Denne profil tilhører:

Relaterede dokumenter
CPOP-dag. Line Kjeldgaard Pedersen Ph.D studerende og Kursist i Ortopædkirurgi

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens

Patient information. CPR-Nummer: Navn: Dato: Måned efter operation: Før operation 3 måneder 6 måneder 12 måneder 24 måneder 36 måneder.

NCS-R NOCICEPTION COMA SCALE-REVISED. Scoring guideline

Spørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug?

trivsels metode BARNETS NAVN:

Spørgeskema om din nyresygdom

Undgår du også tandlægen?

ELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018)

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018

Patient information. CPR-Nummer: Navn: Dato: Måned efter operation: Før operation 3 måneder 6 måneder 12 måneder 24 måneder 36 måneder.

INSTRUKTION TIL SPØRGESKEMAET SEAM (Social-Emotional Assessment/Evaluation Measure) undersøger børns sociale og følelsesmæssige adfærd.

Bilag 1 - Aktivitetsbarometret

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Nationale Rygregister

Sundhedsdansk Kroppen

Kroppen. Sundhedsdansk. NYE ORD Kroppens dele. Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen.

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.

Vejledning til patienter som skal have anlagt langt testkorset

MOBNING til forældre, elever og personale

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

ANPS. The Affective Neuroscience Personality Scale. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland

Opfølgningsspørgeskema

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Før du går til lægen

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Nationale Rygregister

Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium

ELEVUNDERSØGELSE. Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar

Aktiv med kronisk sygdom

INKLUSIONSPANELET MASTERSKEMA ELEV 5. NEDSLAG

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Tips til figurdesign og tegneserietegning

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Hvad kan være årsagen til en sådan adfærd, og hvilke indsatser kan løfte situationen?

BØRN OG UNGES SIGNALER

INKLUSIONSPANELET MASTERSKEMA ELEV 4. NEDSLAG

Spørgeskema om børneopdragelse

Emotionel modtagelighedsanalyse

Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Ekstra - Til egen læsning

Socialmedicinsk samtale og fysisk træning et projekt om kræftrehabilitering i Odense Kommune. Bilag 1. Socialmedicinsk spørgeguide Odense Kommune

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

Spørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato åå mm-dd

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til.

SCL R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

ADHD Konflikthåndtering

Jeg har lyst til at råbe fire sange om følelser

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?

Ingenting Værst tænkelige

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

INFORMATION TIL FORÆLDRE

Dansk oversættelse af Visual Function Questionnaire-25 (inklusiv appendix VFQ-39)

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?

Energi-øvelser andet sæt.

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Lær at tackle kronisk sygdom

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Vejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

INFORMATION TIL FAGFOLK

Information til unge om depression

Lær at tackle angst og depression

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Guide til at hjælpe mennesker med demens med at bade.

Transkript:

Pædiatrisk Smerteprofil Dansk oversættelse Socialstyrelsen 2013 Denne profil tilhører:

Baggrund for den pædiatriske smerteprofil Den pædiatriske smerteprofil er et redskab, der er særligt udviklet til at vurdere og observere smerter hos børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser særligt der hvor funktionsnedsættelsen gør det umuligt for dem at kommunikere smerte gennem talesprog. Sådanne begrænsninger betyder, at børnene er afhængige af omsorgspersoners tolkninger af deres tegn på smerte. Disse tegn kan inkludere ændringer i barnets bevægelser eller kropsholdning, ændringer i lydlige udtryk og ansigtsudtryk. Den pædiatriske smerteprofil er designet til at registrere denne adfærd som gennem en række studier har vist sig at være de vigtigste smerteindikatorer. Målene med den pædiatriske smerteprofil er at: gøre det lettere at beskrive og registrere smerteadfærd gøre det lettere at observere smerte og effekten af behandling gøre det lettere at kommunikere bekymringer vedrørende dit barns smerter til professionelle Den pædiatriske smerteprofil er en 20- punkts adfærdsvurderingsskala. Hvert punkt vurderes på en 4-points skala der spænder fra slet ikke til meget i et hvilket som helst tidsinterval. Efter vurderingen lægges scoren for hvert punkt sammen og den totale score vil være mellem 0 og 60. Denne totale score omtales nogle gange som PPP scoren. I en nylig undersøgelse forbandt observatører generelt scores på 14 eller derover med moderat eller svær smerte. Selvom dette gjorde sig gældende for en lang række børn, så kan billedet være forskelligt hos de enkelte børn og med forskellige typer af smerte. Hvert barn vil have sin egen form for adfærd som reaktion på smerte. 2003. University College, London/Institute of Child Health and Royal College of Nursing Institute. Studier til at udvikle og teste værktøjerne blev finansieret af Action Research (med fuld støtte fra National Lottery Charities Board) og The Health Foundation. Udviklerne giver deres tilladelse til, at siderne i den pædiatriske smerteprofil kan fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder. Dansk oversættelse: Socialstyrelsen, ViHS, 2013 Vi håber, at du vil finde dette redskab brugbart. Yderligere eksemplarer (engelske) kan fremskaffes via www.ppprofile.org.uk. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til redskabet, er du velkommen til at kontakte: Dr Anne Hunt, Forskningsstipendiat, RCN Institute, Radcliffe Infirmary, Oxford OX2 6HE Telefon nr.: (+44) 01865 224392 E-mail: ahunt@uclan.ac.uk Smerteprofilen er i 2013 oversat til dansk med tilladelse fra forfatterne. Den danske version kan findes på www.socialstyrelsen.dk 2

Pædiatrisk Smerteprofil Instruktioner og brugsvejledning Smertehistorik Denne del af smerteprofilen spørger ind til dit barns smertehistorik. Der er plads til, at du kan skrive om dit barns smerteoplevelser som spæd, ved operation eller skader, eller smerter som skyldtes dit barns sygdom eller handicap. At vide hvordan dit barn tidligere har håndteret smerter eller fysiske skader, kan være en guide til at forstå hvordan barnet håndterer smerte i øjeblikket. Grundlæggende vurdering I denne sektion beder vi dig beskrive dit barns adfærd i smerteprofilen når barnet 1) har det bedst eller på en god dag og 2) hvis dit barn oplever aktuelle eller tilbagevendende smerter. I smerteprofilen sætter du blot en cirkel om det tal der bedst beskriver i hvor meget barnets adfærd svarer til et givet punkt i venstre spalte. Der er skemaer til at beskrive dit barns mest problematiske smerte (Smerte A) samt op til to yderligere smerter (Smerte B og C). Derefter overfører du de tal du har markeret til smerteprofilens højre spalte og læg tallene sammen. De totale scorer kan herefter overføres til skemaet med den opsummerende graf ved at sætte krydser i grafens farvelagte område (s.13). Opsummerende graf Den grundlæggende vurdering indføres her med henblik på sammenligning med eventuelle fremtidige vurderinger. Fortsatte smertevurderinger Du kan anvende smerteprofilens skema: fortsatte smertevurderinger til at foretage vurderinger på et hvilket som helst tidspunkt du finder relevant. Eksempelvis hvis der opstår et behov for at registrere dit barns adfærd eller hvis du overvåger dit barns respons i forbindelse med en behandling. Scorerne kan overføres til den opsummerende graf og/eller til skemaet: vurderinger, handlinger og resultater. Vurderinger, handlinger og resultater Ved brug af dette skema kan du beskrive de tiltag der er blevet foretaget med henblik på, at afhjælpe dit barns smerteoplevelser samt dit barns respons på disse. Det er ofte en god ide at anvende smerteprofilen igen efter et tiltag med henblik på at iagttage og registrere, hvorvidt forsøget på smertelindring har været effektivt. At tale med professionelle om dit barns smerteoplevelser Visse smerteoplevelser kan være meget problematiske og vanskelige at afhjælpe. Du vil måske foretrække at tale med en læge eller anden sundhedsprofessionel om dit barns smerter. I denne forbindelse kan det være en hjælp at fremvise dit barns smerteprofil. Bed dem om at lave et notat om dit barns problemer med smerteoplevelser på siden professionelles bistand med smerteafhjælpning (s.16) 3

Pædiatrisk Smerteprofil Smertehistorik Smertehistorik Tidlige/forudgående smerteoplevelser Som spæd Operationer Sygdom og skader 2003. UCL/ICH og RCNI. Denne side er en del af den pædiatriske smerteprofil. Den må fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder. 4

På en god dag Pædiatrisk Smerteprofil Grundlæggende vurdering 1. For hvert punkt markeres det tal der bedst beskriver dit barns adfærd på en god dag, når barnet har det bedst. 2. Overfør de tal du har markeret til score spalten yderst til højre. 3. Læg tallene i score spalten sammen for at få den totale score. 4. Registrer den totale score i den opsummerende graf (s.13). På en god dag er mit barn Slet En En Meget ikke smule del Fornøjet 3 2 1 0 Social eller giver respons 3 2 1 0 Virker tilbagetrukket eller deprimeret 0 1 2 3 Græder / stønner / jamrer / skriger eller klynker 0 1 2 3 Er svær at trøste eller berolige 0 1 2 3 Skader sig selv f.eks. bider sig selv eller slår mod/med hovedet 0 1 2 3 Er tilbageholdende med at spise / svær at made 0 1 2 3 Har urolig søvn 0 1 2 3 Laver grimasser / forvrænger ansigtet / spærrer øjnene op 0 1 2 3 Rynker bryn / har furede øjenbryn / ser bekymret ud 0 1 2 3 Ser bange ud (med vidt åbne øjne) 0 1 2 3 Skærer tænder eller laver bevægelser med munden 0 1 2 3 Er rastløs / nervøs eller bedrøvet 0 1 2 3 Spænder / stiver eller har spasmer 0 1 2 3 Krummer sig sammen eller trækker sin ben op mod brystet 0 1 2 3 Har tendens til at røre ved eller gnide på bestemte områder 0 1 2 3 Modsætter sig at blive forflyttet 0 1 2 3 Trækker sig væk eller viger ved berøring 0 1 2 3 Vrider og vender sig / kaster med hovedet / vrider eller buer ryggen 0 1 2 3 Har ufrivillige eller stereotype bevægelser / er nervøs / bliver forskrækket eller får krampeanfald 0 1 2 3 Score TOTAL Er dit barn sådan? (sæt kryds) Altid Noget af tiden Det meste af tiden Næsten aldrig Tror du, at dit barn oplever smerte selv på en god dag som denne? (sæt kryds) Ingen smerte Moderat smerte Meget svær smerte Mild smerte Svær smerte 5

Pædiatrisk Smerteprofil Grundlæggende vurdering Nuværende smerteproblemer Mest problematiske smerte (smerte A) Hvad er den mest problematiske smerte dit barn oplever? Hvor længe har dit barn haft denne smerte? Hvornår opstår denne smerte som regel? Omtrent hvor ofte opstår denne smerte, f.eks. hele tiden, hver dag, ugentlig osv.? Hvad kan normalt hjælpe? Nu bør du venligst give denne smerte en score ved hjælp af smerteprofilen på næste side (s. 7) 6

Smerteprofil Pædiatrisk Smerteprofil Grundlæggende vurdering Mest problematiske smerte (smerte A) 1. For hvert punkt markeres det tal der bedst beskriver dit barns adfærd, når barnet har denne smerte. 2. Overfør de tal du har markeret til score spalten yderst til højre. 3. Læg tallene i score spalten sammen for at få den totale score. 4. Registrer den totale score i den opsummerende graf (s.13). Når mit barn har denne smerte er han/hun: Slet En En Meget ikke smule del Fornøjet 3 2 1 0 Social eller giver respons 3 2 1 0 Virker tilbagetrukket eller deprimeret 0 1 2 3 Græder / stønner / jamrer / skriger eller klynker 0 1 2 3 Er svær at trøste eller berolige 0 1 2 3 Skader sig selv f.eks. bider sig selv eller slår mod/med hovedet 0 1 2 3 Er tilbageholdende med at spise / svær at made 0 1 2 3 Har urolig søvn 0 1 2 3 Laver grimasser / forvrænger ansigtet / spærrer øjnene op 0 1 2 3 Rynker bryn / har furede øjenbryn / ser bekymret ud 0 1 2 3 Ser bange ud (med vidt åbne øjne) 0 1 2 3 Skærer tænder eller laver bevægelser med munden 0 1 2 3 Er rastløs / nervøs eller bedrøvet 0 1 2 3 Spænder / stiver eller har spasmer 0 1 2 3 Krummer sig sammen eller trækker sin ben op mod brystet 0 1 2 3 Har tendens til at røre ved eller gnide på bestemte områder 0 1 2 3 Modsætter sig at blive forflyttet 0 1 2 3 Trækker sig væk eller viger ved berøring 0 1 2 3 Vrider og vender sig / kaster med hovedet / vrider eller buer ryggen 0 1 2 3 Har ufrivillige eller stereotype bevægelser / er nervøs / bliver forskrækket eller får krampeanfald 0 1 2 3 Score TOTAL Sæt kryds ved det ord der bedst beskriver smertens sværhedsgrad Ingen Mild Moderat Svær Meget svær 2003. UCL/ICH og RCNI. Denne side er en del af den pædiatriske smerteprofil. Den må fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder. 7

Pædiatrisk Smerteprofil Grundlæggende vurdering Nuværende smerter Næstmest problematiske smerte (smerte B) Hvis dit barn har en anden smerte, hvad slags smerte er det? Hvor længe har dit barn haft denne smerte? Hvornår opstår denne smerte som regel? Omtrent hvor ofte opstår denne smerte, f.eks. hele tiden, hver dag, ugentlig osv.? Hvad kan normalt hjælpe? Nu bør du venligst give denne smerte en score ved hjælp af smerteprofilen på næste side (s. 9) 8

Smerteprofil Pædiatrisk Smerteprofil Grundlæggende vurdering Næstmest problematiske smerte (smerte B) 1. For hvert punkt markeres det tal der bedst beskriver dit barns adfærd, når barnet har denne smerte. 2. Overfør de tal du har markeret til score spalten yderst til højre. 3. Læg tallene i score spalten sammen for at få den totale score. 4. Registrer den totale score i den opsummerende graf (s.13). Når mit barn har denne smerte er han/hun: Slet En En Meget ikke smule del Fornøjet 3 2 1 0 Social eller giver respons 3 2 1 0 Virker tilbagetrukket eller deprimeret 0 1 2 3 Græder / stønner / jamrer / skriger eller klynker 0 1 2 3 Er svær at trøste eller berolige 0 1 2 3 Skader sig selv f.eks. bider sig selv eller slår mod/med hovedet 0 1 2 3 Er tilbageholdende med at spise / svær at made 0 1 2 3 Har urolig søvn 0 1 2 3 Laver grimasser / forvrænger ansigtet / spærrer øjnene op 0 1 2 3 Rynker bryn / har furede øjenbryn / ser bekymret ud 0 1 2 3 Ser bange ud (med vidt åbne øjne) 0 1 2 3 Skærer tænder eller laver bevægelser med munden 0 1 2 3 Er rastløs / nervøs eller bedrøvet 0 1 2 3 Spænder / stiver eller har spasmer 0 1 2 3 Krummer sig sammen eller trækker sin ben op mod brystet 0 1 2 3 Har tendens til at røre ved eller gnide på bestemte områder 0 1 2 3 Modsætter sig at blive forflyttet 0 1 2 3 Trækker sig væk eller viger ved berøring 0 1 2 3 Vrider og vender sig / kaster med hovedet / vrider eller buer ryggen 0 1 2 3 Har ufrivillige eller stereotype bevægelser / er nervøs / bliver forskrækket eller får krampeanfald 0 1 2 3 Score TOTAL Sæt kryds ved det ord der bedst beskriver smertens sværhedsgrad Ingen Mild Moderat Svær Meget svær 2003. UCL/ICH og RCNI. Denne side er en del af den pædiatriske smerteprofil. Den må fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder. 9

Pædiatrisk Smerteprofil Grundlæggende vurdering Nuværende smerter Tredje mest problematiske smerte (smerte C) Hvis dit barn har en tredje smerte, hvad slags smerte er det? Hvor længe har dit barn haft denne smerte? Hvornår opstår denne smerte som regel? Omtrent hvor ofte opstår denne smerte, f.eks. hele tiden, hver dag, ugentlig osv.? Hvad kan normalt hjælpe? Nu bør du venligst give denne smerte en score ved hjælp af smerteprofilen på næste side (s. 11) 10

Smerteprofil Pædiatrisk Smerteprofil Grundlæggende vurdering Tredje mest problematiske smerte (smerte C) 1. For hvert punkt markeres det tal der bedst beskriver dit barns adfærd, når barnet har denne smerte. 2. Overfør de tal du har markeret til score spalten yderst til højre. 3. Læg tallene i score spalten sammen for at få den totale score. 4. Registrer den totale score i den opsummerende graf (s 13). Når mit barn har denne smerte Slet En En Meget ikke smule del Fornøjet 3 2 1 0 Social eller giver respons 3 2 1 0 Virker tilbagetrukket eller deprimeret 0 1 2 3 Græder / stønner / jamrer / skriger eller klynker 0 1 2 3 Er svær at trøste eller berolige 0 1 2 3 Skader sig selv f.eks. bider sig selv eller slår mod/med hovedet 0 1 2 3 Er tilbageholdende med at spise / svær at made 0 1 2 3 Har urolig søvn 0 1 2 3 Laver grimasser / forvrænger ansigtet / spærrer øjnene op 0 1 2 3 Rynker bryn / har furede øjenbryn / ser bekymret ud 0 1 2 3 Ser bange ud (med vidt åbne øjne) 0 1 2 3 Skærer tænder eller laver bevægelser med munden 0 1 2 3 Er rastløs / nervøs eller bedrøvet 0 1 2 3 Spænder / stiver eller har spasmer 0 1 2 3 Krummer sig sammen eller trækker sin ben op mod brystet 0 1 2 3 Har tendens til at røre ved eller gnide på bestemte områder 0 1 2 3 Modsætter sig at blive forflyttet 0 1 2 3 Trækker sig væk eller viger ved berøring 0 1 2 3 Vrider og vender sig / kaster med hovedet / vrider eller buer ryggen 0 1 2 3 Har ufrivillige eller stereotype bevægelser / er nervøs / bliver forskrækket eller får krampeanfald 0 1 2 3 Score TOTAL Sæt kryds ved det ord der bedst beskriver smertens sværhedsgrad Ingen Mild Moderat Svær Meget svær 2003. UCL/ICH og RCNI. Denne side er en del af den pædiatriske smerteprofil. Den må fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder. 11

Disse første 12 sider udgør grundlaget for dit barns smerteprofil. I det følgende materiale finder du sider til at registrere dine vurderings-scores samt skemaer til fortsat smertevurdering. Hvis du har brug for yderligere information omkring den pædiatriske smerteprofil (Paediatric Pain Profile), eller flere eksemplarer af enkelte sider, kan disse finde på nettet på: www.ppprofile.org.uk Eller ved at kontakte: Dr Anne Hunt RCN Institute Radcliffe Infirmary Oxford OX2 6HE E-mail: ahunt@uclan.ac.uk Telefon nr.: (+44) 01865 224392 Smerteprofilen er i 2013 oversat til dansk med tilladelse fra Dr. Anne Hunt. Den danske version kan findes på www.socialstyrelsen.dk 12

PPP Score Pædiatrisk Smerteprofil Opsummerende graf Dato Kl. 60 58 56 54 52 50 48 46 44 42 40 38 36 34 32 30 28 26 24 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 En god dag Smerte A Smerte B Smerte C smerteprofil fortsatte vurderinger s. 14 2003. UCL/ICH og RCNI. Denne side er en del af den pædiatriske smerteprofil. Den må fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder. 13

Pædiatrisk Smerteprofil Forsatte smertevurderinger Smerteprofil fortsatte vurderinger 1. Ud for hvert punkt markeres det tal der bedst beskriver dit barns adfærd i det tidsrum du bruger på at vurdere barnet 2. Hvis du ikke er i stand til at give et punkt en score fordi aktiviteten f.eks. spisning eller berøring ikke foregår i løbet af det tidsrum vurderingen forløber, så marker da i ikke muligt at vurdere spalten og tildel scoren 0 3. Overfør de scores du har markeret til score spalten. 4. Læg tallene i score spalten sammen for at få den totale score. 5. Overfør scoren til den opsummerende graf (s.13) I løbet af de sidste. min. Navn.. Slet ikke En smule Var fornøjet 3 2 1 0 Var social eller giver respons 3 2 1 0 Virkede tilbagetrukket eller deprimeret 0 1 2 3 Græd / stønnede / jamrede / skreg eller klynkede 0 1 2 3 Var svær at trøste eller berolige 0 1 2 3 Gjorde skader sig selv f.eks. bed sig selv eller slog 0 1 2 3 mod/med hovedet Var tilbageholdende med at spise / svær at made 0 1 2 3 Havde urolig søvn 0 1 2 3 Laver grimasser / forvrænger ansigtet / spærrer øjnene 0 1 2 3 op Rynkede bryn / havde furede øjenbryn / så 0 1 2 3 bekymret ud Så bange ud (med vidt åbne øjne) 0 1 2 3 Skar tænder eller lavede bevægelser med munden 0 1 2 3 Var rastløs / nervøs eller bedrøvet 0 1 2 3 Var spændt / stiv eller havde spasmer 0 1 2 3 Krummede sig sammen eller trak sine ben op mod 0 1 2 3 brystet Havde tendens til at røre ved eller gnide på 0 1 2 3 bestemte områder Modsatte sig at blive forflyttet 0 1 2 3 Trak sig væk eller veg ved berøring 0 1 2 3 Vred og vendte sig / kastede med hovedet / vred 0 1 2 3 eller buede ryggen Havde ufrivillige eller stereotype bevægelser / var nervøs / blev forskrækket eller fik krampeanfald 0 1 2 3 En del Meget Ikke muligt at vurdere TOTAL Score 14 2003. UCL/ICH og RCNI. Denne side er en del af den pædiatriske smerteprofil. Den må fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder.

dato tid smerte score Hvilken type smerte tror du der tale om? Hvilke handlinger er foretaget? Resultat og revurderinger Pædiatrisk Smerteprofil Vurderinger, handlinger og resultater Vurderinger, handlinger og resultater 15 2003. UCL/ICH og RCNI. Denne side er en del af den pædiatriske smerteprofil. Den må fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder.

Pædiatrisk Smerteprofil Samtaler med professionelle At tale med professionelle om dit barns smerteoplevelser Hvis du har diskuteret dit barns smerter med professionelle, så bed dem notere deres kommentarer på denne side. Dato / navn / titel / sted 16 2003. UCL/ICH og RCNI. Denne side er en del af den pædiatriske smerteprofil. Den må fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder.