grænseoverskridende FERIEKOLONI

grænseoverskridende FERIEKOLONI transformation af Kruså Vandmølle til feriekoloni og lejrskole _1_

Afgang efterår 2009 Ellen Margrethe Sloth Christensen Arkitektskolen Aarhus Institut for Arkitektonisk Kulturarv Vejleder: Lars Nicolai Bock Intern censor: Anne Grete Andersen Studenterobservatør: Ann Holm Nielsen _2_

forord Ligesom kirker, klostre og herregårde hører møllerne til vores fælles bygningsarv. Men møllerne er udsat for mange trusler først og fremmest fordi de er svære at give nye funktioner. Vandmøller har man kunnet ombygge til boliger, men det er som regel sket på bekostning af både mølleværk, møllehjul og mølledam ja, alt det, der kendetegnede vandmøllen. Når en mølle er restaureret, er det vigtigt at den bliver passet og plejet. En vandmølles hjul skal køre regelmæssigt for ikke at slå sig ( ) og al maskineri har bedst af regelmæssigt at blive smurt og kørt med. Rundt omkring i landet er der i dag skabt en masse møllelaug, hvor ihærdige mennesker på frivillig basis holder deres mølle ved lige, kører med den og viser den frem for publikum. Uden deres indsats ville de fleste møller efter endt restaurering igen stå og forfalde. 1 De danske vandmøller er en del af vores fælles bygningsarv. Trods det står mange af de danske vandmøller i dag tomme og forfalder, da de ikke umiddelbart bliver vurderet til at have en særlig høj bevaringsværdi, eller fordi midlerne til at renovere og transformere de gamle vandmøller ikke er der. Denne holdning gælder både værdivurderingen fra myndighedernes side, men også ejernes egen værdivurdering af deres ejendom. Det betyder, at vandmøllerne nedrives, og derved mister vi dele af den danske kultur, som måske ikke ser ud af noget ved første øjekast. Ved nærmere undersøgelse har mange af disse byggerier dog ofte mange fine kvaliteter som et nyt byggeri ikke vil kunne opnå på samme måde. _3_

_4_

_5_ forord indhold indledning målsætning analyse området ankomst kontekst historie udvikling planer facader værdisætning opgave formål intention stemning rumprogram placering bevaring fokus metode form tidsplan inspiration litteratur slutnoter bilag _3 5 6 7 9 10 12 14 17 21 24 27 31 32 33 43 47 48 50 51 52 53 54 56 57 58_ indhold

indledning _6_ Sammen med Catrina Beck Jørgensen var jeg i februar/marts 2009 i Kruså for at opmåle, registrere og dokumentere Kruså Vandmølle. Dette arbejde udmundede i en bygningsarkæologisk undersøgelse, som er inddelt i tre dele. Historie og Kontekst, Bygning og Detaljer samt Værdisætning og Tålegrænser. Denne rapport kan betragtes som det forberedende analysearbejde, der følger inden den endelige bearbejdning af stedet med skitsering mm. Således er denne rapport grundlag for mit valg af ny funktion til Kruså Vandmølle. Møllen er med sin placering i landskabet helt enestående og har desuden i kraft af sin placering nær grænsen mellem Danmark og Tyskland nogle fantastiske muligheder for historiske oplevelser i sin nære kontekst. Udover en meget grundig historisk viden om vandmøller generelt og Kruså vandmølle i særdeleshed, har arbejdet med rapporten givet mig et helt unikt indtryk af selve bygningskomplekset. Stemningen og atmosfæren på stedet. Dette har været en vigtig faktor i mit valg af ny funktion til Kruså Vandmølle at den nye funktion passer til stedet og ikke mindst til bygningen. Meget af den analyserende del i programmet er uddrag fra den bygningsarkæologiske undersøgelse. Hvis der ønskes supplement til de uddrag jeg har valgt ud, findes hele rapporten digitalt bagerst i programmet.

målsætning Det er min intention med denne opgave at give et bud på en ny funktion til en eksisterende tom bygning, der i dag står i forfald, men som på trods heraf stadig rummer nogle kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, som ikke må gå tabt. Funktionen og bygningen skal passe sammen og derfor er indgående stemningsanalyser af bygningen lavet inden funktionen er fastlagt. Disse stemningsanalyser kan ses senere i programmet. Konkret vil jeg lave rammen om en feriekoloni for børn, der er svagt stillet. Det vil sige børn, der ikke har mulighed for at komme på sommerferie, fordi deres forældre ikke har midler eller mulighederne hertil. Det skal være et tilbud til børnene om en sommerferie, som de ellers ikke ville opleve. I løbet af opholdet skal der være fokus på leg, udfoldelser, stimulering, natur og oplevelser. Der skal på kolonien være plads til 40 børn i alderen 7-11 år og 10-15 voksne inkl. køkkenpersonale og administration. Jeg forestiller mig at bygningen er ejet af Aabenraa Kommune, således at både børn fra danske folkeskoler og børn fra skoler i Sydslesvig kan benytte sig af kolonien. _7_

Feriekolonien skal være et modstykke til den virkelighed, som børnene kommer fra. En anderledes livsform, et supplement til hverdagen. Feriekolonien skal danne ramme om nye samværsformer, aktiviteter og indlæringsprocesser. _8_

området Kruså Vandmølle ligger syd for Kruså by i kanten af bebyggelse og natur. Området er præget af natur med skov, sø og marker som tætteste nabo, men samtidig ligger Vandmøllen placeret, så den er let tilgængelig. Der er under en kilometer til grænsen og 12 minutters kørsel til Flensburg, så Kruså Vandmølle ligger på kanten af Danmark i et naturskønt smørhul. _9_

ankomst Ankomsten til Kruså Vandmølle er vidt forskellig, om man er gående eller i bil. Ankommer man i bil fra Bov, kan man for eksempel allerede få et kig til Vandmøllen, inden man forlader byen, hvorimod man, når man kører på Flensborgvej og befinder sig meget tæt på Vandmøllen, ikke ser den, før man stort set er ankommet. Man kan køre til Vandmøllen fra tre forskellige retninger. Fra Bov der ligger mod vest, fra Kollund der ligger mod nord og fra Flensborg der ligger mod syd. Den primære ankomstvej er dog ad den smalle, let bugtende vej fra nord, der både tager imod ankomne fra Bov og Kollund. _10_ Første glimt af Vandmøllen ved ankomst fra nord. Når man ankommer fra Bov kan man som nævnt allerede få et kig hen over Møllesøen til selve Vandmøllen, inden man forlader byen. Kort før Flensborgvej, lige ved en parkeringsplads, kommer der en lille vej

på højre hånd, der fører ned til Vandmøllen. Vejen hedder Møllegården og er en smal vej, der svinger let. Man har først et kig til Møllesøen på højre hånd, dernæst får man et lille kig af Vandmøllen, men først når vejen drejer skarpt til venstre kan man se hele Kruså Vandmølle foran sig og Møllesøen på højre side. Denne sene afsløring af Vandmøllen betyder, at man bliver imponeret og overrasket, når man ankommer. Man bliver mødt af et stort, flot byggeri, der stolt står ved siden af Møllesøen. Fælles for ankomsterne som gående er det naturskønne landskab, som man går igennem inden man som en naturlig afslutning på ruten ser Kruså Vandmølle. Ved ankomst fra Gendarmstien går man langs marker, igennem skov, krydser vandløb og hele tiden har man gennem træstammer udsigt til den smukke Møllesø, som danner en flot kulisse på billedet med Bov i baggrunden. Nord- og vestfacade. _11_

kontekst Kruså Vandmølle ligger, meget naturligt, ud til Møllesøen. Vandmøllen er placeret nordøst for søen, som i dag er fredet. For at give ørredbestanden optimale yngleforhold løber vandet ikke længere gennem Vandmøllen men i stedet gennem Kruså skov. Da vandet løb gennem Vandmøllen, forhindrede dette fiskene i at komme frem til deres yngleplads, hvorfor man har prioriteret at stoppe gennemstrømningen. Før 1962 var søen som sagt opdæmmet, og vandet løb under en bro og gennem møllehjulet. Broen er belagt med brosten og markerer dermed vandets løb fra søen til møllen. Nord for Vandmøllen er der seks parkeringspladser. Denne zone er afgrænset ud mod vejen Møllegården af en række brosten. Mod nord ligger det bygningskompleks, som hedder Møllegården, der i dag er indrettet til boliger. For flere hundrede år siden var dette kompleks en del af Kruså Vandmølle, men i dag ligger det som en ryg mod nord. Kruså Vandmølles bygningskompleks fortsætter i nabomatriklen, som i dag er forsamlingshus. Denne bygning skaber således ryg mod nordøst, og sammen med åløbet skabes en naturlig grænse, der ikke kan overskrides. _12_ Syd og øst for Vandmøllen afgrænses uderummet af stejle skrænter. Sammen med de store træer, som primært står på skrænterne, får man oplevelsen af at bevæge sig ind i en grøn zone. Følger man trampestien gennem zonen mod nord, kommer man ned til åløbet, hvor vandet tidligere løb, men hvor det i dag står helt stille. På grund af stilstanden i vandet er der opstået mange alger, og vandet virker meget beskidt. Det er ikke et kønt syn, og dyrelivet er ikkeeksisterende. Hvis vandet igen kunne løbe gennem møllen, ville området blive meget mere attraktivt, og uderummet ville være rart at opholde sig i. Det mest optimale vil være, at man finder en løsning, hvor man kan tilgodese både Kruså Vandmølle og den fremtidige funktion, samtidig med at fiskenes yngleforhold tilgodeses. Går man i sydvestlig retning langs søen, kommer man ind på en sti, der fører hen til Gendarmstien. Når man følger denne, går man langs Møllesøen og krydser Krusåen, hvor den i dag løber gennem skoven. Lige inden man møder Gendarmstien, er der ved Møllesøen etableret såkaldte fugleudkigsposter. Her får man et fantastisk kig ud over Møllesøen og dens rige fugleliv.

ankomst fra nord hæk Møllegården hæk asfaltvej jord med småsten brosten Møllesøen sten brosten Forsamlingshus jord med småsten Krusåen gendarmstien trampesti kornblomster lille budskads kornblomster kornblomster og 5 små træer tæt lavt budskads/ træer træstamme tæt lavt budskads, små træer imellem. højere budskads/træer. Situationsplan 1:200 _13_

historie Følgende er et lille udsnit af Kruså Vandmølles lange historie. Oplysningerne er taget fra rapporten og ønskes en uddybende tekst, findes denne i rapporten under afsnittet Historie og Kontekst. Desuden er der som bilag vedlagt diagrammer, som giver et hurtigt overblik over Kruså Vandmølles historie. _14_ Kruså Vandmølle og Møllesø, ca. 1952. I 1581 bliver Kruså Vandmølles kundekreds udvidet, da det bliver bestemt, at møllegæsterne fra Flensborg Bymølle ved vandsvigt må tage til Kruså Vandmølle. I 1616 bliver vandmøllen fornyet fra grunden. Under 30-årskrigen i 1640 får Vandmøllen sin nuværende placering. Hidtil har den ligget i Smedeby. Samtidig afspærrer man Krusåens løb gennem skoven og opdæmmer vandet til den nuværende Møllesø. 2 I slutningen af 1700-tallet er Kühl ejer, som efterfølges af Hemsen og Tedsen. Ved Tedsens død overtager hans enke, og hun bliver dermed arveforpagter. I 1742 sælger Ida Tedsen møllen til sin nevø, Frantz Beeck, som desuden har været møllesvend siden 1715. Beeck bliver hermed den første generation i en række af seks Frantz Beeck er, der forpagter Vandmøllen. I 1768 brænder møllen og bliver derefter genopbygget. Den syvende Frantz Beeck bryder traditionskæden, og i 1899, efter mere end 150 år i Beeck-familiens hænder, sælger han møllen til købmand Lassen fra Flensborg. Han forpagter møllen ud til Berg, hvis søn senere overtager som arveforpagter. 3

Den 1. januar 1853 ophører maletvangen. For møllerne er det en stor omvæltning, da de herved taber deres særrettigheder. Samtidig er det en stor lettelse for bønderne, der i mange tilfælde har lang vej til den mølle, de er pligtige til at søge. 4 Først i 1862 bliver maletvangens ophør efterlevet i hele landet. 5 Møllen brænder tilbage i 1768, men ifølge BBR stammer de nuværende bygninger fra 1872. Årstallet 1811 nævnes også, så det præcise årstal er lidt uvist. 6 I 1917-1919 bliver Vandmøllen istandsat med den hensigt at tage kampen op imod den store dampmølle, der er kommet i Flensborg Nystad. Under istandsættelsen fjerner man de tre store møllehjul, i stedet bliver der indsat to turbiner. Det er ikke et særsyn, at møllehjulene erstattes af turbiner, for 90% af alle Danmarks vandmøller får mellem 1884 og 1950 installeret disse. 7 Da Mathias Hübsch i 1919 overtager Vandmøllen, følger en periode, der er mere ustabil, end man hidtil har oplevet. Grænsen kommer til at gå lige syd for Kruså Vandmølle, hvilket betyder, at Hübsch mister hele sit sydlige opland. I mellemkrigstiden og åerne fremover skifter møllen ejer flere gange. Jordlovsudvalget udbygger og i 1937 udstykker de lokaler, der i dag er forsamlingshus. Efter Anden Verdenskrig i 1945-1946 bruges Kruså Vandmølle som karantænestation for Gangtøj i kælderen. _15_

Kruså Vandmølle, 1920. KZ-fanger fra Tyskland, og senere bliver Vandmøllens jorde efterhånden udstykket til parcelgrunde og solgt. I oktober 1962 bliver Møllesøen fredet, og samtidig bliver det godkendt, at Krusåen ikke længere skal løbe gennem møllen, så den får det løb gennem skoven, som den har i dag. Anton Westergård forbliver forpagter indtil 1964, hvor hans fratræden bliver enden på mølleriet i Kruså Vandmølle. De sidste 40 års historie for Kruså Vandmølle er knap så opløftende. Møllen bliver i en årrække primært brugt til opbevaring. Der bliver i 1977 indrettet et lager for aluminiumsprofiler samt et værksted i samme forbindelse. I løbet af 1980 erne ansøges der om flere projekter hos kommunen, blandt andet ansøges der om lov til at indrette boliger i Vandmøllen. Projektet bliver aldrig færdiggjort, da eksempelvis brandkrav ikke bliver opfyldt. Bov kommune beder i 1999 en gruppe mennesker med interesse for historie, turisme og lign. om at tage stilling til, hvad møllen kan anvendes til, og det er med i kommunens plan, at Vandmøllens restaurering skal indgå i et aktiveringsprojekt for kontantlønmodtagere. 8. _16_ Kruså Vandmølle, 1920. Kruså Vandmølle står i dag tom og ubenyttet hen. Den begyndte restaurering blev opgivet, da den ville blive for kostbar. Aabenraa Kommune har haft møllen til salg siden 2008.

udvikling Følgende er udsnit fra rapporten under afsnittet Historie og Kontekst. Dette er vores bud på en bygningshistorisk udvikling for Kruså Vandmølle. Vi har ud fra diverse kilder opstillet en hypotese for, hvordan udviklingen har været. Vandmøllen får, som tidligere nævnt, sin nuværende placering i 1600-tallet. Dengang bestod møllen kun af den nordligste fløj(1), se ill. p[ n;ste side. Denne størrelse er almindelig for vandmøller på den tid. Den turbine som man ser i kælderrummet i dag, er udskiftet i 1919, hvilket stemmer overens med, at der inden da har siddet et vandhjul på sydsiden af den nordlige fløj. Derudover har vi i loft og gulv på alle etager i denne fløj fundet adskillelige spor, der stemmer overens med det gangtøj, som har siddet op gennem etagerne. Desuden er de to porte i nordfacaden på 1. og 2. sal blevet brugt til at hejse korn mm. op i Vandmøllen. Der er stadig dele af hejsemekanismen tilbage på kvistgavlen. Herefter er den syd- og østlige del af komplekset bygget til(2). Tømmermærkerne på 1. og 2. sal har et klart mønster, der vidner om dette, se i øvrigt afsnit- _17_

1 Møllesøen Møllesøen 2 _18_ Krusåen Krusåen tet Bygningsdelsbeskrivelse - tømmerkonstruktion i rapporten. Hvornår præcis denne udbygning sker, ved vi ikke, men vi gætter på, at det er sket i opgangsperioden i starten af 1700-tallet. Muren inde bag halvcirkelbuen i vestfacaden er dog opmuret senere. Farve på fuge og teglsten i muren vidner om dette, ligesåvel som hjørneløsningen samt opmuringen foran stikket. Dette er formentlig sket i forbindelse med, at vandhjulene er blevet fjernet. Tilbygningen mod syd er ligeledes kommet til senere(3). Der er brugt gule teglsten til denne del, men det er tydeligt, at de i farven afviger fra resten af komplekset. Denne del af Vandmøllen har senere været udsat for adskillelige ombygninger. På et tidspunkt bliver der udvidet med den del, der i dag er forsamlingshus(4). Det er også uvist, hvornår dette sker, men vi ved, at der i disse lokaler er mejeri fra 1920-29, så tilbygningen er sket inden dette tidpunkt. I 1973 laves udvidelsen til forsamlingshuset(5), og den lille tilbygning, kontoret, mod sydøst bygges efterfølgende(6).

Møllesøen Møllesøen 3 Krusåen 5 Krusåen Møllesøen Møllesøen 4 Krusåen 6 Krusåen _19_

_20_ Feriekolonien som social ramme er et vigtigt tilbud til børn. Den repræsenterer et modspil til hverdagens institutioner, både i struktur, opbygning og samværsformer.

planer Ankomsten til Kruså Vandmølle sker ad den smalle, bugtede vej fra nord. Vejen drejer skarpt til venstre, netop ved det første syn af Vandmøllen, hvilket giver oplevelsen af en pludselig ankomst. Stueplanet har i dag ikke en entydig hovedindgang. Da vi registrerede Vandmøllen, brugte vi indgangen i nordgavlen. Denne har formentlig været hovedindgang, da Vandmøllen kun bestod af den nordlige fløj. Man kan dog forestille sig, at indgangen i vestfacaden ind til det store rum måske på et senere tidspunkt har været hovedindgang. Den er placeret meget symmetrisk i facaden, og umiddelbart er det den første dobbeltdør man ser, når man ankommer til møllen. stueplan 1:500 Stueplanet er indenfor præget af mange små rum, der ikke umiddelbart er logisk placeret i forhold til hinanden. Det første indtryk af bygningen indenfor er derfor præget af en smule forvirring. Det lange rum, som strækker sig fra nord til syd, fungerer som bindeled mellem de fire dele, som man groft kan inddele stueplanet i. Flere af rummene er blevet tilpasset de forskellige funktioner, som Vandmøllen har indeholdt gennem tiden. Rummenes forskelligartethed er med til at forstærke uoverskueligheden og det forvirrende indtryk. _21_

_22_ kælderplan 1:500 Fra stueplanet er der i dag to nedgange til kælderen, som dermed er delt op i to dele mod nord og mod syd. Tidligere har der været forbindelse her imellem i form af en trappe, men denne er i dag afspærret, formentlig af sikkerhedsmæssige grunde. Kælderen bærer præg af ikke at have haft en funktion i mange år. Der er revet vægge ned, og gulve er brudt op uden en stillingtagen til efterfølgende brug, hvilket betyder, at kælderen flere steder ligner en byggeplads. Den nordlige del er den del, der står mest uberørt, mens der i den sydlige del af kælderen er store skader blandt andet pga. det vand, som siver gennem bygningen. I den nordlige del af kælderen har man i nyere tid indrettet nogle små rum, mens den sydlige del stadig består af to store rum. Der er en splittet stemning i kælderplanet. Det dobbelthøje rum er stort og spændende og bliver med det enorme lysindtag meget indbydende. Derimod er de øvrige rum mere dunkle, der er knap så stor loftshøjde og det naturlige lysindtag er meget begrænset og flere steder ikke til stede.

1. salsplan 1:500 Fra stueplanet er der adgang til 1. sal fra det nordlige trapperum. Herfra har man overblik over stort set hele etagen, da rummet ingen skillevægge har. Det er således den originale trækonstruktion med stolper og bjælker, der dominerer i rummet. Loftet i det lange rum i stueetagen er hævet, således at det skaber en forhøjning på 1. sal på 44 cm. Dette er sammen med stolperne de rumdannende elementer. Der er to adgangsmuligheder til 2. sal. En trappe i den nordlige del og en i den sydlige del af 1. salsplanet. Ligesom på 1. sal har man fint overblik over hele 2. sal, da der ingen skillevægge er. Det er trækonstruktionen med stole og loftet til kip, der møder blikket rundt på hele planet. Rummet får masser af lys fra tagvinduerne, der er placeret rundt i hele tagfladen, og både 1. og 2. sal har en indbydende og tryg atmosfære. På 1. sal og specielt 2. sal er der flere steder plamager af råd i gulvbrædderne, da taget er utæt. Derudover er trækonstruktionen i god stand. 2. salsplan 1:500 _23_

facader _24_ Generelt kan man sige, at nord- og vestfacaderne er de mest harmoniske og bedst bevarede. Det er disse to facader, der er Kruså Vandmølles forside, og ligeledes disse facader, der har langt de fleste detaljer i murværk, vinduer og døre. Vandmøllens bagside mod sydøst lider under ikke at været blevet vedligeholdt på samme måde som det resterende. Derudover har man også bygget til på denne side, uden hensynstagen til de oprindelige facader. Det vidner terrassen, som fyldte hele Vandmøllens bagside mod sydøst, om. Derudover betyder skrænten mod sydøst, at man ikke kan komme på afstand af bygningen på denne side. Dermed opfatter man syd- og østfacaderne i brudstykker som fire mindre facader. Dette er med til at forstærke det uharmoniske i disse facader i modsætning til Vandmøllens nord- og vestfacader. Et karaktermæssigt plus på hele komplekset er, at man har bevaret de originale støbejernsvinduer.

nordfacade 1:500 vestfacade 1:500 nordfacade 1:500 vestfacade 1:500 _25_

_26_ At tage på ferie er et ønske om at bryde med hverdagens rytme, monotomi og formelle karakter og erstatte hverdagen med et alternativ.

værdisætning Følgende er uddrag fra afsnittet Værdisætning og Tålegrænser i vores rapport. Det er vores bud på en værdisætning af Kruså Vandmølle. Værdisætningen tager udgangspunkt i SAVE-metoden. Arkitektonisk værdi: Den arkitektoniske værdi defineres blandt andet ud fra bygningens proportioner, facaderytme og bearbejdning, hvilket vi har været inde på i afsnittet Bygningsdelsbeskrivelse, hvor facaderne og de enkelte rum beskrives. Her kan læses, at der er stor forskel på værdien af de forskellige facader. Nordfacaden er beskrevet med ord som harmonisk og kunstnerisk i modsætning til østfacaden, der beskrives som meget ødelagt efter mange ombygninger. Generelt kan siges, at de facader der bærer spor af ombygning, svækker den arkitektoniske værdi af bygningen. Indeni bygningen har 1. og 2. sal høj arkitektonisk værdi, idet den synlige tømmerkonstruktion er velbevaret og giver rumlig karakter. I stueetagen og i kælderen er der lavet mange ombygninger, og den oprindelige arkitektur er sløret og flere steder ikke længere synlig. Derfor er den arkitektoniske værdi i disse dele af bygningen meget lav. Den arkitektoniske værdi varierer meget, men ud fra sit oprindelige udtryk vurderes den højt og sættes derfor til 2. _27_

Kulturhistorisk værdi: Den kulturhistoriske værdi vurderes ud fra forskellige aspekter. For eksempel om byggeriet repræsenterer en bestemt byggeskik, teknisk innovation i form af konstruktion og materialer, om bygningen er et eksempel på en bestemt bygningstype (arbejderbolig, byggeforeningshus eller lign.) og sidst men ikke mindst om der er historisk værdi knyttet til bygningen. I Kruså Vandmølles tilfælde er sidstnævnte aspekt ikke til at komme udenom. Vandmøllens historie går langt tilbage, hvilket bygningen i sig selv og ikke mindst de forskellige dokumenter, som vi har fundet på arkiverne, vidner om. Kruså Vandmølle bidrager til områdets kultur med en fortælling om en gammel vandmølle med forskellige funktioner, men også om en dansk vandmølle, der stadig har mange originale dele tilbage, der dermed tydeligt fortæller om sin oprindelige funktion. Vandmøllens kulturhistoriske værdi vurderes derfor til 1. Miljømæssig værdi: Den miljømæssige værdi defineres ud fra bygningens placering, både i forhold til tilstødende bygninger, men også i forhold til det miljø den er en del af. Kruså Vandmølle ligger i direkte forbindelse med Møllesøen, der som tidligere nævnt er fredet. Møllesøen er skabt ved en opdæmning i forbindelse med drift af Vandmøllen, og Krusåen løber herfra gennem Vandmøllen. Vandmøllen giver sammen med Krusåen og Møllesøen området karakter og fylder meget i det omkringliggende miljø. Den miljømæssige værdi vurderes derfor til 1. _28_ Rumlighed på 1. salsplan. Originalitet: Når man vurderer originalitet, ser man på i hvor høj grad bygningens oprindelige udtryk er bevaret, og om helheden fremstår original trods eventuelle ombygnin-

ger. I afsnittet bygningshistorisk udvikling - komplekset kan man læse, hvordan Vandmøllen over en lang periode er blevet udbygget. Byggeriet udtrykker på trods af det en sammenhæng og ensformighed, og det oprindelige udtryk er således bevaret godt. Tilbygningen mod syd er dog en undtagelse. Murstenenes farve varierer fra resten, og det er derfor tydeligt, at denne del ikke er en del af det oprindelige byggeri, hvilket svækker bygningens helhed. Originaliteten vurderes derfor til 3. Tilstand: En bygnings tilstand vurderes ud fra byggetekniske forhold. Under afsnittet Bygningsdelsbeskrivelse - facader kan man læse, hvordan facaderne generelt er i god stand. Undtagelsen er som nævnt tilbygningen mod syd. Tilstanden indvendigt er der også stor forskel på. Mangel på vedligeholdelse betyder, at der for eksempel er råd i gulvene på 1. og især 2. sal. Murværket er generelt i god stand, men der løber vand gennem kælderen, hvilket betyder en forringelse af murværkets tilstand i denne del. Vandmøllens tilstand vurderes derfor til 6. Bevaringsværdi: Den samlede bevaringsværdi vurderes som nævnt ud fra de fem gennemgåede parametre. Det samlede indtryk af bygningens værdi og tilstand er god. Der er dele af komplekset, der er i meget dårlig stand, men generelt er de bærende konstruktioner som murværk og tømmerkonstruktion i fin stand. Derudover er den miljømæssige og ikke mindst den kulturhistoriske værdi meget høj, og disse er med til at trække den samlede vurdering op. Bevaringsværdien for Kruså Vandmølle vurderes derfor til 2. Dobbelthøje rum i kælder. _29_

_30_ En feriekoloni er en ferieform, hvor naturen og socialt samvær spiller en afgørende rolle.

formål Børn er nysgerrige af natur og de har brug for at undres, at opleve og få stimuleret alle sanser. Børn fjernes i høj grad i dag fra naturen. Deres oplevelse forgår gennem tv, film og ikke mindst computerspil, hvilket ofte fører til et meget fejlagtigt billede. Deres oplevelse af og stimulering igennem naturen begrænses hermed, og den udvikling vil jeg gerne præge i en anden retning. Feriekolonien i Kruså Vandmølle skal lægge op til oplevelse og stimulering igennem naturen. Der er rig mulighed for at arrangere ture i omegnen af Vandmøllen. Desuden er landskabet og omegnen rig på historie. Børnene skal lære at tage et ansvar for naturen. Tidligere var feriekoloniens intentioner at fjerne børnene fra storbyens dårlige hygiejne og fattigdom og tilbydefysiske gode forhold som nærende kost og frisk luft et alternativ til bylivet. Selvom man ikke kan sammenligne datiden hygiejne og fattigdom med nutidens, har vi i dag stadig brug for feriekolonien. Fra 2002 til 2006 er antallet af fattige børn steget med 10.000, så tallet i dag er oppe på ca. 60.000. Det vurderer Socialforskningsinstituttet. Børnene vokser op med færre muligheder end deres jævnaldrende og må f.eks. undvære fødselsdagsgaver, ferier og fritidsaktiviteter. De udsatte børn kommer især fra familier, hvor forældrene er uden arbejde, hos enlige forældre eller i indvandrerfamilier. 9 Børnene skal væk fra en ustruktureret hverdag og forældre, der giver børnene et ansvar, de slet ikke er gamle nok til at leve op til. De skal opleve en ferie hvor de som børn er i fokus. Hvor det ikke kun er gode fysiske forhold men også gode pædagogiske og psykiske betingelser. Et socialt frirum, hvor børn er sammen med børn og stimuleres gennem leg og natur. Kolonien skal være et alternativ til børnenes hverdag, en anderledes leveform, hvor hjemmet ikke transformeres til ferie. _31_

intention Intentionen er at lave en ramme for en feriekoloni, der skaber tryghed, sikkerhed og omsorg for børnene. De skal være i et fællesskab men samtidig have mulighed for at afsondre sig fra mængden og vigtigst af alt føle sig hjemme. Det skal være let at orientere sig og der skal være en logik i organiseringen. Alt sammen for at børnene kan føle et tilhørsforhold til stedet. Derudover er det vigtigt at børnene får oplevelser og bliver stimuleret. Det vil jeg opnå gennem varierede rumforløb nicher kontra store åbne rum, introvert kontra ekstrovert, stoflighed, lysforhold og forskellighed i materialer. _32_ Lige så vigtigt som stimuleringen er gennem leg indendørs, er den i naturen. Udearealerne skal derfor være inspirerende og motiverende at færdes i. Der skal etableres spædende rum med forskellig karakter og stemning. Der skal være mulighed for at præge stedet ved at bygge huler og lege med naturmaterialer, netop for at børnene får følelsen af at have indflydelse være betydningsfulde.

stemning For at sikre mig at den tomme Kruså Vandmølle ville funktionen som feriekoloni, analyserede jeg bygningskompleksets fire etager samt tilbygningen med fokus på stemning og atmosfære og årsagerne hertil. Ved at sammenholde de enkelte funktioner i en feriekoloni og deres tilknyttede stemning, deres indbyrdes relationer og rumkrav med de stemninger som allerede eksisterer i vandmøllen faldt funktionen på plads. I rumprogrammet vil man udover et bud på størrelsen af den enkelte funktion desuden kunne læse om mine tanker med netop denne funktion. Hvad den skal kunne, relationer til andre funktioner samt det stemningsbillede jeg gerne vil have i det enkelte rum eller den enkelte situation. _33_

collage eksisterende stemning kælderplan _34_

farligt splittet spændende beskyttende _35_

collage eksisterende stemning stueplan _36_

indesluttet sløret introvert forvirrende labyrintisk _37_

collage eksisterende stemning 1. og 2. salsplan _38_

indbydende roligt rart trygt tiltrækkende beskyttende _39_

collage eksisterende stemning tilbygningen _40_

afvisende dunkel farligt uhyggelig utrygt _41_

Første dag var det ikke så sjovt, for da kendte man ikke så mange. Men der gik nok en halv dag, så var jeg allerede bedste venner med nogen. Casper 8 år om at være på feriekoloni for første gang. _42_

rumprogram Ankomstsituation min. 50 m 2 Mulighed for at alle børn kan være samlet, få praktiske oplysninger mm. Der skal være mulighed for at komme på toilettet og man skal kunne orientere sig, for eksempel ved kort, om bygningens indretning og faciliteter. Der skal desuden være administration og kontor til den tilsynsførende. Dette skal have en vis forbindelse til ankomstarealerne. Stemning og inspirationsord: trygt, overskueligt, indbydende. Køkken, viktoalie-, opvaske- og vaskerum ca. 90 m 2 Køkkenet skal være omdrejningspunktet, da god og sund mad er meget vigtigt på en feriekoloni. Børnene skal stifte bekendtskab med en anden madkultur end den de hjemmefra er vant til. Køkkenet skal indbyde til at lave god og inspirerende mad. Der skal være god forbindelse mellem køkkenet, viktoalierummet og opvaskerummet, men opvaskerummet skal stadig være adskilt fx ved en væg med åbent dørhul. Køkkenet og opvaskerummet skal desuden ligge i forbindelse med spiserummet. Der skal være adgang til det fri, så muligheden for vareindlevering og arbejdsgange i forbindelse hermed optimeres. Stemning og inspirationsord: sundhed, gode forbindelser, inspirerende miljø. _43_

Spiserum min. 100 m 2 Udfoldelsesrum#bevægelse Spiserummet er stedet hvor depoterne fyldes op og der samles ny energi. Spisesituationen tænkes som et fællesskab, men der skal også være mulighed for alternative situationer. Små grupper, store grupper eller alternativ møblering hvor børnene fx sidder på andet end stole. Spiserummet skal bruges som et samlende element, hvilket jeg overvejer kunne forstærkes ved etablering af en pejs. Spiserummet skal ligge i naturlig forbindelse med køkkenfunktionerne. Stemning og inspirationsord: fællesskab, samlende, hyggelig, sundhed, rart. Udfoldelsesrum # bevægelse 100 m 2 Der skal være forskellige muligheder for udfoldelse. Fx bevægelse og stimulering gennem leg. I rummet skal der være redskaber af forskellig slags, mulighed for at indtage rummet på alle måder og i alle retninger. Det er her børnene brænder krudt af, når de opholder sig indendørs. Stemning og inspirationsord: lyst, indbydende, energi, musik, rytme, redskaber, bevægelse, leg, sansestimulering. Udfoldelsesrum#afslapning Udfoldelsesrum # kreativitet min. 50 m 2 Et rum med mulighed for at udfolde sig kreativt. For eksempel arbejde i træ og metal, bygge drager, sy og lave tryk på stof. Stedet skal også bruges inden en tur/aktivitet i naturen. Hvor diverse remedier til eksempelvis en OL-turnering kan laves. Stemning og inspirationsord: krestivitet, larm, rod, muligheder. Udfoldelsesrum # afslapning min. 50 m 2 Et sted med mulighed for fordybelse. Det er her de stille og rolige aktiviteter sker. Der skal være mulighed for at sidde og tegne og lægge puslespil men også at alle børn kan samles på madrasser og høre en historie lige inden sengetid. Et sted hvor der geares ned. Hemse og hængekøjer kan være med til at skabe stemningen. Stemning og inspirationsord: fordybelse, stilhed, fællesskab, individualitet, hule, lyst, dunkel, afslapning. _44_

Soverum for børnene 300 m 2 Jeg forestiller min sovesituationen som inddelt i flere små grupper. Inddelingen sker ikke nødvendigvis i lukkede adskilte men som et princip, hvor et stort åbent rum inddeles vha. en enhed. Der skal være mulighed for opdeling i køn samt god forbindelse til toilet og bad. Derudover skal der være et lederrum eller to til de voksne, der har nattevagt. Det er svært at sætte præcis m 2, da der vil forekomme en del gangareal. Der stræbes selvfølgelig efter bedst mulig udnyttelse og netop gangarealet forestilles at indtage en ny funktion. Stemning og inspirationsord: individualitet i et fællesskab, hygge, lyst, rummeligt, rart. Soverum for voksne og køkkenpersonale 135 m 2 Der skal være enkeltværelser og dobbeltværelser, evt. tre senge i nogle værelser, med tilknyttet toilet og bad. 5 x enkeltværelser og 5 x dobbeltværelser. Evt. en lille værtslejlighed til forstanderen/den tilsynsførende. Stemning og inspirationsord: individualitet, rart, privat. Personalerum 20 m 2 Det er her de voksne sidder, når børnene er lagt i seng eller kan opholde sig, når de har fri. Det er børnefri zone. Personalerummet skal ligge i nær forbindelse med børnenes soverum og desuden med en vis forbindelse til køkkenet. Stemning og inspirationsord: hygge, rart, opladning. Toiletfaciliteter min. 60 m 2 Der skal være drenge- og pige toilet og bad i forbindelse med sovefunktionen. Derudover skal der være toilet faciliteter i forbindelse med ankomst samt et udendørs-toilet, som bruges i løbet af dagen, så jord og sand undgås om aftenen på alle toiletter. Til sidst skal der også være toilet og bad i forbindelse med voksen-sovefunktionen. 6 x toilet og bad til børn og 5 x toilet og bad til voksne. Opbevaring # inde og ude min. 50 2 Mulighed for opbevaring forskellige steder i bygningen. Specielt i forbindelse med udfoldelsesrummene, til rengøringsartikler og til udendørsaktiviteter. _45_

Opbevaring Opbevaring udfoldelse # bevægelse udfoldelse # kreativitet udfoldelse # afslapning udfoldelse # indtagelse udendørsaktiviteter personalerum toilet og bad Op be va ring køk ken spisested sovested børn ankomst toilet sovested voksne toilet og bad _46_ Relationsdiagram

placering sove stille - afslapning I mit forsøg på at placere de forskellige funktioner i Vandmøllen har jeg arbejdet ud fra et ønske om at tilpasse funktionerne i bygningen. Jeg har analyseret de forskellige etager i Vandmøllen og har fremkaldt forskellige stemningsbilleder. Disse billeder har jeg forsøgt sammenholdt med de stemninger, der knytter sig til funktionerne i en feriekoloni. Samtidig har jeg haft faktorer som funktionernes indbyrdes relation, funktionernes størrelse og andre relevante krav med i overvejelserne. Derudfra har jeg placeret feriekoloniens funktioner og udarbejdet et princip, hvor der sker en graduering opad i bygningen i forhold til bevægelse og liv. ankomst - spise - mad larm - bevægelse - kreativitet gradueringsdiagram _47_

bevaring Jeg vil i min bearbejdning af Kruså Vandmølle tage fat i nogle værdier som, jeg mener er særlige for dette sted. Disse værdier vil jeg, med udgangspunkt i forskellige bevaringsteorier, bearbejde på forskellig v is. Restaureringsholdningen til denne opgave vil derfor ikke tage udgangspunkt i én bestemt teori, men i stedet i flere forskellige, som knyttes til de enkelte værdier. Det bliver således min restaureringsholdning, tilpasset til netop dette sted med disse bestemte værdier. Nord- og vestfacaden står stadig i dag meget velbevarede og autentiske. De indeholder en stor kulturhistorisk og arkitektonisk værdi og dette ønsker jeg at understrege. Jeg vil i min bearbejdning af disse facader tage udgangspunkt i restaureringsteoretikerne John Ruskin og Alios Riegl. De mener begge at de mange historiske lag er vigtige og hylder erindring, originalitet alder og historie. De mener at monumentet skal lades i fred, og det vil være mit udgangspunkt for de to facader, der udgør Vandmøllens forside. _48_ Rumlighed på 2. salsplan. Det er muligt at jeg vil arbejde med et nyt og stærkere indgangsparti, da ankomsten til Vandmøllen bliver meget vigtig. Her vil jeg tage udgangspunkt i Sverre

Fehn, som arbejder meget med mødet mellem nyt og gammelt, samt Carlos Scarpa som arbejder med kontraster og klart aflæselige nye lag. Syd- og østfacaden er mange steder meget ilde tilredt. Tilbygningen mod syd har jeg tænkt skal indgå i det fjerde udfoldelsesrum # indtagelse. Det skal være en del af overgangen mellem ude og inde, og jeg forestiller mig nogle nye elementer, som tilføjes. Her vil jeg igen tage udgangspunkt i Scarpa og Fehn og skabe en tydelig grænse mellem nyt og gammelt. Bagsiden af den oprindelige del af bygningskomplekset altså ligeledes syd- og østfacade, står ikke helt så flot som nord- og vestfacden. Der er dog tydelige referencer og jeg vil her gerne skabe en sammenhæng med resten af det oprindelige bygningskompleks. Det gør jeg ved at tage udgangspunkt i Viollet- Le-Duc og Peter Zumthor. Jeg vil genskabe de gamle støbejernsvinduer, hvor de er ødelagt og efterstræbe et ønske om at skabe en sammenhæng med resten af facaderne. I den indre del af Vandmøllen vil jeg fokusere på nogle værdier i kælderplanet. Kælderen indeholder nogle rum, der er præget af brug (fjernede etagedæk mm.) og tidens tand (vandet, som løbet gennem væggene i kælderen). Men alt sammen er det med til at skabe en helt unik stemning i kælderen, som jeg gerne vil bevare og understrege. Der er i det store dobbelthøje rum nogle meget autentiske og rå mure, som står enormt flot rent æstetisk. Med udgangspunkt i Ruskin og Riegl vil jeg lade disse stå urørt. Ydermere vil jeg i kælderen tage udgangspunkt i Scarpas formgivning, da stemningen er meget vigtig. I kælderen er der desuden rester af det gamle gangtøj. Jeg vil bevare resterne heraf, for at tydeliggøre historien i den gamle Vandmølle. Med Riegls teori om at forhale forsvindingsprocessen, så værket kan stå så længe som muligt for historiens skyld, vil jeg beskytte det tilbageværende gangtøj. På 1. og 2. salsplan står tømmerkonstruktionen i dag meget velbevaret og skaber en god rumlig effekt. Dette vil jeg gerne bevare og om muligt tydeliggøre. Jeg vil indrette etagerne primært til sovepladser, og ligegyldig hvilket princip jeg følger, skal der være tydelig klarhed mellem nyt og gammelt. Igen med udgagnspunkt i Fehn og Scarpa. _49_

fokus Jeg vil i løbet af skitseringsfasen berøre følgende emner, som vil være mine fokusområder ud over en overordnet planløsning både ude og inde. Den nye funktion og organisering i Vandmøllen betyder, at de nuværende forbindelser mellem etagerne ikke er optimale. Derfor vil jeg i den følgende skitseringsfase arbejde med et samlende element, som kan styrke forbindelsen vertikalt i bygningen. Derudover kan den også være en mulighed for at skabe bedre lysforhold på især de nederste planer. Et andet fokus er netop lysforholdene og en optimering af disse. Jeg vil arbejde med tagfladen og undersøge hvordan lysforholdene optimeres bedst muligt. Dele af tilbygningen mod syd er meget forfalden. Selvom den er bygget senere end resten af komplekset, har selve tilbygningen alligevel en vis kulturhistorisk værdi. Jeg ønsker at gøre uderummet til et fjerde udfoldelsesrum # indtagelse. I den forbindelse tænker jeg at bruge tilbygningen - dele af tilbygningen eller rive den ned og bygge nyt op - som en del af dette fjerde udfoldelsesrum. Jeg vil desuden arbejde med indretningen af de tre øvrige udfoldelsesrum, så intentionerne om rumlig udfoldelse opfyldes. _50_ Endelig vil jeg også bearbejde sovesituationen. Jeg vil enten arbejde med et box-princip eller en anden form for inddeling af det store rum til sovepladser.

metode Efter programfasen følger en skitseringsfase hvor undersøgelser og idéer skal genereres. Tålegrænserne skal afprøves inden for mine fokusområder og hele tiden skal beværingsværdierne og stemningen være i spil. Skitseprocessen skal blandt andet indeholde følgende: Bearbejdning af udearealer og den nære kontekst. Forestilles skitseret i 1:100 plan og snit. Dispositionsplan for hele bygningskomplekset. Forestilles skitseret i 1:100 plan, snit og opstalt. (Udvalgte) fokusområder bearbejdes i 1:50. Udsnit af plan, snit og opstalt. Endelig forestiller jeg mig udvalgte fokusområder bearbejdet i detaljeniveau. 1:20 eller 1:10 plan og snit. Derudover vil jeg i igennem hele skitseringsfasen arbejde i rumlige skitser og model. De fire niveauer tænkes ikke jævnt fordelt rent tidsmæssigt, da jeg vil fordybe mig i fokusområderne. _51_

form Aflevering af tegningsmateriale forestiller jeg mig således: Situationsplan 1:500 Plan, snit og facader 1:100 Udvalgte fokusområder i plan og snit 1:50 Detaljer 1:20 eller 1:10 Rumlige tegninger Desuden diverse arbejdsmodeller. _52_

august september oktober november december januar opgaveformulering programskrivning skitsering modelbygning rentegning visualisering redegørelse opsætning 150110 - plancher 080110 - redegørelse uge 49-2. mellemkritik uge 44-1. mellemkritik 190908 - program 190808 - opgaveformulering _53_

inspiration Sønderho Feriekoloni og Lejrskole, Fanø. Jeg har i tre sommerferier arbejdet på Sønderho Feriekoloni som assistent i køkkenet. Dette har givet mig et godt indblik i feriekoloni-begrebet, og jeg har på egen krop oplevet hvordan en hverdag på en feriekoloni foregår. Derudover har jeg i kraft af mit arbejde på kolonien kontakt til tidligere kolonileder Bjarne Sejerup samt flere af de personer, der har haft ansvaret for børnene. Søgård Hovedgård børnelejren på Langeland. Tegnet af Exners Tegnestue. Forholdsvis ny børnelejr tegnet og indrettet i eksisterende bygninger. Gode løsninger generelt og specielt i sovesituationen. Tørning Mølle Sønderjyllands kulturperle. Tørning Mølle ligger i Vojens og har mange forskellige aktiviteter, lige fra friluftsspil og julemesse til Møllernes Dag. De har en kultur- og aktivitetslade, som jeg rent rumlig har fundet inspiration i. Nordisk Lejrskole og Kursuscenter i Hillerød. Stedet er vandrerhjem, lejrskole og kursucenter og breder sig således mere ud rent funktionsmæssigt, end jeg tænker i Kruså Vandmølle. Til trods for det, har jeg her fundet inspiration til blandt andet tilbud og muligheder rent funktionelt. _54_ Tørning Mølle - kultur- og aktivitetslade.

Søgård Hovedgård, børnelejr - socesituation. Rantzausgave, Solbjerg - rummeligheder. _55_

litteratur Bygningsarkæologiske undersøgelser: Jørgensen, Catrina Beck og Ellen Margrethe Sloth Christensen: Kruså Vandmølle en bygningsarkæologisk undersøgelse. Forår 2009. Afgangsprogrammer: Bertelsen, Peter Bro: Lejrskole for overvægtige børn Instaurering af fabriksbygning og revitalisering af kulturmiljø på Fur. Forår 2004. Christensen, Pernille: Gastronomisk højskole på Langesgaard. Efterår 2007 Hansen, Trine Aslaug: Spor af tid en lejrskole ved Gudenåens kilder. 2004. Villadsen, Ann: Feriekoloni i Grenaa. 1995-96. Bøger: Birkkjær, Kræn Ole og Per Kruse m. fl.: Når landbrugets bygninger skifter erhverv. Landbrugsforlaget, 2008. Broto, Carles: Great Kids spaces. Barcelona: Links, 2006. Kirkeby, Inge Mette: Mødet mellem nyt og gammelt. Arkitektskolen i Aarhus og Christian Ejlers Forlag, 1998. _56_ Artikler: http://www.drk.dk/nyheder/temaer/ferielejre/det+er+ fedt+at+v%c3%a6re+noget+for+boernene? Det er så fedt at være noget for de børn - 090909 http://www.drk.dk/nyheder/nyheder/faerre+boern+ har+raad+til+ferie?utm_source=indsamlere&utm_ medium=newsletter&utm_campaign=web0909 Færre børn har råd til ferie - 070909 http://www.drk.dk/nyheder/temaer/ferielejre/ jeg+elsker+venner?utm_source=indsamlere&utm_ medium=newsletter&utm_campaign=web0909 Jeg elsker venner - 120909 Albæk Nielsen, Lizette: Københavnske feriebørn. Saxo, 2002. Nr. 19. s. 30-39. Web: http://lejren.dk/ Søgård Hovedgård børnelejren på Langeland http://www.nordlejr.dk/ Nordisk Lejrskole og Kursuscenter i Hillerød http://www.skoleforeningen.org/ Dansk skoleforening for Sydslesvig http://www.bondegaarde.dk/ Bevaringsværdige gårdejendomme nye anvendelsesformer

slutnoter 1 http://www.moelle-forum.dk/index.php?id=97 2 Bov Sogn, s. 297 3 Artikel fra årbogen for Historisk Forening 4 Artikel: Brudstykker fra Bedsted Sogn s. 223 5 http://www.moelle-forum.dk/index.php?id=36 6 Vindmøller og vandmøller s. 186-188 7 Vindmøller og vandmøller s. 186-188, Bov Sogn s. 299 og Mit Barndoms Kruså s. 38-41 8 Vindmøller og Vandmøller s. 186-188 9 http://www.drk.dk/nyheder/nyheder/faerre+ boern+har+raad+til+ferie?utm_source=indsam lere&utm_medium=newsletter&utm_campaign= web0909-150909 _57_

1670-1703 Casper Møller Kühl, efterfølges af sin søn Hans Kühl. bilag 1 1703-1718 Hemsen 1718-? Carsten Tedsen? -1742 1742- Ida Tedsen 1703 Kornmølle Stampemølle 1768 BRAND 1768-1899 1899-1919 1919-? BRAND 6 generationer Beeck Købmand Lassen fra Flensborg ejer, Berg forpagter. Mathias Hübsch 1867 1919 1920-29 1934 Kornmølle Mejeri Kornmølle Elektricitetsværk Mejeri Kornmølle Savskæreri Træsliberi? -1934 Godsejer Laursen 1937 Forsamlingshus 1934-1961 Jordlovsudvalget ejer, Anton Westergård forpagter 1945 Karantænestation for KZ-fanger 1961-1969 "Kruså Vandværk" ejer, Anton Westergård forpagter til 1964. 1961 Snedkeri Handel med korn og foderstoffer Margarinefabrik 1969-1986? 1964 Kornmølle ophører 1986-1988 Auning Totalentreprise, Poul E. Jensen 1977 Lager til aluminiumsprofiler 1988 Tvangsauktion 1993 Vinteropbevaring og klargøring af robåde 1988-1997? 1998 Opholdsrum Omklædningsrum 1997-2009 Bov Kommune 2002 Kontor 2009 Forhandlinger med ny ejer 2009 Tomt _58_ EJERLISTE FUNKTIONER

_59_