Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Relaterede dokumenter
Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Population attributable fraction

Effektmålsmodifikation

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Introduktion til epidemiologi

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Effektmålsmodifikation

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Epidemiologisk evidens og opsummering

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Introduktion til epidemiologi

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Epidemiologiske metoder

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Studiedesigns: Alternative designs

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

Epidemiologiske metoder

Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Analyse af binære responsvariable

Epidemiologiske metoder

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Lægevidenskabelig Embedseksamen, 6. semester Forår 2009 Epidemiologi og Biostatistik Rettevejledning

Epidemiologiske mål Studiedesign

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser

BIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Epidemiologi og Biostatistik (version )

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab

Børn af forældre med psykiske lidelser

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Indledende om Signifikanstest Boldøvelser

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test]

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408

Sociale relationers betydning for fysisk funktionsevne

Tema. Dagens tema: Indfør centrale statistiske begreber.

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag)

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Estimation

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag susanne

Epidemiologisk og biostatistisk metode i folkesundhedsvidenskab. Der er mange niveauer at gennemføre studierne på. Anvendt epidemiologi.

Resumé: En statistisk analyse resulterer ofte i : Et estimat θˆmed en tilhørende se

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag)

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Konfidensintervaller og Hypotesetest

Confounding for viderekommende. Laust H Mortensen, Department of Social Medicine University of Copenhagen

Forskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts

Lineær og logistisk regression

Statistisk modellering og regressionsanalyse

Landmålingens fejlteori - Repetition - Fordeling af slutfejl - Lektion 8

Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober :24 p.1/17

Transkript:

Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 1

Sidste gang Vi snakkede om Studiepopulationen er ofte ikke repræsentativ for kildepopulationen og målpopulationen Selektionsbias er fejl pga. systematiske forskelle I hyppighedsstudier skal deltagelse være associeret til den eksponering eller det udfald man studerer før det giver selektionsbias I sammenlignende studier skal deltagelse være associeret til både eksponering og udfald før det giver selektionsbias Risikoen for selektionsbias afhænger af studietype, anvendte data og det videnskabelige spørgsmål Maksimer deltagelse, bortfaldsanalyse, nationale registre Hvis man kender svar% kan den sande association estimeres Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 2

Begrebet confounding Betydning At blande sammen eller forveksle Anvendelse i epidemiologien Til at beskrive forveksling eller sammenblanding af årsager til en given effekt Fører til At data fejlfortolkes, hvilket kan betragtes som en systematisk fejl Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 3

Forskningsspørgsmål Påvirker fødselsrækkefølgen risikoen for at få et barn med Downs syndrom? Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 4

Downs syndrom og fødselsrækkefølge DK i 2005-2009: ~0,5 per 1000 Fra: K Rothman: Epidemiology An Introduction 2002 Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 5

Downs syndrom og mors alder Fra: K Rothman: Epidemiology An Introduction 2002 Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 6

Downs syndrom, fødselsrækkefølge og mors alder Fra: K Rothman: Epidemiology An Introduction 2002 Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 7

Confounding Er tilstede, når en observeret association mellem eksponering og udfald helt eller delvist kan tilskrives en forskellig fordeling af risikofaktorer for udfaldet blandt de eksponerede og de ueksponerede => uombyttelighed Kriterier Selvstændig risikofaktor for udfald Associeret med eksponering Ikke inter-mediær mellem eksponering og udfald Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 8

Confoundermodel Eksponering Udfald Associeret med eksponeringen Selvstændig risikofaktor for udfaldet Confounder Ikke intermediær mellem eksponeringen og udfaldet Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 9

Lægebørn og optag på lægeudd. Dagens afstemning på www.madskamper.dk/afstemning Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 10

Identifikation af confoundere Forskellige metoder Stepwise (forward eller backward) selection Change-in-estimate Brug af confounder-kriterierne Kausaldiagrammer (DAGs) Anbefaling til jer Confoundere identificeres bedst med sund fornuft Hvad er den foreliggende evidens Hvilke antagelser om sammenhænge er mest rimelige Fordi andre i tidligere undersøgelser har justeret for noget, bør I ikke nødvendigvis gøre det Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 11

Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 12

Kontrol for confounding DESIGN Randomisering - Ikke muligt i observationelt design Matching - Ikke muligt at undersøge det man matcher på - Tvillinge- og søskendedesign Undersøge populationer med forskellig confounderstruktur - F.eks. sammenligne associationen i lande med højt og lavt forbrug af light-produkter Instrumentale variable - F.eks. hhv. mors og fars alkoholindtag og risikoen for dødfødsel ANALYSE Standardisering - Indirekte standardisering (ene population standard) - Direkte standardisering (ekstern standardpopulation) Stratificerede analyser - Kun muligt at opdele på få variable Multivariable analyser - Muligt at tage højde for flere variable på en gang - Estimaterne fra sådanne statistiske modeller betegnes justerede Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 13

Umålt vs. residual confounding Umålt confounding Variable vi ikke har målt og/eller ikke har kendskab til, dvs. er ukendt Residual confounding Opstår hvis inddelingen på en confounder er for grov eller at informationen om confounderen er upræcis Pas på sammenblanding! Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 14

Øvelse: fejl i Table 3 I stedet for lower skal der stå higher Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 15

Næste gang Skal I lære om population attributable fraction Mål for den andel af sygeligheden, der kan forebygges, hvis eksponeringen udryddes Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 16