Velkommen til landets nationale 1-1-2 dag den

Velkommen til landets nationale 1-1-2 dag den 11.2.2013

Udgives af: Forum for Samfundets Beredskab www.samfundetsberedskab.dk Arrangør: Forum for Samfundets Beredskab Grafisk design: Thomas Bach Tlf. 51 88 87 47 Fotograf: Bjørn Ehrenreicjh Thorup Mikkel Eye Velkommen til landets femte nationale 1-1-2 dage den 11.2.2013 Det er selvsagt med stor glæde at vi i Forum for Samfundets Beredskab (FSB) for femte gang kan byde myndighederne og aktørerne i samfundets beredskab, politikere fra landets kommunalbestyrelser og regionsråd, medlemmer af Folketinget samt vores gæster fra de nordiske lande, velkommen til landets nationale 1-1-2 dag den 11.2.2013. Traditionen tro vil Folketinget danne rammen om vores arrangement, hvor vi i Fællessalen vil sætte fokus på en række aktuelle og relevante problemstillinger i samfundets beredskab omfattende politi, brand og redning, det præhospitale akutberedskab m.fl. Forside foto: Øvelse på Christiansborg Slotplads på 1-1-2 dagen den 11.2.2012 Side 7: Tom Behnke og Liselott Blixt i Folketingets Fællessal på 1-1-2 dagen den 11.2.2012 Side 11: Publikum i Folketingets Fællessal på 1-1-2 dagen den 11.2.2012 Side 14 og 15 Spørgetid på 1-1-2 dagen den 11.2.2012 i Folketingets Fællessal Der tages forbehold for mulige ændringer i programmet Opbakningen til afholdelsen af en national 1-1-2 dag hver den 11.2 i Folketingets Fællessal har fra begyndelsen været stor, og siden støt stigende. Med ønsket om en fortsat stor opbakning og godt samarbejde omkring landets nationale 1-1-2 dag, ser vi frem til at hilse dig velkommen den 11.2.2013. Preben Bonnén Arrangør, Forum for Samfundets Beredskab Indhold 04 Temavalg til 1-1-2 dagen den 11.2.2013 08 Program for 1-1-2 dagen den 11.2.2013 i Folketingets Fællessal 12 Invitation til symposium i folketinget om Myndigehedernes anvendelse af sociale medier 16 Om Forum for Samfundets Beredskab (FSB)

til den nationale 1-1-2 dag den 11.2.2013 Udfordringerne for samfundets beredskab er mange og bliver stadig flere. Terrorhændelsen i Norge den 22. juli 2011, det ekstreme vejr, og samfundets afhængighed af IT stiller alt sammen nye krav til samfundets beredskab, ligesom aktørerne og myndighederne i samfundets beredskab skal blive bedre til at gøre brug af og nyttiggøre relevant forskning i deres virke og/eller få skabt forudsætningerne for mere forskning som kan bidrage til forbedringer eller nye udviklings forløb. TEMA 1: Samarbejde og relationer på tværs mellem aktørerne i samfundets beredskab I tilfælde af en større hændelse vil kravene til samarbejdet mellem politi, brand og redning, det præhospitale akutberedskab m.fl. af indlysende årsager være både mange og store, det være sig på såvel det taktiske som på det operative niveau. Terrorangrebet på regeringskvarteret i Oslo og de efterfølgende drab på 69 unge mennesker på øen Utøya den 22. juli 2011, har ikke overraskende også i Danmark givet anledning til at efterprøve de nuværende procedurer, retningslinier for samarbejdet mellem flere involverede myndigheder og aktører, og uddannelser m.m. Dog handler det ikke om at forberede sig på en lignende hændelse som den fra Norge, men derimod om at forberede sig på en hvilken som helst mulig situation, idet den næste hændelse i form og karakter alt andet lige må forventes at tage sig anderledes ud. Hvor det selvsagt handler om at tage ved lære af hændelsen i Norge, er det ligeså vigtigt ikke at tage for meget ved lære. Ved at fokusere på bestemte hændelsesforløb, og på baggrund heraf lave for specifikke planer, vil der være en stor risiko for at samfundets beredskab ikke vil kunne håndtere et anderledes hændelsesforløb. Skal samfundets beredskab kunne yde en effektiv og succesfuld indsats på skadestedet i såvel dagligdagen som i tilfælde af en større hændelse, vil det udover en tilstrækkelig stor fleksibilitet forudsætte et både godt og gensidigt kendskab til hinandens opgaveområde og kernekompetencer. I den forbindelse bør vigtigheden af øvelsesaktiviteter ikke hverken ignoreres eller negligeres. Hvorvidt det nuværende antal af øvelser synes tilstrækkeligt, hvilke initiativer og tiltag, som er implementeret og hvilke andre behov som sidenhen er opstået eller må forventes at skulle indfries fremadrettet, vil være omdrejningspunktet for TEMA 1. TEMA 2: Ekstremt vejr som voksende udfordring for samfundets beredskab De klimatiske forandringer med stadig mere ekstremt vejr til følge, det være sig i form af skybrud, oversvømmelser, storme af orkanstyrke m.v. stiller ikke blot nye krav til landets infrastruktur, men også til samfundets samlede beredskab, som står overfor både nye problemstillin-ger og nye opgaver. Hvor kommunerne skal tænke i perspektiver og forebygge bedst muligt for at imødegå de nye omstændigheder, skal samfundets beredskab kunne håndtere den øjeblikkelige indsats med henblik på at afbøde og mindske konsekvenserne, og således på hurtig-ste vis og bedst muligt at få reetableret dagligdagen. I den forbindelse vil de lokale beredskabsstabe komme til at spille en væsentlig rolle i forhold til koordineringen og prioriteringen af ressour-cerne i samfundets samlede beredskab omfattende politi, brand og redning, det præhospitale akutberedskab m.fl., det være sig eksempel-vis ved evakueringen af et supersygehus. Hvor myndighederne på den ene side skal samarbejde om evakueringsopgaven, vil den respektive myndighed på den anden side samtidig være beskæftiget med de afledte konsekvenser inden for eget sektorområde. At påbegynde en evakuering af et supersygehus vil være en om end ikke umulig så en i hvert fald ovenud vanskelig og krævende opgave. Grundlaget for en sådan afgørelse vil være truffet på baggrund af de varslinger myndighederne modtager. Forskellige og afvigende varslinger vil derfor ikke være fremmende i situationen for hverken myndighedernes stillingtagen eller beredskabets forebyggende arbejde, hvorfor der med rette bør kunne stilles krav til kvaliteten og præcisionen i varslingerne. Hvor gode varslingerne er, hvor meget bedre varslingerne kan blive og hvordan et supersygehus overhovedet lader sig evakuere, vil blive diskuteret i TEMA 2. 4

TEMA 3: TEMA 4: Samfundets sårbarhed i forbindelse med brug af IT og opgaven for samfundets beredskab Samfundet bliver i stadig større udstrækning digitaliseret, herunder også samfundets kritiske infrastruktur omfattende energi- og vandforsy-ning, sygehusvæsnet, kommunikation, finanssektoren og centraladministrationen m.fl. Hvor anvendelsen af IT-systemer giver mange nye muligheder, gør det samtidig også samfundet mere sårbart på de områder, som er afgørende for, at landet kan fungere på alle niveauer. Hvad ikke gør sårbarheden mindre er, at IT-infrastrukturen går på tværs af de traditionelle sektorer, hvorved konsekvenserne ved et almindeligt nedbrud eller decideret angreb vil være så meget desto større. Det gør institutionerne i samfundet sårbare, og vil i yderste konsekvens kunne umuliggøre deres opgavevaretagelse i en kortere eller længerevarende periode. Skulle hele eller dele af samfundet blive lammet som følge af en uautoriseret indtrængen i et eller flere IT-systemer, vil samfundets beredskab selvsagt blive udfordret, ikke at forveksle med at myndighederne i samfundets beredskab ikke vil kunne handle i situationen. De lokale beredskabsstabe vil i den forbindelse komme til at spille en ikke ringe rolle, som det vil være tilfældet under en hvilken som helst større hænbdelse. Men som i så mange andre institutioner i samfundet vil kommunikationen og koordineringen mellem de involverede myndigheder alt andet lige blive hæmmet og vanskeliggjort, dog ikke umuliggjort. Den øgede digitalisering af samfundet og reelle risici samt nye trusler stiller dog ikke kun krav til samfundets beredskab, men også og i særdeleshed til planlægning, opbygning og administration af IT-systemer. Forudsætningen for at opstille krav og lovgive herom, vil dog først og fremmest være at skabe overblik over den samfundsmæssige sårbarhed. Hvorvidt det manglende overblik over sårbarheden er udtryk for en ringe erkendelse af problemstillingens kompleksitet, risici og trusler, og hvordan og i hvor stort et omfang samfundet kan lukkes ned ved et almindeligt nedbrud eller en uautoriseret indtrængen i de digitale systemer samt hvordan myndighederne i samfundets beredskab vil kunne opretholde deres virke i en sådan situation, vil blive diskuteret i TEMA 3. Anvendelse af forskning blandt praktikere i samfundets beredskab Forskningen inden for området samfundets beredskab er ikke overvældende stor eller på anden måde udbredt i Danmark, som det er tilfældet i andre lande, herunder i nabolandene Norge og Sverige. Bevæggrundene for den beskedne forskning, ikke at forveksle med evalueringen af hændelsforløb, i samfundets beredskab kan være mange. Det være sig eksempelvis udeblivelsen af større hændelser, eller fordi der ikke har været tradition herfor. Alligevel synes det tankevækkende at forskningen ikke spiller en større rolle end det er tilfældet. Ikke mindst med henvisning til sammenhængene mellem uddannelse, forskning og professionsudvikling i samfundets beredskab samt tilpasning til nye udviklingsforløb. Det er vurderingen at en større vidensindhentning med henblik på vidensdeling blandt myndighederne og aktørerne i samfundets beredskab alt andet lige vil kunne bidrage til større kontinuitet og robusthed. Hvor myndighederne udfører deres arbejde generelt tilfredsstillende ud fra den nuværende manglende forskningsbaseret viden, er det ikke på forhånd at udelukke at de selvsamme myndigheder i dag ville have handlet anderledes i en række forskellige situationer under forudsætning af og såfremt kendskabet til en given forskning havde været til stede. Som det lader sig forstå handler det om at undersøge, og finde ud af hvor stort behovet for forskningen er, og på hvilken baggrund denne bør finde sted, samt ikke mindst hvordan myndighedernes kendskab til forskningen kan tilvejebringes, og hvordan forskernes kendskab til myndighedernes ønsker og behov kan blive bedre. Dog handler det ikke blot om at skabe kendskabet til relevant forskning inden for området samfundets beredskab, men om at få denne nyttiggjort omsat fra teori til praksis- i en branche med praktikere. Hvordan dette lader sig gøre, og hvorvidt forskningen af konkrete hændelser faktisk har affødt ændringer i samfundets beredskab, er spørgsmål som vil blive taget op i TEMA 4. 6

Program 10.02.2013: Reception og optakt til 1-1-2 dagen 17.30-18.00 Reception på Radisson Blu Scandinavia Hotel og velkomst ved arrangør og analytiker Preben Bonnén, Forum for Samfundets Beredskab (FSB) 18.00-22.00 Middag på Restaurant The Dining Room, 25 etage, Radisson Blu Scandinavia Hotel 11.02.2013: 1-1-2 dagen i Folketingets Fællessal TEMA 2: Ekstremt vejr som voksende udfordring for samfundets beredskab 10.55-11.00 Introduktion ved Beredskabs- og forsvarspolitisk ordfører Bjarne Lausten (MF), Socialdemokraterne 11.00-11.20 Indlæg ved sektionsleder Søren E. Olufsen,Danmarks Metrologiske Institut (DMI) 11.20-11.40 Indlæg ved klinikchef og overlæge Claus Falck Larsen, Rigshospitalet og akademisk medarbejder Simon Feldbæk Kristensen, Sundhedsstyrelsen 11.40-11.55 Spørgsmål Spørgepanel Beredskabschef Esge Homilius, Haderslev Brand og Redning Professor Eigil Kaas, Niels Bohr Institut, Københavns Universitet Fagchef Birgit Paludan, Greve Solrød Forsyning 08.00-08.45 Indregistrering og udlevering af materiale m.m. 09.00-09.05 Åbning ved ordstyrer og analytiker Søren Mayland, Forum for Samfundets Beredskab (FSB) 11.55-13.30 Frokost og besøg på Slotspladsen, hvor myndighederne fra samfundets beredskab holder ÅBENT HUS arrangement, ligesom der afholdes en række tværfaglige øvelsesaktiviteter i og udenfor Folketinget 09.05-09.15 Velkomst på vegne af Folketingets Præsidium ved formand Mogens Lykketoft, Socialdemokraterne 09.15-09.25 Introduktion til programmet i Folketinget ved arrangør og analytiker Preben Bonnén, Forum for Samfundets Beredskab (FSB) TEMA 1: Samarbejde og relationer på tværs mellem aktørerne i samfundets beredskab 09.25-09.30 Introduktion ved Beredskabs- og retspolitisk ordfører Tom Behnke (MF), Konservative Folkeparti 09.30-09.50 Indlæg ved vicepolitiinspektør Per Jensen, Rigspolitiet 09.50-10.10 Indlæg ved brigadechef Flemming Andersen, Beredskabsstyrelsen 10.10-10.25 Spørgsmål Spørgepanel Politiinspektør Per Olaf Torkildsen, Politihøgskolen, Norge Brandingenjör Eva Ljungkvist, Sydöstra Skånes Räddningstjänstförbund, Sverige Direktør for Præhospital Virksomhed Freddy Lippert, Region Hovedstaden TEMA 3: Samfundets sårbarhed i forbindelse med brug af IT og opgaven for samfundets beredskab 13.30-13.35 Introduktion ved sundhedspolitisk ordfører Sophie Hæstorp Andersen (MF), Socialdemokraterne 13.35-13.55 Indlæg ved afdelingsleder Thomas Kristmar, Center for Cyber sikkerhed (GovCERT) 13.55-14.15 Indlæg ved Professor Flemming Nielson, Institut for Informatik og Matematisk Modellering, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 14.15-14.30 Spørgsmål 14.30-15.00 Pause Spørgepanel Beredskabschef Jakob Vedsted Andersen, Københavns Brandvæsen IT-Amalytiker Thomas Stage Larsen, SIlverSoft IT- og sikkerhedschef Lars Ytte, Ergoterapeuternes Fagforening 10.25-10.55 Pause 8

TEMA 4: Anvendelse af forskning blandt praktikere i samfundets beredskab 15.00-15.05 Introduktion ved Sundhedspolitisk ordfører Liselott Blixt (MF), Dansk Folkeparti 15.05-15.25 Indlæg ved Senterleder Kenneth Pettersen, Senter for Risikostyring og Samfunnssikkerhet (SEROS), Stavanger Universitet, Norge 15.25-15.45 Indlæg ved Senior Projektleder Pia Kürstein Kjell-berg, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) 15.45-16.00 Spørgsmål Spørgepanel Stabschef (vicepolitidirektør) Henrik Kjær Thomsen, Nordjyllands Politi Kolonnechef Jørn Allan Pedersen, Beredskabsstyrelsen Viceberedskabschef Lars Robotjé, Roskilde Brandvæsen 16.00-16.10 Afslutning ved arrangør og analytiker Preben Bonnén, Forum for Samfundets Beredskab (FSB) 18.30-19.00 Velkomst til festmiddagen på Radisson Blu Scandi-navia Hotel med modtagelse af Københavns Politi Orkester 19.00-19.30 Gæsterne går til bords 19.30 Forretten serveres 20.00 Hovedretten serveres 21.30 Desserten serveres 22.00 Kaffe og avec ved bordene 23.00 Afslutning ved holdet bag 1-1-2 dagen den 11.2.2013 23.00-01.00 Fri bar og fri prøvespil med roulette og Black Jack, herefter åbnes betalingsbar i hotellets foyer 10

Invitation til symposium i folketinget om Myndigehedernes anvendelse af sociale medier Mens virksomheder og private i stor stil gør brug af de sociale medier, er nu også stadig flere myndigheder ved at gøre samme. Især politiet er gået i offensiven og forventer, at alle politikredse inden årets udgang er på Twitter og/eller Facebook. Men hvor politiet i Danmark efterhånden har fået en ganske god debut, så har politiet i Norge og Sverige været langt mere på de sociale medier og gjort sig ganske gode erfaringer. Selvom præmissen er en anden for en myndighed, end virksomheder og private, bør dette dog ikke give anledning til hands off eller på anden måde afstandstagen. Tværtimod har de norske og svenske erfaringer vist og bevist, at man når flere og nye målgrupper, end det ellers har været tilfældet. Således er det vurderingen, at myndighederne i samfundets beredskab med fordel kan gøre god brug af sociale medier. Netop politiet i de nordiske lande er den myndighed i samfundets beredskab, som synes at have gjort sig flest overvejelser og erfaringer omkring anvendelesen af de sociale medier. For politiet handler det om at være ligeså meget til stede og synlig på de sociale medier som i gadebilledet. Samtidig lykkes det politiet at nå andre og nye målgrupper, som ellers ville have været vanskelige at opnå kontakt med. Ydermere er det vurderingen, at politiet og andre myndigheder ved brug af de sociale medier indrømmer sig selv muligheden for at bryde nyhedsmediernes monopol på at fremstille og vinkle nyhederne. Nu behøver nyhedsmedierne ikke længere fungere som mellemled, idet det er muligt at kommunikere direkte til offentligheden, hvilket giver nye muligheder ikke mindst i tilfælde af en eksempelvis større hændelse. Altsammen spørgsmål, som vi i Forum for Samfundets Beredskab (FSB) vil skabe afklaring omkring på vores symposium i Folketinget den 29. april 2013, og hvor vi håber, at du og din organisation vil bidrage til en god og konstruktiv debat. Oplægsholderne vil omfatte norsk og svensk politi, forsker fra Glasgow University samt Maersk Line, som alle har været på de sociale medier i længere tid og gjort sig hver deres erfaringer. Praktiske oplysninger Tid: Den 29. april 2013, kl. 09.30-15.00 Sted: Folketinget Tilmelding: www.samfundetsberedskab.dk

14

Om Forum for Samfundets Beredskab (FSB) Forum for Samfundets Beredskab (FSB) er et uafhængigt tværfagligt organ, som beskæftiger sig med områder indenfor samfundets bered-skab omfattende politi, brand og redning, det præhospitale akutberedskab, forsvaret, m.fl. FSB har til formål: At sætte fokus på samfundets beredskab som samlebetegnelse for de fælles bestræbelser på at sikre landet, herunder de ændrede forudsætning for den nuværende organisation og struktur for aktørernes virke og opgave løsning. At sætte fokus på behovet for udvikling af de nuværende uddannelser i samfundets beredskab. Dels som værende tilstede med henblik på at styrke og højne niveauet, dels at vurdere muligheder for nye relevante uddannelser. At sætte fokus på områder hvor tværfaglig heden mellem aktørerne i samfundets beredskab kan styrkes med det formål at skabe de bedste forudsætninger for en optimal opgaveløsning på skadestedet. FSB har til opgave: Udarbejdelse af analyse- og udrednings arbejde, herunder udarbejdelse af papers, notater og rapporter m.m. vedrørende samfundets beredskab Planlægning og udbud af fagligt relevante seminarer og konferencer til aktørerne i samfundets beredskab samt foredragsvirksomhed om relevante temaer og problem stillinger med udgangspunkt i samfundets beredskab Planlægning af studieture og ekskursioner med henblik på vidensopsamling og videns deling for aktørerne i samfundets beredskab og øvrige interessenter I varetagelsen af det i ovenstående omtalte formål og opgavesæt lægger FSB megen vægt på samarbejdet med de forskellige aktører i samfundets beredskab. Det være sig i forhold til såvel udrednings- og analysearbejdet som planlægningen og afholdelse af arrangementer, herunder landets nationale 1-1-2 dag hver den 11.2, konferencer, seminarer etc.