UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle elevernes lyst og evne til at forstå dagliglivet i et samfundsmæssigt perspektiv og forberede eleverne til aktiv medleven og deltagelse i det demokratiske samfund. Undervisningen i samfundsfag skal også medvirke til, at eleverne udvikler en bevidsthed om samfundet, en kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Undervisningens målsætning er at bidrage til, at den enkelte elev udvikler et personligt værdigrundlag og deltager aktivt i samfundsudviklingen. Undervisningens opbygning Undervisningen i samfundsfag baseres på en forståelse af demokratiet. Denne forståelse kan af eleven anvendes som udgangspunkt for vurdering af andre forhold i samfundet. De centrale kundskabs- og færdighedsområder der arbejdes med er: Politik herunder Magt, beslutningsprocesser og demokrati Økonomi herunder Produktion, arbejde og forbrug Sociale og kulturelle forhold herunder socialisering, kultur og identitet
Undervisningens forløb i både 8. og 9. klasse Periode Udvalgte trinmål aktiviteter/ læseplan 34 give eksempler på Styreformer og demokratiske og økonomi ikke-demokratiske styreformer og aktionsformer skelne mellem opfattelser, der betoner direkte og repræsentativt demokrati, og opfattelser der betoner politiske rettigheder og politisk deltagelse gøre rede for hovedsynspunkter i de klassiske politiske ideologier (konservatisme, liberalisme, socialliberalisme, socialisme) og for hovedsynspunkter hos forskellige politiske partier i dag gøre rede for begrebet parlamentarisme og for hovedtræk i grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling redegøre for de forskellige positioner i det økonomiske kredsløb redegøre for hovedprincipperne i markeds- og planøkonomi gøre rede for de rettigheder og pligter, borgeren i Danmark har efter grundloven give eksempler på politiske partier, in- teresseorganisatio- ner og græsrodsbevægelser og anvende tilgængelige informationsbaser til at belyse sådanne organisationers Stof og materialer/ læseplan Fællesemne: Kommunisme Monarki Anarki Diktatur Demokrati Republik Planøkonomi Markedsøkonomi Blandingsøkonomi Varestrøm Pengestrøm Evaluering
synspunkter og interesser 35 Styreformer og økonomi 36 Hvorfor er jeg som jeg er? Skal vi have en republik? Tekst: Hvorfor vil vinkeholdet blive afskaffet? 37 give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet give eksempler på sociale institutioner og sociale normer 38 give eksempler på sociale klasser eller grupper og på sociale og kulturelle fællesskaber Hvorfor er jeg som jeg er? Hvad skal vi med familien? 39 Hvad skal vi med familien? 40 give eksempler på sociale konflikter i det moderne samfund reflektere over betydningen af at tage del i eller stå uden for det økonomiske, politiske og sociale liv Forbrydelse og straf 41 Forbrydelse og straf 43 Egen målsætning: Kendskab til et land i forhold til geografisk, kulturel og samfunds-mæssig placering (fælles med samfund) Sådan ligger landet: Italien Brobygning i uge 44 Hvad er en rigtig mand!? Lyttetekst: Varme kul og kolde Carlsberg (radiospot) og Rigtige mænd (Steffen Brandt TV2) At have 2 familier. Lyttetekst: Enlig far (Jørgen Ryg Cirkusrevyen) At blive sat i bås som kriminel Film: En fri mand (Ole Ernst)
Egen målsætning: Erfaringer fra landet i forhold til håntering af epidemier (fælles med biologi) 45 Sådan ligger landet: Italien 46 Sådan ligger landet: Italien 47 give eksempler på og forklare, hvordan politiske synspunkter kan være knyttet til social og økonomisk placering, til alder og køn og etnicitet og religion anvende deres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningens levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger Kultur og nationalitet 48 Kultur og nationalitet Hvad er det at være dansk? Tekst: Janteloven Lyttetekst: Danmark (Shu- Bi-Dua) og Kom lad os brokke os (Steffen Brandt
49 give eksempler på brug af politisk retorik i den offentlige debat og forklare, hvordan politiske nyheder kan påvirke den politiske proces Mediernes magt TV2) 50 Mediernes magt 51 gøre rede for de centrale politiske institutioner i EU og diskutere samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i Danmark og EU 2 kende til betydningen af udvalgte landes interkulturelle og mellemmenneskelige relationer samt betydningen af et lands eller en regions udvikling som turistmål vurdere internationale sammenslutningers betydning for Verdenssamfundet forstå, hvordan grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer kan være årsag til konflikter Egen målsætning: Landets placering i forhold til demografi, geografistrategier, resurser, kultur, politisk betydning i forhold til tidsperioden. Hårdtslående journalistik Tekst: Operation X afsløret på åben skærm! EU Eget materiale Kontrolspørgsmål Sådan ligger landet: Vietnam 4 Sådan ligger
landet: Vietnam 5 Sådan ligger landet: Vietnam 6 Sådan ligger landet: Vietnam 8 Kan Staten styre økonomien? 9 redegøre for udbuds- og efter- styre økonomi- Kan Staten en? spørgselssiden i en markedsøkonomi redegøre for centrale problemstillinger knyttet til sammenhænge mellem økonomisk vækst og miljø 10 Kan Staten styre økonomien? 11 forklare betydningen Sætter vi pris på miljøet? af forbruger- og producentadfærd for belastningen af miljø og naturgrundlag 12 Sætter vi pris på miljøet? 13 gøre rede for forskellige former for magt og ressourcer og give eksempler på, hvordan de har betydning for borgernes mulighed for politisk deltagelse, og hvordan de kan have indflydelse på politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt Hvem bestemmer i politik i Danmark? Jamen, lad os bare sænke skatten hvad så!? Tekst 1: Venstre Vi vil beholde vores skattestop. Tekst 2: Tre ugers strejke er slut (artikel om en daginstitution) Hvorfor bekymre sig om miljø!? Tekst: Spidstegt skovsvin (indlæg om affald i skovene) Lyttetekst: Længe leve drivhuseffekten (Peter Schrøder, Det er fan`me uhyggeligt du)
redegøre for, hvordan stat, regioner og kommuner varetager opgaver i forhold til den danske velfærdsstat 15 Hvem bestemmer i politik i Danmark? 17 gøre rede for ideen om retsstaten og borgerens retssikkerhed og diskutere betydningen af borgerens retssikkerhed i et demokrati Magt og indflydelse i lokalsamfundet 17 Magt og indflydelse i lokalsamfundet 18 give eksempler på internationale organisationer og aftaler, som Danmark deltager i, og diskutere FN s og NATO s betydning for konflikt og samarbejde på globalt plan FN s målsætning for en bedre verden 20 FN s målsætning for en bedre verden 21 FN s målsætning for en bedre verden 21 give eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutioner bidrager til børns og unges inddragelse eller marginalisering i forhold til samfundet Uddannelse og arbejde 22 Uddannelse og arbejde 23 Uddannelse og arbejde Hvad er vores rettigheder? Tekst: Brian Jørgensen i problemer til halsen! Er kommunesammenlægningen en fordel eller ulempe? Tekst: Hug et hospital og klip en skole! Hvad rager det os? Hvad rager det os? Hvad rager det os? Eget materiale Eget materiale Eget materiale
24 Genopfriskning 25 Genopfriskning 26 Genopfriskning