CTI-Hæfte Fokuspunkter og redskaber

Transkript

1 CTI-Hæfte Fokuspunkter og redskaber

2 CTI-hæfte. Fokuspunkter og redskaber EN HELHEDSORIENTERET INDSATS 2 BOLIG 3 PSYKISK HELBRED 4 FYSISK HELBRED 5 ØKONOMI 6 DAGLIGE AKTIVITETER 7 NETVÆRK OG SOCIALE RELATIONER 8 MISBRUG 9 UDDANNELSE- OG BESKÆFTIGELSE 11 UNDERSTØTTENDE REDSKABER 12 1

3 INDLEDNING Dette hæfte rummer fokuspunkter og reskaber til brug i arbejde med CTI metoden i forbindelse med Socialstyrelsens udbreldelse af hjemløsestrategien i 25 kommuner i perioden (for ungeprojektet 2017). Hæftet er et supplement til trin for trin manualen og den metodemanual om CTI, som SFI har udarbejdet for Socialstyrelsen på hjemløseområdet. Metodemanualen, trin for trin manual og CTI hæftet ligger som del af den online håndbog, der er lavet i forbindelse med udbredelsen af hjemløsestrategien på Socialstyrelsens hjemmeside. CTI-Hæftet og trin for trin manualen henvender sig til professionelle, der skal arbejde med CTI metoden i praksis, og som arbejder med hjemløse, der har brug for en intensiv praktisk og social støtte i forbindelse med overgangen fra institution til egen bolig. Fx ved udskrivning fra herberger, psykiatriske hospitaler og fængsler. Baggrunden er, at denne overgang er en kritisk overgangsfase heraf navnet Critical Time Intervention - CTI. CTI-hæftet præsenterer de overordnede elementer i et CTI-forløb med fokus på, hvordan du som CTImedarbejder kan strukturere og organisere et CTI-forløb i samarbejde med borgeren. Det er dog afgørende, at denne metodebeskrivelse ikke står alene som grundlag for at arbejde med CTI-metoden. Det er en forudsætning for at anvende metoden, at du også har gennemgået et kursusforløb i CTI. EN HELHEDSORIENTERET INDSATS For at CTI-forløbet bliver en helhedsorienteret og sammenhængende indsats, er det væsentligt, at der arbejdes med flere forskellige dimensioner af borgerens liv. Det overordnede princip for arbejdet med CTI-metoden er en stabilisering af støtten i overgangsfasen, hvor borgeren vender tilbage eller flytter ud i egen bolig. Den individuelle støtte forsøges opnået gennem praktisk og social støtte, der favner flere dimensioner af borgerens liv, fx praktisk bostøtte, overholdelse af evt. misbrugsbehandling eller psykiatrisk behandling (medicinsk og/eller terapeutisk), stabilisering af økonomi, hjælp til at håndtere kontakt til offentlige myndigheder og hjælp til at skabe eller genskabe sociale relationer. For at styrke borgerens forudsætninger for at kunne leve et selvstændigt liv i egen bolig med mulighed for at have et aktivit socialt-, fritids- og arbejdsliver det vigtigt, at CTI-medarbejderen og borgeren sammen prioriterer, hvilke dimensioner det er vigtigst at arbejde med, ligesom CTI-medarbejderen og borgeren taler om, hvordan der arbejdes med disse. Hvilke dimensioner, der arbejdes med, afhænger udelukkende af borgerens behov for støtte, men på baggrund af forstudier og eksisterende viden er følgende otte dimensioner blevet identificeret som væsentlige for resultatet af borgerens CTI-forløb. 2

4 Økonomi Uddannelsesog arbejdsmarkedskompetencer Bolig Daglige aktiviteter Dimensioner i borgerens liv Fysisk helbred Socialt netværk Misbrug Psykisk helbred I det følgende gives en beskrivelse af, hvorfor hver enkelt dimension er identificeret eret som væsentlig for resultatet af borgerens CTI-forløb. CTI-medarbejderens primære opgave(r) klargøres, ligesom der gives eksempler på forhold, som det kan være væsentlige at arbejde med. BOLIG Mange af de hjemløse borgere, som visiteres til indsatsen, vil have behov for praktisk hjælp i forhold til at flytte ind og/eller etablere sig i egen bolig. Mange vil have behov for hjælp til at oparbejde helt basale (sociale) kompetencer i forhold til at leve op til de forpligtelser, der er forbundte med at bo i egen bolig og indgå i den sociale sammenhæng, dette kræver. Det kan fx handle om, at borgeren skal lære at være nabo og dermed bo blandt andre mennesker og tage de hensyn, dette kræver. Borgeren skal dermed lære almindelige spilleregler som ikke at larme, holde orden i og omkring sin bolig og lære at kunne sætte grænser i forhold til at have gæster. I nedenstående boks fremgår en række hjælpe- og støttepunkter til arbejdet med borgerens bolig. Hjælpe- og støttepunkter til at arbejde med borgerens bolig Afhængig af borgerens behov kan CTI-medarbejderen: Sikre at borgeren lærer eller får hjælp til, hvor og hvordan man køber ind, laver mad, holder orden. herunder at borgeren lærer eller får hjælp til helt basale ting som at finde frem til, hvor man køber billigst ind, hvad man køber ind, og hvordan man agerer kunde i en butik og lignende. at borgeren lærer eller får hjælp til, hvordan man gør rent, vasker tøj og lign. 3

5 PSYKISK HELBRED Mange hjemløse borgere lider af psykisk sygdom. Det kan være et bredt spektrum af lidelser, som skizofreni, bipolar lidelse, øvrige psykoser, personlighedsforstyrrelser eller depressioner. Ligeledes kan der være borgere med post-traumatisk stress syndrom (PTSD) eller kognitive forstyrrelser som ADHD. En del borgere vil allerede have haft langvarige forløb i det psykiatriske behandlingssystem. Det er ikke sikkert, at borgerne har fået stillet en egentlig klinisk diagnose, og de kan have behov for en psykiatrisk udredning. Det er desuden vigtigt, at CTI-medarbejderen er opmærksom på, at det for nogle borgere kan tage lang tid, før de er klar til at gå i dialog omkring deres psykiske helbred. I mellemtiden er det vigtigt at have fokus på, hvordan borgeren ikke bare kan forebygge og afhjælpe, men også lære at leve med sine symptomer. CTI-medarbejderen skal også understøtte borgeren i at fokusere på egne ressourcer og på det, der lykkes i hverdagen. I forbindelse med arbejdet med det psykiske helbred, kan det være relevant, at borgeren tilknyttes forskellige tilbud. Først og fremmest kan der være borgere med psykiske lidelser, der er behandlingskrævende, og hvor der kan være behov for at understøtte behandlingsforlløbet i det psykkiatriske behandlingssystem, herunder både hospitalspsykiatrien og/eller distrikstpsykiatrien. For nogle kan psykologsamtaler eller individuelle terapiforløb være en hjælp, mens gruppeterapi og netværksgrupper kan være relevante for andre. I nedenstående boks fremgår en række hjælpe- og støttepunkter til, hvordan der kan arbejdes med borgerens psykiske helbred Hjælpe- og støttepunkter til at arbejde med borgerens psykiske helbred Afhængig af borgerens behov, kan CTI-medarbejderen: hjælpe borgeren med at få henvisning til en psykiatrisk udredning undersøge, om det er relevant, at borgeren tilknyttes supplerende recoveryorienterede tilbud sikre, at borgeren kommer til aftalte undersøgelser, behandlinger etc. understøtte borgeren i at overholde evt. medicinsk psykiatrisk behandling understøtte behandlingsforløb i det psykiatriske behandlingssystem, herunder både hospitalspsykiatrien eller distriktspsykiatrien 4

6 FYSISK HELBRED Mange hjemløse borgere har alvorlige helbredsproblemer som følge af et opslidende liv med gadehjemløshed, misbrug, mv. men fysisk helbred kan ud over generelle helbredsmæssige forhold også omfatte mere specifikke sygdomstilstande som infektionssygdomme, lungesygdomme, hjerteproblemer, skader i bevægeapparatet mv. Der kan også være sundhedsmæssige problematikker relateret til fx usund kost og mangel på motion. Der kan være betydelige barrierer forbundet med at opsøge og følge behandling både hos almen læge og i hospitalssystemet. CTI-medarbejderen har her en væsentlig opgave med at understøtte borgerens kontakt med og brug af sundhedssystemet og sikre, at borgeren får den fornødne behandling for sygdomme. Der kan være behov for, at medarbejderen hjælper borgeren med at bestille tid hos lægen og tager med til lægen. Ved henvisning til behandling hos speciallæge eller på hospital vil der ligeledes ofte være et behov for at følge med borgeren og sikre, at borgeren kommer til aftalte undersøgelser, behandling etc. Det gælder ikke mindst ved længerevarende ambulante forløb, der kræver et regelmæssigt fremmøde til behandling. Der kan også være behov for øvrige tilbud i kommunalt regi som fx et genoptræningsforløb. I nedenstående boks fremgår en række hjælpe- og støttepunkter til arbejdet med borgerens fysiske helbred. Hjælpe- og støttepunkter til at arbejde med borgerens fysiske helbred Afhængig af borgerens behov kan CTI-medarbejderen: hjælpe borgeren med at bestille tid hos lægen og evt. følge med borgeren til lægen. følge med borgeren til undersøgelser og behandling og sikrer, at borgeren kommer til aftalte undersøgelser, behandling etc. Særligt ved længerevarende ambulante forløb, der kræver et regelmæssigt fremmøde til behandling. undersøge, hvem der kan vurdere om der er behov for tilbud i kommunalt regi som fx et genoptræningsforløb. I samarbejde med borgeren afdække ønsker om evt. at deltage i idrætsaktiviteter (foreninger, fitness mv.) 5

7 ØKONOMI Økonomi spiller i mange tilfælde en afgørende rolle for, at borgeren kan flytte i egen bolig. Derfor er økonomi og herunder kontakt til sociale myndigheder en vigtig dimension. Hovedparten af de hjemløse borgere er kontanthjælpsmodtagere, mens den næststørste gruppe udgøres af borgere på førtidspension, og for mange kan økonomien være presset, f.eks. af misbrugsproblemer, ligesom mange kan have gæld til offentlige myndigheder, banker eller andre private aktører. Derfor er det vigtigt at CTI-medarbejderen sammen med borgeren skaber et overblik over borgerens økonomi, således at borgeren forstår og bliver i stand til at agere inden for sit økonomiske råderum. Hvordan der arbejdes med borgerens økonomi er individuelt og kan variere fra at søge ydelser hos kommunen sammen med borgeren, gå til møder med skattemyndigheder og bank fx med henblik på at lave aftaler om afvikling af gæld, til at åbne borgerens rudekuverter sammen med borgeren og understøtte, at borgeren får betalt sine regninger, herunder foretage tilmelding til betalingsservice af faste udgifter. Herudover vil det for nogle være relevant at tilknytte borgeren til forskellige tilbud såsom gældsrådgivning i kommunen eller hos en NGO. For en del borgere kan det være hensigtsmæssigt, at kommunen efter aftale med borgeren administrerer borgerens økonomi, og herved sikrer, at udgifter til husleje og andre faste udgifter betales, før borgeren får udbetalt resten af sin ydelse. Endvidere er der behov for en særlig opmærksomhed på kontinuiteten i borgerens økonomiske ydelser, herunder i forhold til at undgå en situation, hvor borgeren pga. en sanktion ikke får udbetalt sin kontanthjælp og ikke kan betale huslejen, hvorved en udsættelse fra boligen kan være en risiko. Her kan borgere have brug for hjælp til at overholde aftaler med jobcenteret/ydelseskontoret, ligesom der kan være behov for en kontakt med de relevante myndighedsenheder i det tilfælde, at borgeren ikke er i stand til at overholde en aftale med henblik på, at borgeren ikke unødigt udsættes for en økonomisk sanktion. I nedenstående boks fremgår en række hjælpe- og støttepunkter til arbejdet med borgerens økonomi. Hjælpe- og støttepunkter til at arbejde med borgerens økonomi Afhængig af borgerens behov kan CTI-medarbejderen: skabe et overblik over borgerens økonomi, således at borgeren forstår og bliver i stand til at agere inden for sit økonomiske råderum. åbne borgerens rudekuverter sammen med borgeren. understøtte, at borgeren får betalt sine regninger, herunder foretage tilmelding til betalingsservice af faste udgifter. gå til møder med skattemyndigheder og bank, fx med henblik på at lave aftaler om afvikling af gæld. Være opsøgenede i forhold til forskellige tilbud, såsom gældsrådgivning i kommunen eller hos en NGO. Hjælpe borgren med at søge ydelser hos kommunen undersøge om det er hensigtsmæssigt, at kommunen efter aftale med borgeren administrerer borgerens økonomi, så udgifter til husleje og andre faste udgifter betales, før borgeren får udbetalt resten af sin ydelse. understøtte borgeren i at overholde aftaler med jobcenteret/ydelseskontoret. sørge for kontakt med de relevante myndighedsenheder i det tilfælde, at borgeren ikke er i stand til at overholde en aftale, så borgeren ikke unødigt udsættes for økonomisk sanktion. 6

8 DAGLIGE AKTIVITETER For de fleste borgere er det relevant at finde aktiviteter, som kan give indhold og mening i borgerens liv, og som hverdagen kan fyldes ud med, når de kommer ud af hjemløshed. Det kan være aktivitets- og samværstilbud som væresteder, fysiske aktiviteter eller aktiviteter i forhold til borgerens interesser. For nogle borgere kan der eksempelvis være et ønske om at deltage i sociale aktiviteter fx i en forening eller i kommunale aktivitetstilbud. For andre borgere kan det også være en mulighed at lave frivilligt arbejde, hvor de oplever at kunne gøre en forskel for andre. En vigtig del af arbejdet består i den forbindelse i at skabe kontakt til allerede eksisterende tilbud i lokalmiljøet, både målrettet målgruppen og helt almindelige tilbud, afhængigt af borgerens interesser og behov. Borgeren kan fx introduceres til lokale væresteder, dels for at borgeren kan få etableret en relation til medarbejdere på stedet, og dels for at være med til at etablere et socialt netværk, så ensomhed afhjælpes og forebygges. Det er vigtigt at tage hensyn til, at borgerne kan have et meget forskelligt udgangspunkt for at deltage i sådanne aktiviteter. Nogle har det måske fysisk eller psykisk så dårligt, at de ikke føler at være i stand til at deltage i sådanne tilbud. Andre giver udtryk for et behov, men er måske usikre på, hvad de kan magte. I nedenstående boks fremgår en række hjælpe- og støttepunkter til, hvordan der kan arbejdes med borgerens daglige aktiviteter Hjælpe- og støttepunkter til at arbejde med borgerens daglige aktiviteter Afhængig af borgerens behov kan CTI-medarbejderen: indgå i dialog med borgeren og hjælpe med at finde ud af, hvilke aktiviteter der kunne passe til borgerens behov. Afdække hvad der er af aktiviteter i lokalområdet understøtte en proces med at få sat disse aktiviteter i gang for borgeren. støtte borgeren i at komme i gang med at deltage i aktiviteterne. foretage en telefonopringning eller sende en sms, der minder borgeren om, når aktiviteten foregår. følge med borgeren hen til det sted, hvor aktiviteten foregår 7

9 NETVÆRK OG SOCIALE RELATIONER Mange hjemløse borgere har et svagt socialt netværk og mange har svage eller helt fraværende kontakter til deres familie. Endvidere kan borgerens eksisterende netværk i høj grad bestå af kontakter i herbergs- og misbrugsmiljøet. Samtidig kan de være vanskeligt at opbygge og fastholde nye sociale relationer, mens man befinder sig i en hjemløshedssituation Når borgeren flytter i egen bolig, kan der derfor let opstå følelser af utryghed og ensomhed. Der kan her rejse sig spørgsmål om, hvilke relationer vedkommende ønsker at bevare kontakten med, og hvilke relationer borgeren evt. ønsker at afbryde kontakten til. Borgeren kan have relationer fra tidligere i deres liv, som måske er trådt i baggrunden eller er blevet misligeholdt, men som kan genetableres eller styrkes. For eksempel kan det være svært at have besøg af familie, herunder børn, så længe borgeren bor på et herberg, men overgangen til egen bolig kan give en ny ramme og nye muligheder for kontakt til familier, børn og andre relationer. I nedenstående boks fremgår en række hjælpe- og støttepunkter til, hvordan der kan arbejdes med borgerens netværk og sociale relationer Hjælpe- og støttepunkter til at arbejde med borgerens netværk og sociale relationer Afhængig af borgerens behov kan CTI-medarbejderen: I samarbejde med borgeren afdække borgerens sociale netværk, fx vha, netværkskort mv. indgå i en dialog med borgeren om, hvilke ønsker borgeren har for fx at genetablere relationer til familie og eventuelle børn. indgå i dialog med borgeren om, hvordan en sådan proces med at genetablere og styrke relationer bedst gribes an. bistå med råd og vejledning, hvis der opstår konflikter undervejs i processen. være med til at understøtte, at der skabes mulighed for at danne nye relationer og netværk fx gennem deltagelse i foreningsaktiviteter eller sociale aktivitets- og samværstilbud 8

10 MISBRUG Alkohol- og/eller stofmisbrug kan være et problem, som er relevant at arbejde med for mange af de hjemløse borgere. Misbruget kan i nogle tilfælde også være årsag til hjemløsheden, fx ved at misbruget har været en væsentlig årsag til, at borgeren er blevet sat ud af en bolig. Samtidig kan misbruget være relateret til psykisk sygdom. Endvidere kan misbruget forstørkes af hjemløsheden som et middet til at dulme et hårdt liv Der kan være borgere, der aktuelt er tilknyttet misbrugsbehandling, mens andre har ophørt deres forløb i misbrugsbehandlingssystemet, fx fordi de har haft vanskeligt ved at følge en regelmæssig misbrugsbehandling, mens de befandt sig i en hjemløshedssituation. Der vil desuden være en del hjemløse borgere, der er i substitutionsbehandling for poiatmisbrug. Det er langt fra alle borgere, der er motiverede for eller i stand til at stoppe et misbrug. Et væsentligt princip i Housing First-tilgangen er, at der ikke stilles krav om ophør eller reduktion af misbrug som betingelse for at få anvist en bolig. Det skyldes at en ustabil boligsituation i sig selv i høj grad vanskeliggør, at borgeren kan følge misbrugsbehandling og få et udbytte heraf. En stabilisering af boligsituationen er således en forudsætning for overhovedet at kunne arbejde med at styrke borgerens livsituation, herunder fx at forholde sig til et misbrug. Der stilles heller ikke krav om, at borgeren skal arbejde med ophør/reduktion af misbrug efter anvisning til en bolig. Medarbejderen indgår i en dialog med borgeren om, hvad borgeren ønsker for sit liv, herunder hvad borgeren ønsker at arbejde med i forhold til et misbrug. Afhængigt af borgerens ønsker og behov kan borgeren tilknyttes et behandlingsforløb på et misbrugscenter. Her spiller CTI-medarbejderen en vigtig rolle i forhold til at hjælpe med at få igangsat et behandlingsforløb, finde et tilbud der passer til borgeren, og understøtte borgeren i at følge et behandlingsforløb. En erfaring fra arbejdet med hjemløshedsstrategien er, at der for en del borgere kan ske en intensivering af misbruget i perioden efter at de er flyttet i egen bolig. En sådan stigning i omfanget af misbruget er dog sjældent vedvarende, og efter en periode aftager misbruget typisk igen. Ligeledes er det en erfaring, at der er en del borgere, der efter stabiliseringen af boligsituationen, begynder at efterspørge støtte til at mindske misbruget. Der er dog også en del borgere, der fortsætter med et misbrug, og der er nogle borgere der giver udtryk for at de ønsker at fortsætte med fx deres brug af alkohol 9

11 I nedenstående boks fremgår en række hjælpe- og støttepunkter til arbejdet med borgerens misbrug Hjælpe- og støttepunkter til at arbejde med borgerens misbrug Afhængig af borgerens behov kan CTI-medarbejderen: indgå i en dialog med borgeren om, hvad vedkommende ønsker for sit liv, herunder hvad borgeren ønsker at arbejde med i forhold til et misbrug. afklare om borgeren ønsker og har behov for at blive tilknyttet et recoveryorienteret behandlingsforløb på et misbrugscenter. understøtte borgeren i at følge et behandlingsforløb. 10

12 UDDANNELSE- OG BESKÆFTIGELSE Indsatsen på det sociale område skal understøtte den enkeltes mulighed for at leve et liv på egne præmisser og i overensstemmelse med egne valg. Indsatsen skal støtte op om den enkeltes mulighed for at blive inkluderet i samfundet herunder bidrage på arbejdsmarkedet og indgå i fællesskabet på en arbejdsplads. Det at have et arbejde vil også ofte være en forudsætning for at kunne forsørge sig selv og sin familie, og for at kunne leve et selvstændigt liv i egen bolig med en frihed til at realisere ønsker og fremtidsdrømme. De gældende regler på beskæftigelsesområdet indebærer, at man bliver mødt med både forventninger og krav fra jobcenteret, hvis man modtager en midlertidig forsørgelsesydelse som f.eks. kontanthjælp, som mange af de hjemløse borgere gør. Der skal være tale om forventninger og krav, som borgeren med den rigtige hjælp og støtte kan leve op til. Omvendt har alle ret til hjælp og støtte fra jobcenteret til at få en tilknytning til arbejdsmarkedet herunder også personer på førtidspension, hvis de selv ønsker det. CTI-medarbejderen kan være med til at understøtte en arbejdsmarkeds- og uddannelsesrettet indsats i jobcenteret, sådan at borgeren kan bevare eller udvikle et perspektiv om job eller uddannelse også i de vanskelige perioder. Hvis borgeren ikke er parat til at varetage et job på ordinære vilkår vil de typisk få tilknyttet en koordinerende sagsbehandler i jobcenteret, som skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Den koordinerende sagsbehandler vil være en vigtig samarbejdspartner for CTI-medarbejderen, og her er det også vigtigt at have for øje, at mens CTI medarbejderen er midlertidig, så forbliver myndighed en del af borgerens liv også efter indsatsen ophør. I nedenstående boks fremgår en række hjælpe- og støttepunkter til, hvordan der sammen med borgeren kan arbejdes med temaerne om uddannelse og beskæftigelse Hjælpe- og støttepunkter til at arbejde med borgerens uddannelses- og arbejdsmarkedskompetencer Afhængig af borgerens behov kan CTI-medarbejderen: Undersøge om borgeren modtager offentlig forsørgelse, og hvem der er borgerens sagsbehandler. Foreslå evt. borgeren, at du hjælper med at arrangere et møde, hvor du deltager sammen med borgeren og sagsbehandleren. Undersøge i samarbejde med jobcenteret om borgeren er berettiget til mentor fra jobcenteret, som kan hjælpe med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde. Tale med borgeren om ønsker og drømme i forhold til at få et arbejde og komme i gang med en uddannelse. Fokuser på hvad der interesserer borgeren, og udvis en tro på, at det kan lade sig gøre med den rette støtte. Fortæl borgeren, at der er både forpligtigelser og rettigheder forbundet med at modtage en offentlig forsørgelsesydelse. Jobcenteret har flere muligheder for at hjælpe med at finde et job, en relevant uddannelse eller en praktikplads på en almindelig arbejdsplads, hvor det er muligt at tage særlige hensyn og/eller tilknytte en mentor. 11

13 UNDERSTØTTENDE REDSKABER Denne del af manualen indeholder forskellige socialfaglige redskaber, som kan understøtte arbejdet med CTI-metoden. Nedenfor fremgår redskaberne Netværksoverblik og Netværkskort. Redskab: Netværksoverblik Hvad er formålet med at bruge redskabet? Dette redskab skal medvirke til at give et overblik over netværket og dets funktion og roller i forhold til borgeren. Netværksoverblikket giver både borgeren og CTI-medarbejderen et hurtigt overblik over, hvem borgeren er i kontakt med, og hvem der kan støtte borgeren fra det private netværk og/eller det professionelle netværk. Hvem skal udfylde og bruge redskabet? Det er CTI-medarbejderen, som har ansvaret for at udfylde og opdatere skemaet i redskabet. Netværksoverblik Privat og professionelt netværk Netværksoverblik Sæt kryds, hvis personen allerede er en AKTIV del af borgerens netværk Kontaktoplysninger Navn, direkte nummer, hovednummer, mail, postadresse, GERNE billede Støttemuligheder Hvad kan personen evt. hjælpe med? Familie/pårørende Familie/pårørende Familie/pårørende Sagsbehandler (børne- og ungeområdet) Sagsbehandler (voksenområdet) Økonomisk sagsbehandler (ydelse) UU-vejleder Jobcenterkonsulent Støtte- og kontaktperson Behandlingspsykiatrien (sengeafsnit) Distriktspsykiatrien/lokalpsykiatrien Misbrugskonsulent PPR-medarbejder SSP-medarbejder Familieplejekonsulent Familiebehandler Anbringelsessted Kriminalforsorgen Egen læge Skolerepræsentant Uddannelsesinstitution Repræsentant for virksomhed Repræsentant for praktiksted Andre 12

14 Redskab: Netværkskort Hvad er formålet med at bruge redskabet? Dette redskab består af et netværkskort, hvormed borgeren sammen med CTI-medarbejderen udpeger de personer fra det private og professionelle netværk, som kan være relevante i forhold til at etablere nye netværk og understøtte borgerens proces i forhold til at bo i egen bolig Med netværkskortet kortlægges borgerens netværk med henblik på at få overblik over, hvem borgeren har en relation til privat eller professionelt. På baggrund af netværkskortet identificeres personer i borgerens private og/eller professionelle netværk, som vil være relevante at involvere i det fremtidige arbejde Hvem skal udfylde og bruge redskabet? Borgeren udfylder kortet sammen med CTI-medarbejderen. Alle aktører, der arbejder sammen med borgeren, vil have glæde af at se kortet for at få et overblik over de aktører, som er en del af borgerens netværk. Borgeren skal dog godkende, at andre får adgang til netværkskortet. Hvordan bruges redskabet? Husk spørgsmålsformuleringer igen Ud fra netværkskortet afdækkes, hvem der er en del af borgerens netværk. I den forbindelse kan følgende spørgsmål være gode at stille borgeren: Hvilke vigtige personer findes i dit liv? Hvem er en del af dit liv lige nu? Hvem kender til, hvordan du har det i dag? Hvem ved noget om dit liv? Hvem kan du tale med? Ud fra netværkskortet udpeges følgende konkrete personer: Personer fra borgerens private netværk, herunder familie, slægt, venner og andre (naboer, arbejdskolleger, skolekammerater m.fl.). Personer fra borgerens professionelle netværk, herunder mennesker, hvis job gør dem til en del af dit netværk (fx socialrådgiver, sagsbehandler fra jobcenter, psykolog, lærer m.fl.) Fremgangsmåde: 1) Borgeren udarbejder en liste over de personer, borgeren har en relation til (se netværksoverblikket) 2) I Netværkskortet (se nedenfor) placeres personerne i de relevante felter i den afstand fra borgeren, som føles rigtig for borgeren: a. Familie: De personer, borgeren bor hos eller har en tæt relation til, hvor relationen gentages dagligt eller ofte. b. Slægt: Som borgeren ikke bor hos eller har en mere fjern relation til, og hvor der dermed er sjældnere kontakt. c. Andre som borgeren møder i fritiden: Naboer, venner, fodboldtræner. d. Arbejde/skole: Fx leder/chef på arbejdsplads, kolleger og lærere relationen gentages evt. dagligt. e. Professionelle: De personer, som evt. kan indgå i netværksteamet eller deltage i netværksmøder, herunder diverse myndighedspersoner/sagsbehandlere, tovholder og andre professionelle, fx psykolog, læge osv. 13

15 3) I Netværkskortet tegner borgeren en streg mellem de personer, der har noget med hinanden at gøre. Borgeren Nedenfor er givet et eksempel på et udfyldt netværkskort. CTI-medarbejderen finder sammen med borgeren ud af, hvordan kortet visuelt skal tegnes. Det kan være en god idé at tage et stort stykke papir (A3) at tegne kortet på og så scanne papiret ind, så det ligger elektronisk og er let at dele med andre. 14