Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh, Dansk Kvæg TEMA 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Danske kvægbrugere har de seneste år bygget mange moderne staldanlæg med bedre kokomfort end de gamle bindestalde, og man kunne forvente, at det ville gavne yversundheden. Imidlertid viser en ny dansk undersøgelse (AMS acceptabel mælkekvalitet) af yversundheden før og efter nyt staldsystem samt med eller uden skift til automatisk malkesystem, at der i mange tilfælde ikke er sket nogen forbedring af yversundheden (se tabel 1). Miljøbetinget mastitis I de senere år er der ligeledes sket en stigning i forekomsten af miljøbetingede mastitisinfektioner med især S. uberis og E. coli. Der er derfor grund til at antage, at den væsentligste grund til den manglende forbedring af yversundheden er, at køernes yver og patter bliver mere gødningstilsmudset i nye stalde i forhold til de gamle bindestalde. Infektionsdynamikken for mastitisinfektioner fremgår af figur 1. De faktorer, der har størst betydning for yversundheden i moderne stalde, vil blive gennemgået i det følgende. Hygiejneniveauet er den vigtigste parameter Den vigtigste faktor til forebyggelse af miljøbetinget mastitis er at malke rene patter, primært ved at undgå for stærk gødningsforurening fra køernes nærmiljø. En vurdering af køernes tilsmudsningsgrad i form af hygiejnescoring af yver, lår og ben er udviklet således, at der kan gives en mere objektiv vurdering af hygiejneniveauet samt en opstilling af anbefalinger (se figur 2). Høj scoreværdi på benene indikerer tilsmudsning fra gangarealer, og høj scoreværdi på lår indikerer tilsmudsning fra lejerne i sengebåsene. Tilsmudsning på flanke og ryg kommer oftest fra gødningstilsmudsede haler. Yveret tilsmudses forfra via beskidte ben når koen ligger ned og tilsmudses bagfra fra halen og via tilsmudsede sengebåse. En undersøgelse i 16 løsdriftstalde i Wisconsin (Nigel B. Cook) påviste en stor sammenhæng mellem andelen af køer med hygiejnescore 3 og 4 samt antallet af nyinfektioner i yveret. Undersøgelsen viste, at hvis andelen af score 3-4 steg fra 5% til 30% blev nyinfektionsprocenten fordoblet fra 10% til 20%. I dybstrøelsesstalde er det mængden og kvaliteten af strøelsen, der er det afgørende. Hvis der strøs for lidt eller anvendes fugtigt halm, og er der evt. en høj belægningsgrad, vil det ofte resultere i en stigning i infektioner med S. uberis. Gangarealer og sengebåse Gødningskonsistensen, belægningsgraden og det valgte system (f.eks. spalter, faste gulve, drænede gulve) har betydning for, hvor gødningsforurenet gangarealerne er. Hvert system har sine fordele og ulemper, men den største forskel i hygiejneniveauet er mere et resultat af renholdelsesprocedurer (management) end af gulvtypen. Af denne grund er interessen og opfindsomheden stigende med hensyn til renholdelse af gangarealer med forskelligt udstyr. Veldimensionerede sengebåse med korrekt monterede sengebøjler og et fald på 4-5% er en forudsætning for, at køerne ligger rigtigt i sengene og afsætter det meste af gødningen på gangen bag ved sengene. Klippede haler, en bagkant på 20-25 cm og en hyppig skrabning af gangarealerne begrænser tilsmudsningen af halerne og dermed også køerne. Tabel 1. Udvikling i yversundhed ved skift til nyt produktionssystem og automatisk malkesystem (AMS) Kilde: Projekt AMS acceptabel mælkekvalitet upubliceret. Bereg. tankcelletal Mastitisprævalens NYCT, % GLCT, % Afg.rate (kronisk score >1) Syst. Ant. bes. Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter AMS 234 287 286 NS 22,8 19,6 ** 4,3 3,9 **** 14,1 14,7 NS 25,6 26,5 NS + Skift + AMS 65 308 324 NS 25,4 24,1 NS 4,2 5,9 *** 16,7 13,9 *** 29,0 22,5 * + Skift + AMS Skift 105 305 335 *** 22,3 22,7 NS 3,8 5,4 *** 14,2 13,4 NS 23,7 21,8 NS 112

For at holde køerne rene, skal selv de bedste sengebåse rengøres flere gange dagligt for de gødningsklatter, der afsættes i lejet. Anvendelse af strøelse i lejerne har stor betydning for renholdelse, og et tørt nærmiljø har stor betydning for bakterievæksten i lejet. Yversundhed i relation til goldperiode og kælvning Til trods for at de fleste tilfælde af mastitis først opstår/erkendes i begyndelsen af laktationen, sker de fleste nyinfektioner i perioden omkring goldningstidspunkt og kælvning. Efter goldning tager det 7-16 dage, før pattekanalen er lukket af keratinproppen. I denne periode er risikoen for bakteriers indtrængen størst. Afhængig af bakterietype og infektionsmængde etableres infektionen i dagene herefter, men kan for S. uberis vedkommende give anledning til klinisk mastitis i op til 100 dage efter indtrængen. Det vil altså sige langt ind i laktationsperioden. Forebyggelse af mastitis i relation til goldperiode og kælvning omhandler derfor følgende forhold: Gode redskaber til besætningsanalyse og interventionsmuligheder God Behandlingsprocedure og smittebeskyttelse fra inficerede køer Biologisk barriere Fysisk barriere Malkeanlæg Malkning Infektion Pattedyp/spray God hygiejne og smittebeskyttelse fra miljøet Mastitis Hygiejne Staldsystem Figur 1. Infektionsdynamikken ved mastitisinfektioner påvirkes og forebygges af mange faktorer. Klima Immunitet Stress Fodring Patte form/fysik Pattehudslidelser Pattehudskondition Pattedyp/spray Gode opstaldningsforhold God fodring og pasning Minimering af stress God kokomfort Avl for bedre patte/ yverform/fysik og mastitisresistens God hudpleje (pattedyp /spray) Gode malkerutiner Velfungerende malkeanlæg K. Krogh Gode goldningsrutiner Udmalkning af køer, som har mælkeløb Optimering af rutinerne ved goldbehandling Optimering af miljø, hygiejne, fodring og opstaldningsforhold Brug af desinficerende pattedypningsmidler i en-to uger efter goldning Brug af desinficerende pattedypningsmidler/ salve ved nykælvere God malkeprocedure omkring kælvning Skånsom indslusning af nykælvende kvier i kogruppen. Malkning og miljøbetinget mastitis Det er under malkning, der er den største risiko for, at yveret inficeres såfremt yver/pattehygiejnen er dårlig. En god aftørring af patter i forbindelse med forberedelsen er derfor vigtig. Rene patter og en god pattehudskondition er en forudsætning for en effektiv og hurtig rengøring. Perioden efter malkning, ind til pattekanalen er tilstrækkelig lukket, kan vare op til 30 minutter. For at minimere antallet af nyinfektioner er det i denne periode en god ide at forhindre, at køerne lægger sig ned. Dette kan gøres ved at lukke af til sengearealet og/eller sørge for, at der er friskt foder ved foderbordet. Referencer Nigel B. Cook, 2002. The influence of barn design on dairy cow hygiene, lameness and udder health, AABP Proceedings. Figur 2. Hygiejnevurdering af ben, yver og lår på en skala fra 1-4. Generelle anbefalinger er, at grad 3-4 er uønskede. (Nigel B. Cook). 113

Nøglen til at finde fejl ved fodringen Kvægbrugskonsulent Morten Stadil Thomsen, Sydvestjydsk Landboforening, Varde TEMA 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Der har gennem mange år været erkendt en sammenhæng mellem ernæring og sundhed. De almindelige forekommende produktionssygdomme som for eksempel løbedrejning og mælkefeber er således beskrevet som primært ernæringsbetingede sygdomme. Ernæringens betydning for yversundhed og celletal er kompleks og endnu ringe belyst, men vi ved, at fejlernæring generelt reducerer dyrenes modstandskraft mod sygdomme gennem en ændring af immunsystemets responsevne. Et ikke velfungerende immunsystem medfører således større modtagelighed for sygdomme, reduceret respons på vacciner og ringere virkning af medicin ved sygdomsbehandling af dyr. Vedrørende ernæringen er nedenstående faktorer fundet at have betydning for immunsystemets responsevne: Energiforsyningen Protein (aminosyrer) Mineraler Vitaminer. Hvor forskningen tidligere har haft som mål at fastlægge norm og behov for enkeltkomponenter i ernæringen som for eksempel Vitamin-E og selen, bliver der i nyere forskning fokuseret mere på at klarlægge årsagssammenhænge til generelle ubalancer i dyrenes ernæringsmæssige status. Meget tyder således på, at når der sker ændringer i dyrets ernæringsmæssige status ved kælvning og foderskift i øvrigt, reduceres immunsystemets responsevne dramatisk. Opgaven for kvægbrugeren er således at søge årsagssammenhænge til disse ubalancer i dyrenes ernæringsmæssige status. Følgende forhold vurderes at have betydning for køernes immunkompetence og dermed dyrenes modtagelighed for yverinfektioner: 1. Stor negativ energibalance 2. Bratte foderskift 3. Over- og underforsyning med næringsstoffer 4. Foderets kvalitet. 1. Stor negativ energibalance Det forhold, at ca. 70% af behandlingerne for yverbetændelse sker i de første 30 dage af koens laktation, gør denne periode til det primære indsatsområde. Dyrets energibalance i denne periode kan vurderes ved huldmålinger eller ved vurdering af udviklingen i fedt- og proteinprocenter de første måneder efter kælvning. Store reduktioner i fedtprocenter, og proteinprocenter, som falder betydeligt under 3,0, er sikre indikatorer for, at dyrene allerede i den første måned af laktationen er i stærk negativ energibalance. Erkender man denne problemstilling, er opgaven efterfølgende at finde årsagssammenhænge. Sygdomme som ketose, mælkefeber, børbetændelse og tilbageholdt efterbyrd har alle indflydelse på dyrenes immunkompetence, hvorfor disse og ikke ernæringen kan være den primære årsag til problemstillingen. Foderoptagelsen den første måned efter kælvning er 50-80% af optagelsen på optimalt niveau. Foderplanlægningen foretages på optimalt niveau, hvorfor den faktiske ration for køer under optrapning kan have en uhensigtsmæssig sammensætning med hensyn til energi, protein og især mineraler, idet denne gruppe, som har det største behov for mineraler og vitaminer ved iblanding af mineralfoderet i grundrationen, har den mindste tildeling. Små køer og køer under optrapning reagerer generelt mest negativt på ændringer i rationens fysiske sammensætning. Disse køer har en mindre foderoptagelse end planlagt, hvorfor summen af struktur og tyggetid-givende foder er betydeligt mindre end planlagt i disse køer. Rationens reelle strukturværdi vurderes derfor som værende af relativ stor betydning for dyrenes balance under opstart af laktationen. Udvikles der sur vom i opstartsfasen, vil foderoptagelse og næringsstofudnyttelse blive reduceret yderligere. I praksis påvirker vi rationens strukturværdi under udtagning af foder, ved blanding samt ved udfodring. Blandetid og blandenøjagtighed er hyppigt forekommende fejlkilder i praksis. Det er derfor vigtigt at vurdere den fysiske struktur på foderbordet og sammenholde den med drøvtygningsaktiviteten i besætningen. I moderne løsdriftssystemer er køer i tidlig laktation generelt lavt rangeret, antal besøg ved foderbordet er derfor relativt få, og de sker gerne på tidspunkter, hvor der er god plads ved foderbordet. Det er derfor afgørende, at der 114

fodres efter ædelyst med 2-5% foderrest tilbage ved næste fodring. 2. Bratte foderskift Det anbefales, at selv små foderskift foretages over 2-3 uger. I praksis erfarer vi, at selv små foderskift kan give anledning til ubalancer i besætningen med det resultat, at vi får flere yverbetændelser og stigende celletal i besætningen. Størst følsomhed ses i højtydende besætninger, hvorfor det anbefales, at markplanlægningen tager udgangspunkt i så få foderskift som muligt, og at der ved indlagringen af foderet ligeledes tages hensyn til, at opfodringen kan ske med så få foderskift som muligt. 3. Over- og underforsyning med næringsstoffer Gødningskonsistens er en indikator for fodringsmæssige ubalancer som sur vom og overfodring med protein og mineraler. Diarré kan skyldes en kraftig forgæring i tarmen på grund af sur vom. Lavt ph i vommen giver en langsommere mikrobiel fordøjelse, mens et lavt strukturindhold i rationen giver en hurtig passage af partikler ud af vommen. Det betyder, at der passerer en større mængde ufordøjede kulhydrater til tyndtarmen og videre til tyktarmen, hvor der sker en kraftig forgæring. 4. Foderets kvalitet Varmt foder og opfodring af ensilage med dårlig stabilitet medfører ofte ubalancer i besætningens produktion og stigende celletal. Ensilagekvalitet vurderes at have afgørende betydning for den ernæringsmæssige balance. Det er således tankevækkende, at jo flere foderenheder ensilage, der indgår i rationen, jo mere velfungerende er besætningen generelt. Dette faktum giver anledning til en kritisk vurdering af anvendte normer for foderplanlægning i besætningen og den praktiske udfodring. 115

Udskriftsjunglen vedrørende yversundhed Kvægfagdyrlæge Finn Petersen, Glamsbjerg TEMA 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed For at iværksætte et mastitis-bekæmpelsesprogram er det nødvendigt at kende besætningens status med hensyn til forekomsten af mastitis (akut eller kronisk), niveauet for tankcelletallet i relation til årstid (subakut mastitis = skjult yverbetændelse), kælvningsnummer og stadium i laktationen. Følgende spørgsmål er vigtige: Er det et bestemt tidspunkt på året yversundheden svigter? Periode på stald i forhold til periode med sommerafgræsning? Periode med foder- /klimaændringer? Periode med ændringer i hygiejneniveauet i koens nærmiljø? Er der især celletalsproblemer hos førstekalvs køerne i startlaktationen? Forhold vedrørende indslusning og tilmalkning af kælvekvierne? Er det de rigtige køer, der behandles for yverbetændelse? Forhold vedrørende akut og kronisk mastitis? Forhold vedrørende kælvningsnummer? Forhold vedrørende udsætningspolitik? At kunne besvare sådanne spørgsmål er afgørende for at kunne opstille en effektiv handlingsplan specielt tilrettet den enkelte besætning. Følgende udskrifter fra Landbrugets Rådgivningscenter er anvendelige og nyttige til at få et overblik over besætningens yversundhed. Mere detaljerede besætningsanalyser og ikke mindst lokalt kendskab til besætningen er nødvendigt for at belyse årsager til svigtende yversundhed. 1. Yversundhed Denne udskrift giver en hurtig og overskuelig oversigt over: Besætningens gennemsnitlige tankcelletal det sidste år Tankcelletallet pr. måned det sidste år Antal tilfælde af yverbetændelser det sidste år Antal tilfælde af yverbetændelse pr. måned/ pr. kvartal det sidste år Antal tilfælde af yverbetændelse afhængig af kælvningsnummer (førstekalvs køer og øvrige køer) og laktationstrin (start- /midt- / slutlaktation og i goldperioden) 2. Yversundhed hitliste Denne udskrift viser alle besætningens køer opstillet efter dyrenummer, race, kælvningsnummer, dage fra kælvning, kg EKM og de sidste tre celletalsmålinger. Endvidere er der på grundlag af de sidste celletalsmålinger ved ydelseskontrollen angivet fem nye variabler. Variablerne er udviklet af Professor og Dyrlæge Carsten Enevoldsen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, og er følgende: Akut yverbetændelse Jo større score, jo større risiko for akut yverbetændelse (synlig eller skjult). Scoren går fra -3 til +3. En ko får en høj score, hvis afvigelsen fra celletalsnormen er steget meget fra næstsidste kontrol til sidste kontrol. Svarer til køer med akut forhøjet celletal på celletals- opgørelsen (se afsnit 3). Kronisk yverbetændelse Jo større score, jo større risiko for kronisk yverbetændelse (synlig eller skjult). Scoren går fra -3 til +3. En ko får en høj score, såfremt gennemsnittet af afvigelserne fra celletalsnormen ved de sidste kontroller er højt. De sidste kontroller vejer mere end de tidligere. Risiko for yverinfektion Udtrykker sandsynligheden for at finde mastitisbakterier i mælken. Kan bruges til: - At finde de rene køer ved evt. ønske om opstilling af køer i malkerækkefølge. - At udpege problemkøer til evt. behandling/goldbehandling eller udsætning. - At udtage kirtelprøver efter. Hitliste Besætningens køer er rangeret efter yversundhed. Koen med den laveste sandsynlighed for yverinfektion får rangen 1, den med den næstlaveste sandsynlighed får rangen 2 osv. Kirtelprøvning Køer der forslås kirtelprøvet markeres med x. Køerne er udpeget tilfældigt blandt køer med over 50% risiko for infektion. Der 116

udtages normalt 20 køer. Stikprøven kan bruges til at stille en overordnet besætningsdiagnose med hensyn til bakteriologisk status: - Fordeling imellem smitsomme og miljørelaterede bakterier. Resultaterne fra kirtelprøvning kan udskrives på en Kirtelprøve-liste. 3. Celletalsopgørelsen Denne udskrift er vel nok den mest anvendte inden for rådgivningsværktøjerne i dag, og den kan da også være et effektivt middel i forbedringen af yversundheden. Opgørelsen giver indblik i: Procentdel af køerne med forhøjet celletal for de sidste seks kontroller a) Procent nye (sort søjle) svarer til nyinficerede køer. Bør ikke overstige 5%, hvis der skal opnås en varig og stabil yversundhed. Ved højere forekomst bør følgende områder ofres opmærksomhed: - Malkeanlæggets funktion og justeringer - Malkeprocedure (smittegang) - Staldforhold (ventilation, hygiejne og ind retning) - Udfodringsstrategi og foderemner - Behandlingsstrategi og besætningssundhed b) Procent i alt (hvid søjle) svarer til gammelinficerede køer. Bør ikke overstige 40-45%. Tankcelletallene til mejeri indgår i beregningen af det geometriske gennemsnit. Besætningens gennemsnitlige celletal på kontroldagen beregnet ud fra alle køer med målt celletal. Udviklingen er rigtig, hvis tallet er lavere end det geometriske gennemsnit. Der kan være uoverensstemmelse med tankcelletallet. Enkeltkøernes celletalsværdi ved de seneste seks kontroller samt celletal/1000 ved sidste kontroldag, kælvningsnummer, laktationstrin, aktuel ydelse og bidrag i procent af tankcelletallet. a) Akut forhøjet celletal Køer med meget stor sandsynlighed for nyinfektion. Disse køer bør straks undersøges og evt. behandling drøftes med dyrlægen. Højest 5% af besætningens dyr bør findes i denne gruppe. b) Forhøjet celletal Køer med stor sandsynlighed for gammelinfektion i mindst én kirtel. Celletalsværdien er over 2. Disse køer bør undersøges, og evt. behandling og/eller behandlingseffekt fra tidligere behandlede køer (markeret med y foran celletalsværdi) eller udsætning drøftes med dyrlægen. Højest 25% af besætningens dyr bør findes i denne gruppe. c) Celletal lidt over norm Køer med ca. 30% sandsynlighed for infektion. Celletalsværdien er 2. Holdes under observation. Højest 20% af besætningens dyr bør findes i denne gruppe. d) Celletal inden for norm Køer med kun 10-20% sandsynlighed for infektion. Celletalsværdien er 1. Mindst 40% af besætningens dyr bør findes i denne gruppe. e) Celletal ikke målt Køer der enten var golde på kontroldagen eller mindre end 10 dage fra kælvning. Ingen celletalsværdi på grund af for stor usikkerhed hos nykælvere. Observeres for yverforandringer. Typisk 10% af besætningens køer findes i denne gruppe. Følgende udskrifter uddeles på kongressen: - Yversundhed - Yversundhed - hitliste - Kirtelprøve-liste - Celletalsopgørelse. 117

Nakkebommens højde kan ødelægge yversundheden Mælkekvalitetsrådgiver Bent Truelsen, Dansk Kvæg TEMA 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed At nakkebommens højde har indflydelse på yversundheden, er en af mange faktorer, der vil fremgå af et basisregistreringsforløb hos Alex Thomsen, I/S Bandsbjerg, Janderup. Jeg vil her gøre rede for resultater af et besøg den 14. september 2001. Problemstilling i besætningen For mange akutte yverbetændelser - specielt i forbindelse med kælvning Tankcelletallet er for højt Besøget er rekvireret af dyrlægen efter samråd med ejer Det bliver aftalt, at vi skal foretage en basisregistrering, som indebærer en gennemgang af: Malkerutinen Vakuum-målinger under malkning Registreringer på køerne enkeltvis Staldforholdene ved de forskellige grupper af dyr Nøgletal på køerne Vi møder to mælkekvalitetsrådgivere til morgenmalkningen, én registrerer og måler under malkning, og én vurderer køerne, når de forlader malkekarrusellen. Bemærkninger til køer Er der bemærkninger til en ko, skrives nummeret op i et skema (se tabel 1). Der blev fundet: 56 køer med hævelser (primært nakke) 12 køer har sår og hævelse på haser 26 køer trænger til klovbeskæring, og der er udbredt Digital dermatitis 23 køer er trepattede (der har været lav udskiftningsprocent på grund af besætningsudvidelse). Staldforhold Nakkebommen ved foderbordet er monteret i 120 cm s højde lige over krybbe bag kanten Der opmåles 10 meter drikkekar - det er til ca. 170 malkende køer Det systematiske forløb i basisregistreringen giver et godt grundlag for at give en optimal rådgivning til forbedring af yversundheden og dermed celletallet. Rygbommen i båsene er monteret 170 cm vandret fra bagkant bås og kun 100 cm over lejet Der udfodres én gang pr døgn Der er reduceret ædeplads - ca. 40 cm pr. ko Der var ingen foder ved ankomst kl. ca. 04.00 - der blev først fodret efter malkning kl. 07.00 Køerne kælver i strøede bokse Der muges ud cirka én gang pr. måned Boksene bruges ind i mellem som sygebokse. Malkning Der anvendes glatte klude til aftørring - de ligger i vand tilsat klor. Kludene vrides, men patterne er for fugtige ved påsætning af malkesæt Intervallet, fra start-forberedelse til påsætning er færdig, er ca. 25 sekunder. Målingerne under malkning Der er passende lavt (35 kpa) og stabilt vakuumniveau under pattespidsen Trods det korte interval er der god og stabil mælkenedlægning på de målte køer. Afprøvning af malkeanlæggene Der var enkelte fejl blandt andet flere aftagere med dårlig vakuumudligning i malkesæt før aftagning Der var utætheder og ringe fald og sænkning på mælkeledningen ved malkehøjen. Konklusion Der er mange køer med trykninger på haser og specielt nakke på grund af for lavt monteret nakkebom Tabel 1. Udsnit af skema. Bemærkninger til køer (lakterende og golde) Ko-nr. Lakt. nr. Yver Haser Skorper Hævelse/ Huld Klove, bagben. Klove, bagben, Børflåd og lugt, ved halerod bylder Koen støtter dårligt lang klovvæg stærkt halt. Æder ikke 2158 3 x 1804 x x 2022 x - (=<2,5) x halt 118

En del køer støtter dårligt og halter på bagben Fysiske skader på dyrene har relation til yversundhed nyinfektionsprocenten Der var ikke adgang til foder på foderbordet, før efter morgenmalkningens afslutning - det kan stresse køerne og give for ringe foderoptagelse, når der er reduceret ædepladser, specielt ved unge køer Der går for lang tid, inden køerne bliver mætte og ligger sig for at tygge drøv Fugtige patter efter aftørring giver en ringere malkning og øger risikoen for nyinfektioner Fejl på malkeanlægget specielt malkehøjen - øger risikoen for infektion ved tilmalkning Det øger risikoen for smittespredning at opstalde behandlede køer sammen med nykælvere Halmstrøede bokse, der ikke renses ud mellem hver kælvning, øger risikoen for infektioner omkring kælvning. Ligeledes, hvis boksene samtidig bruges som sygebokse Vandforsyningen er i underkanten - anbefalingen er 10 cm kar pr. ko. For ringe karplads kan betyde utilstrækkelig vandoptagelse - specielt i varme perioder. Forslag til tiltag 1. Nakkebommen ved foderbordet skal hæves ca. 20 cm - anbefalet montering er 140-145 cm over spalter 2. Rygbommen i sengebåsene er placeret lavere end normalt 100 cm anbefalingen er 110 cm. Det tilrådes derfor ikke at flytte den længere tilbage i båsene end de 170 cm fra bagkant 3. Der kan monteres en brystplanke(-slange) 175 cm oppe i båsene for at hindre, at køerne ligger for langt fremme i båsene 4. Køerne klovbeskæres. Indfør en mere systematisk behandling af Digital dermatitis. Det anbefales at bruge mere strøelse - gerne 0,5 kg pr. ko pr. dag, eventuelt en blanding af snittet halm og spåner 5. Drøft foderplanens sammensætning og udfodringsstrategi med din fodringskonsulent 6. Der kan laves pattedyb eventuelt hindedannende - i forbindelse med afgoldning og en uge før forventet kælvning 7. Prøv sand i en kælvningsboks, der kan strøs halm på sandet. Halmen fjernes sammen med klatter efter hver kælvning 8. Påviste fejl på malkeanlæggene rettes 9. Det anbefales at bruge bomuldsklude direkte fra egen industrivaskemaskine, efter de er forskyllede og slynget. Tiltag, der er gjort efter besøget Fodring blev justeret sammen med kvægbrugskonsulenten. Blandingen blev ændret, og der udfodres to gange i døgnet normalt, når køerne står opsamlet til malkning Nakkebommen ved foderbordet blev hævet 20 cm til de anbefalede 140 cm over ståniveau Der bruges slyngede malkeklude af bomuld til aftørring Fejlene på malkeanlæggene blev rettet af firmaet Skraberne på de faste gulve kører hele døgnet undtagen lige efter fodring (- renere og mere tørre køer og klove) Der blev brugt klovbad én gang pr. uge ny 10% s opløsning for hver 60-70 køer Der strøs mere i båsene. Nu en blanding af savsmuld og spåner (før kun lidt spåner) Båsene desinficeres i afdelingen med nykælvere og behandlede køer Der er monteret brystplanke (110 mm slange) i en del af båsene Der udføres nu klovbeskæring af køerne 3 gange årligt. Tabel 2 viser nøgletal fra besætningen ved besøget samt fra et opfølgende besøg et år efter. De vigtigste fremskridt er Mindre nyinfektionsprocent (% køer, der for første gang stiger kraftigt i celletal ved en kontrollering) Lavere beregnet tankcelletal og flere køer med lavt celletal Højere ydelse Færre behandlinger Mindre variation i grupperne 1. og 2. kalvs køer (ændret fodring og udfodringsstrategi). Tabel 2. Uddrag af nøgletal ved besøg den 6. september 2001, et år efter, og nye tal. Dato 6. sep. 2001 6. sep. 2002 30. jan. 2003 Besætningsstatus og produktivitet Resultat Bemærkning Ant. årskøer 200 208 206 Ant. køer m. lavt 20 Unge altid <200.000 122 120 celletal Ældre altid <400.000 Gns. EKM 1. lakt. 23,6 25,1 24,2 m. lave celletal Gns. EKM 2. lakt. 27,9 29,8 30 m. lave celletal Gns. EKM 3+. lakt. 27,9 29,1 29,2 m. lave celletal Dato 6. sep. 2001 Bemærkning 6. sep. 2002 30. jan. 2003 Stabilitet og sundhed Variation EKM hos 1. 16,2 Ret stor variation 12,6 13,5 lakt. med lave celletal Variation EKM hos 2. 15,2 Stor variation = 12,8 15,3 lakt. med lave celletal problemer i gruppen Variation EKM hos 3+. 19,3-20,0 18,6 lakt. med lave celletal % afgang med kronisk 30,9 % køer med høj sand- 22,5 27,5 score >1 synlighed for kronisk inf. ved udsætn. % yktr. med foregåen- 3,8 Yktr., der er beh. mel- 0,2 1,6 de yverbehandling lem kontroller Beregnet tankcelletal 363.000 270.300 249.000 Ny ct-% 7,7 Høj nyinfektions-% 4,4 5,6 Gammel ct-% 12,7 % køer m. kron. infekt. 13,2 11,2 119

Gevinsterne ved god yversundhed Professor, dyrlæge Carsten Enevoldsen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole TEMA 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Der har i mange år været en stor efterspørgsel efter klare udsagn vedrørende profitten forbundet med forbedret yversundhed. Mange tal har cirkuleret, forvirringen har været stor. Kan det virkelig være så svært? Det er svært at beregne profit ved bedre yversundhed, hvorfor? Det er ret simpelt at beregne direkte udgifter ved mastitis. For eksempel medicin, dyrlægehonorar, tilbageholdt mælk, manglende kvalitetstillæg eller fradrag samt forebyggende indsats som pattedypning og laboratorieanalyser. For den enkelte kvægbruger vil det også være ret enkelt at angive det ekstra tidsforbrug, der er forbundet med håndtering af mastitis. Det er derimod langt vanskeligere at beregne produktionstabet ved mastitis. Produktionstabet ved mastitis? Mastitis påvirker i grove træk den enkelte ko på følgende måder: Skjult mastitis (forhøjet celletal) op til ca. 10% nedsat ydelse afhængig af sværhedsgrad Synlig mastitis/gold kirtel op til ca. 20% nedsat ydelse afhængig af sværhedsgrad Meget sværgradig mastits op til 100% nedsat ydelse (gold eller død) Biologisk set svarer disse ydelsestab reelt til en genetisk tilbagegang af samme størrelsesorden. Det er herefter nærliggende at lægge ydelsestabene hos de enkelte køer sammen og betragte dette ydelsestab som produktionstabet for besætningen som helhed. Problemet er bare, at nedsat ydelse hos én eller flere køer påvirker tidspunktet for udsætning af andre køer eller indsætning af kvier. Derved påvirkes også antal fødte kalve, hvilket påvirker den senere rekruttering. Endvidere er indsats (udgifter) til forebyggelse og behandling i nogen grad forbundne kar. Udelades den ene, kan den anden stige. Produktionstab kan derfor kun beregnes sikkert med nogle komplicerede modeller, som tager højde for samspillet mellem enkeltkøer og besætningens status/politik - herunder kvotebegrænsninger. I det følgende ses der bort fra kvoteaspektet, der som andre planøkonomiske redskaber stort set altid vil reducere profitten ved produktionsmæssig effektivisering. Eksempler på produktionstab ved mastitis I den første halvdel af 90 erne udviklede og anvendte Sørensen & Enevoldsen en kompliceret besætningsmodel til at gennemføre og publicere en række analyser, der under hensyntagen til samspil mellem enkeltko og besætning blandt andet viste følgende produktionstab pr. tilfælde: Død/kasseret: ca. 13.000 kr. Fremskyndet (tidlig) udsætning: ca. 8.000 kr. Kirteltab uden efterfølgende kælvning ( ufrivillig udsat ): ca. 4.000 kr. Skjult/synlig mastitis med ca. 10% ydelsesfald: ca. 900 kr. Den væsentligste ændring i prisforhold siden da er nok, at prisen på slagtedyr er faldet, hvilket vil reducere de viste beløb, men næppe meget, da den væsentligste indtægt er mælken. De viste tal er kun gyldige for stabile besætninger udvidelse eller indskrænkning af kotal komplicerer beregningerne voldsomt. Ved for eksempel kvotetilpasning det ene halvår og besætningsudvidelse det andet halvår (én fod på bremsen, en anden på speederen) er økonomiberegninger nærmest umulige. Ved brug af samme beregningsmodel (SIM- HERD) i en række private besætninger og i kursussammenhænge er der fundet tilsvarende beløbsstørrelser. De viste tal er rene produktionstab. Der er altså ikke inddraget oplysninger om de direkte udgifter i form af dyrlægehonorar, medicin eller kvalitetsfradrag. Såfremt en indsats til bekæmpelse af mastitis i besætningen virker ved at reducere køernes modtagelighed for mastitis, så vil der i tilgift til det sparede produktionstab også være en besparelse med hensyn til direkte udgifter. Bliver hyppigheden af produktionstab derimod reduceret ved en effektiv behandlingsindsats, så vil profitten selvfølgelig være mindre sammenlignet med en mindre modtagelighed. Hvem tjener på celletalsfradragene/- tillæggene? Belysning af virkninger af overskridelser af diverse celletalsgrænser er ligeledes noget kompliceret. Ligger besætningen tæt på en celletalsgrænse, vil høje celletal hos en enkelt eller få 120

køer kunne bevirke en nedsat pris for mælken fra alle køer. En sådan situation vil mange kvægbrugere i sagens natur søge at forebygge ved at tilbageholde mælk fra leverance til mejeriet. Herved mistes imidlertid også en ganske stor indtægt fra mælkeleverance. Susanne Clausen, Dansk Kvæg, har således for nylig vist, at profitten ved tilbageholdelse af mælk fra enkelte celletalskøer er tvivlsom økonomisk set. Ligger celletallet derimod meget lavt (væsentligt under 200.000), vil enkelte forhøjede celletal sandsynligvis ikke bevirke et fradrag eller manglende tillæg. Det vil sige, at sådanne besætninger indkasserer det fulde beløb. Et sådant lavt niveau forekommer imidlertid kun, såfremt modtageligheden mod mastitis er lav, eller behandlings- og forebyggelsesindsatsen er stor. Hertil skal bemærkes, at de pasnings- og driftsforhold, der betinger en god yversundhed, sandsynligvis også vil reducere forekomsten af andre sygdomme end mastitis. Disse sygdomme for eksempel ketose og ufrugtbarhed - er også forbundet med økonomiske tab. Det vil sige, at indsats til fremme af yversundheden ofte vil give bonus på andre områder. Men Gdr. gennemsnit findes jo ikke! Talstørrelserne ovenfor er gennemsnit for en art gennemsnitskvægbruger. Selvom de anvendte beregningsmetoder tager højde for tilfældige udsving, så kan en given kvægbruger med god ret hævde, at hans situation er særegen og derfor kræver beregninger baseret på besætningens egne forudsætninger. Det er i princippet også muligt, men det forudsætter mindst to ting: Tilvejebringelse af sikre data, som beskriver størrelsen af ydelsestab for enkeltkøer Rådgivere udvikler rutine i brugen af relevante beregningsmodeller og tolkningen af resultaterne. Tilvejebringelse af ordentlige data er ikke noget praktisk problem. Det illustreres dagligt af det stigende antal kvægbrugere, der har lavet aftale med deres dyrlæge om at undersøge bestemte risikogrupper af køer systematisk. Det er straks vanskeligere at oparbejde rutine i det analytiske arbejde, da det vil indebære en meget stor investering af en knap tidsressource hos de kompetente rådgivere. Heldigvis ser det dog ud til, at kvægbrugerens krav om præcise økonomiske analyser dæmpes, når der er tilvejebragt sikre data om situationens alvor. For eksempel er det kun de meget hårdkogte kvægbrugere og rådgivere, der vil fornægte betydningen af forekomst af 20% trepattede køer eller analyser, som viser, at besætningens celletal er forbundet med ydelsestab på masser af tons mælk. Med andre ord de økonomiske analyser skal starte ude bag køerne ude i stalden, hvor situationens alvor i den enkelte besætning kan vurderes med stor sikkerhed. Det er også derude i stalden, at løsningsmodellerne skal identificeres. Uden forslag til praktisk anvendelige løsninger kan det nemlig være helt ligegyldigt med de forkromede beregninger. 121