Årsplan for 7.- 9. C Tingagerskolen - 1 -
Status Klassen består af 10 elever, 5 piger og 5 drenge i alderen 13 til 15 år. De virker meget lærervillige og interesserede i deres skolearbejde. De har brug for faste rutiner, genkendelighed i opgaver og metoder. Skema Eleverne har i alt 28 lektioner pr. uge. Disse fordeler sig som følgende: 7/9c 08.20-09.05 LL ÅRG HM DEL TI 09.05-09.50 LL ÅRG HM DEL TI 10.05-10.50 LL ÅRG 10.50 11.35 HS ÅRG SAMF./HIS. 12.00-12.45 HS ÅRG SAMF./HIS. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag LA ÅRG ENGELSK LA ÅRG ENGELSK LA ÅRG GEO./BIO. LA ÅRG GEO./BIO MAT. 12.55-13.40 HS DEL TI MAT. HS DEL TI MAT. HS DEL TI MAT. HS ÅRG SAMF./HIS. LL ÅRG LL ÅRG LL SVØ VALGFAG LL ÅRG VALGFAG LL ÅRG KL. TID MAT. MAT. LL ÅRG HM DEL TI LA ÅRG ENGELSK LA ÅRG GEO./BIO. LL IDRÆT 13.50-14.35 LL IDRÆT Følgende underviser klassen: Henriette Malmmose Lise-Lotte Kallesøe Lars Jørch Thomsen Henrik Schneider Klasselærer, matematik og klassens time. Klasselærer, dansk, valgfag og idræt. Engelsk, geografi og biologi. Samfundsfag og historie. - 2 -
Undervisningen Hver morgen visualiseres dagens program på smartboardet. Eleverne skal lære at samarbejde, arbejde selvstændigt og koncentreret. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling og behov. Hver elev har deres individuelle arbejdsplads, hvor de kan arbejde uforstyrret og koncentreret. Eleverne forventes at tage ansvar for at arbejde med en aftalt opgave. Eleverne arbejder indimellem projektorienteret. Eleverne øver sig i at fremlægge mundtligt for en mindre gruppe. Vi anvender computer, Ipads og smartboard. For 8. og 9. kl. er der erhvervspraktik 2 uger, i det omfang eleverne ønsker det. Eleverne forventes selv at finde deres praktikplads, men vil kunne få hjælp til dette. Der er 6 tværsuger om året, hvor der arbejdes med forskellige tværfaglige emner. Sociale mål for klassen Vi har fokus på følgende. At acceptere hinandens personligheder/vi har forskellige styrkesider. Eleverne skal lære at give plads til hinanden. Vi vil arbejde på et godt miljø i klassen, da det er en forudsætning for en god indlæring. Vi følger op når noget går galt. Vi opfordrer meget eleverne til, at de henvender sig til de voksne, så vi har mulighed for at hjælpe dem. Det er vigtigt at den enkelte elev oplever glæde og tryghed ved at komme i skole hver dag. Den enkelte elev lærer, at de har et ansvar for, at andre oplever en positiv skoledag. Eleverne lærer hverdagens og skolens rutiner at kende. - 3 -
Forventninger til forældrene Vi forventer, at eleverne hver dag møder: Udhvilede i skole og med deres ting i orden, f. eks. penalhus, gymnastiktøj, biblioteksbøger, madpakke m.m. Vi forventer, at forældre deltager i arrangementer på skolen og deltager i skole/hjem samtaler. Vi forventer, at forældre anvender forældreintra Vi forventer, at forældre tager et medansvar for børnenes udvikling i skolen. Evaluering Samtaler med den enkelte elev efter behov. Skole/hjemsamtaler. Relevante faglige test. Individuelle handleplaner/elevplaner udarbejdes i løbet af efteråret. Klassekonference med skolens læsevejledere. Statusmøde med Laila Fiil og konsulenter fra BUR og FAG-U. Dansk Lise-Lotte I dansk arbejdes der med at udvikle elevernes individuelle læsefærdigheder, i selvvalgte bøger og fælles tekster. Der arbejdes med differentieret læseteknikker, læseforståelse og læsehastighed. Der arbejdes med retstavning i individuelle diktat hæfte, der passe med den enkeltes niveau. Der arbejdes med individuelt sproglære via grammatik øvelser ordklasser, sætningsled, udsagnsled, grundled og genstandsled samt tegnsætning. Der arbejdes differentieret med skriftlig fremstilling ved boganmeldelser, frie skriftlige opgaver og relevante emner. Vi arbejder mundtligt med sprog og begreber, samt fremlæggelse og samtale om forskellige emner der optager eleverne og deres hverdag. Vi arbejder med computer og netbaseret undervisning, ved danskopgaver, læsning, brug af relevante hjemmesider og skriftlig fremstilling. - 4 -
Se endvidere de individuelle elevplaner. Matematik Henriette Malmmose I matematik bygger eleverne videre på deres matematiske erfaringer ved at arbejde med forskellige matematiske emner og begreber. Tal og algebra Geometri Måling Talrækkefølger, tallinjen, tælleremser. De 4 regningsarter: addition, subtraktion, multiplikation og division. Tabeltræning. Kendskab til decimaltal i forbindelse med penge. Brøker. Kendskab til procentbegrebet. Kende til koordinatsystemet. Brug af lommeregne. Funktioner. Kendskab til forskellige geometriske figurer. Mønstre og symmetri. Arbejde med metoder til beregning af omkreds, areal og rumfang. Flytninger: Spejling og parallelforskydning Lære at bruge en vinkelmåler og en passer Lære at måle med en lineal. Arbejde med opmåling i vores omgivelser. Kendskab til måleenheder (mm, cm, m, km ). Rumfang og vægt. - 5 -
Det er vigtigt, at eleverne får en forståelse for at forbinde matematik med begivenheder fra dagligdagen. Eleverne øver sig på at samarbejde med andre og i at anvende matematik ved problemløsning. Eleverne øver sig på, at fremlægge en matematikopgave mundtligt for hinanden. Eleverne vil arbejde med individuelle materialer svarende til deres faglige niveau. Se elevhandleplan. Vi vil arbejde med gennemgang af fælles stof og løse opgaver i fællesskab. Der anvendes Faktor, kopiark, www.e-mat.dk, spil og konkrete materialer for at tilgodese forskellige måder at lære på. Engelsk Lars Jørck-Thomsen I engelsk vil der blive arbejdet med lette udtryk, sætninger og hverdagsvendinger, der tager udgangspunkt i det nære og for eleven let genkendelige såsom familie, arbejde, fritid, hobbys, dyr og indkøb. Målet for undervisningen er, at eleverne skal opnå færdigheder, der gør dem i stand til at føre lette samtaler på engelsk. For at opnå dette vil der blive arbejdet meget med dialog gennem f.eks. rollespil, samtaler på klassen og gruppearbejde. Eleverne vil blive sat til at arbejde med ord og billedøvelser samt oversætte enkle tekster fra dansk til engelsk og fra engelsk til dansk. I undervisningen vil der blive brugt følgende materialer: Let s do it (Step Three og Step Four) Jeg lærer mine første 100 engelske ord Frilæsningsbøger Computer og Internet I øvrigt henvises til elevernes individuelle elevplaner som udleveres i forbindelse med skole/hjem samtaler. - 6 -
Idræt LL/HS/LA Et vigtigt og bærende element i faget er motivation. Dette gøres ved at eleverne får en del medbestemmelse i hvilke aktiviteter der skal arbejdes med, samt har muligheden for at vælge lige netop den aktivitet som deres kompetencer, fysik og interesser passer til, for en kortere periode ad gangen. Der vil til hver lektion være 2-3 mulige valg, som der arbejdes med i perioder a 2 til 6 gange. Eleverne skal lære, at tage ansvar for at de selv og andre oplever glæde, fremgang, flow m.m. i undervisningen. I praksis betyder dette: Eleven skal lære at deltage aktivt i fælles aktiviteter, så disse fungerer for alle. Eleven skal lære, at den enkelte ikke kan være i centrum for opmærksomhed hele tiden, men også skal give plads til andre for at aktiviteterne og dermed undervisningen fungerer. Eleven skal kunne arbejde sammen med en hvilken som helst partner og i større grupper om at løse en given opgave. Eleven skal lære at være opmærksom og lytte aktivt, så forklaringer og instrukser kun skal gives én gang. Eleverne skal have mulighed for at vælge og dygtiggøre sig i discipliner, der har deres specielle interesse. Eleverne skal lære sammenhængen mellem bevægelse motion kost sundhed Idrætstimens struktur: Samling med kort orientering om timens forløb. Opvarmning Temaer Afsluttende samling, udstrækning og evaluering af timens forløb. - 7 -
Der forventes at eleverne har tøj med til timerne, som passer til aktiviteter ude som inde. Eleverne skal tage bad efter idrætstimerne. Der forventes en god opbakning fra forældrene. Som udgangspunkt er vi udendørs fra august til efterårsferien, indendørs fra efterårsferien til påskeferien, og udendørs igen fra påskeferien til sommerferien. Temaer: Løb, spring, kast Gymnastiske færdigheder Boldbasis/boldspil Opvarmning Samarbejde Krop og motion Biologi Lars Jørck-Thomsen Formålet med undervisningen i biologi er at vække elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik samt give dem lyst til at lære mere om emnerne. Eleverne skal blandt andet gennem undervisningen lære, at de har et medansvar over for naturen, miljøet og deres egen sundhed. Der vil i løbet af skoleåret blive arbejdet med følgende emner: Naturens kredsløb Hvad et kredsløb er, og hvordan al Jordens energi cirkulerer Kredsløb i form af fødekæder og fødenet Vandets kredsløb Kulstofkredsløbet og Kvælstofkredsløbet Vi undersøger skoven Forskellige typer skov - 8 -
Hvordan træerne formerer sig At skoven er et økosystem Hvordan skovens dyr, planter og næringsstoffer indgår i kredsløb Hvordan man klassificerer plantearter Bioteknologi i hverdagen Mennesket tidligste brug af gærsvampe og bakterier i mad Hvad gærsvampe kan lave af sukker Bagningens og brygningens kunst Hvad bakterier kan gøre ved mælk og mad Hvordan man fremstiller yoghurt og ost Hjerte, kredsløb og træning Kroppens opbygning, herunder skelettet, led og muskler Kredsløbet i kroppen Hjertet hvordan ser det ud, og hvad kan det? Hvordan vi optager og bruger energien i kroppen Forskellige træningsformer Hvad doping er, og hvordan det påvirker vores organisme Pubertet Hvordan din krop udvikler sig fysisk i puberteten Hvilke hormoner, der styrer forandringerne Menneskelig formering Seksualitet og kønsidentitet Svære dilemmaer om seksualitet. Din mad Hvad maden er opbygget af, herunder kulhydrat, fedt og protein Hvordan kostrådene har ændret sig Energi, stofskifte og BMI Hvad vi måske kommer til at spise i fremtiden Geografi Lars Jørck-Thomsen Formålet med undervisningen er, at eleverne stifter bekendtskab med grundlæggende geografiske begreber og sammenhænge. - 9 -
Undervisningen skal endvidere vække elevernes interesse og nysgerrighed for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik. Der vil i løbet af skoleåret blive arbejdet med følgende emner: Bjerge, vulkaner og jordskælv Hvorhenne forekommer disse typisk, og hvilken rolle spiller disse for jorden Verdens storbyer Opnå kendskab til nogle af verdens største byer Befolkningstilvækst/ affolkning Rigdom/fattigdom Undersøge levevilkår forskellige steder i verden I-Lande og U-Lande Naturlige råstoffer Hvor forekommer de naturlige råstoffer Hvem udvinder og udnytter Energiproduktion Lokalt, regionalt og globalt Konsekvenser af vores forbrugsmønstre Historie Henrik Schneider Formålet med historie undervisningen er, at udvikle elevernes forståelse for historiske og samfundsfaglige begivenheders betydning for samfundets udvikling, samt at styrke elevernes identitet og lyst til at deltage aktivt i det danske samfund. Gennem undervisningen fremmes elevernes indsigt i, at mennesker er historie skabte såvel som historie skabende, ligesom eleverne videreudvikler forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. Der arbejdes med følgende emner: - 10 -
Kend dig selv og den familie Hvem er jeg, og hvem er min familie? Sociale og kulturelle forhold i forbindelse med familien, skolen og samfundet. Myter Hvad er myter? Hvilke myter kender vi? Hvad handler myter om? Stammer myter kun fra gamle dage, eller kan de også opstå i nutiden? Den franske revolution Hvorfor blev der revolution i Frankrig? Hvad skete der? Hvilken indflydelse fik det på resten af Europa? USA fortid, nutid og fremtid USA s historie hvordan opstod landet? Kultur og identitet hvem er amerikanerne? Religion hvilken rolle spiller den i det amerikanske samfund? Samfundsfag - Henrik Schneider Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Eleverne skal udvikle kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af - 11 -
samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Der vil gennem hele skoleåret blive arbejdet med de seneste nyheder fra såvel ind- som udland. Forskellige samfundsrelaterede emner vil blive diskuteret og analyseret. Der arbejdes med følgende emner: Demokratiet Hvad er demokrati? Hvor stammer det fra? Demokratiet i Danmark, folketinget, valg mm. Klima og miljø Herunder det globale klimamiljø og forandringer af disse Vedvarende energi Natur og miljø. Kriminalitet og straf Hvad er kriminalitet? Kriminelle grupperinger i Danmark Fængsel mm. Euforiserende stoffer Hvilke stoffer bruges der, og hvilke effekter har de? Alkohol, tobak, hash, amfetamin mm. - 12 -
Kalender Uge 34 Uge 35 mandag d.21/8-2013 kl.18.30-20.00 Forældremøde onsdag d.28/8-2013 til fredag d.30/8-2013 lejrskole til Ærø. Uge 38 Hele ugen Fælles tværsuge Uge 42 Hele ugen Efterårsferie Uge 44 Hele ugen Praktik Uge 45 Hele ugen Praktik Uge 46 Hele ugen Tværsuge Uge 51 d.21.dec.2013-5.jan.2014 Juleferie Uge 6 Hele ugen Tværsuge Uge 7 d.14/2-2014 Fælles bowlingtur Uge 8 Hele ugen Vinterferie Uge 12 Hele ugen Projektopgave d.20/3-2014 kl.17.30-20.00 Fælles forældremøde Uge 16 d.12/4-21/4 2014 Påskeferie Uge 21 Hele ugen Tværsuge Uge 23 ons.d.4/6-2014 Tur til Christiansminde Uge 26 Hele ugen Tværsuge Fre.27/6-2014 Sommerferie - 13 -