Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS 666: Den grund, hvorpå jeg bygger - - - DDS 259: Din himmel-krone ser vi stråle Altergang: DDS 477: Som korn fra mange marker DDS 512: Hvo vil mig anklage? Tekstlæsninger GT-læsning: Joel 3,1-5 Epistel: Rom 8,31-39 Prædiketekst: Joh 17,20-26

2 Jesus sagde:»ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig. Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.«prædiken Jesus beder for os! Det er evangeliet, der stråler over alt andet i dag, som vi også kan tænke på nu og altid: Jesus beder for os. Jeg indledte gudstjenesten med at sige, at det er glæden og visheden over at høre Jesus til, vi skal fyldes af i dag og hvordan kan vi bedre det end ved at høre, at Jesus har os i tankerne? Vi kan have hinanden i tankerne. Når nogen af vores kære har det svært eller kæmper med sygdom eller sorg, kan vi sige til hinanden: Jeg tænker på jer i disse dage, eller: Vi beder for jer i jeres situation. Og jeg har aldrig mødt et menneske, som ikke er blevet glad over at høre, at man er i et andet menneskes tanke, eller at et menneske beder for én, når man har det svært. Tværtimod kan det løfte en og glæde en på dage, hvor alting ellers ser sort ud. I dag skal vi høre: Vi er i Jesu tanker. Han beder for os. Og ligesom man bliver glad for, når andre mennesker beder for os, hvor meget større er det så ikke, at himlens konge gør det den opstandne. I Hebr læser vi: Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for

3 dem. Eller som vi hørte fra Rom: Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. Findes der en situation, hvor det ikke kan glæde os, når vi kommer til at tænke på det? Jeg vil være helt konkret og nævne min egen prædikenforberedelse, hvor tanken (meget a propos) slog mig med ny styrke. Her sidder jeg og kan ikke finde ud af, hvad jeg skal sige, og så bliver jeg mindet om, at Jesus selv beder for mig! Ordene fra Joh 17 stammer fra den sidste nat før Langfredag og er dermed nogle af Jesu sidste ord i verden. Her har vi et helt kapitel med Jesu ypperstepræstelige bøn, som den kaldes. Jo, for Jesus beder som ypperstepræst for sine disciple. Vores tekst kommer ind halvvejs i denne bøn første halvdel hørte vi sidste søndag. Og så kan du sige: Ja, ja Jesus bad dengang for disciplene, det ved jeg. Hvad med mig og os i dag? Det begynder Jesus netop med i vores tekst med ordene: Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig. Jesus bad dengang for hele kirken til alle tider og han beder nu for os. Der er to ting, som ligger Jesus på sinde, når han beder for os. Det første er enhed. Jesu store kirke er som en stor familie. Det kan godt lyde som lidt af en spiritusprøve, når Jesus vender og drejer dette med at være ét: at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os For at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét. Man kan blive helt rundtosset! Men prøv selv at beskrive den enhed, der er i en familie! Mor og Far er ét, og barnet er ét med sin mor og far er ét med sine børn, og børnene er ét med hinanden i deres fælles enhed med mor og far!! Det kan man også blive rundtosset af. Jesus beskriver kirkens virkelighed, som vi godt må blive lidt rundtossede af. Ligesom med vores familier, så kan vi her fornemme, at her er noget livsvigtigt på færde, og her er stor kærlighed på færde: Jesus kæder den enhed, han og Faderen har

4 med hinanden, sammen med den enhed, Jesus har med os, og som han beder om, at vi som kristne må have med hinanden! Jesus beder om enhed mellem os kristne. Og mange kristne har ud fra de ord set for sig en sammensmeltning af alle kirkesamfund. At alle kristne hen mod endetiden vil bøje sig mod hinanden og blive forenet i én, stor, verdensomspændende kirke. Andre taler om, at vi bør kunne samarbejde mere, og at det gælder om at glatte forskellene ud og samles om det, vi kan blive enige om. Men er det svaret på den bøn, Jesus beder? Ja, engang på den nye jord vil det blive sådan! På den nye jord findes ingen folkekirke eller pinsekirke eller katolsk kirke eller ortodoks eller apostolsk kirke, ingen grundtvigsk fløj eller tidehvervsk fløj eller missionsk fløj. På den nye jord er der kun én kirkelig retning: Jesusbevægelsen! Og det er den enhed, Jesus beder om må kendetegne kristne også her på jorden, uanset hvilket kirkesamfund vi tilhører. Vi er Jesusbevægelsen Jesuskirken! Virkeligheden i kirken på jorden er sådan, at vi er splittede og ikke bliver enige om læren om dåben, læren om Helligånden osv. og det vil formentlig fortsætte sådan, lige indtil Jesus kommer igen. Med smerte må vi konstatere, at det er sådan med smerte, fordi det ligger Jesus på sinde, at kirken også i det ydre er ét og dermed bliver et mægtigt vidnesbyrd for verden. Samtidig minder splittelsen os om, at vi er syndere, der har brug for Guds nåde. Det driver os på knæ i bøn for enhed, i stadig selvransagelse over vores egen lære og i ydmyghed over, at vi kan tage fejl og altid må lade os korrigere af Guds ord for at nå dybere ind i sandheden. Midt i alle splittelser er der dog en enhed, som stråler hen over alle forskelle, nemlig enheden i Jesus Kristus. Ikke ensheden, men enheden! Jo mere, vi i hver vores del af kirken lever i nåden og af evangeliet, desto mere bliver enheden i Jesus til virkelighed. Vi hører hjemme i det hjørne af den kirkelige virkelighed, som hedder evangelisk luthersk, og det har vi grund til at være

5 taknemlige for. Reformatoren Martin Luther kunne om nogen understrege Bibelens klare tale om den faste grund, vi bygger på: Kristus alene, troen alene, Skriften alene, nåden alene. Jo, for at være ét betyder at leve af den samme nåde. Alle kristne den del i den samme frelse og har den enhed, som skal blive synlig virkelighed på den nye jord. At være ét betyder at leve af den samme nåde. Det var enheden, som Jesus beder om. Det andet, som ligger Jesus på sinde, er herligheden og kærligheden, som disciple til alle tider skal få lov at kende. Netop det lyser Jesu bøn af: Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem. Og: Du har elsket dem, som du har elsket mig. Jamen, hvor store ord kan Jesus sige? For hvem er det, Jesus har givet denne herlighed og kærlighed? Det er jo dig det er mig! Jesu herlighed, Jesu renhed, Jesu perfekthed og syndfrihed den har han givet os syndige mennesker kvit og frit! Vi er stadig i påsketiden, 6. s.e. påske, og fejrer påske endnu Jesu død på korset og opstandelsen påskemorgen. Det var her, Jesus byttede med os. Han tog al vores synd og skyld på sig og gav kirken Jesu egen herlighed, den, Jesus havde fra Gud! Alt mit er hans, og alt hans er mit. Og den nåde vil til alle tider følge alle kristne, som følger Jesus og er ét med Jesus. Og både enhed og herligheden vil hjælpe verden til at forstå, hvem Jesus er, så endnu flere kommer til tro på ham og bliver frelst. Skulle man nævne et tredje tema, som ligger Jesus på sinde i sin bøn, så var det mission. Man kunne sige, at det var lettere at være ét, hvis vi kun var et par stykker eller tre, men sådan vil Jesus det ikke. Altid flere og flere med den samme enhed og herlighed. Det er samme virkelighed, vi hørte om i både lektien og epistlen. Lektien fra Joel om, at Gud vil udgyde sin ånd over alle mennesker som en mægtig forudsigelse af pinsedag. Og så siger han: enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses. Sikke et løfte.

6 Eller epistlen: Er Gud for os, hvem kan da være imod os? I en parentes: Det ord er vores bryllupsord, som for os blev et konkret ord om enheden i ægteskabet og enheden med Gud: Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? Og lidt senere: Men i alt dette nemlig i modgangen, som vi oplever mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. Hvordan kan man mere end sejre? På græsk hedder det hypernikaó - hypersejre. Vi hypersejrer ved Jesus. Hvordan? Jo, vi mere end sejrer, fordi sejren er evig. Sejrer vi i en eller anden sportsgren, fx håndbold- eller fodbold-vm, så ved vi, at vi kun har sejren for en tid, måske for 2 år. Så skal vi kæmpe om den igen. Jesu sejr er en evig sejr, en endegyldig sejr. Der skal aldrig kæmpes igen, for sejren blev vundet påskemorgen. Vi mere end sejrer, fordi det ikke er vores egen sejr, men en andens sejr. Det er en sejr, der er vundet til os og for os af Jesus Kristus på korset og med den tomme grav. Paulus opregner en lang række ting, som kendetegner vores liv: Nød, angst, forfølgelse, sult, fare, sværd, død. Det er det, vi kan se og opleve i vores verden. Og så kommer det: Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. Selv om nogle mennesker kan være usædvanlig gode og hjælpsomme, så er vores alles liv fyldt af synd og af død. Ingen af os kan vinde sejren over det. Netop derfor er det så afgørende, at den tro vokser frem hos os, der knytter sig til Jesus og griber om den frelse, han har vundet. Det er Jesu mål med herligheden og kærligheden. Over al min egen synd og uværdighed vil Jesus stråle. Og over alle grene og områder af kirken vil Jesus herlighed og kærlighed stråle. Det er, hvad Jesus beder om. Enhed og herlighed! Og mens vi har lyttet til Jesu ord, så har han lyttet sig ind på os og vores situation og bedt for os. Og det fortsætter han med!

7 Amen!