Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem år til tre år. Det er først senere i livet, du kan gå på efterløn, og så bliver pensionsopsparing modregnet i efterlønnen i højere grad end i dag. Fra 2. april til 1. oktober 2012 kan alle, der har indbetalt efterlønsbidrag, melde sig ud af efterlønsordningen, og som en særlig mulighed, få deres bidrag skattefrit tilbage. Siger du efterlønnen fra, er der ingen fortrydelsesret. Er du først ude, kan du ikke komme ind igen. Fortsætter du i efterlønsordningen men fortryder senere i livet, kan du stadigvæk fravælge efterlønsordningen og få dit efterlønsbidrag overført til en pensionsordning. Den mulighed er der ikke ændret ved. Der er seks vigtige forhold, du kan overveje, inden du tager stilling: Hvorfor meldte du dig oprindelig ind i efterlønsordningen? Hvor tæt er du på efterlønsalderen? Vil du fortsat have mulighed for at trække dig tilbage før folkepensionsalderen? Hvor fysisk/psykisk belastende er dit job? Vil du melde dig ud af efterlønsordningen og bruge pengene til andre formål? Hvor vigtigt er det for dig, at pengene er en del af dine samlede pensioner? Valget er dit. Pjecen her skal hjælpe dig til at træffe valget på et oplyst grundlag. Venlig hilsen DSA & PKA

Hvad du bør overveje, hvis du er i... 30 erne FØDT I 1973 ELLER SENERE Efterløn tidligst tre år før folkepensionsalder Er du født i 1973 eller senere, kan du tidligst få efterløn 3 år, før du når din folkepensionsalder. Efterløns- og folkepensionsalderen vil blive vurderet hvert 5. år i forhold til den forventede gennemsnitslevealder. Alle pensioner modregnes i hele efterlønsperioden. Der er intet bundfradrag for modregningen. MARIA, SYGEPLEJERSKE. 35 ÅR. Har indbetalt til efterlønsordningen siden 2007. Vil få udbetalt omkring 20.000 skattefrit, hvis hun melder sig ud af ordningen. Maria skal tænke på: - Hendes folkepensionsalder vil blive 69 år og kan blive højere. - Mon efterlønsordningen eksisterer om 35 år? - Sparer hun nok op, eller skal der ekstra ind på pensionen? - Har hun gæld, der skal nedbringes? - Hvor økonomisk afhængig/uafhængig er hun af sin partner?

40 erne FØDT I 1963 ELLER SENERE Efterløn tidligst tre år før folkepensionsalder Er du født i 1963 eller senere, kan du tidligst få efterløn 3 år, før du når din folkepensionsalder. Efterløns- og folkepensionsalderen vil blive vurderet hvert 5. år i forhold til den forventede gennemsnitslevealder. Alle pensioner modregnes i hele efterlønsperioden. Der er intet bundfradrag for modregningen. LARS, FYSIOTERAPEUT. 49 ÅR. Har været tilmeldt efterlønsordningen siden 1999. Vil få udbetalt omkring 65.000 skattefrit, hvis han melder sig ud af ordningen. Lars skal tænke på: - Hans folkepensionsalder vil blive 68 år og kan blive højere - Hvis han bliver i efterlønsordningen, og han bliver ledig, vil han have ret til et seniorjob, hvis hans arbejdsløshedsdagpenge udløber tidligst 5 år før efterlønsalderen. - Sparer han nok op, eller skal der ekstra ind på pensionen? - Har han gæld, der skal nedbringes? - Hvor økonomisk afhængig/uafhængig er han af sin partner?

FØDT I 1953 ELLER SENERE Efterløn i maksimalt fem år Er du født før 1954, er efterlønnen uændret 5 år og tidligst fra 60 års dagen. Folkepensionsalder 65 år. 50 erne Er du født i 1954 eller 1955, er efterlønnen uændret 5 år men efterløns- og pensionsalderen gradvis forhøjet, så du tidligst kan gå på efterløn som 62 årig og folkepension som 67-årig, hvis du er født i andet halvår af 1955. Er du født i 1956 til 1962 er efterlønsperioden gradvis nedtrappet fra 4½ til 3 år, således at alle født i andet halvår af 1959 eller senere kan få efterløn i højst 3 år. Din folkepensionsalder er 67 år, og alle pensioner modregnes i hele efterlønsperioden. Der er intet bundfradrag for modregningen LISBETH, JORDEMODER. 54 ÅR. Har været tilmeldt ordningen siden 1999. Vil får udbetalt omkring 65.000 kr., hvis hun melder sig ud af ordningen. Lisbeth skal tænke på: - Hendes folkepensionsalder vil blive 67 år. - Vil hun arbejde mindre om 10 år? - Hvis hun melder sig ud af efterlønsordningen, vil hun ikke have mulighed for at gå på efter løn som 63-årig. - Hvis hun bliver i efterlønsordningen, og hun bliver ledig, vil hun have ret til et seniorjob, hvis hendes arbejdsløshedsdagpenge udløber, efter at hun er fyldt 58 år. - Sparer hun nok op, eller skal der ekstra ind på pensionen?

Pension i PKA i stedet for efterløn? Det er ikke kun efterlønnen, der giver dig mulighed for en fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, før du når folkepensionsalderen. Din pension i pensionskassen har du mulighed for at få udbetalt minimum fem år, før du går på folkepension, afhængigt af din alder. Det samme gælder en privat pensionsopsparing, hvis du har det ved siden af din ordning i pensionskassen. Hvis du ønsker at få mere udbetalt, når du går på pension, kan du sikre dig det ved at indbetale ekstra. Jo tidligere du begynder, jo mere får du ud af det.

MER Fra efterløn til pension: Skattefri udbetaling, fradrag for indbetalingen. Har du besluttet dig for at få udbetalt dine efterlønsbidrag? Vil du bruge nogle af pengene til pension? Eller vil du forsat sætte penge af til at sikre din økonomi, når du stopper med at arbejde? Så kan du oprette en MER Pension i PKA, hvor du i forvejen har din pensionsordning. Indbetal én gang Du kan indbetale hele eller noget af beløbet på en MER Pension i PKA. Udbetalingen fra A-kassen er skattefri. Indbetalingen af beløbet til den supplerende opsparing giver dig et fradrag i din personlige indkomst. Indbetal løbende Du kan også indbetale et fast beløb hver måned fx svarende til det, du indtil nu har indbetalt til efterløn. Du kan vælge, om du vil betale ekstra ind på din almindelige pensionsordning, hvor du også er dækket i tilfælde af sygdom og død eller du kan vælge ren opsparing. Løbende indbetalinger giver dig fuldt fradrag i den personlige indkomst i det skatteår, hvor du indbetaler. Du kan altid ændre indbetalingens størrelse, holde pause eller stoppe indbetalingen. Hvor meget kan det blive til? Se hvor meget det kan blive til på pka.dk/mer. Her kan du også bestille et tilbud på en MER Pension.

Dit efterlønsvalg Hvis du allerede nu vil vide, hvilke forhold omkring efterlønnen, der passer konkret på dig, kan du læse mere på dsa.dk/efterloensvalg. Du vil få mere at vide om valget på e-mail I første halvdel af marts modtager du mere information om valget på e-mail. Vi anbefaler derfor, at du sikrer dig, at vi har din e-mail adresse. Det gør du ved at logge på dsa.dk/mitdsa og registrere eller opdatere e-mailen. Du skal tage stilling senest 1. oktober 2012 Du skal tage stilling til, om du vil fortsætte med din efterløn senest den 1. oktober 2012. Hvis du ønsker at stoppe på efterlønsordningen, kan du tidligst fra den 2. april 2012 anmode om at få dine penge udbetalt. Det skal du gøre elektronisk på dsa.dk/mitdsa. Hvis du har spørgsmål til pension Du kan altid kontakte PKA på mail, chat eller telefon. Log på Din pension på pka.dk med din NemID og chat med en rådgiver - vi sidder klar mandag - torsdag 8.30-16.00, fredag 8.30-15.30 Send os en mail på pka@pka.dk Ring til os på tlf. 39 45 45 40 Pjecen er udarbejdet af DSA og PKA. 2012.