KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Forslag til nye bæredygtighedstiltag i Planloven Notatet giver en oversigt over relevante bæredygtighedstemaer som der i dag ikke er lovhjemmel til at stille i forbindelse med lokalplanlægning, og som derfor kan danne grundlag for dialog med By- og Landskabsstyrelsen. For visse af emnernes vedkommende kan det vurderes, om det i stedet er et krav der fx kan stilles i forbindelse med udbygningsaftaler eller servitutter, hvis kommunen selv ejer grunden. 3-5-2010 26-01-2011 Sagsnr. Sagsnr. 2010-3054 2010-3054 Dokumentnr. Dokumentnr. 2010-60289 2011-64387 Sagsbehandler Annette Egetoft Notatet er herunder opdelt i et generelt og to specifikke afsnit direkte relateret til Planloven. Hvad vil Københavns Kommune gerne være i stand til i fremtiden med lokalplan værktøjet: 1. 1 Generelt Fremtidssikring af lokalplaner Der bør arbejdes med hvordan lokalplaner kan fremtidssikres, enten ved: at kunne henvise til den til anden og gældende sektorplanlægning (fx affalds- eller spildevandsplan), som det i dag er muligt at henvise til Bygningsreglementet og til den her til enhver tid lavest gældende lavenergiklasse. Alternativet er, at lokalplaner kan have udløbsdato, fx 5 år. Herved kan det sikres, at de gøres tidssvarende (som biblioteksbog med udløbsdato). Kan eventuelt indskrænkes til kun at gælde planer som ikke er sat i gang eller kun fra en vis dato eller år, fx 2010. Kommentar: Vi foretrækker klart den første model, da den anden vurderes at være klart mere arbejdsintensiv da alle lokalplaner i givet fald skulle igennem en ny høringsrunde. 1.2.1 Specifikke forslag til planloven Planlægning for blandede ejerformer Københavns Kommune har tidligere fremført forslag om at planlovsændringerne for to år siden også skulle have indeholdt en hjemmel til kommunerne for at indgå aftaler om blandede ejerformer eller en vis andel billige boliger. Det behov er stadig meget aktuelt i København. By og Klima Njalsgade 13-15 Postboks 259 2300 København S Telefon 3366 5826 E-mail aneget@tmf.kk.dk EAN nummer 5798009595959 www.miljoe.kk.dk
Københavns Kommune mener, at det er oplagt at det boligpolitiske spørgsmål løftes i forbindelse med bæredygtighed. Der ligger en væsentlig udfordring i at sikre den bæredygtige by i forhold til social sammenhængskraft, trængselsproblemer, og miljøet. For dyre boliger i de store byer medfører en øget udflytning og deraf afledt øget pendling til og fra arbejde. Et væsentligt forhold for en vellykket planlægning til opfyldelse af planlovens formålsbestemmelse, er muligheden for at kunne gennemføre aftaler med en bygherre/investor om blandede ejerformer og huslejeniveau i nyt byggeri. Muligheden er oven i købet adresseret af Miljøministeriet selv i ministeriets/ Realdanias rapport om Fornyelse af Planlægningen, juni 2006. I samme rapport fra ministeriet er det nævnt, at mange kommuner er interesseret i et sådant redskab. Det forekommer derfor ikke hensigtsmæssigt, at en væsentlig barriere for en alsidig befolkningssammensætning og en kvalitativ byudvikling med levende, bæredygtige og mangfoldige byer, på afgørende punkter ikke er søgt overvundet. Udmøntningen af vedtagne politikker på boligområdet, som er indarbejdet i flere byers kommuneplanlægning, mangler derfor et altafgørende element for at kunne lykkes i fuld tråd med lovens intentioner. Udvidelse af 15 kataloget i Planloven I det følgende har vi samlet en række anbefalinger, som planloven med fordel kunne udvides til at rumme bestemmelser om. Lovændringer, som ville give flere muligheder for at stille ressourcebesparende og andre miljømæssige krav i lokalplaner og i kommuneplanlægningen. Listen i Planlovens 15 er udtømmende. Dette giver i forhold til at forfølge målet om bæredygtighed en række begrænsninger, og er dermed i modstrid med hovedformålet i samme lovs 1. Dette giver konkret kommunerne nogle begrænsninger i forhold til at skrive bæredygtighedshensyn ind i en lokalplan, f. eks. hvad angår energi- og stofstrømme, ressourceforbrug, affaldshåndtering og drift. Det er der jf. nedenfor typisk ikke hjemmel til, bortset fra i de tilfælde, hvor bæredygtighedselementerne har et konkret udtryk: den fysiske, arkitektoniske udformning eller også placeringen. Planloven bærer med andre ord præg af at være skrevet i en tid, hvor der ikke var samme fokus på bæredygtighed, energi og ressourceforbrug som i dag. Dette kunne der med fordel rettes op på ved at der i handlingsplanen til den kommende Bypolitiske redegørelse lægges op til en revision af loven efter disse principper. - Rækkefølgebestemmelse Side 2 af 7
Planloven bør kunne åbne op for, at man i en lokalplan kan indsætte rækkefølgebestemmelser. Således ville det være muligt at forudsætte nogle forhold opfyldt (bebyggelse, indretning af arealer m.v.) forinden andre forhold etableres, fx at det er en forudsætning, at infrastruktur og detailhandel er etableret samtidig med eller før de første boliger står færdige og de første beboere er flyttet ind. En sådan rækkefølgebestemmelse ville kunne bruges til at sikre en hensigtsmæssig byudvikling i relation til den miljømæssige, den sociale og den økonomiske bæredygtighed. - Indvendig indretning af bebyggelser Planloven bør ligeledes åbne for den mulighed, at fastsætte bestemmelser for den indvendige indretning og disponering af bebyggelsen. Dette bl.a. for at sikre etagehøjder og husdybder, der optimerer dagslysindtaget og,understøtte planens bylivsvisioner for et område. - Materialevalg Der mangler muligheder for at indføje bestemmelser i planloven om materialevalg, så der kan vælges bæredygtige og genanvendelige materialer, der recirkuleres i et materialekredsløb. Altså materialer, som ikke giver skadelige emissioner til jord, vand og luft og som efter brug kan genbruges eller genanvendes. Der bør kunne stilles krav om, at der ikke bruges materialer der kræver deponi ved nedrivning, fx trykimprægneret træ. En livscyklusvurdering af materialevalget i hvert byggeprojekt kan anvendes som metode til at sikre dette. - Affald Affaldsmængderne skal minimeres og på sigt genanvendes efter Cradle to Cradle princippet bl.a. ved at muliggøre, at der kan stilles krav om genanvendelige materialer som tidligere nævnt under materialevalg. Kravene til kildesortering og korrekt behandling af affaldsressourcerne skal endvidere strammes i den relevante lovgivning. - Klimatilpasning Lokalplaner bør kunne indeholde krav til klimatilpasning ved byggemodningen af nye områder, gennem udpegning af løsninger som skal/bør fremmes. Der bør kunne stilles krav til bygherre om etablering af grønne og blå arealer og/eller andre løsninger i forbindelse med nybyggeri og anlæg af friarealer. Beskyttelse af træer og kommende friarealer i byggeperioden skal også kunne sikres via planloven. - Energi Krav om lavenergibebyggelse også ved anvendelsesændringer og ombygninger Side 3 af 7
Der skal være mulighed for også at stille krav til hvilke energikilder, der skal anvendes, og at det i bygninger med stort energiforbrug bliver muligt at stille krav om produktion af vedvarende energi. - Sikring af friarealer Planlovskataloget kan suppleres med yderligere punkter om krav til indretning af byggegrunde, bl.a. for at undgå traktose, og mere præcise krav til anlægsmetoder på friarealer, således at de som minimum følger Normer for Anlægsgartnerarbejde. Der kunne fx i forhold til grundejerforeninger være mulighed for at stille krav om vedtægter der indeholder driftsbestemmelser. Disse skal godkendes af kommunen for herved at sikre det fremtidige vedligehold af nyanlagte friarealer. - Lokal håndtering og anvendelse af regnvand Det skal være muligt at pålægge en grundejerforening i et lokalplanområde eller byudviklingsområde at tage vare på håndteringen af eget regnvand. Ligesom det, efter konkret vurdering, skal være muligt helt eller delvist at opsamle og nyttiggøre og/eller lede regnvand til vandløb, søer og vådområder. -Tryghed og det kriminalpræventive aspekt Sikre at man ser/passerer naboens hoveddør, at man kan følge med i livet mellem bygningerne fra altaner, vinduer og karnapper. At der er sikkerhedsbelysning, åben beplantning og at der ikke lukkes af med plankeværker, hække og lignende. (vil ifølge Sanne Kjær fra Naturstyrelsen kunne reducere kriminalitet med op til 80 %) 1.2.2. Konkrete forslag til paragraffer Understående er en liste over forslag til konkrete formuleringer som kan udvide Planlovens område, så det er muligt at stille flere og mere vidtgående krav til bæredygtigheden i den fysiske lokalplanlægning. 7 Bebyggelsens ydre fremtræden Betrædbare grønne tage kan erstatte det friareal der inddrages på jorden. Kommentar: kan give en mere tæt by at etablere udeophold på bygninger, såfremt de etableres så de kan erstatte den funktionalitet som man ellers ville have på jorden. Tage over 30 grader orienteret mod syd skal forsynes med solceller/solvarmeanlæg Kommentar: kolliderer sandsynligvis med rentabilitet (økonomisk bæredygtighed) og kan få bygherrer til at ville orientere bygninger anderledes for at undgå dette krav. Er et Side 4 af 7
virkemiddelkrav som kan vurderes til at være for strengt som både/og såfremt vi også stiller funktionskrav om lavenergi. Det skal være muligt at stille krav til energiforsyning/- produktion i området. Det skal overvejes at etablere solceller, sol- eller jordvarmeanlæg i forbindelse med byggeriet. Hvis der skal bruges køling i bygninger skal der så vidt muligt bruges havvand, jord eller stenlager. Vurderingen skal baseres på stedsanalysen og afstemmes med gældende varmeforsyningslov/tilslutningspligt til fjernvarme, hvor vi generelt i Miljø i byggeri og anlæg ønsker fjernvarme. Indeklimaet i nybyggeri skal følge de til enhver tid gældende regler i Bygningsreglementet og vejledende værdier i indeklimahåndbogen. Nybyggeri skal udformes med langtidsholdbare løsninger, således at det minimerer brugernes drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Nybyggeri skal indrettes således at bygninger senere kan ombygges til andre funktioner uden større problemer. I smalle passager og byrum der har en horisontvinkel på 30 grader bliver refleksion fra og af dagslys betydningsfuldt, så på disse steder skal der anvendes lyse facadematerialer. Drift og regulering af indvendige forhold i bygninger: Kommentar: Planloven skal gøre det muligt at sikre en minimering af energiforbruget, dvs. både indtænkes i planlægning og bygningsdesign fra start. Ved Nybyggeri skal ressourceforbruget begrænses ved at bruge nyeste teknologi. Minimering af el, vand og varmeforbrug skal blandt andet sikres ved, at følgende typer produkter skal indgå i nybyggeri: - A mærkede køle- og fryseapparater - elsparemotorer til pumper, ventilatorer m.m. - bevægelsesfølere til lys og varmestyring i alle rum i bygninger - vinduer med den til enhver tid laveste u værdi - vandbesparende armaturer og toiletter - opsætning af individuelle målere til el, vand og varme Kommentar: Planloven skal kunne regulere de indre forhold i bygninger. - terrænregulering/koter i forhold til forventet havspejlsstigning på xx cm (skal afklares*). Side 5 af 7
Kommentar: mulighed for klimasikring af byggeri som tidligere omtalt i punkt 1.2.1. 9 Ubebyggede arealer Ved anlæg af friarealet skal det dokumenteres, at beplantninger beskyttes mod traktose og at ødelagt jord er udskiftet med ny jord. Den øverste ½ meter jord skal være dokumenteret ren på friarealer, på legearealer med stort slid skal det være 1 meter I bede og lignende skal etableres bunddækkende beplantning eller træflis. I beplantningen skal indgå træer og buske der bærer bær som kan tjene som føde for fugle og fauna. Beplantningsplaner skal tage højde for at skabe en så stor biodiversitet som muligt. Begrønningsfaktoren skal udgøre mindst 30 % af de samlede overflader, jord, facade og tag Kommentar: se SBI beregningsmodel. Træer i åbne muldbede er minimumskravet til bedets størrelse 10 m² på træ, opbygget med 0,60 m ny muld og 0,40 m ny råjord og med løsnet eksisterende råjord herover. Træer i lukkede befæstelser, herunder parkerings- og fodgængerarealer samt cykelstier skal der som minimum være 15 m² rod venligt bærelag pr. træ, herunder 2,5 m² muld eller grus bed omkring stammen (for løsningsorienteret*). Ved plantning af træer ovenpå underjordiske parkeringsanlæg (eller på dæk) skal der etableres et plantehul på mindst 15 m² vækstzone i 1, 5 m dybde, opbygget med 0,6 m muld lag, minimum 0,4 råjord, samt vandings- og drænlag. Øvrige beplantninger på dæk kræver 0, 5 m vækstlag Det skal være muligt at kompostere sit affald på egen grund og der skal anvises plads til dette. Kommentar: alt under jorden kan ikke reguleres i den nuværende planlov. Det skal være muligt at regulere den jord som udgør vækstforholdene for træer, planter m.v. 11 Foranstaltninger mod forureningsgener Emissioner fra omkringliggende virksomheder og aktiviteter skal overholde kommunens til enhver tid gældende støj- og forureningsgrænser. Side 6 af 7
Ikke korrekt, det er Planloven der hjemler. Støjgrænser skrives ind i bestemmelserne. 15 Grundejerforening Krav om en juridisk enhed som skal stå for udvikling og etablering af lokale bæredygtigheds tiltag ved at igangsætte og synliggøre aktiviteter og sørge for information om korrekt brug af samme bæredygtighedstiltag og om bydelen generelt. Side 7 af 7