JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE FEBRUAR 2006. Kirkenyt

JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE FEBRUAR 2006 Kirkenyt De unge skal være et lys for verden De unge mænd og unge piger i hele verden koncentrerer sig om årets GUF-tema:»Stå op og lad jeres lys skinne, så jeres lys må blive et banner for folkene«(l&p 115:5). Temaet blev bekendtgjort i Liahona i november 2005 (s. 128). Samtidig udsendte hovedpræsidentskaberne for Unge Mænd og Unge Piger en meddelelse:»vi bærer vidnesbyrd om, at Herren elsker jer og behøver jer til at hjælpe med at opbygge hans rige,«skrev hovedpræsidentskaberne.»i kan være et lys, der fordriver mørket, og ved jeres eksempel åbenbare vejen til celestial herlighed i Guds rige. Stå op og lad jeres lys skinne, så Herrens Ånd fortsat må bære vidnesbyrd om evangeliets gengivelse gennem jer.«hvordan ved man, om man har et vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans gengivne evangelium? Er det i kraft af det, man siger? Kommer det an på, hvor man tilbringer søndagen eller de ting, man gør? Et af de bedste mål for vores vidnesbyrd om Jesus Kristus er, hvordan vi er over for andre. Når man elsker Herren Jesus Kristus og vender sit hjerte til ham, vender man sig automatisk til dem, der har behov for hjælp, især dem der har behov for at komme til Kristus. Skrifterne giver os denne påmindelse:» når du engang vender om, så styrk dine brødre«(luk 22.32). I skrifterne er der eksempler på mennesker, der har handlet ud fra deres vidnesbyrd. Alma og Mosiahs sønner omvendte sig og gik ud og forkyndte evangeliet, efter de havde haft besøg af en engel. Enos ønskede også at fortælle, hvad han vidste var sandt, efter han som svar på sine bønner opnåede tilgivelse. Den sti, vi følger på jorden, er ikke Forslag til aktiviteter til årets GUF-tema Find og læs nogle skriftsteder, der handler om at være et godt eksempel. Hold et vidnesbyrdmøde ved solopgang. Lær teksten udenad til»på bjergets høje top«(salmer og sange, nr. 4). Gør en anonym tjeneste for nogen. Læs om frihedstegnet i Mormons Bog (Alma 46:11-27). Lav et flag eller et banner med jeres idealer. Opfør et rollespil over nogle af beretningerne i skrifterne sammen med jeres GUF-gruppe eller familie. Klæd jer ud, som folk på skrifternes tid kan have klædt sig, lær deres vidnesbyrd udenad, og fremfør dem som i skrifterne. Planlæg en familieaften baseret på GUF-temaet. Præsentér jeres familie for det med jeres forældres vejledning. altid let. Men vi kan være forvissede om, at Herren ikke har sendt os hertil for at opleve nederlag. Vi når målet, når vi følger profeten og står fast. Efterhånden som vores vidnesbyrd bliver mere intenst og stærkt, vil vi kunne hjælpe venner og familie til at styrke deres vidnesbyrd. Tiden er inde til, at vi rejser os lader vores lys skinne. m Atmit er et kosttilskud, som Kirken fremstiller for at redde alvorligt underernæredes liv. Atmit som redning Nicole Seymour, Kirkens Tidsskrifter D a den katolske kirkes hjælpeservice i august 2005 bad Kirken om sammen med dem at sende hjælp til Niger, hvor der er alvorlig fødevaremangel på grund af græshoppeplager og streng tørke, sendte Kirken straks den største sending KIRKENYT FEBRUAR 2006 N1

FOTO: UDLÅNT AF DESERET MORNING NEWS Mødre i Niger sidder med deres børn, mens de venter på at få Atmit. Atmit nogensinde af sted. Kirken Siden da har Kirken også sendt sendte 36 ton af grøden, der er særligt fremstillet til mennesker, som Haiti, Gaza, Bangladesh, Indonesien Atmit til Uganda, Sudan, Sydafrika, lider af alvorlig underernæring. Der og Sri Lanka. er siden da sendt flere sendinger af Børn er særligt udsatte for underernæring, fordi deres krop endnu sted, og der bliver sendt mere efter behov. ikke har oplagret næring. Derfor er På etiopisk betyder atmit»tynd, det især børn op til fem år, der får nærende grød«. Kirken begyndte at Atmit. bruge Atmit til at redde hungersnødramtes liv i Etiopien i 2003. Det er et nok, rammer det de små børn hårde-»når hele familien ikke får mad letfordøjeligt fødemiddel, der er lavet specielt til børn og ældre, og den de får, får de ikke den nødvendige re end andre. På grund af den mad, har reddet tusindvis af liv. Den indeholder 50% havremel, 25% mælk mere underernærede,«siger lederen næring, og så bliver de mere og uden fedt, 20% sukker og 5% vitaminer og mineraler. Da Kirkens re- Flake, der sidst i august besøgte de af Kirkens nødhjælpstjeneste, Garry præsentanter havde fået opskriften i hårdt ramte områder i Niger. Etiopien, fremlagde de den for nogle Mødre kommer med deres børn diætister på BYU for at få bekræftet for at få dem målt og vejet og konstatere, om de er underernærede dens næringsværdi. Kirken begyndte at fremstille Atmit i 2003 og har siden fremstillet næsten 1.350 ton på Mødrene lærer, hvordan de skal til- nok til at kunne få gavn af produktet. Kirkens velfærdstjenestes mejeri i berede grøden og give børnene den Salt Lake City. i løbet af dagen. Efter en uge kommer barnet igen for at blive evalueret.»det er vores erfaring, at der virkelig sker en ændring hos børn inden for 3-4 uger,«siger bror Flake.»For andres vedkommende tager det længere tid. Vores mål er at give dem lige nøjagtig nok af dette kosttilskud til, at de kan begynde at spise den samme mad, som resten af familien spiser.«under en rejse til Afrika gjorde bror Flake ophold i Niger for at tilse distribueringen af Atmit.»Det var en meget tankevækkende oplevelse at se underernærede børn, men det var opløftende at se, at Kirken er der så hurtigt med så effektivt et produkt, som vi har beviser på gør en forskel for så mange børn,«sagde han. Bror Flake sagde, at Kirkens indstilling til, at man skal være beredt, gør den til en stor hjælp i tider med nød.»kirken er blevet en anerkendt humanitær hjælpeorganisation verden over, især hvad angår hurtig nødhjælp,«siger han. Bror Flake siger, at hans engagement i distribueringen af Atmit har været en åndelig oplevelse.»når vi i kraft af Kirkens lærdomme kender et barns værdi, så ved jeg ikke, hvad der kan være mere specielt end at hjælpe et barn med at overleve og udvikle sig normalt,«siger han.»denne indsats med Atmit kosttilskud er nok blandt det bedste, vi gør i verden. Jeg mener, at det virkelig er det, som Frelseren ville have gjort, at hjælpe disse underernærede børn til et lykkeligt, normalt liv.«m N2

Tre templer åbner I august og september 2005 stod tre templer færdige, hvilket bringer antallet på templer, der er i brug, op på 122. Præsident Gordon B. Hinckley indviede templet i Aba i Nigeria den 7. august 2005, templet i Newport Beach i Californien den 28. august 2005 og templet i Apia i Samoa den 4. september 2005. Selvom hver indvielse var noget enestående for landet og dets befolkning, blev der i alle indvielsesbønnerne udtrykt taknemlighed over for Herren, for evangeliets og præstedømmets gengivelse, og Herren blev bedt om at velsigne hvert tempel med sin nærhed. I indvielsesbønnen for templerne i Aba i Nigeria og i Apia i Samoa blev der også bedt for de nye, nærliggende stavscentre. Templet i Aba, Nigeria Templet i Aba i Nigeria er det tredje på det afrikanske kontinent og betragtes som et resultat af dette lands helliges tro og gerninger samt de hellige, der er gået forud for dem.»vi takker dig for dit folks tro i alle disse år, siden Kirken er blevet oprettet Vi takker dig for denne tid, hvor Kirken nyder stadig større beundring og respekt,«sagde præsident Hinckley. Han bad for, at den hellige bygning ville blive beskyttet og respekteret.»må alle, som ser den, se på den med ærbødighed og respekt. Lad ingen uhellig hånd vandalisere den på nogen måde,«sagde han.»må den altid være hellig for dem, der er værdige til at komme inden for dens mure. Beskyt den mod storm og uvejr.«præsident Hinckley sagde, at de hellige i Afrika er rede til endnu et tempel for i højere grad at få evangeliet grundfæstet i landet. Han gav Nigeria en særlig velsignelse, at det måtte være et fredeligt land, der vil acceptere evangeliet.»velsign dette land, så det kan få større styrke og frihed blandt de afrikanske lande. Velsign dets ledere, så de vil betragte dine hellige med velvilje og beskytte deres rettigheder, ejendom og privilegier,«sagde han. Templet i Newport Beach, Californien»Vi takker dig for, at din kirke er Templet i Aba, Nigeria KIRKENYT FEBRUAR 2006 N3

Templet i Newport Beach, Californien Templet i Apia, Samoa kommet ud af ubemærkethed og mørke og nu skinner for verden, smuk som månen, strålende som solen, som profeten bad ved indvielsen af templet i Kirtland. Må det blive ved med at skride frem med stor kraft og majestæt og opfylde hele jorden,«bad præsident Hinckley ved indvielsen af templet i Newport Beach i Californien. Han velsignede det nye tempel, så det vil være beskyttet mod naturkræfterne og mennesker og blive holdt rent og beskyttet. Han udtrykte også taknemlighed for Kirkens medlemmers trofaste tiendebetaling. Præsident Hinckley nedbad en særlig velsignelse over de unge, så templet vil være en vigtig del af deres tilværelse.»må de unge i dette tempeldistrikt komme og glæde sig over muligheden for at tjene de afdøde,«sagde han.»må denne tjeneste udvikle et vidnesbyrd hos dem om sandheden deri, dit store sidste dages værk og styrke dem mod modstanderens anslag og verdens tillokkelser. Må de vokse i troen, deres vidnesbyrd og kærlighed til dig og din Søn.«I velsignelsen sagde præsident Hinckley, at det nye tempel ville blive et lys for de forbipasserende.»må denne smukke bygning indgyde dem, som ikke er medlem af din kirke, interesse og ønske om at sætte sig ind i og lære om det evige evangeliums sandheder,«sagde han. N4

Templet i Apia, Samoa Lige godt to år efter det oprindelige tempel i Apia i Samoa brændte ned til grunden i juli 2003 under en renovering, besøgte præsident Hinckley Samoa for at indvie det nye tempel. Han erkendte, at tilstedeværelsen af templer i Polynesien er en opfyldelse af en gammel profeti:»her på de samoanske øer har du ihukommet dit fordums løfte til dem, som er på øerne i havet «(2 Nephi 10:21). Han bad om en særlig velsignelse over bygningen og tempelgrunden, så disse ville blive helliget og betragtet som hellige.»vi indvier den grund, hvorpå templet står med sin Mæslingevaccination redder afrikanske børn E n undersøgelse offentliggjort i det internationale lægetidsskrift The Lancet i september 2005 ser de vaccinationskampagner af høj kvalitet som fx mæslingevaccinationen, hvori Kirken deltager, som årsag til, at antallet af mæslingetilfælde er faldet med 91 procent i 19 afrikanske lande mellem 2000 og 2003, hvorved ca. 90.000 dødsfald blev undgået alene i 2003.»Et af denne undersøgelses klareste budskaber er, at med de rette strategier, stærkere samarbejde mellem seriøse organisationer og investering i de nødvendige midler, kan smukke og frodige bevoksning Vi beder dig, Fader, om at alle, som ser denne bygning, vil erkende dens hellighed og anerkende den i hjertet som dit hellige hus. Hold hver en hånd tilbage, som måtte hæves med ondt for øje,«sagde han. Præsident Hinckley nedbad også en særlig velsignelse over Samoa og bad om fred i verden:»velsign Samoa og dem, der styrer landet,«sagde han.»vi beder om, at det altid vil være et land med fred og frihed. Vi beder om fred i hele verden, så dit værk kan udføres blandt alle slægter, tungemål og folk til velsignelse for dine børn på hele jorden.«m vi hurtigt reducere dødsfald blandt børn i Afrika,«siger dr. Mac Otten, epidemiforsker ved Centers for Disease Control and Prevention (CDC) og hovedskribent af undersøgelsen.»en stor årsag til denne succes er støtten til mæslingevaccinationerne.«mæslingevaccinationerne er et fem år gammelt program, der påbegyndtes i 2001 af Amerikansk Røde Kors, FN s Børnefond, Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåneselskaber. Disse organisationers mål har været at kontrollere antallet af dødsfald som følge af mæslinger i Afrika ved at vaccinere 200 millioner børn i 36 afrikanske lande inden 2006 og derved hindre 1,2 millioner dødsfald. Røde Kors har tidligere samarbejdet med Kirken om nødhjælpsarbejde og kontaktede Kirken om støtte til initiativet i 2002. Efter at Harold Brown, leder af Kirkens velfærdstjeneste, i juni 2003 havde set, hvordan indsatsen med mæslingevaccinationer foregik i Zambia, skænkede Kirken 3 millioner dollars til arbejdet over indsatsens treårige periode.»vi analyserede vore største initiativer og mente, at mæslingevaccinationerne passede godt ind i vores arbejde, og at vi herved kunne gøre en forskel,«siger bror Brown.»Det er faktisk umuligt at beskrive, hvordan det er at se arbejdet med mæslingevaccinationer i aktion. Det er et logistisk mirakel, at de kan vaccinere millioner af børn i løbet af få dage.«ifølge amerikansk Røde Kors er dødsfald som følge af mæslinger på verdensplan faldet med 39 procent fra 873.000 i 1999 til ca. 530.000 i 2003. Det største fald er forekommet i Afrika, den del af verden som har været hårdest ramt af sygdommen. Det anslås, at mæslingerelaterede dødsfald er faldet til næsten det halve. Inden indsatsen med mæslingevaccinationer kostede mæslinger næsten en halv million børn livet hvert år i Afrika. I slutningen af 2004 var 150 KIRKENYT FEBRUAR 2006 N5

millioner børn i over 30 lande blevet vaccineret, og udgiften var mindre end 1 dollar pr. barn. I 2005 håbede vaccinationsprogrammets samarbejdspartnere at vaccinere flere end 45 millioner yderligere børn, hvilket er flere end tidligere mål.»kirken har atter vist sin store interesse for at sætte en stopper for limand for amerikansk Røde Kors ef- delser i hele verden,«siger Marsha J. Evans, præsident og bestyrelsesforter at have modtaget Kirkens tilsagn om støtte.»det er ikke til at finde ord for vores enorme taknemlighed.«m Vi kan ikke bekræfte modtagelse af materialet, men forfatterne til de artikler, der udvælges til at blive trykt, bliver informeret. Ønsker du dit materiale retur, skal du vedlægge en adresseret, frankeret kuvert. Der kan gå op til et år, før det returneres. m Opfordring til at indsende artikler I Liahona i august 2005 opfordrede præsident Hinckley Kirkens medlemmer til at læse Mormons Bog inden årets udgang. Hvis du har taget denne udfordring op, og det har givet dig en særlig oplevelse, som du gerne vil fortælle andre om, vil vi gerne høre om den. Skriv tydeligt»book of Mormon Challenge«på dit indlæg. Indlæggene sendes inden den 17. marts 2006 til liahona@lds church.org eller til Liahona Editorial, 50 E. North Temple St., Rm. 2420, Salt Lake City, UT 84150-3220, USA. Øverst på materialet skriver du dit navn, adresse, telefonnummer, emailadresse samt menighed og stav. Plakat med den hellige lund F ra januar har en særlig plakat italiensk, japansk, kinesisk, koreansk, norsk, portugisisk, russisk, med den hellige lund kunnet fås på distributionscentrene. Plakaten (katalognr. 00204 110) måler thailandsk, tongansk, tysk og samoansk, spansk, svensk, tagalog, 40 x 50 cm og kan indrammes. ukrainsk. Forhør dig på dit lokale Den var også trykt i Liahona i december 2005. Den fås på dansk, lager, pris, og hvordan man bestil- distributionscenter om den er på engelsk, finsk, fransk, hollandsk, ler den. m N6

Lokalnyt Templet i Schweiz 50-års jubilæum Den 10. september 2005 ZOLLIKOFEN, Schweiz Fejringen af 50-årsjubilæet for indvielsen af templet i Bern i Schweiz, indviet den 11.-15. september 1955 af præsident David O. McKay, indledtes onsdag den 7. september 2005 med placeringen af en statue af englen Moroni på templet i Bern i Schweiz. Ældste Zwick fra De Halvfjerds Første Kvorum og førsterådgiver i det centraleuropæiske områdepræsidentskab præsiderede over et program, der løb af stablen før placeringen af statuen, og som ledtes af stavspræsidenten for Bern Schweiz Stav, Louis Weidmann, med præsident Roland R. Dätwyler, Garth Harris og ældste Zwick som afsluttende taler. Efter programmet blev alle inviteret til kirkebygningen ved templet til en fremvisning af Dødehavsrullerne, som var udstillet i aktivitetssalen fra den 27. august til den 10. september. Tre dage senere, lørdag den 10. september, deltog ældste Bruce C. Hafen fra De Halvfjerds Første Kvorum og præsident for Det Centraleuropæiske Område ledsaget af ældste Paul Koelliker fra De Halvfjerds og ældste Wolfgang Paul, andenrådgiver i det centraleuropæiske områdepræsidentskab, og de schweiziske kirkeledere i en konference i kirken ved siden af templet.»i dag er der flere templer i Europa, end der var i hele Kirken i 1955, da templet i Schweiz blev indviet,«sagde ældste Bruce C. Hafen. I sin tale bemærkede ældste Koelliker, at der nu er 13 templer opført eller bekendtgjort inden for grænserne for tempeldistriktet for templet i Schweiz i 1955. Han citerede Lære og Pagter 127:4 og fremhævede Herrens befaling om at mangedoble vores indsats, når det gælder templet.»nogen anser en mangedobling som at gøre dobbelt så meget, som man gjorde før,«sagde han.»for mig lyder en mangedobling som at gøre meget mere end blot at gøre dobbelt så meget.«derpå opfordrede han indtrængende medlemmerne til at forøge deres forpligtelse angående templet, for i højere grad at udnytte pladsen i templet. Ældste Paul E. Koelliker, De Halvfjerds Min hustru og jeg er så velsignede endnu engang at stå i skyggen af det storslåede tempel i Bern i Schweiz, hvorfra så stor en del af Kirkens historie i Europa er rodfæstet. I disse korte halvtreds år er der sket så meget, når det kommer til Kirkens vækst og udvikling. Tænk blot, at dette tempel i Schweiz var det 9. fungerende tempel, og for to uger siden blev det 122. tempel indviet i Newport Beach i Californien. I morgen rejser ældste Hafen og jeg til Helsinki i Finland for at begynde på planlægningen af åbenthus og indvielse af det 124. tempel, som skal indvies næste år. For øjeblikket er yderligere 8 templer bekendtgjort, og mange flere mulige templer er under overvejelse. Vi lever i en tid uden lige i denne verdens historie, især når det gælder tempelbyggeri. I 1963 stod jeg som ung missionær her ved indgangen til dette vidunderlige tempel. Dengang var tanken om, at der en dag ville være templer spredt ud over mange lande her i Europa, fjern. Alligevel er der i dag 13 templer opført eller bekendtgjort inden for tempeldistriktet for templet i Schweiz grænser i 1955. Jeg erindrer, at jeg for nogle år siden læste Joseph F. Smiths udtalelse fra 1906, hvor han befandt sig i Rotterdam, da han sagde:» Den dag ville komme, hvor Herrens templer ville findes spredt over hele Europa«(ældste LeGrand Richards, i Conference Report, okt. 1970, s. 62).» Guds templer bliver rejst i jordens forskellige lande, for evangeliet skal spredes til hele verden«. Dette syn på templer i Europa blev endnu engang fremhævet af præsident Heber J. Grant i 1923 ved indvielsen af templet i Cardston i Alberta, da han sagde:»jeg nærer overhovedet ikke tvivl om, at Herrens templer vil blive opført i Europa. Hvor snart, det skal ske, ved jeg ikke. Det vil ikke ske, førend fredens ånd er taget til blandt det europæiske folk.«kirkenyt FEBRUAR 2006 N7

Vi er i dag vidner til, at denne profeti er gået i opfyldelse. Der er dog stadig hellige, der, ligesom nogle af jer, er nødt til at rejse i flere dage, for at komme til det nærmeste tempel. Vi har hørt præsident Hinckley sige, at han håber, at der en dag er et tempel let tilgængeligt for enhver sidste dages hellig. Vores bøn er i dag, at denne vidunderlige velsignelse med hans håb og vores tro vil blive virkelig måske endda i vores levetid. Når jeg nu taler om dette håb og denne tro, så husker jeg dengang, da jeg deltog i en konference i Leipzig i Tyskland i 1964, hvor to søstre fra et af de østeuropæiske lande deltog. De havde været medlemmer af Kirken i 5 år og havde aldrig haft mulighed for at deltage i et nadvermøde. Da de sad dér i salen i Leipzig og modtog nadveren for første gang, så jeg på med stor respekt, da tårer af taknemmelighed trillede ned ad deres kinder. Tænk engang, medlemmer i fem år uden at have haft mulighed for at deltage i nadveren. Nu er der missioner, stave og templer i nogle af disse lande. Ja, der er gjort stor fremgang, og meget mere er i vente for de trofaste hellige, som bor i dette vidunderlige tempeldistrikts stave og distrikter. Så er spørgsmålet måske, hvordan vi skal forholde os til at have et tempel i mere umiddelbar nærhed af vores hjem? Jeg tror, at svaret til dels er at finde i de helliges arbejde, når de kommer og deltager i ordinancerne i de templer, som vi har. Med templer tættere på, må vi begynde at ændre vores måde at tænke på tempeltjeneste. Tempelture flere gange om året er det mønster, som de fleste medlemmer har fulgt. Nu kan mange medlemmer tage til templet hver måned og nogle hver uge, fordi det er i nærheden. I marts 2003 skrev Det Første Præsidentskab et brev til alle Kirkens medlemmer, for at opmuntre os til at afsætte noget af vores fritid og hellige den til tempeltjeneste. Det Første Præsidentskab bad os desuden mangedoble vores indsats for at udføre tempeltjeneste. Jeg har overvejet tanken om at mangedoble vores indsats. Nogen anser en mangedobling som at gøre dobbelt så meget, som man gjorde før. For mig lyder en mangedobling som at gøre meget mere end blot at gøre dobbelt så meget. Profeten Joseph Smith anvendte dette princip om fordobling i L&P 127:4. Husk på, at han var jaget og forfulgt af sine fjender. Han holdt sig rent faktisk skjult, da han skrev dette brev til medlemmerne. Alligevel tænkte han ikke på sin egen forfølgelse, men koncentrerede sig om arbejdet med templet. Det lå ham i høj grad på sinde. Lyt til hans ord til os: Og videre, sandelig, så siger Herren: Lad arbejdet med mit tempel og alt det arbejde, som jeg har pålagt jer, fortsætte og ikke høre op; og lad jeres flid og jeres udholdenhed og tålmodighed og jeres arbejde blive fordoblet, så skal I ingenlunde miste jeres belønning, siger Hærskarers Herre. Overvej Herrens løfte om, at hvis vi er villige til at mangedoble vores indsats og fortsætte og ikke høre op, så vil vi ikke miste vores belønning, siger Hærskarernes Herre. På min egen ringe måde har jeg overvejet, hvad vi kan gøre. Hvor kan vi begynde med at gøre en indsats? Her er én idé: Hvis hvert medlem besluttede sig for at udføre blot én tempelordinance mere i år, end de gjorde sidste år, ville det have en udtalt indvirkning på det arbejde, der udføres i templerne. For nogle kunne det bogstaveligt betyde en mangedobling af deres indsats på grund af afstanden til templet. For andre ville det være forholdsvis let. Den mangedoblende effekt kommer af at træffe beslutningen om at tilføje én yderligere tempelsession hvert år resten af livet. Om ikke alt for mange år kan vi måske begynde at fylde templerne og holde dem travlt beskæftigede, som præsident Hinckley opfordrede os til. Her er endnu et forslag til, hvordan vi kan mangedoble vores indsats: Hver biskop og grenspræsident hjælper blot én person mere til at blive værdig til at have en tempelanbefaling og til at finde en måde, hvorpå han eller hun kan bruge sin anbefaling. Hvis disse to forslag blev ført ud i livet, ville templerne i Europa og Skandinavien have 20 til 25 procent mere travlt i år, og det tal ville blive fordoblet næste år og så videre. Så mit håb, kære brødre og søstre, N8

er, at I fra dette møde tager beslutningen med jer hjem om at øge jeres deltagelse i tempeltjeneste og derved åbne dørene for, at flere templer opføres og flere generationer får mulighed for at modtage de frelsende ordinancer. Jeg tror i høj grad, at der fortsat er mange navne på mennesker, der levede og døde, før alle disse templer blev opført, som stadig venter på den anden side af sløret på, at vi udfører ordinancerne på deres vegne. Jeg har et meget personligt vidnesbyrd, der bekræfter for mig, at disse afdøde ånder er meget modtagelige for de missionærer, som er kaldet til at undervise dem i evangeliet. Afsnit 138 i Lære og Pagter indeholder præsident Joseph F. Smiths syn angående det arbejde, der udføres af de trofaste mennesker, som forlader dette liv og tager del i arbejdet med at forberede de ånder, som ikke har hørt om evangeliet, men som er beredte til at høre om det. Lyt til hans ord. Jeg så, at de trofaste ældster i denne uddeling, når de forlader det jordiske liv, fortsætter deres arbejde med at prædike evangeliet om omvendelse og forløsning ved Guds enbårne Søns offer blandt dem, der er i mørke og under syndens trældom i den store verden af de afdødes ånder. De døde, der omvender sig, bliver forløst ved lydighed mod Guds hus ordinancer«(l&p 138:57-58). Mit personlige vidnesbyrd om dette arbejde og den interesse ånderne har i vores indsats for at udføre dette værk er kommet stille og roligt i løbet af de år, der er gået, siden jeg selv modtog templets velsignelser. Jeg vil gerne fortælle om en oplevelse, jeg havde her i Schweiz. For nogle år siden gjorde min hustru og jeg en indsats for at genskabe forbindelsen til vore forfædre. Vi ankom til byen Glarus kun for at erfare, at vores reservation var blevet væk, og at vi ikke havde noget sted at bo. Hotelreceptionisten blev meget bekymret og prøvede flere andre hoteller for at finde ud af, om de måske havde et værelse. Tilfældet ville, at alle værelser var optagede. Da vi forlod hotellet, kaldte han efter os, og sagde, at der var ét til sted. Ejeren havde været på ferie, og hans hotel stod tomt. Han ringede og fandt ud af, at ejeren var kommet hjem samme dag, og at han havde et tomt hotel. Det lå kun 10 minutter derfra, og vi skyndte os derover. Senere samme aften, da vi spiste middag med ejeren, sagde han:»jeg kender en anden mand, der hedder det samme som dig, Paul Koelliker.«Et øjeblik senere talte han i telefon med denne mand. Han råbte tværs gennem rummet og sagde, at manden gerne ville vide, om jeg boede i Salt Lake City i Utah. Jeg bekræftede, at det gjorde vi, og han svarede:»han har mødt dig før:«så kom jeg i tanke om, at 25 år tidligere havde jeg mødt denne mand, da han rejste gennem Salt Lake City. Vi aftalte at mødes kl. 8 næste morgen. Til vores store overraskelse opdagede vi, at han arbejdede for byarkivet i Glarus. Vi fortalte ham, at vi ledte efter navne på vore forfædre, og han viste os straks bøgerne, hvor de stod optegnet efter familie. Vi skrev så hurtigt vi kunne de næste tre timer. Han inviterede os hjem til middag, og vi sammenlignede vore slægtshistoriske skemaer og opdagede, at vores henholdsvis 9x og 10x tipoldefædre var brødre. Resten af eftermiddagen tilbragte vi med at skrive så mange navne som overhovedet muligt, og sidst på dagen havde vi mere end 300 navne på vore forfædre i direkte linje. Nogle vil måske sige, at denne række af begivenheder blot var tilfældig, men jeg er overbevist om, at vi blev velsignet på grund af de bønner, som dem på den anden side af sløret bad, og som tillod ånden at velsigne os og lede os på en sådan måde, at navnene blev fundet og arbejdet gjort færdigt. Mit vidnesbyrd til jer, mine kære brødre og søstre, er, at dette værk er fra himlen, og at det er af altoverskyggende vigtighed. Nu, hvor vi fejrer 50-året for opførelsen af dette første og smukke tempel i Europa, beder jeg om, at vi mangedobler vores indsats ved igen at forpligte os til dette hellige og åndelige værk, som det er at finde vore forfædres navne og udføre ordinancer på deres vegne. Jeg bærer mit vidnesbyrd til jer om profeten Joseph Smith, hvis 200-års KIRKENYT FEBRUAR 2006 N9

fødselsdag vi fejrer i år. Jeg føler mig i stor gæld til denne fantastiske profetiske leder og det arbejde, han udførte i løbet af sine 39 år på jorden. Jeg vil også gerne udtrykke min kærlighed til og mit vidnesbyrd om præsident Gordon B. Hinckley. Jeg har i mange år set denne ydmyge Guds tjeners værk fra ret nært hold. Jo nærmere jeg er kommet ham, des stærkere er mit vidnesbyrd blevet om hans hellige kaldelse. Til sidst bærer jeg mit vidnesbyrd om Herren Jesus Kristus. Jeg er mere ydmyg over at være i hans tjeneste, end ord kan sige. Jeg bærer vidnesbyrd om hans kærlighed og hans anvisninger til hans Kirkes ledere. I Jesu Kristi navn. Amen. Ældste Wolfgang H. Paul, De Halvfjerds Ældste Paul fortalte om en oplevelse fra hans ungdom, som påvirkede hans ønske om at blive beseglet i templet.»jeg husker den dag, da min far kom hjem fra Schweiz, efter at have deltaget i indvielsen af templet i 1955,«sagde han.»jeg var 15 år dengang. Vores familie bemærkede, at da han kom hjem, var han på en eller anden måde anderledes end før. Vi kunne mærke, at hans vidnesbyrd om det gengivne evangelium var blevet stærkere. Blot det at lytte til hans ord bragte ånden nærmere til os. Denne oplevelse gjorde varigt indtryk på mig, og jeg besluttede mig for, at jeg en dag ville blive gift i templet.«mine kære brødre og søstre Det er med en ganske særlig følelse, at jeg i dag står på dette sted på denne historiske dag, hvor vi takker vor himmelske Fader for, at Herrens hus, det første tempel i Europa, blev indviet for 50 år siden. Tillad mig at fortælle om nogle personlige oplevelser, som jeg forbinder med denne vidunderlige og hellige bygning. Jeg husker den dag, da min far kom hjem fra Schweiz, efter at have deltaget i indvielsen af templet i 1955. Jeg var 15 år gammel dengang. Vores familie bemærkede, at da han kom hjem, var han på en eller anden måde anderledes end før. Vi kunne mærke, at hans vidnesbyrd om det gengivne evangelium var blevet stærkere. Da han fortalte familien om den dejlige åndelige oplevelse, han havde haft ved den indvielsessession, som han deltog i, og beskrev sine følelser, da præsident David O. McKay, Guds profet, trykkede hans hånd, lyttede vi opmærksomt og ønskede, at vi kunne have været der sammen med ham. Blot det at lytte til hans ord bragte ånden nærmere til os. Denne oplevelse gjorde et varigt indtryk på mig, og jeg besluttede mig for, at jeg en dag ville blive gift i templet. Den dag oprandt i april 1964, da min kære hustru og jeg som et lykkeligt og nygift par kom til Zollikofen for at modtage vores egen begavelse og blive beseglet for tid og evighed. Jeg husker stadig meget tydeligt det første glimt, vi fik af templet, da vi om aftenen kunne se den oplyste bygning fra toget. Jeg havde da indtryk af, at denne bygning ikke var af denne verden. Hvor var vi lykkelige, da vi rejste hjem fra dette vidunderlige sted efter vores besegling og vidste, at hvis vi forblev trofaste, så vil vores ægteskab vare evigt. Siden da er templet blevet meget vigtigt for vores familie. Det var stedet, hvor jeg blev beseglet til mine forældre. Det var stedet, hvor min dejlige svigermor, som var enke, fik sit største ønske opfyldt, da hun blev beseglet til sin mand, som døde som krigsfange i Rusland. Det var stedet, hvor min hustru blev beseglet til sine forældre, og hvor vi begge udførte ordinancer for mange af vore forfædre. I dag mindes vi med glæde dengang, da vi regelmæssigt rejste med vore børn til templet, for at de kunne se Herrens hus og mærke den særlige ånd, som det udstråler. Hvor er vi taknemmelige for, at de alle har udviklet deres eget vidnesbyrd og har giftet sig i templet. Jeg er sikker på, at tusindvis af medlemmer i Europa, fra Finland til Portugal, ligesom vores familie har lignende oplevelser og følelser, når de tænker på dette smukke Herrens hus. Jeg ved, at store ofre er blevet bragt af mange sidste dages hellige for at komme til dette sted og modtage de højeste velsignelser, Herren N10

kan give os i løbet af vores tid på jorden. Jeg tænker blot som ét eksempel på de trofaste hellige i Finland, som rejste med bus fra det fjerne nord til Zollikofen. En rejse, som tog dem flere dage, for at komme til Herrens hus. De har været et stort eksempel for os, når vi syntes, at vi havde langt at rejse fra Hannover til Schweiz. Jeg husker især en ældre søster fra Finland, som hvert år tilbragte flere uger i templet. Hendes tro og ønske om at tjene gjorde stort indtryk på os. Jeg føler også, at jeg kan tale på de medlemmers vegne, som bor i de mange europæiske lande, og som ikke kan være til stede her i dag, men som gerne ville have været her for at takke Herren for hans godhed og kærlighed, som han viste, da han inspirerede sine tjenere til at bygge templet i dette smukke land, Schweiz. Da jeg også var så privilegeret at tjene under ældste Hans B. Ringgers ledelse i komiteen for genindvielsen af templet i 1992, har jeg været vidne til den store kærlighed, som de schweiziske medlemmer nærer for Herrens hus. De arbejdede så hårdt for at være klar til tiden til genindvielsen af templet. Jeg vil aldrig glemme den vidunderlige ånd, vi følte, da templet blev genindviet af præsident Gordon B. Hinckley i oktober 1992. Til generalkonferencen i oktober 1994 opfordrede præsident Howard W. Hunter Kirkens medlemmer til at se til Herrens tempel som det store symbol på vores medlemskab. Derudover sagde han:»det er mit hjertes inderligste ønske, at hvert eneste medlem af Kirken vil være værdig til at træde ind i templet. Det vil glæde Herren, hvis hvert eneste voksent medlem vil være værdig samt have en gyldig tempelanbefaling. Det vi skal gøre og ikke gøre for at være værdige til en tempelanbefaling er præcis de ting, der vil sikre, at vi selv og vores familie er lykkelige.«denne opfordring er blevet gentaget utallige gange af vores levende profet, præsident Gordon B. Hinckley. Under hans ledelse er Kirkens medlemmer blevet velsignet med mange templer overalt i verden, og det fortsætter stadig. Da det første spadestik blev taget til templet i Sacramento i Californien i august 2004, kom præsident Hinckley med følgende udtalelse.»i vore øjne findes der intet andet bygningsværk, som er mere helligt end et indviet Guds hus. Kun i sidste dages hellige templer finder man det jordiske livs dyrebareste forhold bevaret som en evig enhed. Blandt de lærdomme, som adskiller Kirken fra andre, er det arbejde, som udføres i Herrens hus ved guddommelig myndighed.«hvert eneste tempel i verden står som et synligt monument over dette folks tro på udødeligheden og hellige bånds fortsættelse i evighedens verden«. For mange medlemmer i Europa har dette tempel været og er stadig et synligt tegn på deres tro og overbevisning om udødelighed. Det har været og er stadig»et bønnens hus, et fastens hus, et troens hus, et undervisningens hus, et herlighedens hus, et ordens hus, et Guds hus,«som vi kan læse i L&P 88:119). For mig er det også et kærlighedens hus, et håbets hus og et glædens hus. Ældste Bruce R. McConkie sagde:»den inspirerede opførelse og rette anvendelse af templer er et af de store tegn på guddommeligheden af Herrens værk Hvor der er templer, hvor åbenbaringens ånd hviler på dem, der virker deri, der findes Herrens folk. Hvor disse ikke er, findes Kirken og riget og himlens sandhed ikke«(mormon Doctrine, 2. udg., 1966, s. 781). Som medlemmer af Kirken bliver vi i højere grad taget væk fra verdens livsstil. Vi kan ikke og bør ikke sige, hvad folket i fordums Israel erklærede for århundreder siden:» vi kan få det ligesom alle de andre folk «(1 Samuel 8:20). Herren har sendt os til verden på dette tidspunkt, hvor vi er privilegerede at leve i uddelingen i tidernes fylde, for at vi kunne gøre en forskel. De velsignelser, som Herren har givet os med genoprettelsen af hans kirke, er storslåede. Nu forventer han, at vi fortæller andre om det, vi har modtaget, og bringer dem den glæde, det håb og den lykke, som KIRKENYT FEBRUAR 2006 N11

FOTO: HANNO LUSCHIN En statue af englen Moroni pryder spiret på templet i Bern i Schweiz efter at være placeret den 7. september 2005, 50 år efter bygningen blev indviet. gives til alle dem, som adlyder de pagter, som er nødvendige for at være værdig til at indtræde i Herrens rige. Det er min bøn, at templet i Bern i de kommende år bliver et velkomment tilflugtssted for de mange, som har et ærligt hjerte, og som ønsker at flygte fra verden og være himlen nær. Her indgår de de pagter, som Herren har indstiftet, for at hans børn en dag kan indtræde i hans nærhed. Jeg er glad for, at jeg med al mit hjertes oprigtighed kan erklære følgende: Jeg ved gennem Helligåndens kraft, at Gud lever. Jeg ved, at vi er hans sønner og døtre. Jeg ved, at Jesus er Kristus, vor evige Faders Søn. Jeg ved, at Herren døde for vore synder, at han er opstanden og lever. Jeg ved, at Faderen og Sønnen i 1820 viste sig for Joseph Smith, som var udvalgt til at være genoprettelsens profet. Jeg ved, at dette helt bogstaveligt er Jesu Kristi Kirke, og at han er dens overhoved. Jeg ved, at vi har en levende profet i dag, præsident Gordon B. Hinckley, og det glæder mig at vide uden skygge af tvivl, at de hellige ordinancer, som i templet udføres med det hellige præstedømmes myndighed, er gyldige for Gud. At de når hinsides graven og videre i evigheden. Om dette bærer jeg mit vidnesbyrd for jer. I Jesu Kristi navn. Amen. Områdepræsidenten»Op til indvielsen her i 1955,«sagde ældste Hafen,»ledte Herrens hånd hvert eneste trin i opbygningen af hans rige i Europa.«Han fortalte, hvordan ældste Lorenzo Snow i 1850 blev udsendt ved»åbenbaring fra Herren«for at bringe evangeliet til Italien. Ældste Snow begyndte i Piemonte-dalen tæt på de italienske alper og underviste det valdensiske folk, som i det 13. århundrede 300 år før Luther og Calvin indledte reformationen forlod den katolske kirke og søgte tilflugt fra forfølgelse i disse bjerge. Ældste Snow opkaldte én af bjergtinderne»brigham-bjerget«efter præsident Brigham Young. Her påbegyndte ældste Snow missioneringen i Schweiz i 1851. Efter at have fortalt om, hvordan hans schweiziske forfader, John G. Hafen, tilsluttede sig Kirken og immigrerede til Utah i 1861, fortalte ældste Hafen om præsident Joseph F. Smith, der som Kirkens præsident i 1906»stod her i Bern og profeterede om, at der en dag ville blive bygget templer overalt i verden. Dengang havde Kirken fire templer, alle i Utah,«sagde ældste Hafen. Niogfyrre år senere, den 11. september 1955, citerede præsidens David O. McKay denne profeti ved den første indvielsessession i Bern Europas første tempel. Ældste Hafen fortalte om, hvordan en ung embedsmand i missionsafdelingen, ved navn Gordon B. Hinckley, i 1953 blev kaldt ind på præsident McKays kontor, og fik overdraget den svære opgave, at finde på en måde at præsentere tempelordinancerne på otte sprog. Efter at have studeret tempelordinancerne i ugevis og indtrængende at have bedt til Herren og rådført sig med præsident McKay i templet i Salt Lake City, fremsatte bror Hinckley forslag om, at man viste begavelsen på film. Da Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum havde godkendt idéen, blev 5. sal i templet i Salt Lake City omdannet til et helligt filmstudio, hvor filmen blev optaget.»det var en enorm opgave, der krævede pionérlignende tro i hvert eneste skridt af processen med at skabe filmen,«sagde ældste Hafen. På et år blev de færdige med den engelsksprogede film, derefter lavede de en film for hvert af de syv andre europæiske N12

sprog. At få filmen om de hellige ordinancer gennem den schweiziske told, uden at den blev undersøgt grundigt og gennemset, som tolderne normalt gjorde, krævede tro og bønner.»præsident Hinckleys direkte engagement med de europæiske hellige i dette tempel var så åndeligt tilfredsstillende som nogen oplevelse, han endnu havde haft i 1955,«sagde han.»i løbet af de sidste 50 år er Kirken blevet virkelig international,«sagde ældste Hafen. Ældste Bruce C. Hafen, De Halvfjerds Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed og beundring for det nuværende tempelpræsidentskab og deres hustruer, samt de, som er gået forud for dem, og for alle dem, som har arbejdet utrætteligt de sidste fem årtier i templet i Bern. Tanken om dem minder mig om dørhåndtagene af guld på dørene i templet i Salt Lake City. På hvert håndtag er en smuk bikube symbolet på arbejdet og arbejderne i Herrens rige. Over bikuben finder vi disse ord, der er så velkendte, når vi tænker på templer: Helliget Herren. Det er den forbindelse, der skaber Zion: Vi søger at leve et liv, der er helliget Herren. Og vi siger:»helliget. Så lad os komme i gang.«sådan har det været her i halvtreds år. Op til indvielsen her i 1955 ledte Herrens hånd hvert eneste trin af opbygningen af hans rige i Europa. I 1850 sagde apostlen Lorenzo Snow, at han var blevet»udsendt ved åbenbaring fra Herren«for at bringe evangeliet til Italien. 1 Han begyndte ipiemonte-dalen nær de italienske alper. Han tog dertil for at finde det valdensiske folk, som havde forladt den katolske kirke 300 år før Luther og Calvins tid og søgte tilflugt i bjergene fra stærk forfølgelse. Efter ugers bønsom søgen efter en eller anden mulighed for at påbegynde forkyndelsen af evangeliet, skete der et mirakel. Et treårigt barn i det hus, hvor ældste Snow boede, blev alvorligt syg. Forældrene havde opgivet barnet, som var ved at dø. Ældste Snow og de andre brødre besluttede sig for at faste og bede, da de besteg en høj bjergtinde, som de kaldte»brigham-bjerget.«der bønfaldt de om guddommelig hjælp. De vendte tilbage og salvede og velsignede det syge barn. Næste morgen var den lille dreng fuldstændigt rask. Miraklet blødgjorde hjerter og åbnede døre. Mange blev døbt, rejste siden hen til Utah og opfostrede retfærdige efterkommere. Lorenzo Snow vendte ofte tilbage til Brigham-bjerget. Han holdt meget af at synge den valdensiske salme:»for the Strength of the Hills«, som takkede Gud for bjergenes, Alpernes, beskyttende kraft og inspiration. Med visse tekstændringer er denne sang blevet en af de sidste dages helliges yndlingssalmer. Skønt de fleste af Kirkens medlemmer synger den om bjergene i Utah, blev denne sang først sunget her om de mægtige Alper ikke langt fra templet i Bern.»For the strength of the hills we bless thee, our God, our Father s God.«Lorenzo Snow indsatte i 1851 Thomas Stenhouse på Brigham-bjerget til at missionere i Schweiz. I juli dette år, 2005, besteg familien Christian Graueb fra Bern Stav i Schweiz Brigham-bjerget, hvor de anbragte en mindeplade til erindring om denne historiske begivenhed. Mindepladen, til minde om ældste Snow og ældste Stenhouse, angiver, at den blev anbragt i år 2005 året for templet i Berns 50-års jubilæum. Inden for de første år efter ældste Stenhouse og hans kammerater begyndte at forkynde evangeliet i Schweiz, tilsluttede unge John G. Hafen fra Scherzingen, ikke langt herfra, sig Kirken. Han rejste til Utah i 1861. Han er min oldefar. Jeg ærer hans minde for den styrke, han fik fra de knejsende schweiziske bjerge. Så sent som i dag fik jeg at vide, at da min oldefar Hafen vendte tilbage til Schweiz på mission i 1880 erne, var han med til at undervise og døbe en bror Schwendiman oldefar til den tidligere tempelpræsident i Bern, Gary Schwendiman, som talte til os før. Hvor er vores liv dog sammenflettede i Kirken. I 1906 stod Kirkens daværende præsident, Joseph F. Smith, her i Bern og profeterede om, at der en dag ville blive bygget templer overalt KIRKENYT FEBRUAR 2006 N13

i verden. Dengang havde Kirken fire templer, alle i Utah. Niogfyrre år senere citerede præsident David O. McKay denne profeti til den første indvielsessession i Bern Europas første tempel. Udover at byde de europæiske hellige og hele Mormontabernakkelkoret velkommen, bød præsident McKay også velkommen til et usynligt publikum, som han sagde indbefattede Joseph F. Smith, Lorenzo Snow, Joseph Smith og alle Kirkens andre præsidenter. Hvor må Lorenzo Snow have glædet sig på sin side af sløret den septemberdag i 1955! Jeg tror, at John G. Hafen og de andre tidlige europæiske hellige glædede sig med ham. Jeg tror, at de glæder sig med os i dag, for nu kan de se frugterne af halvtreds års tempelvelsignelser i deres fædreland. Alle Kirkens præsidenter har haft en særlig kærlighed til templer, men præsident Gordon B. Hinckley er den største tempelbygger i nogen uddeling og han blev introduceret til tempelbyggeri med en overraskende opgave for templet i Bern. I 1953 var bror Hinckley en ung embedsmand i Missionsafdelingen. Præsident McKay kaldte ham ind på sit kontor og forklarede, at templet i Bern var det første internationale tempel og at de stod over for nye vanskeligheder. Fordi dette tempel skulle betjene de hellige fra hele det europæiske fastland og de nordiske lande, skulle tempelordinancerne være tilgængelige på otte forskellige sprog. Hvordan kunne ét tempel effektivt stille alle de nødvendige ordinancer til rådighed på flere forskellige sprog? Profeten gav bror Hinckley til opgave at finde en løsning. Efter at have studeret tempelordinancerne i ugevis og efter indtrængende at have bedt til Herren og rådført sig med præsident McKay i templet i Salt Lake City, fremsatte bror Hinckley for første gang forslag om, at man viste begavelsen på film. Det Første Præsidentskab og De Tolv godkendte forslaget og gav bror Hinckley til opgave at lave filmen. Han og et hold af erfarne filmskabere forvandlede 5. sal i templet i Salt Lake City til et helligt filmstudio. Det var en enorm opgave, der krævede pionérlignende tro i hvert eneste skridt af processen med at skabe filmen. På et år blev de færdige med den engelsksprogede film, derefter lavede de syv andre film, et for hvert af de syv andre europæiske sprog. Præsident Mckay sendte derpå bror Hinckley til Bern en måned før indvielsen i 1955, så han kunne forberede iværksættelsen af den nye proces. Da indvielsen var afsluttet, bad præsident McKay templet om at påbegynde udførelsen af ordinancer den følgende morgen, således at de, som havde rejste langt, kunne modtage deres egne ordinancer, før de vendte hjem. Bror Hinckley blev oppe en hel nat for at gøre templet klar, og blev også oppe den følgende nat. De påbegyndte ordinancerne klokken 7 fredag morgen og udførte dem uafbrudt indtil lørdag aften klokken 19. Den kommende tempelbyggende profet, Gordon B. Hinckley, hjalp tempelpræsidentskabet og tempeltjenerne med utrætteligt at føre hundredvis af hellige gennem templet for første gang. 2 Præsident Hinckleys direkte engagement med de europæiske hellige i dette tempel var så åndeligt tilfredsstillende som nogen oplevelse, han endnu havde haft i 1955. Det lagde også grundstenen til de kommende år, hvor templer blev bygget over hele jorden. Templet i Bern var det niende fungerende tempel i Kirken og det første uden for Nordamerika. Nu, halvtreds år senere, driver Kirken over 120 templer, hvoraf præsident Hinckley personligt har indviet de fleste. I 2005 har Kirken flere templer i Europa end den havde i hele verden, da templet i Bern blev indviet. I løbet af de sidste halvtreds år er Kirken blevet virkelig international. Templet i Berns eksistens indledte det, som apostlen Spencer W. Kimball omtalte som:»mangfoldige Zioner, mange indsamlingssteder, hvor de hellige inden for deres egen kultur og deres eget land kan opbygge Guds rige.«3 Dette var det mest opsigtsvækkende skridt endnu til at skabe en virkelig international kirke og det begyndte alt sammen lige her. N14

Ældste Kimball brugte seks måneder op til indvielsen af templet i Bern på at besøge Kirkens medlemmer i Europa. Til oktoberkonferencen det år sagde han:»1955 er et vigtigt år. Hvis den europæiske presse vidste, hvad der rent faktisk var sket i 1955, ville alle aviser have ryddet hele forsiden til artiklen. I 1955 kom templet til Europa, og Kirken kom til Europa, som den aldrig havde gjort det før. Vi har fortalt de europæiske hellige ved hundredvis af møder, at hvis [de] blev i deres land og opbyggede Kirken og underviste deres børn og bragte dem til de hellige templer i Europa for at indgå ægteskab, så kunne riget vokse og få fremgang, og Gud ville velsigne dem. Siden 1955 er Kirken vokset i Europa frem til i dag, hvor der er omkring syv gange så mange sidste dages hellige i de lande, ældste Kimball besøgte, som der var for halvtreds år siden. Præsident Peter Berkhahn fra Frankfurt Stav var dreng i Hamburg i 1955. Han var vant til jævnligt at se medlemmer af Kirken forlade hans lille menighed for at rejse til Amerika, som syntes at være deres eneste håb for at nå Zion. Så kom dette tempel.»signalet var tydeligt,«sagde han.»zion kom til Europa.«Den første stav blev organiseret i 1961. Fra da af forblev de fleste medlemmer i Europa selvom mange stadig emigrerede. Hvis alle nulevende sidste dages hellige, som er født i Europa, var blevet i Europa, ville der være dobbelt så mange medlemmer her, som der er nu. 4 Nu er det år 2005, hvor vi ikke alene fejrer templet i Bern, men også 200 året for profeten Joseph Smiths fødsel og 175 året for Kirkens organisering. Hvilket år! På grundlag af denne strålende fortid, hvordan bliver så fremtiden? Herren sagde:»for Zion må tiltage iskønhed og i hellighed, hendes grænser skal udvides; hendes stave skal forstærkes Zion skal rejse sig og iføre sig sine smukke klæder«(l&p 82:14). Fordi Herren har våget over Kirken i Europa i fortiden, ved jeg, at han vil hjælpe os med at opbygge Zion her i fremtiden som aldrig før. Og selve kernen i at opbygge Zion i Europa er at sikre os, at det centrale i vores liv og vore børns liv er de europæiske templer. For halvtreds år siden sagde præsident McKay her i Bern, at et tempels vigtigste formål er at tilvejebringe et sted, hvor man kan indgå evigt ægteskab, hvilket også sikrer børns besegling til deres forældre. Jeg voksede op i St. George i Utah, hvor templet i St. George ligger det første tempel, de hellige færdiggjorde efter at være rejst fra Nauvoo. Det tempels indflydelse påvirkede mit liv, selv da jeg var barn. Da jeg var teenager, kørte vi som afslutning på hver eneste fest eller date en tur rundt om templet i vores bil, før vi tog hjem. Jeg vidste ikke, hvorfor vi gjorde det men mine venner og jeg gjorde det altid. På en meget virkelig måde er templet det centrale i vores liv, ligesom jorden kredser om solen. Lad os lære vore børn og unge at leve i templets kredsløb. Jeg håber, at de ofte synger primarysangen:»jeg elsker Herrens tempel.«jeg håber, de har det som vores fireårige barnebarn. En aften standsede hendes far familiebilen foran et strålende, smukt tempel. Hun kiggede ud af ruden og sagde:»når jeg bliver større og større og større og STØRRE så vil jeg giftes i templet.«vore programmer for de unge, vores missionering og vores genaktiveringsindsats er alle styret af dette mål: Jeg vil giftes i templet. Fokusering på dette ene mål bygger et Zion af flere generationer i Europa. Søster Helmi Luschin er til stede i dag. Hun var tempelpræsidentinde, da hendes mand, Immo, var tempelpræsident her. Mange år før den tid var Helmi og Immo et ungt par i Østrig, som aldrig havde hørt om evangeliet. En aften var de fordybet i en af deres stimulerende, lange samtaler. Immo talte med en overbevisning, der ikke efterlod nogen tvivl, da han fortalte Helmi, at han ikke troede den katolske præst, som havde sagt til dem, at deres ægteskab ville ophøre ved døden.»vi skal være sammen for evigt,«sagde Immo. Helmi var forbløffet.»hvordan kan det lade sig gøre?«spurgte hun.»det ved jeg ikke,«sagde Immo.»Men KIRKENYT FEBRUAR 2006 N15

hvis de ikke har en sådan regel endnu, må de opfinde den for vores skyld.«da missionærerne senere fandt dem, hjalp deres instinkt angående evig kærlighed dem til at genkende genoprettelsens fuldstændige sandhed. FOTO: INFORMATIONSAFDELINGENS OMRÅDEKONTOR I FRANKFURT inspirere, trøste og velsigne dem«(»indvielsen af templet i Bern«, Skandinaviens Stjerne, nov. 1955, s. 407). Denne himmelske kraft velsigner vores ægteskab, vore børn og vore menigheder og stave. Templet er Vi må udvide vore grænser med stedet, hvor jorden og himlen mø- flere omvendte som familien Lu- des, og børn med hjemve tænker schin, for hvem genoprettelsen klin- på deres hjem. Templet giver os en ger sandt. Vi må styrke vore stave forsmag på det celestiale rige. Og ved at øge antallet af ældster og når vi tager dette celestiale sted med medlemmer, som har en gyldig tem- os hjem, bliver vores hjem en ånde- pelanbefaling. Lad os forberede alle lig forlængelse af templet. Det kan vore unge til missioner og tempel- ikke undre, at præsident James ægteskaber. Og lad templet være Forberedelser til placeringen af englen E. Faust sagde, at de to helligste centralt i vores liv altid tiltrukket af Moroni. bygninger i Kirken er templet og Herrens Ånd på grund af templets hjemmet. tyngdekraft. dekske Præstedømmes] ordinancer«jeg bærer vidnesbyrd om, at Her- For år tilbage, da Kirken kun hav- (L&P 84:20). Det vil især sige tempel- ren velsigner os i vores indsats for de få templer, anså mange medlem- ordinancerne. Hvis vi ofte tager til nu at hjælpe Zion med at iføre sig mer det at tage til templet for en op- templet, gør det os rent faktisk til sine smukke klæder i Europa, fordi levelse, man kun fik én gang i livet. bedre mennesker. Præsident Hinck- han så omhyggeligt passede på Euro- Der var i høj grad grund til at juble, ley sagde:»hver eneste mand eller pa i fortiden. Jeg ved, at han lever. da efter mange års venten med- kvinde, som tager til templet i en op- Templet er hans hellige hus. Dette lemmerne endelig kunne modtage rigtig ånd og i tro, forlader Herrens er hans kirke. Jesus Kristus er hans deres egne tempelvelsignelser. Det hus som en bedre mand eller kvin- Søn. Må han velsigne os alle med, er, hvad der umiddelbart skete for de.«det er derfor, at ældste John A. at templet altid er centralt i vores liv. mange hellige efter indvielsen her i 1955. Men der er noget, der er endnu bedre end at anse templet for en oplevelse, man kun får én gang i livet, og det er at leve et helt liv med oplevelser i templet. Hvis vi ofte kommer til templet, får vi»kraft fra det høje«(l&p 105:11), for, som Herren sagde:»derfor tilkendegives guddommelighedens kraft i [Det Melkise- Widtsoe kunne sige, at»hyppig tempeltjeneste er kilde til daglige velsignelser.«en åndelig kraft falder som dug på dem, som kommer til templet i den ånd, som præsident McKay beskrev i indvielsesbønnen her for 50 år siden:»må derfor alle, som går ind i dette tempel, komme med rene hænder og rene hjerter, så den Helligånd altid kan være nærværende for at I Jesu Kristi navn. Amen. m Noter 1. Thomas C. Romney, The Life of Lorenzo Snow, s. 94. 2. Sheri L. Dew, Go Forward with Faith, The Biography of Gordon B. Hinckley, 1996, s. 176-184. 3. Områdekonference i Buenos Aires, 1975. 4. Emigration Study by Europe Central Area office of Member and Statistical Records, 2004. 00902 110 EUROPE CENTRAL AREA (DANISH) N16