prøveform i form af en personlig mappe med prøver, notater og opskrifter på indfarvning og en skriftlig opgave, der afdækker læringsmålene for faget Indfarvning. Afløsningsopgaver udleveres i studieadministrationen. Den skriftlige opgaves omfang: 4 normalsider +/- 10 % (inklusive fodnoter, eksklusiv indholdsfortegnelse, litteraturliste og forside). En normalside defineres som 2200 anslag (tegn og mellemrum). Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. Afløsningsopgaven skal skrives på dansk, svensk, norsk eller engelsk. Den skriftlige opgave skal forsynes med en standardforside, som kan hentes i pdf-format på intranettet (Uddannelse à Skabeloner à Skriftlige opgaver à Standardforside, skabelon ). Antal eksemplarer til aflevering: Printede eksemplarer (A4): 2 stk. + en digital version i Pdf format. Generelt for bedømmelse af skriftlige opgaver: Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver vægtes det, at den studerende er i stand til at formidle en faglig problemstilling og disponere en opgave herunder opfylde formelle akademiske krav (referencer, citathåndtering mv.). Undervisningssprog Dansk med mulighed for vejledning på engelsk
Page 2/4 Tegneværksted BM2TRA-KZU Som designer er det væsentligt at være forankret i et fag og have indgående kendskab til mode og tekstil fagets materialer, teknikker og redskaber. Tegneværksted II giver den studerende redskaber og metoder til at kunne arbejde eksperimenterende med udvikling og visualisering af mode - og tekstildesign på et videregående niveau samt at øve den studerende i at have et begyndende individuelt formsprog. Til eksamen forventes den studerende: kunne anvende introducerede teknikker til skitsering og illustration af mode- og tekstildesign have et begyndende individuelt designudtryk kende designbegreber inden for mode - og tekstildesign og kunne anvende dem Indhold Videregående visualiseringsteknikker målrettet til mode - og tekstildesign og øvelser i disse Opgaveløsning med fokus på at udvikle et eget designudtryk Præsentation for hold og undervisere Individuelle øvelser og opgaver med vejledning Obligatorisk litteratur Supplerende litteratur Morris Bethan: Fashion Illustrator, London. Laurence King Publishing
Page 3/4 Indfarvning BM2TRB-KZU Indfarvning er en gennemgående fællesnævner for Mode & Tekstildesign. Fagelementet giver et fagligt teoretisk og praktisk fundament for at anvende indfarvning i egne designprojekter. For at opnå en bestået karakter forventes den studerende: at opnå teoretisk viden om indfarvning af tekstiler at opnå praktisk erfaring med indfarvning af tekstiler at opnå forståelse for farvevalg som et centralt element i udvikling af mode- og tekstildesign Indhold Teoretisk gennemgang af farvestoffer og principper for indfarvning Øvelser i indfarvning af forskellige materialer Introduktion til hvordan mode- og tekstildesignere arbejder med farver Udarbejdelse af individuel mappe med prøver, notater og opskrifter Projektarbejde med individuel vejledning Præsentation med kritik Obligatorisk litteratur Craik, J. (2009) Fashion - the Key Concepts. Color and fashion through time. Berg, NY. Pp. 34-42 Supplerende litteratur Boutrup, J. (1991). Indfarvning af naturmaterialer og Indfarvning II - opskrifter, Danmarks Designskole Jones, S.J. (2005). Fashion Design, Laurence King Publishing. Chapter 4: Colour and fabric.
Page 4/4 Tegning BM2TRC-KZU Tegning fortsættes og løber parallelt med semesterets øvrige arbejder. Færdigheder i at tegne og skitsere er centrale for at kunne forstå et problem og for at kunne visualisere idé og designproces. Til eksamen forventes den studerende: at have rutine i at skitsere og tegne at have et begyndende visuelt sprog Indhold Tegne- og skitseringsøvelser Løsning af mindst en af de til faget hørende tegneopgaver Tegningerne samles i en tegneportfolio Selvstudie
MT Designprojekt Fagbeskrivelse Page 1/2 Målgruppe Fagansvarlige Bacheloruddannelsen Mode & Tekstil 6. semester Ulla Ræbild Fagnummer og titel Engelsk fagtitel BM3DP-AKME MT Designprojekt Fashion and Textile Design Project ECTS Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår 6 ECTS Point 11. november 2009 2012/2013 Faglige forudsætninger Mode / Tekstil Design Projekt 1. og 2. år Mode / Tekstil Teknikker & Redskaber 1. og 2. år Generelle Teknikker & Redskaber 1. og 2. år Mode / Tekstil Materialelære 1. og 2. år Designteori & Metode 1. og 2. år Designprojekt og Metode 1. og 2. år I kurset vil en grundlæggende forståelse af programmerne Photoshop og Illustrator være en fordel. En grundlæggende forståelse vil kunne erhverves via selvstudie følg dette link http://www.lynda.com/ Fagelementer BM3DPAAKMU Konceptudvikling Dette fag skal vælges sammen med MT Teknikker & Redskaber Mønsterudvikling Prøveform Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Ekstern censur, bedømmes efter 7-trins-skalaen. Projektbeskrivelse: Den studerende skal forinden semesterbedømmelsen aflevere et eksemplar af projektbeskrivelse i studiejournalen. Undervisningssprog Dansk med mulighed for vejledning på engelsk
Page 2/2 Konceptudvikling BM3DPAAKMU For at udvikle en stærk modekollektion skal en designer have en overordnet kunstnerisk idé. Faget designkoncept giver den studerende erfaring med at udvikle overordnede idé koncepter, som kan anvendes som grundlag for en modekollektion. Til eksamen forventes den studerende: at kunne anvende givne designmetoder som afsæt for idé udvikling at kunne udvikle et designkoncept til en modekollektion at have udvidet forståelse for begrebet modekollektion at kunne placere designkonceptet i forhold til en målgruppe at kunne sætte designkonceptet ind i en international kontekst at kunne kommunikere arbejdsproces og resultat visuelt og verbalt Indhold Indføring i idé udvikling målrettet en modekollektion Udvikling af et designkoncept Udvikling af kollektionsoplæg på baggrund af koncept Udvidet indføring i kollektionsbegreber Studierejse til Paris for at besøge virksomheder og fagmesser Projektbeskrivelse og faglig refleksion Projektundervisning med individuel vejledning Præsentation med kritik Studietur Obligatorisk Litteratur Fiore, A. M. & Kimle, P. A. (1997) Understanding Aesthetics for the merchandising & Design Professional, Fairchild Publications, NY. Chapter 6: Visual and Tactile Elements of Design, pp. 159-192. Supplerende litteratur Gaimster, J. (2011) Visual Research Methods in Fashion. Berg, NY. Chapter 6: Concept development, drawing and creativity, pp. 143-176.
MT Designprojekt Fagbeskrivelse Page 1/2 Målgruppe Fagansvarlige Bacheloruddannelsen Mode & Tekstil 6. semester Helle Graabæk Fagnummer og titel Engelsk fagtitel BM3DP-BKME MT Designprojekt Fashion and Textile Design Project ECTS Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår 11 ECTS Point 11. november 2009 2012/2013 Faglige forudsætninger Mode / Tekstil Design Projekt 1. og 2. år Designmetode & Projekt 1. og 2. år Mode / Tekstil Teknikker & Redskaber 1. og 2. år Generelle Teknikker & Redskaber 1. og 2. år Mode / Tekstil Materialelære 1. og 2. år Designteori & Metode 1. og 2. år I kurset vil en grundlæggende forståelse af programmerne Photoshop og Illustrator være en fordel. En grundlæggende forståelse vil kunne erhverves via selvstudie følg dette link: http://www.lynda.com/ Fagelementer BM3DPABKMU Indigo Prøveform Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Ekstern censur, bedømmes efter 7-trins-skalaen. Projektbeskrivelse: Den studerende skal forinden semesterbedømmelsen aflevere et eksemplar af projektbeskrivelse i studiejournalen. Undervisningssprog Dansk med mulighed for vejledning på engelsk Under messebesøget engelsk, tysk eller fransk
Page 2/2 Indigo BM3DPABKMU Fagspecifikke teknikker og redskaber er konstituerende i arbejdet som professionel produktdesigner. Dette fagelement giver den studerende erfaring med at bearbejde et materiale systematisk, i forhold til at udvikle en tekstilkollektion. Arbejdet med tekstilkollektioner skal give den studerende erfaring med at udvikle stærke koncepter som kan anvendes som grundlag for en tekstilkollektion. Til eksamen forventes den studerende: at have forståelse for begrebet tekstilkollektion at kunne opbygge en kollektion af egne fremstillede tekstiler, til en specifik målgruppe at kunne målrette et design til et udvalgt kommercielt marked at have forståelse for en tekstildesigners erhvervsvilkår at kunne sætte en tekstilkollektion af høj æstetisk kvalitet i international kontekst at kunne organisere og gennemføre en messedeltagelse at have forståelse for den internationale beklædnings og tekstilbranche at have forståelse for at klargøre en kollektion til præsentation og produktion at kunne kommunikere arbejdsproces og resultat, visuelt og verbalt Indhold Indføring i tekstile kollektionsbegreber Research og valg af relevant målgruppe Udvikling af en tekstilkollektion Introduktion til udvalgte specielle teknikker indenfor tekstildesign Fremstilling af prøver Analyse, udvælgelse og opbygning kollektion Udvikle en tekstilkollektion som skal møde den professionelle tekstilbranche Planlægge og opbygge en samlet messestand Deltagelse i fagmessen Indigo i Paris Kollektionsprøver fra projektet analyseres med henblik på industriel produktion Projektbeskrivelse og faglig refleksion Gruppearbejde med vejledning Individuelle øvelser med vejledning Projektundervisning med individuel vejledning Præsentation med kritik Studietur Obligatorisk Litteratur Studd, R. (2002) The Textile Design Process, The Design Journal, Vol. 5, Issue 1, pp 35 49 Supplerende Litteratur Boutrup, Joy: Specielle Trykteknikker, Designskolen Kolding.
MT Designprojekt Fagbeskrivelse Page 1/2 Målgruppe Fagansvarlige Bacheloruddannelsen Mode & Tekstil 6. semester Helle Graabæk Fagnummer og titel Engelsk fagtitel BM3DP-BKME MT Designprojekt Fashion and Textile Design Project ECTS Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår 11 ECTS Point 11. november 2009 2012/2013 Faglige forudsætninger Mode / Tekstil Design Projekt 1. og 2. år Designmetode & Projekt 1. og 2. år Mode / Tekstil Teknikker & Redskaber 1. og 2. år Generelle Teknikker & Redskaber 1. og 2. år Mode / Tekstil Materialelære 1. og 2. år Designteori & Metode 1. og 2. år I kurset vil en grundlæggende forståelse af programmerne Photoshop og Illustrator være en fordel. En grundlæggende forståelse vil kunne erhverves via selvstudie følg dette link: http://www.lynda.com/ Fagelementer BM3DPABKMU Indigo Prøveform Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Ekstern censur, bedømmes efter 7-trins-skalaen. Projektbeskrivelse: Den studerende skal forinden semesterbedømmelsen aflevere et eksemplar af projektbeskrivelse i studiejournalen. Undervisningssprog Dansk med mulighed for vejledning på engelsk Under messebesøget engelsk, tysk eller fransk
Page 2/2 Indigo BM3DPABKMU Fagspecifikke teknikker og redskaber er konstituerende i arbejdet som professionel produktdesigner. Dette fagelement giver den studerende erfaring med at bearbejde et materiale systematisk, i forhold til at udvikle en tekstilkollektion. Arbejdet med tekstilkollektioner skal give den studerende erfaring med at udvikle stærke koncepter som kan anvendes som grundlag for en tekstilkollektion. Til eksamen forventes den studerende: at have forståelse for begrebet tekstilkollektion at kunne opbygge en kollektion af egne fremstillede tekstiler, til en specifik målgruppe at kunne målrette et design til et udvalgt kommercielt marked at have forståelse for en tekstildesigners erhvervsvilkår at kunne sætte en tekstilkollektion af høj æstetisk kvalitet i international kontekst at kunne organisere og gennemføre en messedeltagelse at have forståelse for den internationale beklædnings og tekstilbranche at have forståelse for at klargøre en kollektion til præsentation og produktion at kunne kommunikere arbejdsproces og resultat, visuelt og verbalt Indhold Indføring i tekstile kollektionsbegreber Research og valg af relevant målgruppe Udvikling af en tekstilkollektion Introduktion til udvalgte specielle teknikker indenfor tekstildesign Fremstilling af prøver Analyse, udvælgelse og opbygning kollektion Udvikle en tekstilkollektion som skal møde den professionelle tekstilbranche Planlægge og opbygge en samlet messestand Deltagelse i fagmessen Indigo i Paris Kollektionsprøver fra projektet analyseres med henblik på industriel produktion Projektbeskrivelse og faglig refleksion Gruppearbejde med vejledning Individuelle øvelser med vejledning Projektundervisning med individuel vejledning Præsentation med kritik Studietur Obligatorisk Litteratur Studd, R. (2002) The Textile Design Process, The Design Journal, Vol. 5, Issue 1, pp 35 49 Supplerende Litteratur Boutrup, Joy: Specielle Trykteknikker, Designskolen Kolding.