Årsplaner for 7/9 C 2012/2013

Transkript

1 Årsplaner for 7/9 C 2012/2013 Lærere i klassen: PKR/Poul Kristensen tlf Klasselærer, dansk, idræt. HM/Henriette Malmmose tlf Klasselærer, matematik. EL/ Eva Lademann Engelsk. HS/Henrik Schneider

2 Samfundsfag, historie, geografi. Lise-Lotte Kallesøe. Idræt og hjemkundskab (Andre nyttige tlf.nr UU-vejleder Jørn Dresler og SSP Bill Mould ) Ved fravær orienteres skolen om morgenen fra 8.00 til 8.20 på tlf eller via. forældreintra. Skema 7.-9.C

3 7.-9. C mandag Tirsdag onsdag torsdag fredag PKR Dansk PKR Dansk HM Matematik EL Engelsk EL Engelsk HM Matematik HM/PKR Matematik HM/PKR Matematik HM/PKR Dansk LL Hjemkundskab LL Hjemkundskab LL Hjemkundskab LL/PKR Idræt LL/PKR Idræt EL Engelsk HS Orientering HS Orientering CB Valgfag CB Valgfag HS Orientering HS Orientering HS Orientering HM Matematik HM/PKR Matematik HM/PKR Dansk HM/PKR Dansk HM/PKR Dansk PKR Kl.time Forældresamarbejde Forældre holder sig løbende orienteret via forældreintra.

4 Ugeplanen lægges på elev- og forældreintra. Opstår der problemer, er I velkomne til at kontakte Henriette og Poul. Der afholdes forældremøde tirsdag d 11. september. Der afholdes skole-hjem samtaler efter behov. Undervisningen Undervisningen veksler mellem det boglige, det kropslige og det kreative. Eleverne skal lære at samarbejde, arbejde selvstændigt og koncentreret. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling og behov. Eleverne forventes at tage ansvar for at arbejde med en aftalt opgave. Eleverne arbejder projektorienteret. Eleverne øver sig i at fremlægge for en mindre gruppe. Vi anvender computer, Ipads og smartboard. For 8. og 9. kl. er der erhvervspraktik 2 gange 2 uger, men kun i det omfang eleverne ønsker det. Eleverne forventes selv at finde praktikplads, men vil kunne få hjælp til dette. Der er 6 tværsuger om året, hvor der arbejdes med forskellige tværfaglige emner.

5 Sociale mål for klassen: Vi har fokus på følgende.: At acceptere hinandens personligheder/vi har forskellige styrkesider. Eleverne skal lære at give plads til hinanden. Vi vil arbejde på et godt miljø i klassen, da det er en forudsætning for en god indlæring. Vi følger op når noget går galt. Vi opfordrer meget eleverne til, at de henvender sig til de voksne, så vi har mulighed for at hjælpe dem. Evaluering. SSamtaler med den enkelte elev efter behov. Skole/hjemsamtaler. Div. Relevante faglige test. Individuelle handleplaner/elevplaner udarbejdes i løbet af efteråret og evalueres i samarbejde med Laila Fill (afdelingsleder) samt BUR og FagU

6 t Dansk: Læsning: Eleverne har en selvvalgt bog, der bruges som læsebog. Det forventes, at der læses mindst et kvarter hjemme hver dag. Det vil dog ikke altid være sådan, at man bliver hørt i læsning, men det prioriteres højt at nå det. For at få mest ud af det, vil jeg hjælpe dem med, at finde den rigtige bog til dem. Der vil også blive læst højt af en bog fra min side, så vi kan diskutere indholdet fælles på klassen. De vil også få enkelte fælles bøger, hvor jeg læser op og de følger med i teksten. Skriftlig dansk: Hver elev har en individuel arbejdsbog. Der arbejdes meget med frie skriftlige opgaver. Der vil være nogle elever, der får stillet krav til deres opgaver. I løbet af året vil der være en del afleveringsopgaver. Der skrives boganmeldelser. Fælles grammatikøvelser. Diktatøvelser.

7 Projektopgaven ( lægges i en tværsuge). Mundtligt: Vi vil arbejde med at de får øvet sig i det mundtlige. Vi vil læse en tekst som de skal øve sig i at diskutere på klassen. De vil også lave en del projekter, som de skal fremlægge for klassen. I slutningen af året, når vi at lære og analysere lette tekster. Vi har et mål om at alle skal kunne sige deres mening, da det er vigtigt at kunne videre i deres liv. Vi arbejder med sprog og begreber. Vi vil arbejde med perioden fra ca Vi skal se film og lave en kortfilm, arbejde med romaner og noveller. IT og dansk: Vi bruger computeren meget. Bl.a. til: Skriftlig fremstilling. Netbaseret undervisning (f.eks. danskopgaver/skoleabonnement). Div. hjemmesider f.eks. Ordbank (kan lægges ind på en computer hjemme, koden kan fås hos DT). Adgang for alle, når det er relevant. Vi vil mest arbejde individuelt, men de skal også arbejde i grupper og fælles på klassen. Det bliver dog altid med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger. Poul Kristensen

8 Matematik: I matematik bygger eleverne videre på deres faglige erfaringer ved at arbejde med tal og algebra, geometri, måling og matematik i anvendelse. Tal og algebra Geometri Måling Talrækkefølger, tallinjen, tælleremser. De 4 regningsarter: addition, subtraktion, multiplikation og division. Kendskab til forskellige geometriske figurer. Mønstre og symmetri. Lære at måle med en lineal. Arbejde med opmåling i vores omgivelser.

9 Tabeltræning. Kendskab til decimaltal i forbindelse med penge. Brøker. Kendskab til procentbegrebet. Kende til koordinatsystemet. Brug af lommeregne. Funktioner. Arbejde med metoder til beregning af omkreds, areal og rumfang. Flytninger: Spejling og parallelforskydning Lære at bruge en vinkelmåler og en passer Kendskab til måleenheder (mm, cm, m, km ). Rumfang og vægt. Matematik i anvendelse Det er vigtigt at eleverne får en forståelse for at forbinde matematik med begivenheder fra dagligdagen. Eleverne vil i den forbindelse arbejde mere projektorienteret f.eks. i uge 38, hvor hele skolen omdannes til et samfund. Eleverne kan oprette virksomheder, arbejde i en bank mm. Eleverne lærer at samarbejde med andre og øve sig i at anvende matematik ved problemløsning. Undervisningen Eleverne vil arbejde med individuelle materialer svarende til deres faglige niveau. Se elevhandleplan.

10 Vi vil også arbejde med gennemgang af fælles stof og løse opgaver i fællesskab. Vi vil anvende bøger, kopiark, computerprogrammer, lommeregner, spil og konkrete materialer for at tilgodese forskellige måder at lære på. ENGELSK: Der skal arbejdes med den skriftlige del af faget engelsk. Vi skal arbejde både individuelt og fælles med skriftlige opgaver. Eleverne arbejder med systemer som This is Britian og Lets do it. Vi skal arbejde med oversættelse af selvvalgte engelske/amerikanske sangtekster. Desuden arbejdes der med relevante grammatiske opgaver på computer og Ipads. Eleverne skal i gang med at skrive sætninger og små historier. Eleverne skal øves i at turde udtrykke sig på engelsk i klassen.

11 Der skal derfor arbejdes på, at eleverne får lært de almindelige talemåder og udtryk på sproget. Dette gøres bl.a ved at lave små sketches gruppevis, fælles snak på klassen og filmforevisning. Vi skal desuden have overordnede emner som: 60erne- kultur og musik. Musikvideoer. Viden om de forskellige engelsktalende lande- herunder skikke og højtid. Biologi Formålet med undervisningen i faget biologi er at udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. De levende organismer og deres omgivende natur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Kende udvalgte organismer og deres placering i fødekæder samt anvende begreber om deres livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse.

12 Gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respirations eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer. Biologiens anvendelse Forklare vigtige biologiske processer knyttet til fødevareforarbejdning, herunder gæring, fremstilling af mejeriprodukter og konservering. Give eksempler på gener som bærere af biologisk information og deres betydning for arvelighed. Miljø og sundhed Beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem. Redegøre for vigtige funktioner af indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder optagelse af næringsstoffer og energi samt bortskaffelse af affaldsstoffer. Give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed. Geografi: Formålet med undervisningen i faget geografi er, at eleverne tilegner sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik. Regionale og globale mønstre

13 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Beskrive fordeling af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv på jorden. Kende til fordelingen af verdens storbyer. Kende til fordeling ad rige og fattige regioner i verden. Naturgrundlaget og dets udnyttelse Give eksempler på årsager til og sammenhænge mellem pladetektonik, bjergkædedannelse, vulkanisme og jordskælv. Give eksempler på is, vands og vinds erosions-,transport- og aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning. Kultur og levevilkår Kende navne på væsentlige danske og udenlandske lokaliteter og deres placering. Sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande, kende til begrebet bruttonationalprodukt (BNP) samt en typisk erhvervsudvikling i henholdsvis rige og fattige lande. Kende til udnyttelse af naturlige råstoffer. Kende til energiproduktion lokalt, regionalt og globalt, herunder fossilt brændsel, atomenergi og vedvarende energi. Kende til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre.

14 Historie: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie. Udviklings- og sammenhængsforståelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer. Kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte. Kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser. Kronologisk overblik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor. Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi.

15 Der arbejdes med følgende emner: Columbus Grundloven 1849 Kvinders valgret Murens fald Samfundsfag: Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Eleverne skal udvikle kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Der vil gennem hele skoleåret blive arbejdet med de seneste nyheder fra såvel ind- som udland. Forskellige

16 samfundsrelaterede emner vil blive diskuteret og analyseret. Der arbejdes med følgende emner: Arbejdsmarkedet Hvordan fungerer det når man har et arbejde? Lønkrav, arbejdstider, frihed, strejkeret mm. Hvordan fungerer det når man ikke har et arbejde? Dagpenge, socialhjælp, efteruddannelse mm. Demokratiet Hvad er demokrati? Hvor stammer det fra? Demokrati i et større perspektiv, nærdemokrati, skole, byråd, skole mm. Terror Hvad er terrorisme? Hvorfor? Terrorisme igennem de sidste 100 år. Uddannelse Hvorfor skal man have en uddannelse? Uddannelsessystemet i Danmark sammenlignet med andre lande. August 2012 Henrik Schneider

17 Idræt LL Eleverne skal gennem arbejdet med forskellige idrætsdiscipliner stifte bekendtskab med forskellige fysiske færdigheder, som kan overføres fra disciplin til disciplin, så eleverne på den måde opnår alsidig dygtiggørelse. Et vigtigt og bærende element i faget er motivation. I den forbindelse skal eleverne lære, at tage ansvar for at de selv og andre oplever glæde, fremgang, flow m.m. i undervisningen. I praksis betyder dette: Eleven skal lære at deltage aktivt i fælles aktiviteter, så disse fungerer for alle. Eleven skal lære, at den enkelte ikke kan være i centrum for opmærksomhed hele tiden, men også skal give plads til andre for at aktiviteterne og dermed undervisningen fungerer. opgave. Eleven skal kunne arbejde sammen med en hvilken som helst partner og i større grupper om at løse en given Eleven skal lære at være opmærksom og lytte aktivt, så forklaringer og instrukser kun skal gives én gang. Eleverne skal have mulighed for at vælge og dygtiggøre sig i discipliner, der har deres specielle interesse. Eleverne skal lære sammenhængen mellem bevægelse motion kost sundhed Eleverne skal forberede opvarmningsprogrammer og udføre dem. Eleverne skal være med til at evaluere undervisningen, deres og andres præstationer. Idrætstimens struktur: Samling med kort orientering om timens forløb.

18 Opvarmning Temaer Afsluttende samling, udstrækning og evaluering af timens forløb. Der forventes at eleverne har tøj med til timerne, som passer til aktiviteter ude som inde. Der forventes en god opbakning fra forældrene. Hjemkundskab - LL Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, så de bliver i stand til at tage medansvar og udvise omsorg for den virksomhed, der finder sted i hjemmet, og at de opnår indsigt i de vilkår og værdier, dette livsområde har i samspil med natur, kultur og samfund. Undervisningen tager udgangspunkt i de for faget opstillede fælles mål.

19 Mad, måltider og livskvalitet Fødevarer og håndværk Forbrug, miljø og ressourcer Hygiejne og sundhed Hjemkundskabstimernes struktur: Der vil op til hvert tema, være en teori gang. Hvor vi undersøger historien bag eller brugen af de forskellige råvarer og finder opskrifter. Den efter følgende gang arbejder vi med det i praksis, i selve køkkenet. Hvor vi tilbereder råvaren på forskellige måder. Der vil være en grundig gennemgang af opskrifter og betydningen heraf. Dvs. at det ikke er hver gang vi er i køkkenet og lave mad.

20 Nogle af de temaer der skal arbejdes med: Livretter Efterårsfrugt Æble og pære Svinekød Tærter Gærdej Ernæringsforbedring Mad fra andre kulturer Hygiejne Valgfag Krea - LL I krea skal eleverne prøve nye teknikker og opøve nye færdigheder. Arbejde med kendte og ukendte materialer. Eleverne har stor medbestemmelse omkring det vi skal fremstille og arbejde med. Vi skal f.eks. lave smykker, arbejde med ståltråd,

21 lave ting i papir, male, give gamle ting nyt look eller anvendelse og sy. Eleverne vil blive tilbudt at tage sy kørerkort.

22