Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

Transkript

1 Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust H Mortensen Lektor i Epidemiologi, ph.d. Afdelingen for Social Medicin Københavns Universitet [email protected]

2 1 2 Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed? Hvordan er den sociale ulighed i sundhed tidligt i livet i Danmark? 3 Social ulighed i sundhed i det tidlige liv: Hvad er årsagerne? 4 Hvad kan vi gøre ved den sociale ulighed i sundhed tidligt i livet?

3 Kan hentes på SST.dk Udarbejdet af arbejdsgruppe ledt af Finn Diderichsen, Københavns Universitet Indeholder anbefalinger for tidsatser under graviditeten / tidligt i livet

4 1 Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed? Typisk betydning Social ulighed: At sociale grupper har forskellig rettigheder eller adgang til goder. Social ulighed i sundhed: Forskelle mellem social grupper i sundhed (eller determinanter for sundhed). Tit opfattes social ulighed i sundhed som urimelig (i modsætning til ulighed i sundhed eller social ulighed)

5

6 (Davey-Smith et al. British Medical Journal 1992)

7

8 Hvilke forskelle er urimelige? Sundhed som en menneskeret: Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder Sundhed kan betragtes som et særligt gode fordi sundhed er en betingelse for at kunne udøve sine rettigheder (Norman Daniels, Amartya Sen) Social ulighed i sundhed kan derfor betragtes som en uretfærdig bivirkning af social ulighed uafhængigt af om hvorvidt den sociale ulighed er uretfærdig

9 Hvilke social grupper? Hele populationer Social klasse Indkomst Uddannelse Arbejdsmarkstilknytning Etnicitet Gradient Gradientsne Marginaliserede populationer De fattige De udstødte Minoriteterne Socialt udsatte Gradientsne

10 Måling af social ulighed i sundhed Er ikke bare af akademiske interesse! Præsentationen af data er med til at bestemme hvor stor et problem uligheden er Et eksempel: Uddannelse og fedme blandt ca kvinder i Bedre Sundhed for Mor og Barn-kohorten (Mortensen et al. Hum Rep. 2009)

11 Måling af social ulighed i sundhed

12 RR Relativ risiko vs. absolut risiko RR for fedme Lang Mellem Kort Mors uddannelse

13 % Relativ risiko vs. absolut risiko RD i fedme Lang Mellem Kort Mors uddannelse

14 RR Relativ risiko vs. absolut risiko RR for ikke at være fed Lang Mellem Kort Mors uddannelse

15 % Relativ risiko vs. absolut risiko RD i ikke at være fed Lang Mellem Kort Mors uddannelse

16 RR Fordelingen af det social kan også bidrage til vurderingen af problemets størrelse RR for fedme Lang Mellem Kort Mors uddannelse

17 Præsentation af social ulighed i sundhed Relative forskelle? Absolutte forskelle? Sammenligning af hvilke sociale grupper? Små grupper? Store grupper? Sammenligning af hvilke mål for sundhed? Vigtige? Mindre vigtige?

18 2 livet Hvordan er den sociale ulighed i sundhed tidligt i i Danmark?

19 NorCHASE-projektet Danmark, Finland, Norge og Sverige Ens på mange områder: Socialdemokratiske velfærdsstater Universel adgang til sundhedsydelser Bred konsensus om at social ulighed i sundhed er en dårlig ting

20 NorCHASE-projektet Danmark, Finland, Norge og Sverige Data! Gode, relativt sammenlignelige data om perinatal sundhed fra 1980erne og frem! Alle fødsler fra Ca. 4 millioner

21 Dødfødsel i DK, FI, NO, SE

22 Dødfødsel og spædbarnsdødelighed i DK

23

24 Under fem-års dødelighed i etniske grupper i DK

25 Neonatal og postneonatal død i DK, FI, NO, SE

26

27

28

29

30

31 »Hvis det er sådan, at regionerne ikke afsætter ressourcerne, så er det galt. Regionerne må påtage sig deres ansvar. Man kunne klare det det her problem ved at tage midler fra de ressourcestærke familier, som er velfungerende og får barn nummer tre, og give dem til de socialt udsatte«preben Rudiengaard (V)

32 Hvilke social grupper? Hele populationer Social klasse Indkomst Uddannelse Arbejdsmarkstilknytning Etnicitet Gradient Gradientsne Marginaliserede populationer De fattige De udstødte Minoriteterne Socialt udsatte Gradientsne Fokus på højrisikogrupper i stedet for større grupper (universalisme vs. målrettede tiltag)

33 Etnicitet og fødselsudfald i DK Se: SULIM.KU.DK for mere info

34 Under fem-års dødelighed i etniske grupper i DK

35 2 Hvordan ser der ud hvis man kigger på en masse indikatorer i relation til fødselsvægt over tid? Bliver det generelt værre eller bedre? Data: Alle levendefødte i DK Udfald: Fødselsvægt (Mortensen. Journal of Epidemiology and Community Health. 2009)

36 z-score Arbejdsløs 0,1 0-0,1-0,2-0,3-0, ,5

37 z-score Enlig mor 0,1 0-0,1-0,2-0,3-0, ,5

38 z-score Fattig 0,1 0-0,1-0,2-0,3-0, ,5

39 z-score Kort uddannelse 0,1 0-0,1-0,2-0,3-0, ,5

40 z-score Teenage mor 0,1 0-0,1-0,2-0,3-0, ,5

41 z-score Ikke-vestlig herkomst 0,1 0-0,1-0,2-0,3-0, ,5

42 z-score Alle indikatorer 0,1 0-0,1-0,2-0,3-0, ,5

43 Clustering : Hvor sandsynlig er det at en kvinde har flere risiko-indikatorer samtidig? 0,5 0,4 0,3 0,2 0,

44 2 livet Hvordan er den sociale ulighed i sundhed tidligt i i Danmark? Der er forskelle mellem social grupper (uddannelse, etnicitet) Uligheden er større i DK end i andre nordiske lande Det bliver værre over tid (clustering, forskelle)

45 3 Social ulighed i sundhed i det tidlige liv: Hvad er årsager? Det er vigtigt at kende årsagerne til forskellene fordi det er der vi kan intervenere! Fx Er uddannelse en årsag? Skal vi gi de uuddannede mere uddannelse? Det er næppe løsningen! (Jf. fx. Mortensen Social Science and Medicine 2012)

46 3 Er uddannelse en årsag? Skal vi gi de uuddannede mere uddannelse? Sandsynligvis bliver mange af determinanterne etableret tidligere i livsforløbet, fx i kvindens egen barndom. Det betyder ikke man at man ikke kan intervenere overfor dem (fx rygning)

47 3 Årsager til forskelle mellem sociale grupper Afhænger af hvilke grupper man sammenligner og hvilke sundhedsudfald man ser på Kost, rygning, alkohol, motion er sandsynligvis vigtige for uddannelsesgradienterne i fødselsvægt og en del andre udfald Andre faktorer (og interventioner) kan være på spil når det drejer sig om etniske forskelle eller marginaliserede grupper

48 3 Hvad er langtidsvirkningerne af social ulighed tidligt i livet? Social ulighed Sundhed tidligt i livet Sundhed senere i livet

49 3 Hvad er langtidsvirkningerne af social ulighed tidligt i livet? Social ulighed Sundhed tidligt i livet Sundhed senere i livet fetal programming developmental origins of adult disease thrifty phenotype hypothesis Barker-hypotesen

50

51 3 Graviditet/fødsel og senere helbred Forskelle indenfor normalområdet af eksponering (fødselsvægt, gestationsalder, moderens risikofaktorer) har en meget lille betydning for det enkelte barns chancer i resten af livet Mange af de rapporterede sammenhænge er ikke kausale De sammenhænge som er kausale er små sammenlignet med risikofaktorer i voksenlivet (som vi tilmed kan gøre noget ved)

52 Fødselsvægt og risikoen for iskæmisk hjertesygdom Graviditet/fødsel og senere helbred

53

54 3 Social ulighed i sundhed tidligt i livet: Association eller årsag? Den sociale ulighed er tilstede tidligt i livet Helbred tidlig i livet er associeret med helbred senere i livet, men forhold omkring graviditet/fødsel er ikke det, som driver uligheden senere i livet Det handler mere om kvinderne/familierne end om graviditeterne/fødslerne.

55

56 4 sundhed Hvad kan vi gøre ved den sociale ulighed i tidligt i livet?

57

58 4 Hvad kan jordemødre gøre ved den sociale ulighed i sundhed tidligt i livet? Fortsætte det gode arbejde: De fleste graviditeter/fødsler forløber godt! Det, der producerer social ulighed i sundhed tidligt i livet er i nogen grad uden for sundhedsvæsenets rækkevidde

59 4 Hvad kan jordemødre gøre ved den sociale ulighed i sundhed tidligt i livet? Window of oppotunity: Graviditeten fremhæves ofte som et fase-skift, hvor der er muligheder for forandring, som ikke eller er tilstede. Fx er der en vis evidens for effekten af forældreforberedelse/forældreuddannelse I har en mulighed for dialog med mødrene ( men under sværere strukturelle vilkår)

60 4 Hvad kan jordemødre gøre ved den sociale ulighed i sundhed tidligt i livet? Huske at universelle solidarisk finansierede tilbud er svære at få igen når de først er afskaffede. Tænke på interventioner, der kan efterprøves! ([email protected], tlf: )

61 Tak for opmærksomheden!