Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Demens Sådan undgår du 10 tegn: Tjek dig selv 12 sider Demens-alarm: Flere og flere rammes
Sådan undgår du demens INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side 4-6 Demens-alarm: 85.000 danskere lider af Side 7-8 10 tegn: Tjek dig selv. Det skal du være op- Side 9 Undgå demens: Sådan mindsker du risikoen Side 11-12 Sådan får du nok D-vitamin forebyggelsen af demens. Det vil stige til det dobbelte i nær fremtid, advarer Sundhedsstyrelsen for den alvorlige sygdom mærksom på den frytede demenssygdom Alzheimer PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 2
3
Foto: Iris Demens-alarm 85.000 danskere lider af demens. Det tal vil stige til det dobbelte i nær fremtid, advarer Sundhedsstyrelsen Af Jakob Mikael Espersen og Heidi Pedersen hped@bt.dk 4 Danskerne står over for et sandt demens-mareridt. Om blot syv år vil 100.000 danskere være ramt af den sygdom, alle frygter. Det får nu Sundhedsstyrelsen til at iværksætte en stor kampagne, så symptomerne hurtigere opdages. Alle kender det. Man glemmer at slukke for ovnen, leder efter det rigtige ord, eller også har man svedt en aftale fuldstændig ud. Men for 85.000 danskere er det langt mere alvorligt end bare en simpel forglemmelse. De lider nemlig af demens. En sygdom, der får
koncentration, hukommelse og sprogfærdigheder til langsomt at forsvinde - og som kan være altopslidende for både den syge og de pårørende. Og i de kommende år vil sygdommen sprede sig yderligere. I år 2040 vil der være 160.000 demente danskere, viser beregninger fra Nationalt Videnscenter for Demens. I takt med at gruppen af ældre danskere stiger, vil der automatisk også være flere, som rammes. Stor samfundsopgave Risikoen for at få sygdommen er størst, når man har rundet de 60, og stiger yderligere, jo ældre man bliver. Dermed venter der samfundet en stor opgave - ikke mindst økonomisk. Nationalt Videnscenter for Demens vurderer, at de demente danskere lige nu koster samfundet op til 9,5 mia. kr. De penge går til forskellige behandlings- og omsorgstilbud. Udgifterne løber op i 16 mia. kr., hvis man regner de pårørende og frivilliges tabte arbejdsfortjeneste med. Professor og leder af Nationalt Videnscenter for Demens, Gunhild Waldemar, siger: - Vi får en kæmpestor bølge af demente i nærmeste fremtid, og hvis vi ikke finder en kur, så bliver det en rigtig stor udfordring for samfundet, fordi vi som velfærdssamfund ikke har kapacitetet og råd til at passe på de her mennesker. Det vil være forfærdeligt, hvis ikke der er plads til folk med demens, og at de bliver en byrde. Den eksplosive udvikling af demente i Danmark har fået Sundhedsstyrelsen til at reagere. Her er man lige nu i gang med at planlægge en ny kampagne, der skal få folk til at gå til læge, hvis de for eksempel lægger indkøbsvarerne i kommoden eller farer vild i deres eget nabolag. - Hvis man får stillet diagnosen hurtigt, kan man få den relevante behandling, rådgivning og støtte tidligt i forløbet og nå at være med til at træffe beslutninger om ens eget liv, før demensen er så fremskreden, at man ikke længere er i stand til det, siger Charlotte Hosbond, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen. Et tabubelagt emne Hos Nationalt Videnscenter for Demens synes man, at kampagnen er et positivt initiativ. - Det er et tabubelagt emne, så det er vigtigt, at Sundhedsstyrelsen nu tager fat. Vi skal ikke acceptere, at det er i orden at glemme, bare fordi man er blevet gammel. Det er et problem, man skal henvende sig til sin læge om, siger Gunhild Waldemar, professor og leder af Nationalt Videnscenter for Demens. Demens og Alzheimer I Danmark lever 85.000 mennesker med en demenssygdom - heraf har ca. 45.000 alzheimer. 400.000 personer lever i dag med en dement i familien. De totale omkostninger ved demens i Danmark andrager 9-15 milliarder kr. om året. Demens er den 5. hyppigste dødsårsag i Danmark. Det er meningen, at den nye kampagne også skal omfatte pårørende. De rammes også hårdt, når sygdommen viser sig. I øjeblikket har 400.000 danskere en demensramt i den nærmeste familie. Det tal vil også stige. Vi får en kæmpestor bølge af demente i nærmeste fremtid, og hvis vi ikke finder en kur, så bliver det en rigtig stor udfordring for samfundet, fordi vi som velfærdssamfund ikke har kapacitetet og råd til at passe på de her mennesker Professor Gunhild Waldemar: - Vi ser tit, at den pårørende familie bliver meget isoleret og sjældent går uden for døren. Ægtefællen tør ikke at forlade den demente og lade ham eller hende være alene hjemme. Deres netværk og vennerne forsvinder. De er ensomme, når det har stået på i nogle år, og de ikke har fået den hjælp og støtte, der er mulighed for. 200 sygdomme Demens er en fællesbetegnelse for omkring 200 sygdomme, der svækker hjernens tankefunktioner. Alzheimer er den mest udbredte demensform og er skyld i over halvdelen af tilfældene. Alzheimerz-ramte mister langsomt kontakten med omverdenen og 5
dør typisk efter 8-10 års sygdom. Indtil videre er det ikke lykkedes forskerne at finde en metode, der kan helbrede sygdommen. Derfor handler det lige nu om at få demensramte til at opsøge de muligheder for hjælp, der allerede eksisterer. Som for eksempel at komme i kontakt med særligt uddannet personale, der kan hjælpe med indkøb og samtaler i hverdagen eller elektroniske hjælpemidler, der kan huske en på aftaler. For nogle patienter findes der dog medicinsk behandling, men den virker bedst, lige når demensen indtræder. Derfor er det ekstremt vigtigt at opsøge læge, så snart man opdager de første tegn, fortæller Gunhild Waldemar. Hvis man får stillet diagnosen hurtigt, kan man få den relevante behandling, rådgivning og støtte tidligt i forløbet 6 Foto: iris
10 TEGN: TJEK DIG SELV Her er 10 tegn, som du bør være opmærksom på. Svækket hukommelse Du begynder at glemme ting, du har lært for kort tid siden, og spørger om de samme ting flere gange. Du har brug for hjælpemidler for at kunne huske og har brug for hjælp fra andre til opgaver i hverdagen, du tidligere har kunnet klare selv. Problemer med sproget Du har svært ved at deltage i en samtale og kan gå i stå midt i det hele, uden at ane hvordan du kommer videre. Du har problemer med ordforrådet og har svært ved at finde de rigtige ord. Besvær med at udføre velkendte opgaver Du kommer måske til at sætte termokanden på gasblusset eller kogepladen i stedet for at tænde for den på kontakten. Eller du har svært ved at finde vej i kendte omgivelser. Manglende orientering i tid og sted Du har svært ved at holde styr på datoer, årstider og tidens gang. Eller du har måske svært ved at forstå noget, der ikke foregår her og nu. Det kan også være, at du glemmer, hvor du er, og hvordan du nåede derhen. Dårlig eller nedsat dømmekraft Du glemmer måske, at det er Foto: iris 7
vinter og tager sommertøj på udendørs. Eller du begynder at gå mindre op i hygiejne og rent tøj. Foto: iris Forandringer i humør og adfærd Du kan let blive forvirret, mistænksom, nedtrykt eller bange. Du taber let fatningen - både derhjemme eller på steder, hvor du ikke føler dig tryg. Humørsvingningerne kan opstå uden grund fra det ene øjeblik til det andet. Tilbagetrækning fra arbejde eller sociale aktiviteter Du holder op med at være selskabelig og trækker dig fra hobbyer eller sport, fordi du ikke længere kan huske, hvordan det skal gøres. Du har ikke lyst til at deltage på grund af de vanskeligheder, du oplever. Vanskeligheder med at finde sine ting Du lægger dine ting,steder, hvor de ikke hører hjemme. Undertiden anklager du måske andre for at stjæle. Problemer med at forstå billeder, rum eller retning Hos nogle kan problemer med synet være et tegn på demens. Du kan have svært ved at læse, bedømme afstande eller skelne farver eller kontraster. Du kan have svært ved at genkende dit eget spejlbillede. Problemer med at løse en opgave Du kan have svært ved at koncentrere dig og være meget længere om at udføre en opgave end tidligere. For eksempel hvis du har svært ved at følge en opskrift. Selvom man lægger mærke til et af de 10 velkendte tegn hos sig selv, er det ikke ensbetydende med, at man er ved at blive dement. Flere af tingene kan være ganske normalt - men optræder de hyppigere, end de plejer eller bliver tydeligvis forværret, er det måske tid at bestille en tid hos lægen. Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens. 8
Sådan undgår du demens Vær aktiv En amerikansk undersøgelse fra 2012 viser, at det kan betale sig at være aktiv, selvom man er kommet op i årene. Ældre, der holder sig i gang, har mindre risiko end andre for at udvikle demenssygdommen alzheimer, viser studiet fra American Academy of Neurology. Du behøver ifølge undersøgelsen ikke at løbe et maraton, da aktiviteter som rengøring, havearbejde og madlavning også kan have en virkning. Spis rigtigt Du kan hjælpe din hjerne ved at spise og drikke det rigtige. En række undersøgelser peger på, at valnødder, laks, bær, spinat, gurkemeje, kaffe og chokolade kan øge sandsynligheden for, at du undgår demens. Det skyldes, at det er mad og drikke, der indeholder omega-3, antioxidanter og andre stoffer, hvilket er godt for din hjerne. D-vitamin Ny forskning fra Frankrig, Italien og USA viser, at et underskud af D-vitamin kan gøre hjernen ekstra udsat for demens. Et studie fra Californiens universitet i Los Angeles har vist, at D-vitamin styrker immunforsvaret, så det bedre nedbryder et giftstof, der dræber hjernecellerne. Sundhedsstyrelsens anbefalinger fastslår, at personer med en almindelig sund livsstil med moderat sol om sommeren, almindelig sund kost og evt. en vitaminpille til maden har meget lille sandsynlighed for at Foto: iris få symptomgivende D-vitamin underskud. Drop smøgerne Rygning er skidt for blodtilførslen til hjernen, hvilket kan føre til svækkelse af hjernen og demens. Det mener Gustavo C. Roman, der er direktør for Nantz National Alzheimer Center på Methodist Neurological Institute i Houston. Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens 9
YDERLIGERE FÅ ENDNU MERE UD AFPÅ BT.DKTOPPEN MED PLUS FÅ ADGANG TIL ENDNU MERE PLUS TILBYGNING ADDITION BT.DK/PLUS MERVÆRDI ENDNU MERE Abonnement PÅ 29 kr YDERLIGERE TOPPENKøb abonnement på bt.dk/plus Fri adgang til PLUS i en måned Pris pr. måned Pr. år 249 kr MERVÆRDI Stk-vis ADDITION Køb PLUS guider og artikler ENDNU NDNU MERE Pris fra 3-29 kr Køb nu på bt.dk/plus TILBYGNING EKSTRA YDERLIGERE OVEN I HATTEN EKSTRA ADDITION På bt.dk/plus får du nemt og hurtigt adgang til rejseguider, sundhedstips, produkttest og meget mere. Bliv medlem for kun 29 kr./måned eller køb stk-vis fra 3-29 kr. Spar penge og tid på din bil, bolig, træning, ferie og meget andet. 10
Sollys får kroppen til at danne D-vitamin, så det er vigtigt i denne lysfattige tid. Men også kosten og evt. vitamintilskud spiller en stor rolle. Foto:Camilla Rønde Sådan får du nok D-vitamin Vitaminet har ifølge flere studier stor betydning for forebyggelsen af den frytede demenssygdom Alzheimer Af Torben Bagge bagge@bt.dk Et underskud af D-vitamin kan gøre hjernen ekstra udsat for den frygtede demens-sygdom alzheimer, som rammer flere og flere danskere. Det viser ny forskning fra Frankrig, Italien og USA. - D-vitamin kan være godt i forebyggelsen. Det er vigtigt at sikre sig nok gennem en god og alsidig kost, siger Bengt Winblad, professor og ernæringsforsker, Karolinska Institut, til Expressen. Franske forskere har gennem syv år målt D-vitaminindholdet i blodet hos kvinder over 75 år, og forsøget viste, at kvinder med en D-vitaminindtagelse på under 50 mikrogram om ugen i højere grad udviklede demenssygdommen, mens kvinderne med et indtag på 59 mg og mere ikke blev ramt. Også et italiensk studie har vist, at D-vitamin-mangel giver 62 procent forøget risiko for at udvikle demens. - D-vitamin er uden tvivl et vigtigt nøgle-vitamin i den sammenhæng, men også omega-3 fedtsyrer, lecithin og B-vitamin skal man have nok af for at være optimalt beskyttet mod demenssygdommen, siger Henrik Dilling, ernæringsrådgiver og forfatter til bogen Lev sundt med vitami- 11
ner og mineraler, der netop er udkommet. Rydder op i hjernen Et lidt ældre studie fra Californiens universitet i Los Angeles har vist, at D-vitamin gør immunsystemet bedre i stand til at modvirke beta-amyloid i hjernen - den substans, der er ansvarlig for alzheimersygdommens ødelæggelse af hjernecellerne. D-vitamin sætter således - ifølge den amerikanske forskning - såkaldte makrofager bedre i stand til at fjerne affaldsprodukter, herunder betaamyloid. Forskerne mener, at fjernelse af dette giftstof vil medvirke til at forhindre, at hjerneceller skades og dør - og dermed forhale eller stoppe hukommelsestab og alzheimer. I et andet forsøg har forskere fra Oregon Universitetet i USA konkluderet, at et højt indhold i blodet af vitaminerne D, B, C og E i kombination med omega-3 fedtsyrer er den bedst beskyttende kost i forhold til demens og alzheimer. Kosten er vigtig Studiet viser, at de ældre, som overvejende spiser mad med de vigtige næringsstoffer, har både bedre fungerende blodkar i hjernen, større hjernevolumen og husker markant bedre end ældre, som ikke får den samme sunde kost og har tendens til at spise mange af de usunde transfedtsyrer. Helt konkret betyder det, at man er godt beskyttet mod alzheimer, når man enten spiser rigeligt med fed fisk som fx laks og makrel - svarende til i hvert fald to portioner om ugen - og store mængder frugt og grønt med især stort indhold af vitaminerne D,B, E og C. 12