SPROG OG ARBEJDSHUKOMMELSE

Relaterede dokumenter
Talforståelse undersøgt fra et kognitivt perspektiv

Læsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet

Læsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet

Hukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3

Hukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3

Michael Wahl Andersen, TEMA 3B kl

Rigshospitalet Hukommelsesklinikken RH-Glostrup. Hukommelse. Demensdagene Anne-Mette Guldberg

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

Mennesker skaber hinanden. Arbejdshukommelse og læring

Årsplan for 2.kl i Matematik

Der skal billeder på matematikken

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

Årsplan Matematik 1. klasse 2016/17

Læseplan for faget matematik klassetrin

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK!

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016

Matematik og arbejdshukommelse

Hvad er det med de tal?

Beskrivelse af forskellene mellem WISC-V og WISC-IV

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

UCC - Matematikdag

Faglig årsplan for 2. klasse. Matematik

Dato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate

Talblind Onsdag d. 6. juni 2018

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik

Vuc Fyn Nyborg. DanSMa Pindogbjerre.dk 1. Pernille Pind Tlf

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

Bilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser

Sprog billeder kortlink.dk/rudd

Spencer Kagan: Telling ain t teaching. Samarbejd med hjernens hukommelsessystemer og øg elevernes læringsudbytte

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

Forsøg: Stroopeffekten

Andre måder at lære matematik på!

Hvorfor gør man det man gør?

18/atten. Fra talfornemmelse til talforståelse. Tre modeller for tal. Talbegrebet Dele af et talbegreb: Forskning

INDHOLD ISBN

CAS som grundvilkår. Matematik på hf. Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

4. Fokus på samarbejde og kommunikation (modsat traditionel matematikundervisning hvor det mundtlige aspekt fylder meget lidt).

Fagplan for faget matematik

27. august Pernille Pind. MMM Matematiker Mormor Missionær. Matematik hvad og hvorfor? pindogbjerre.dk 1

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Strategier i matematik for mellemtrinnet. 29. Oktober 2018 Birgitte Henriksen, lektor i LU og VU Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent, CFU

Hva var det jeg sku?

Vejledning om brug af. Vejledende Matematiktest - til anvendelse i FGU

MATEMATIK 1. KLASSE. Lærer: Sussi Sønnichsen. Forord til matematik i 1.kl.

PSP screening dansk og matematik

Neuropædagogik og demens

Pernille Pind. Pernille Pind. Tidlig matematik. Hvad er matematik? Hvorfor lære matematik? Det sorte hul!

Aktiv matematikundervisning. - fuld af bevægelse

Arbejdshukommelse. At huske hvad man skal koncentrere sig om. Glemmer du så , MWA 1. Foto: Helge Skielbo

Bring ideas to life VIA University College. UCC - Matematiklærerens dag

Matematik i børnehaveklassen. Hold og 5.11.

INDLÆRING OG HUKOMMELSE

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring:

Strategier. Der gør matematikken nemmere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Start, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

En kognitiv test. Tidlig indsats. CHIPS - globale opgaver Bygger på en modningsteori om hjernen specielt Piaget.

Evaluering test screening udredning. Øvelse: Udredningsmateriale til eget brug.

UCC - Matematiklærerens dag

3. september Pernille Pind. MMM Matematiker Mormor Missionær. Matematik hvad og hvorfor? pindogbjerre.dk 1

Metoder til refleksion:

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

Få en god snak med dig selv Det dialogiske menneske

Hvorfor lære matematik? Hvad er matematik?

ÅRSPLAN MATEMATIK 3.KLASSE

En anden tilgang til matematisk læring, hvorfor?

Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde.

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

Bevægelse i naturfagene

Årsplan matematik 6. Klasse

Indhold. Forfatterliste 9. Del 1 Biologisk læring

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Spor 1. numeralitet. Afdækning af. hos nyankomne elever. Elever yngre end 9 år TRIN

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Faglig læsning i matematik

De små læser. Hukommelsesleg og støttende og trænende it-programmer

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Transkript:

SPROG OG ARBEJDSHUKOMMELSE UCC 31. JANUAR 2019

STADIER Træning Sensorisk hukommelse Selektiv opmærksomhed Indkodning Genkaldelse Korttidshukommelse Langtidshukommelse Lagrer kortvarigt sensoriskeindtryk af stimuli. Også omtalt som et sensorisk register. Holder på information fra 0.25 til 2 sekunder. Indtryk omsættes til kemi, som måske/måske gennembryder cellemembran på axomet

STADIER Træning Sensorisk hukommelse Selektiv opmærksomhed Langtidshukommelse Korttidshukommelse Indkodning Genkaldelse Lagrer nyligt oplevede indtryk (ca. 7 enheder). Primær hukommelse eller arbejdshukommelse. Information væk i løbet af 15-30 sek. uden træning.

STADIER Træning Sensorisk hukommelse Selektiv opmærksomhed Langtidshukommelse Korttidshukommelse Indkodning Genkaldelse Lagrer fakta / oplevelser på en meningsfuld måde. Også omtalt som sekundær hukommelse. Noget information erindres altid; andet glemmes. Kan genkaldes, men behøver nogle gange cues.

WORKING MEMORY: ARBEJDSHUKOMMELSEN AKTIV MANGE-KOMPONENT KORTTIDSHUKOMMELSE. En central kontrollerende enhed central executiv, er aktiv meningsbearbejdende enhed med begrænset kapacitet. Problemløsning og styring af slavesystemerne. Et visuel/spatialt slavesystem Opretholder billedlig og rumlig information. Manipulation af visuel/spatial information. Koblet til fx fysisk orientering. Et fonologisk slavesystem Opretholder lydlig information via bl.a. gentagelse (subvocal rehearsal). Koblet til fx læring af sprog. Et episodisk slavesystem Hukommelse for komplekse scener og episoder. Integrerer information fra andre slavesystemer og langtidshukommelse. Baddeley, 2012; dansk oversættelse: Nordfang & Nørby, 2017

EKSEKUTIVE FUNKTIONER De eksekutive funktioner refererer til evnen til at regulere sin igangværende, målrettede adfærd i forhold til omstændighederne. De eksekutive funktioner indebærer også evnen til at formulere, planlægge og udføre, samt at kontrollere egen adfærd på en fleksibel måde. Den undertrykkende funktion (Inhibition) findes også her.

Langtids-hukommelse Deklarativ (eksplicit) Non-deklarativ (implicit) Episodisk Personlige begivenheder etc Semantisk Fakta, generel viden, sprog etc. Procedural m.v. Evner, klassisk betingning etc. Deklarativ hukommelse Bevidst, refleksiv og ofte viljestyret Episodisk system knyttet til selv og livshistorie Semantiske system knyttet til skolelæring Bl.a. præfrontal kortex og hippocampus Nondeklarativ hukommelse Ikke umiddelbart bevidst tilgængelig Virker ofte bedst uden meget opmærksomhed I mindre grad knyttet til skolelæring Bl.a. striatum, amygdala og cerebellum

SEMANTISK HUKOMMELSE/MATEMATIK Alt fakta skolearbejde, herunder matematik: Læsning, herunder faglig læsning Tabellerne Udvikling af strategier Talord, positionssystemet, størrelsesforhold

TALFORSTÅELSE De små børns tal: En til en princippet: Et og kun et tal er fastsat til hver objekt Princippet om den stabile rækkefølge: Tallene kommer altid i en bestemt rækkefølge. Kardinalprincippet: Det sidst talte tal bestemmer antallet i mængden Princippet om irrelevant rækkefølge: Det er ligegyldig i hvilken rækkefølge, man tæller elementerne Det abstrakte princip: Principperne gælder for alle mængder Efter Gelman & Gallistel, 1978

HVORDAN LÆSER MAN TAL PÅ DANSK? 25, 36, 42, 84, 64, 46, 55 372, 864, 936 2461, 2957, 4728 25 385, 64 879, 37 148 368 689, 726 956 7 352 793, 6 836 332

MATEMATISKE TAL Ideen var en forestilling om at kunne styrke elevernes udvikling af talbegrebet gennem andre talnavne for de tocifrede tal, inspireret af mandarintal 0. 3. klasse Resultatet målt i forhold til nationale test i 3. klasse 3-årigt Projekt på Husum skole, gennemført af Lisser Rye Ejersbo (DPU, AU) og Morten Misfeldt (AAU).

BEGRUNDELSE Der foreligger stærke hypoteser om at talord, der er i overensstemmelse med det skrevne udtryk for tallet (fx 42, fire-ti-to), understøtter elevens kompetence i forhold til sammenligning af tal og aritmetik. Der eksisterer to forskellige forklaringer på dette: Talordene fungerer som kognitive artefakter, derfor er det hensigtsmæssigt, at der er overensstemmelse mellem det sagte tal og det skrevne Sproget konstituerer begreber, derfor er en klarere terminologi bedre til at udvikle klarere begreber. Disse hypoteser er underbygget teoretisk (med semiotik, kognitionsforskning og distribueret kognition) og gennem komparative studier, men er ikke afgjort direkte. Projektet har med udgangspunkt i det kinesiske mandarinsprog udviklet de matematiske tal, som alle siges fra venstre mod højre som læseretningen hvor man kalder 11, en-ti-en, 12, en-ti-to, 53, fem-ti-tre osv.

FORSKNINGSSPØRGSMÅL I hvor høj grad er det muligt at påvirke elevers aritmetiske kompetencer ved at tilbyde logiske/matematiske talord i matematikundervisningen?

SEMIOTISK PERSPEKTIV 10 tal systemet Taltegn - skrevne Talnavne - talte Talbegrebet Epistemologisk trekant, Steinbring, 2006

PROCESSEN Involverede undervisere holder møde om projektet, hvor forskerne fremlægger planen Der udveksles ideer og indgås aftaler om fremgangsmåder Regelmæssige møder mellem forskere og de enkelte undervisere samt deltagelse i klasserne Fællesmøder med udveksling af ideer og uforudsete hændelser Regelmæssige møder med ledelsen Løbende tests udviklet af forskerne

FORSKELLIGE FORSLAG TIL PROCESSEN Der skal arbejdes med: titals-manipulativer (pinde og penge) sammenligning af talstørrelser Kropslig brug af fingre/hænder/arme Udviklingen af disse kompetencer skal kunne ses både på papir, mundtligt og mentalt

OM UDVIKLING AF VORES TESTS Eleverne skal kunne begge tal (matematiktal og almindelige tal) og kunne skifte Hypotese 1: effektivitet i forhold til titalssystemet. Elever vil blive gode til at oversætte mellem talt tal og skrevne tal. Hypotese 2: effektivitet i forhold til kardinalitet. Elever vil blive bedre til at oversætte mellem talt tal og størrelse Hypotese 3: oversættelse imellem kardinalitet og titalssystem. Elever vil på sigt blive bedre til at sammenligne tal angivet i titalssystemet.

FORMÅL MED TESTTAGNINGEN Formålet med testene er at undersøge sammenhængen mellem det talte sprog i form af talnavne og de skrevne tal i form af henholdsvis titalssystemet og opfattelsen af kardinalitet, samt sammenhængen mellem de skrevne tal og kardinalitet. Vi arbejder med en trekant, hvor hjørnerne repræsenterer: det talte sprog - talnavne de skrevne tal titalssystem opfattelse af kardinalitet antal Der er forskellige slags opgaver indenfor alle tre sammenhænge.

TESTOPGAVE - EKSEMPEL 1 Opgave 3 Placer 17 0 50 Opgave 4 Placer 35 0 50 Opgave 5 Placer både 42 og 26 0 50

TESTOPGAVE - EKSEMPEL 2 Opgave 13 Sæt ring om det nævnte tal 68 48 44 Opgave 14 Sæt ring om det nævnte tal 26 62 42

TESTOPGAVE - EKSEMPEL 3 Opgave 17 Ring om det største tal i hver række 42 24 32 39 29 92 52 49 25

TESTOPGAVE - EKSEMPEL 4 Opgave 19 Sæt kryds over 34 centicubes

ELEVINTERVIEW 2. KLASSE Hvordan er det at arbejde med to forskellige talnavne? Elev 1: Det er sjovt og man kan altid huske navnet på tallet Elev 2: Det er også rart at man ved hvor stort tallet Elev 3: Det er også nemmere at huske navnet på almindelige tal, når man tænker på matematiktallet Bruger I dem når I regner? Elev 4: Det kommer an på, hvilke slags opgaver vi laver. Det er godt, når vi trækker fra.

KONKLUSION Resultat efter 3 år i de nationale test i 3. klasse: Eleverne udviste stor forståelse og sikkerhed indenfor positionssystemet. I de nationale test, 3. klasse, opnåede eleverne klart bedre resultater i tal og algebra end landsgennemsnittet. Der var ingen elever i bunden, mens over halvdelen af eleverne lå i de to øverste felter De klarede sig også bedre på de andre områder, men ikke så markant som i tal og algebra. Vores mål for projektet blev indfriet og skolen fortsatte med at bruge de matematiske tal efter projektets afslutning.

Aarhusuni versiet