ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

Relaterede dokumenter
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017

J.nr. MST Ref. mehch Den 2. maj Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

Frederik Sørensen Krarupvej 29 Hem 7800 Skive Den 9. september 2013

Kultur, Plan og Erhverv Afgørelse om ændring af dyreholdet på Horseskovvej 1, 5700 Svendborg. Afgørelse fra 30,8 DyreEnheder (DE), til 31,0 DE

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

Jørgen Pedersen Siø 12, 5900 Rudkøbing. Afgørelse om udvidelse af dyrehold, Siø 12, 5900 Rudkøbing, CVR nr.:

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

Gældende pr. 1. august 2012

Sammenligning af svin i CHR og gødningsregnskab i Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning februar 2004.

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

Gældende pr. 1. august 2013

Langgaard Svineproduktion A/S v/ Bo Elgaard Dølbyvej Skive Den 14. januar 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

Thorkil Foged Bærsholmvej Skive. Den 22. oktober 2015

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September Landsgennemsnit 2014

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

Anmeldelse af ændret dyrehold efter 29 på ejendommen Hanerupvej 17, 4420 Regstrup

Det lugter lidt af gris

Konceptbeskrivelse AI/AU

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap smågrise og drev 144 ha. i Produktion:

Konceptbeskrivelse AI/AU

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018

produktion på husdyrbrug, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, J.nr. SN , med senere revisioner.

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

Landbrugets Byggeblade

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

PIG IT-dataindsamling

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil:

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø

VIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer

REGNEARK TIL ANMELDEORDNINGER PÅ SVINEBRUG

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018

INVESTERING I SVINESTALDE

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet

Afklaring af tvivlsspørgsmål angående den tilladte produktion

Succes med slagtesvin Søren Søndergaard, Næstformand VSP

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

Anmeldelse af udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde, Branebjerg 21, 5471 Søndersø. CVR.nr.:

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN

Afgørelse i sagen om opførelse af en smågrisestald med foderlade og gyllebeholder i Stubbekøbing Kommune

Anmeldelse af skift i dyretype på ejendommen Bukkerupvej 67, 4340 Tølløse.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

FORSKEL I MILJØREGULERING I HHV. TYSKLAND OG DANMARK

Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale.

Screening af økologiske hangrise

KLAGE : Miljøgodkendelse af Risbækvej 5. Videresendes til Miljøklagenævnet af Vordingborg

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer

NY MILJØLOV. Chefkonsulent Bent Ib Hansen. 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Analyse af jordbrugserhvervene Region Sjælland

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

Landbrugets Byggeblade

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Find retningen for din bedrift

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

8. Nøgletal for produktionsplanlægning

NY MILJØREGULERING I PRAKSIS

Jens Mortensen Højskolevej 2 Oddense 7860 Spøttrup Den 5. juli 2013

Du skal også sikre dig, at du har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder meddelelse om byggeanmeldelse.

Transkript:

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold til oprindelig miljøtilladelse. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING BENT I HANSEN PER TYBIRK UDGIVET: 17. DECEMBER 2013 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Stalde og Miljø Baggrund Fra 2014 hæver de danske slagterier basisvægten 2-4 kg per gris. Den beregnede levende vægt vil derfor stige fra 107 til 110-113 kg (ved 113 kg er reel levendevægt dog kun 110 kg*), når grisene leveres til slagteriet. Samtidig skal grisene bruge op til 5-6 flere foderdage for at opnå optimal slagtevægt. Som følge af de flere foderdage vil det kræve 6 % flere stipladser at fastholde uændret antal producerede slagtesvin. Det vil sige, at der skal være ledig kapacitet i staldene alt andet lige forventes eksporten af smågrise at stige yderligere. Spørgsmålet er så, hvordan man vurderer et muligt tilladt produktionsomfang i forhold til, hvad der står i den oprindelige produktionstilladelse/miljøgodkendelse, når nu den beregnede levende vægt 1

stiger 3-6 kg, og det at grisene samtidig har op til 5-6 flere foderdage. Her vil fortolkning afhænge af, hvornår man har fået sin produktionstilladelse eller godkendelse. * Beregnet levendevægt fremkommer ved at gange slagtevægt med slagtefaktor 1,31: 113/1,31 = 86,26 kg slagtevægt. Reel levendevægt beregnes ifølge formelen = 86,26 1,19 +7,01 = 109,7 kg levendevægt. Vurdering af tilladt produktionsomfang I hovedreglen skal der tages udgangspunkt i den produktion, der kunne forventes på det tidspunkt, man oprindelig fik sin tilladelse / godkendelse. Før 2002 blev der ofte oplyst et bestemt antal dyr eller antal DE, mens der i andre tilladelser både står et bestemt antal dyr og DE. Efter 2002 blev der endvidere indført en faktor for vægtkorrektion. Med denne fortolkningspraksis tages der ikke hensyn til den årlige effektivitetsfremgang hos slagtesvin på 1-1½ %, hvor højere tilvækst og bedre foderudnyttelse reducerer miljøbelastningen år for år pr. kg produceret gris. Det gør, at mange med en 8-10 år gammel miljøtilladelse er nødt til at lade stalden stå tom i op til 40 dage om året, når det tilladte produktionsomfang skal overholdes. Det er grunden til, at det i 2011 blev muligt via anmeldelse for tilladelser givet før 2007 at øge produktionsomfanget op til 10 % i eksisterende stalde med den forudsætning, at den enkelte landmand kan overholde en række regler. Vurdering af tilladt produktionsgrundlag kan opdeles i følgende perioder: Fra 1986-1998 blev antal slagtesvin typisk alene angivet i vægtintervallet 25-95 kg. Fra 1998-2002 blev forskellige indgangsvægte og afgangsvægte muligt. Fra 2002 blev indført obligatorisk korrektion for afvigende indgangs- og afgangsvægt. Fra 2007 blev det ydermere obligatorisk med godkendelse af husdyranlæg større end 75 DE. Godkendelser/tilladelser/anmeldelser givet før 1998 Ved anmeldelser fra før 1998 blev slagtesvin kun angivet som produktion af slagtesvin fra 25-95 kg. Her er en landmand i god tro, hvis han fastholder det angivne antal producerede "standard slagtesvin i vægtintervallet fx 32-110 kg selvom der i oprindelig tilladelse står 25-95 kg. For gruppen med kapitel 5-godkendelser vil kommunen ved en senere revurdering i nogle tilfælde omregne og fastsætte produktionsomfang som fx 7.200 slagtesvin i vægtinterval 30-104 kg, og så er landmanden efterfølgende bundet af dette vilkår. Her er det muligt at øge afgangsvægten mod et tilsvarende fald i antallet af leverede svin jf. princip for vurdering af tilladelser/godkendelser givet efter 2002. I relation til en revurderingssituation skal det bemærkes, at der efter vores opfattelse ikke er grundlag for at ændre formuleringen af tilladt produktionsomfang, idet der i en revurdering helt overvejende skal ses alene på BAT. Ved en uændret formulering af produktionsomfang vil ovennævnte fortolkning af 2

standard slagtesvin fortsat skulle anvendes. I sager med revurdering anbefales, at det oprindelige beskrevne produktionsomfang fastholdelse. Godkendelser/tilladelser givet 1998-2002 I godkendelser/anmeldelser fra 1998-2002 blev det ifølge bekendtgørelse 877, 10.12.1998 muligt at beregne antal DE for henholdsvis slagtesvin (30-98 kg ~ 30 prod. slagtesvin/de) og tungsvin (30-110 kg ~ 24 prod. slagtesvin/de). Ved slagtevægte imellem de anførte vægte skulle man anvende omregningsfaktoren for nærmeste slagtevægtsgrænse. Det betyder, at såfremt der ikke fremgår andet af miljøtilladelsen, kan en godkendelse til et vist antal slagtesvin (30-98 kg) opfattes som godkendelser af det angivne antal slagtesvin med en afgangsvægt op til 104 kg. Jf. MST afklaringsnotat fra 2004. I praksis må man således fra 2005 producere det samme antal grise fra 30-104 kg som det oprindeligt godkendte antal fra 30-98 kg. Ønsker en landmand at levere grise med en højere leveringsvægt end 104 kg, er det ydermere på grundlag af MST afklaringsnotat fra 2004 muligt at omregne tilladt produktionsomfang ved at konvertere fra alm. slagtesvin til tungsvin med forholdet 24 DE / 30 DE = 0,8 med tilladt antal svin (eksempel: før situation med 6.300 alm. slagtesvin 0,8 = 5.040 tungsvin). Denne konvertering fra alm. slagtesvin til tungsvin kan ske umiddelbart uden at anmelde ændringen til kommunen. Efter omregning til tungsvin, er der ikke længere en øvre vægtgrænse forstået på den måde, at der ikke skal laves yderligere vægtkorrektioner afhængig af om grise leveres ved 113 eller 125 kg. Denne metode er relevant, ved leveringsvægt på 120 kg eller mere da modellerne med anmeldt ændring beskrevet i tabel 1 giver størst udvidelse op til 119 kg. Alternativt er det muligt at anmelde en udvidelse af tilladt produktionsomfang efter retningslinjerne i anmeldeordningen på grundlag af et tilladt produktionsomfang svarende til grise fra 30-104 kg jf. omregningseksempel vist i tabel 1. Forudsætningen er, at oprindelig produktion rent faktisk udgør det antal grise der står i oprindelige tilladelse og med en afgangsvægt svarende til 104 kg. Tabel 1. Trinvis omregning af godkendelse givet i perioden 1998-2002 til tilladt produktionsomfang i 2013 ud fra tolkning i 2005 og efterfølgende anmeldelse ifølge 32 År Vægtinterval Tilladte svin* Antal/DE DE i alt* DE-definition 2000 30-98 6.300 30 210 Før 2002 2005 30-104 6.300 33,64 187,3 2002-2009 2013 32-110 6.399 / 5.760** 34,16 187,3 / 177,0** 2010-2013 32-113 6.087 / 5.473** 32,50 187,3 / 175,5** 2010- * I 2005 er det tilladte antal svin, som er fast. Fra 2005 til 2013 er det tilladte DE ifølge 2002-2009 definition, som giver samme antal DE ifølge 2010 definition. ** Det højeste tal er for anmeldelse efter 32 (fulde stalde), mens det lave tal er efter 31 (skift i dyretype). Grundlaget for at anmelde en udvidelse er seneste lovlige produktion, og ikke en fiktiv lovlig produktion. 3

Landmænd som ikke kan anmelde en udvidelse i henhold til 32 (fulde stalde) på grund af reglerne om lugt og fosfor i fosforfølsomme områder, kan som alternativ anmelde skift i dyretype i henhold til 31 (ændring af vægtgrænser) for på det grundlag at kunne levere grise tungere end 104 kg jf. beregningseksempel vist i tabel 1. Ved overholdelse af uændret ammoniakfordampning, fosfor i gødning samt lugtemission ifølge anmeldelse af skift af dyretype, vil der således i stedet for 6.300 fra 30-104 kg kunne produceres 5.760 svin fra 32-110 kg og 5.473 svin fra 32-113 kg. Her er det krav om uændret ammoniakfordampning, som er den mest begrænsende faktor. Godkendelser/tilladelser givet 2002-2007 Fra 2002 vil der typisk i miljøtilladelsen stå både et bestemt antal dyr, et bestemt antal DE samt et bestemt vægtinterval (fx 30-102 kg). Konsekvens af den obligatoriske korrektion for afvigende indgangs- og afgangsvægt er, at man i princippet får tilladelse til en årlig produktion af et bestemt antal kg gris i stalden. Det gør, at hvis man så fx ønsker at hæve leveringsvægten som illustreret i tabel 2, er man nødt til at reducere antallet af leverede grise for fortsat at kunne overholde tilladt produktionsomfang. Tabel 2. Antal tilladte slagtesvin med stigende vægt med og uden anmeldelse efter 32 Godkendelse (210 DE) Grundlag, godkendelse Grundlag: bereg. Tilladt produktion 2004 godkendelse 30-102 kg 35 slagtesvin/de 35 210 7.350 grise Tilladt produktion i 2011 32-107 kg 32,5 slagtesvin/de 32,5 210 6.825 grise 2011: Anmeldt udvidelse 32-107 kg 36 slagtesvin/de 2014: Mulig produktion 32-110 kg 34,2 slagtesvin/de 2014: Mulig produktion 32-113 kg 32,5 slagtesvin/de 36 210 7.560 grise 34,2 210 7.182 grise 32,5 210 6.825 grise De viste beregninger forudsætter at mulig produktion ikke strider mod evt. vilkår i en godkendelse. Der kan være præciseret forhold omkring vægt osv. i miljøgodkendelser, lokaliseringsgodkendelse m.v. som hindrer, at landmand umiddelbart kan beregne de viste mulige ændring. I dette eksempel får en landmand i 2004 en miljøgodkendelse på 210 DE slagtesvin svarende til 7.350 slagtesvin (30-102 kg). I perioden frem til 2009 hæver slagteriet leveringsvægten, så der nu produceres i intervallet 32-107 kg. I 2004 kunne der leveres 7.350 grise, mens der i 2011 kun må leveres 6.825 grise som konsekvens af en indregnet vægtkorrektion (545 færre end i 2004). Den årlige fremgang i effektivitet gør, at 4

landmanden år for år er nødt til at lade stalde stå tom i længere og længere perioder for at overholde sin produktionstilladelse også selv om kg kvælstof i gyllebeholderen samtidigt er faldet. Fra 2011 blev det muligt at anmelde en forøgelse af produktionsomfanget med op til 10 % med den forudsætning, at den enkelte landmand kan overholde en række regler fx gældende genegrænser for lugt. Som vist i tabel 2 blev det muligt i 2011 at anmelde en udvidelse af produktionsomfanget til fx 7.560 grise i vægtintervallet 32-107 kg, hvis der ikke skal tages hensyn til lugt. For lokaliteter, hvor der skal tages hensyn til lugt vil produktionsudvidelsen blive mindre men der kræves en konkret beregning. Godkendelser/tilladelser givet efter 2007 Fra 2007 står der i miljøgodkendelser både et bestemt antal dyr, et bestemt antal DE samt et bestemt vægtinterval (fx 32-107 kg) Det er dog muligt at få en fleksibel godkendelse og en godkendelse med fremskrivning af forventet produktion. I eksemplet i tabel 3 får en landmand i 2010 en miljøgodkendelse på 210 DE slagtesvin svarende til 7.560 slagtesvin (32-107 kg). I 2014 hæves den beregnede leveringsvægt til 113 kg. Som følge af dette må han årligt producere 6.825 grise i intervallet 32-113 kg. Øges vægten kun til 110 kg, må der årligt produceres 7.182 slagtesvin. Tabel 3. Antal tilladte slagtesvin ved stigende vægt med og uden anmeldelse efter 33 Godkendelse (210 DE) Grundlag, godkendelse Grundlag: bereg. Tilladt produktion 2010 godkendelse 32-107 kg 36 210 7.560 grise 36 slagtesvin/de Tilladt produktion i 2014 32-110 kg 34,2 210 7.182 grise 34,2 slagtesvin/de Tilladt produktion i 2014 32-113 kg 32,5 210 6.825 grise 32,5 slagtesvin/de 2014: Anmeldt udvidelse 32-110 kg Max N og P ab dyr* 7.590 grise 2014: Anmeldt udvidelse 32-113 kg Max N og P ab dyr* 7.224 grise * Man kan anmelde en udvidelse, som giver samme N ab dyr som 7.560 slagtesvin havde ifølge 2008/09 normtal dog skal der reduceres for fosfor, hvis fosfor pr. ha overstiger 30 kg. Herved er udvidelsen i 2013/14 reduceret fra 9,4 % baseret alene på N til ca. 5,5 % efter hensyntagen til P- 5

Siden 2012 har det tilsvarende været muligt at anmelde en udvidelse for tilladelser givet efter 1. januar 2007. Det er muligt at udvide både smågrise- og slagtesvinehold, hvis udskillelsen af kvælstof og fosfor ikke overstiger den oprindelige godkendelse. Det bemærkes udskillelsen af kvælstof, siden grundlaget for beregning af én dyreenhed senest blev justeret i 2009, er faldet yderlig 4,5 / 9 % for henholdsvis smågrise- og slagtesvineholdet. På det grundlag er det i eksemplet i tabel 3 muligt at anmelde en udvidelse til 7.224 slagtesvin i vægtintervallet 32-113 kg. Nøjes man med en vægtstigning til 110 kg, kan der endog blive plads til 30 flere grise end i oprindelig godkendelse. P.t. er udskilt fosfor den begrænsende faktor, men det kan ændre sig næste år med nye normtal, samt hvis erhvervet ved brug af 200 % fytase samlet reducerer udskillelsen af fosfor. Reference I 2004 udarbejdede Miljøstyrelsen et fortolkningsnotat til afklaring af tvivlsspørgsmål om tilladte produktionsomfang - Jf. MST afklaringsnotat fra 2004. Tlf.: 33 39 40 00 Fax: 33 11 25 45 vsp-info@lf.dk en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 6