Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål Karin Egholm, konsulent Maj 2015
Opdrag til oplæg De politiske 2020 mål på hjemløseområdet Erfaringerne fra hjemløsestrategien Fokus på de unge Det kommunale perspektiv
Regeringens 2020 mål på Hjemløseområdet I 2020 skal antallet af hjemløse i Danmark reduceres med mindst 25 %. Det svarer til, at der højest må være 4000 hjemløse personer. I 2020 skal andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig, maksimalt udgøre 20 %
Antal hjemløse i Danmark 2009-2013 Udvikling i antallet af borgere, der befinder sig i en hjemløshedssituation 2009-2013 Borgernes hjemkommune Kommuner med i Hjemløsestrategien Kommuner ikke med i Hjemløsestrategien Uge 6, 2009 Uge 6, 2011 Uge 6, 2013 Ændring 2009-2013, pct 3.572 3.663 3.780 +6 1.426 1.627 2.040 +43 Hele landet 4.998 5.290 5.820 +16 Kilde: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Kortlægninger af hjemløshed 2009-2013.
Resultaterne fra Hjemløsestrategien Antallet af hjemløse unge stiger: År 2009 2011 2013 Antal hjemløse unge 18-24 år 633 1.002 1.138 Procentandel psykisk syge unge 35 43 51
Årsager til hjemløshed Mere end hver tredje af brugerne på 110 tilbud er blevet hjemløs, fordi han eller hun ikke kunne betale sin husleje Hver femte blev hjemløs pga. misbrugsproblemer Hver syvende blev hjemløs pga. skilsmisse eller samlivsbrud Hver syvende sagde selv sin bolig op Næsten hver femte af de personer, der som voksen oplever hjemløshed, og som er bruger af botilbud var anbragt uden for hjemmet som barn eller ung.
Hjemløse på 110 boformerne Antallet af hjemløse der tager ophold har været rimeligt stabilt. I 2009 var der 6.250, der benyttede boformerne, mens tallet i 2013 var 6.122. I 2009 overnattede hver enkelt bruger i gennemsnit 98 dage på et herberg eller et forsorgshjem. I 2013 sov hver enkelt bruger i gennemsnit 111 dage på en boform. Der er tre gange så mange mandlige brugere af boformerne end kvinder.
Unge mellem 18 og 24 år på forsorgshjem Unge udgør 14 procent af det samlede antal brugere af 110 botilbud. Antallet af unge brugere af forsorgshjem steg fra 750 i 2009 til 875 i 2011, faldt herefter til 832 i 2012, og fra 2012 til 2013 er antallet steget til 855. De unges ophold er gennemsnitligt af 67 dages varighed, mens gruppen af brugere, som er over 24 år, i gennemsnit har ophold af 56 dage. De unge mellem 18 og 24 år har flere langvarige ophold sammenlignet med gruppen af brugere over 24 år. Særligt har de unge en større andel ophold af 31 til 119 dages varighed, 30 procent for de unge og 20 procent for de andre. Langt de fleste udskrivninger sker planlagt. For de unge er andelen dog 16 % lavere end for de ældre.
Brugere der udskrives og vender tilbage de efterfølgende år, 2009 2012 Brugere der var indskrevet i året og indskrives igen de efterfølgende år: 2009 2010 2011 2012 2013 Borgere indskrevet i: 2009 6250 2051 1774 1367 1080 2010 6259 1976 1789 1327 2011 6206 1952 1701 2012 6187 1992 Note: Brugere, der er indskrevet hen over årsskiftet, bliver kun medtaget som genganger, hvis brugeren genindskrives i det nye år. Brugere, hvis ophold strækker sig over flere år, er medregnet som gengangere i hvert år.
Hjemløsestrategien: Et tilbageblik på Hjemløsestrategien Udbredelse af Hjemløsestrategien
Hvad er Hjemløsestrategien? Et nationalt program, der bygger på international viden om Housing First princippet og evidensbaserede bostøtte-metoder
Hvad er Housing First? http://youtu.be/wqtub7zyau0
Housing First Tidlig, permanent boligløsning med individuel og helhedsorienteret social støtte og med udgangspunkt i borgerens behov. Evidens for, at med intensiv social støtte, kan hovedparten af borgere med komplekse støttebehov bo i egen bolig (Susser m.fl., 1997; Tsemberis m.fl., 2004; Coldwell & Bendner, 2007; Nelson m.fl., 2007). Det betyder ikke, at boligen skal gå forud for andre indsatser, som borgeren har behov for, eller at boligen er den væsentligste indsats. Tværtimod er det vigtigt, at der skabes en helhed i indsatsen omkring borgeren.
Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for alle brugere En forpligtelse til at arbejde med borgerne, så længe de har behov Selvstændige boliger i almindeligt byggeri Adskillelse af bolig og støttetilbud Udgangspunkt i borgernes behov (consumer choice) og selvbestemmelse Recovery-orientering Skadesreduktion
Hjemløsestrategien Iværksat i 2008 af partierne bag satspuljen Afsat ca. 500 mio. kr. til programmet i perioden 2009-2013 Formålet var at reducere hjemløshed samt afprøve og udvikle metoder I første omgang 8 kommuner fra 2008, dernæst yderligere 9 kommuner Politisk og administrativ styregruppe, der mødtes halvårligt Rambøll og SFI har været eksterne evaluatorer
4 overordnede målsætninger 1. Ingen borgere skal leve et liv på gaden 2. Ingen unge bør opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger 3. Ophold på forsorgshjem eller herberger bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte 4. Løsladelse fra fængsel eller udskrivning fra behandlingstilbud eller sygehus bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen.
Metoderne i Hjemløsestrategien CTI Critical Time Intervention ICM Intensive Case Management ACT Assertive Community Treatment Udredning & Plan Opsøgende og Kontaktskabende indsatser Køreplan for God Løsladelse Udskrivelse fra hospital og institution
Hjemløsestrategien 2009-2013 17 kommuner 453 boliger/pladser 3.904 indberettede borgerforløb: 105 Assertive Community Treatment 406 Critical Time Intervention 1.010 Intensive Case Management
Hvordan er der arbejdet med Housing First i Hjemløsestrategien? Tidligt i et indsatsforløb er fokus på borgerens etablering i en permanent boligløsning (egen bolig) Der stilles ikke krav til borgeren om behandling eller stoffrihed for at få en bolig (dvs. modsat Treatment First) Der ydes intensiv bostøtte efter en af de tre evidensbaserede metoder : ACT- Assertive Community Treatment ICM Intensive Case Management CTI Critical Time Intervention
Erfaringerne fra Hjemløsestrategien Metoderne virker: 9 ud af 10 fastholder bolig. For hovedparten af de hjemløse borgere er en almindelig bolig den mest velegnede bolig En mindre del har brug for botilbud og lignende En lille gruppe har brug for alternative boliger fx Skæve boliger
Hvad siger de hjemløse selv? At de generelt er meget tilfredse både med at have fået en bolig, og med den bostøtte de har fået. At de uden bostøtten næppe kunne fastholde boligen At de har lange ophold på gaden eller herberger bag sig At boligen har givet dem bedre mulighed for at komme på afstand af et misbrugsmiljø, selvom mange stadig har et misbrug
Resultater: organisering, samarbejde, mindshift Mange enheder i og udenfor kommunen må spille sammen. Socialforvaltning, herberg, boliganvisning, jobcenter, misbrugscenter, psykiatri, boligselskab. Og det kræver et fokuseret/systematisk arbejde at skabe og sikre det gode fleksible samarbejde, hvor alle trækker i samme retning. Overgangen til Housing First indebærer et "mindshift, hvor man bevæger sig væk fra trappetrinsmodellen. Den politiske forankring af Hjemløsestrategien har været medvirkende til at sikre et vedvarende, positivt fokus.
Vigtigt ved udmøntning af resultaterne Boliger som målgruppen kan betale Øget fokus på implementering af metoder der virker for unge og voksne hjemløse Myndighedsfunktionen integreres i arbejdet med at forebygge og løse hjemløshedsproblemet Fokus på uddannelse og beskæftigelse særligt for de unge Det er vigtigt med ledelsesmæssigt fokus i kommunerne for at fastholde HF og metoderne
Men konteksten har også en betydning: Finanskrise i 2008 stilstand i væksten i samfundet Høj arbejdsløshed (Antallet af bruttoledige er på landsplan steget fra ca. 83.000 i januar 2008 til ca. 160.000 i januar 2013. ) Lave sociale ydelser især for unge under 30 år incitament for hurtigt at finde et job eller komme i uddannelse = ikke mulighed for høj husleje. (Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget fra ca. 130.000 i januar 2008 til ca. 173.000 i december 2012)
Men konteksten har også en betydning: Boligsituationen Antallet af egnede boliger til hjemløse (boliger til maksimalt 3000 kr. pr måned) er i perioden 2007-2013 faldet med 55 %. (Fra 241.591 boliger i 2007 til 108.944 boliger i 2013) Antallet af boliger med en husleje på mellem 3000 4000 kr. er faldet med 27%. (Fra 300.945 boliger i 2007 til 219.537 boliger i 2013) Antallet af boliger med en husleje på over 4000 kr. er steget med 71 % (Fra 385.684 boliger i 2007 til 660.879 boliger i 2013)
Efter Hjemløsestrategien Udbredelse af Hjemløsestrategien 2 projekter: Implementerings- og forankringsprojektet 2014 2016 25 kommuner er med Ungeprojektet 2014-2017 11 kommuner er med
Evidensbaseret praksis Hvad siger medarbejdere om praksis gode resultater og udfordringer? Hvad giver mening? Forskningsbaseret viden Hvad ved vi fra forskning og metodeafprøvning i ind - og udland? Klinisk/praksis erfaring Borgernes præferencer Hvornår og hvordan giver det mening for borgerne, og hvor oplever borgerne udfordringerne?
Eksempel på borgerforløb Etablering af relation og fokus på rollen som sparringspartner og katalysator Overgang til egen bolig samt social og praktisk støtte Udredning Visitering ICM Kontakt til øvrige tilbud, familie og venner samt frivillige tilbud - Indsatsområder -Fortløbende udredning og tilpasning af indsatser -Koordinering med øvrige indsatser Afslutning af forløb eller overgang til anden støtte
Indsatsforløbet Indsatser i dimensioner af borgernes liv Det er væsentligt, at der arbejdes med flere forskellige dimensioner af borgerens liv, så ICM-forløbet bliver en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Daglige aktiviteter Uddannelses- og arbejdsmarkedskompetencer Bolig Dimensioner i borgerens liv Økonomi Fysisk helbred Netværk og sociale relationer Psykisk helbred Misbrug
Bostøttemetoderne Assertive Community Treatment - ACT Intensive Case Management - ICM Critical Time intervention - CTI
Bostøttemetoderne ACT ICM CTI Tværfagligt udgående indsatsteam socialpædagogisk støtte, psykiater, misbrugsbehandler, sygeplejerske, socialrådgiver, jobcentermedarbejder, peer support Langvarig støtte til at fastholde bolig, og i kontakt til behandlingstilbud, lokalmiljø, netværk mv. Støtte i kritisk overgang fra herberg til egen bolig. Støtte til at etablere kontakt til behandlingstilbud, lokalmiljø, netværk mv. Tidsubegrænset og fortsætter så længe borgeren har brug for støtte Tidsubegrænset eller indtil risikofaktorer for hjemløshed ikke længere er tilstede Tidsbegrænset til 9 måneder Fokus på opgaver der ændres i takt med borgerens progression mål defineres løbende af borgeren Fokus på opgaver der ændres i takt med borgerens progression mål defineres løbende af borgeren Fokus på overgang til egen bolig samt netværksskabelse mål defineres af borgeren Fleksibelt timetal vurderes af det tværfaglige udgående insatsteam Fleksibelt timetal - vurderes af ICM medarbejderen ud fra borgerens behov Fleksibelt timetal - vurderes af CTI medarbejderen ud fra borgerens behov
Målgruppe for ACT Målgruppen er borgere med massive psykosociale vanskeligheder, som svær psykisk sygdom, svære misbrugsproblemer, som har brug for intensiv social og praktisk støtte, når borgeren flytter i egen bolig, og for efterfølgende at kunne fastholde boligen. Der er tale om borgere, som ikke kan profitere af og fastholde kontakten til de eksisterende tilbud, bl.a. fordi de ikke selv kan kontakte og møde kontinuerligt.
ACT teamets opgaver Caseload: 8 borgere Psykiater Koordinator Bostøtte medarbejder Sygeplejerske Sagsbehandler Beskæftigelses konsulent Misbrugskonsulent Psykolog
Målgruppe for ICM Borgere med komplekse problemstillinger fx pga. psykisk sygdom, misbrug eller andre alvorlige psykosociale vanskeligheder. Behov for intensiv, social og praktisk støtte i en længerevarende periode i forbindelse med at flytte i egen bolig og efterfølgende for at kunne fastholde boligen.
ICM opgaver Caseload: 8 borgere Udredning Sparringspartner og katalysator Planlægning Social og praktisk støtte Koordinering
Målgruppe for CTI Borgere der har brug for bostøtte til at flytte i egen bolig fra en 110-boform, fra at have boet midlertidigt hos familie og venner, eller efter ophold på hospital eller et behandlingstilbud Borgere der i et betydeligt omfang kan benytte øvrige sociale tilbud og behandlingsindsatser. Borgerne har brug for intensiv støtte i en kortere periode til at etablere og opretholde kontakten med øvrige indsatser.
CTI - opgaver Caseload: 10 borgere
Unge Hjemløse projektet Udredni ng Sparring spartner og katalysat or Planlæg ning Social og praktisk støtte Koordine ring Myndighed + Ung + Samarbejdsgruppe = Kontinuitet Ung Ung Ung Ung Ung Ung Projektet & Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse Rekruttering og kontaktskabende aktiviteter
Projekterne understøttes af Socialstyrelsen Rejseholdsbesøg Med aktuelt bedste viden på området Med afsæt i jeres lokale kontekst og praksis Med elementer fra resultatbaseret styring (individdokumentation og evaluering af implementering) Med forskellige redskaber: Parathedsanalyser, implementeringsskemaer, rådgivning, kompetenceudvikling i bostøttemetoderne, projektledernetværk, ambassadørnetværk, webbaseret håndbog
Den samfundsøkonomiske analyse Baseret på borgernes faktiske udvikling i året efter indsatsen Borgerne er fulgt gennem nationale registre (fx borgernes brug af herberger, hospitalsindlæggelser (både somatiske og psykiatriske indlæggelser), misbrugsbehandling, kriminalforsorgen mv.) Ligeledes måles hvilke forsørgelsesydelser borgerne modtager. Der er anvendt en sammenlignelig kontrolgruppe
CTI indsatsen CTI indsatsen er allerede en rentabel investering det første år efter indsatsen. Der kan for CTI forventes en samfundsøkonomisk nettogevinst på kr. 106.000 pr. borger det første år. For kommunen er der et positivt afkast på mellem kr. 19.000 og kr. 35.000 afhængigt af, om metoden implementeres i regi af en 110-boform (forsorgshjem) eller forankres som 85-bostøtte i kommunen, idet reglerne for refusion her er forskellige.
ICM indsatsen For ICM viser det samfundsøkonomiske regnestykke et negativt resultat på ca. kr. 34.500 per borger det første år efter indsatsen, idet ICM er væsentligt mere omkostningsfuld end CTI. Hvor et 9-måneders CTI forløb koster kr. 31.000 per borger, er prisen for ICM kr. 113.610 pr. borger for et gennemsnitligt forløb på 1,4 år. ICM indsatsen forventes at blive omkostningsneutral for samfundet i det andet år efter indsatsen, hvis det antages, at de positive gevinster fra året efter indsatsen fastholdes det følgende år.
Samfundsøkonomisk analyse af metoder Udgifter forbundet med metoderne Tilgang ACT (pris pr. forløb pr. år) ICM (pris pr. forløb pr. år) CTI (pris pr. forløb pr. år) Baseret på regnskabstal Baseret på tidsforbrug 124.200 81.900 32.100 109.200 81.400 29.900 Gennemsnit 116.700 81.650 31.000 Note: beløbene er i 2012-priser og inkl. 20 pct. overhead Kilde: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Samfundsøkonomisk analyse af metoder, Hjemløsestrategien maj 2013
Den samfundsøkonomiske analyse Der skal mange ressourcer til at implementere og forankre metoderne det er en on-going proces i kommunerne CTI-metoden er cost-effektiv udgifterne pr. borgerforløb falder allerede efter ét år, men er dyrere i starten af et forløb Analysen peger i retning af, at det også gør sig gældende for de øvrige metoder Det kan betale sig at anvende evidensbaserede metoder overfor hjemløse!!
.. På vej mod de politiske 2020 mål Tak for i dag