ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen skaber grundlaget for arbejdspladser på ejendommene, på slagteri og mejeri på Sjælland, ligesom erhvervet skaber jobs til fx entreprenører, revisorer og håndværksvirksomheder. Det sjællandske landskab er et kulturlandskab et landbrugslandskab. Og landmanden er forvalter af det landskab, der samtidig danner rammen om hans produktion. Landbruget er knyttet til jorden, det er ikke virksomheder, der uden videre kan flytte. Det stiller særlige krav til kommuneplanen, til kommunen og til den enkelte landmand. Det er Landboforeningen Gefions og Sjællandske Familielandbrugs ønske, at forvaltningen af landskabet, hensynet til natur og miljøet går hånd i hånd med produktion og arbejdspladser, liv og vækst i landområderne. Det er kommuneplanen, der sætter rammerne herfor, derfor beder vi om, at kommunen er med til at skabe rammerne for den balance, så erhvervet fortsat kan levre arbejdspladser, indtægter og forvaltning af natur og landskab til borgerne i kommunen. Særligt værdifulde landbrugsarealer Det kan være vanskeligt at give en bestemt karakteristik af de særligt værdifulde landbrugsområder. Den marginaljord, der for planteavleren er uden værdi, er for kvægbrugeren, nyttige arealer til græsning. For specialproduktioner som grøntsager, frøgræsmarker mv. er jordens bonitet og placering i forhold til vind mv. afgørende, mens det for husdyrproducenten er større sammenhængende arealer tæt på ejendommen, der har værdi. Gefion og Sjællandske Familielandbrug er af den holdning, at hele det åbne land er værdifuldt landbrugsland. Vi finder det derfor positivt, at de særligt værdifulde landbrugsarealer i Slagelse Kommune er så omfattende som de er. Vi vil opfordre til, at de arealer, der er udpeget som særligt værdifulde landbrugsarealer friholdes fra aktiviteter, der direkte lægger beslag på landbrugsjorden, fx ved skovrejsning. Samtidig er størstedelen af kommunens landskab udpeget til at være bevaringsværdigt landskab. Vi finder ikke, at der er modsætninger ml. disse udpegninger, tværtimod, men vil alligevel 1
gøre opmærksom på, at det stiller store krav til kommuneplanens retningslinjer, når der er flere udpegninger i spil i det samme område og dermed flere interesser, der skal tilgodeses. Landbrug store husdyrbrug Vi har forståelse for, at kommunerne har en bunden opgave i at udpege arealer til placering af større husdyrbrug over 500 DE. Men vi har svært ved at se bevæggrunden for en sådan udpegning, da ansøgninger under alle omstændigheder skal behandles individuelt efter husdyrgodkendelsesloven. Ved placeringen skal der også tages højde for infrastrukturen, hvor især chikaner og vejbum kan betyde, at der skal køre omveje, der både er uhensigtsmæssige for de øvrige trafikkanter og belastning af veje. Når det er sagt, så kan vi frygte, at husdyrproducenter, der ligger udenfor de udpegede arealer får meget svært ved at bygge nyt eller udvide det eksisterende alene fordi de ligger udenfor arealer til større husdyrbrug. Det må under ingen omstændigheder ske, og kommunen skal sørge for, at den i sin administration af området ikke inddrager dette forhold. Samtidig står vi i en situation, hvor udpegningen kan være forældet og i bedste fald irrelevant. Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler en helt ny og moderne lovgivning på miljøområdet, hvor emissionsbaseret regulering, som den fremtidige løsning, der kan tilgodese miljøet, men samtidig give både landmænd og fødevarevirksomheder mulighed for at producere flere fødevarer. Fremover vil reguleringen af husdyrbrugene altså fokusere på belastning af miljøet og ikke antal dyreenheder. Og da der ikke er lighedstegn ml. produktionens størrelse og dens påvirkning på miljøet, kan det blive overflødigt med en sådan udpegning. Det er vores klare holdning, at de nuværende ejendomme skal sikres udvidelsesmuligheder, ligesom kommunerne skal udpege større og gerne sammenhængende områder til større husdyrproduktion. Små områder til husdyrproduktion begrænser mulighederne unødigt. Ved at gøre området for store husdyrbrug så stort som muligt, åbner det op for den mulighed at ejendomme med store produktioner kan ligge flere steder og en miljølovgivning der fokuserer på emission fremfor antallet af dyr, vil understøtte dette. Det vil være ødelæggende for husdyrproduktionen, hvis der udpeges for få og små områder til placering af husdyrbrug, hvorved produktionen begrænses. Retningslinje 6.1.5 er for restriktiv. Retningslinjen gælder tilsyneladende generelt og går i sin restriktion ud over husdyrgodkendelsesloven, der ikke opstiller forudsætninger om færrest mulige miljøgener. Gefion beder derfor om, at retningslinjen ændres til: 6.1.5 Ved udvidelse eller nyetablering af store husdyrbrug skal dette ske under hensyntagen til natur, landskab og kulturhistoriske værdier, nabobeboelser (herunder samlet bebyggelse, byzoner og sommerhusområder). 2
Retningslinje 6.1.6 er for vidtgående. Det er desuden uklart, hvad beskyttet landskab betyder, og hvad der er omfattet heraf. Retningslinjen bør derfor fjernes. Slagelse kommune har valgt at udpege områder til placering af større husdyrbrug på trods af, at områderne også er udpeget som Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Gefion bakker op om den beslutning bl.a. på grund af, at der ikke tilstrækkelig dokumentation for, at placering af større husdyrbrug udgør en risiko for grundvandet. Se Bilag 1 Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, side 23, note 21. Her fremgår det, at Miljøstyrelsen efterspørger egentlig dokumentation for, at husdyrproduktion forurener grundvandet. Vi skal dog samtidig gøre opmærksom på, at udpegning af OSD hviler på retningslinjer 40 og 41 i vandplanerne. Men da der på nuværende tidspunkt ikke foreligger nogle vandplaner stiller vi spørgsmålstegn ved det grundlag som retningslinjerne hviler på. Landområder åbent land Retningslinje 7.3.7 er for restriktiv i forhold til, hvilke muligheder, der er for at benytte nedlagte landbrug til etablering af anden virksomhed., fx vognmandsvirksomheder. Derfor foreslår vi, at i begrænset omfang fjernes fra retningslinjen. Redegørelse Vi finder det meget restriktivt, at kommunen i områder med landskabelig værdi og andre områder med naturmæssig og kulturhistorisk værdi, vil kommunen have fokus på lokal byggeskik. Eftersom meget store dele af kommunen er udpeget som værende områder med landskabelig værdi finder vi det meget restriktivt og omfattende, at byggeri skal tage udgangspunkt i lokal byggeskik hvad det så end vil sige. Vi foreslår derfor, at man sletter den sidste del af formuleringen, så den kommer til at fremstå således: Kommunen arbejder ud fra et ønske om, at alt byggeri i det åbne land indpasses i landskabet og den øvrige bebyggelse på en harmonisk måde. Dette forhindrer ikke umiddelbart, at der kan anvendes et nutidigt formsprog og moderne materialer. Natur og landskab Retningslinje 9.4 Landskab. Det fremgår under flere af arealbeskrivelserne, at al bebyggelse og anlæg skal tilpasses landskabets nøglekarakter og den lokale byggeskik. Det er en alt for restriktiv formulering og krav, der stilles til bebyggelser, og vi foreslår det slettet fra afsnittet om småbakket landskab og landbrugsflade (beskyttet og vedligeholdes). Retningslinje 9.6 Naturnetværk. Det er generelt uklart, hvad der forstås ved Naturnetværket og Det Samlede Naturnetværk. Det fremgår, at det samlede netværk sikre mod forhold, der forringer levevilkår for dyre- og plantearter, men det forekommer at være alt for restriktivt, når kommunen skriver, at netværket skal sikres. Vi foreslår, at der skrives arbejdes for i stedet for skal. 3
Retningslinje 9.5 Lavbundsarealer. I forbindelse med etablering af vådområder er det helt afgørende for landbruget, at der foreligger den nødvendige dokumentation for den miljømæssige effekt af vådområdet. Ligeledes finder vi det nødvendigt at påpege, at lodejerne skal sikre en ordentlig kompensation for evt. tabte arealer. Retningslinje 9.6.5 Naturnetværk. Det fremgår, at Inden for naturnetværket vil beskyttelseshensyn veje tungere end benyttelseshensyn. Denne formulering er uacceptabel og vil i sin yderste konsekvens betyde, at fx udvidelser af husdyrbrug kan blive umulig inden for netværket. Dermed kommuneplanen en udvidelse af den eksisterende lovgivning. Der er derfor behov for, at beskyttelseshensynet afvejes bedre i forhold til benyttelseshensynet. På den baggrund foreslår vi, at retningslinjen udgår. Retningslinje 9.6.7 Naturnetværk. Småbiotoper, der ikke allerede er beskyttede af naturbeskyttelseslovens 3, skal så vidt muligt bevares. Denne formulering betyder i praksis, at kommunen vil administrere mere restriktivt end lovgivningen og det er uacceptabelt. Det skal også ses i lyset af, at det er uklart, hvad en småbiotop er, ligeledes er bestemmelsen ikke begrænset til områder inden for det såkaldte naturnetværk. Retningslinjen skal slettes af kommuneplanen. Retningslinje 9.7 Skovrejsning. Der er ikke redegjort for nogle restriktioner i forbindelse med rejsning af skov, alligevel skriver kommunen i redegørelsen, at Områdets status som skovrejsningsområde vil dog indgå i sagsbehandlingen ved ansøgning om tilladelse til ændret anvendelse efter anden lovgivning Det er uklart, hvad den anden lovgivning omfatter, og vi frygter, at det igen vil stille krav til fx udvidelser af husdyrbrug, således at planen går ud over den gældende lovgivning på området. Kommunerne skal gå forrest på vejen mod det biobaserede samfund Der er et stort uudnyttet potentiale i landbruget når det kommer til bioenergi. 75 % af den vedvarende energi, der produceres i Danmark, stammer fra biomasse. Men forskerne peger på, at vi kan skabe 20.000 nye job, fordoble produktionen af afgrøder og samtidig producere 10 mio. tons biomasse mere om året i år 2020. Det er en stigning på 200 % i forhold til den nuværende produktion. Det er både muligt at fordoble planteproduktionen og udnytte ressourcerne bedre, så der både kan produceres nok fødevarer og foder samtidig med, at vi øger brugen af biomasse. Derfor bakker Gefion og Sjællandske Familielandbrug op om etablering af biogasanlæg, som er et skridt i den rigtige retning på vej mod det biobaserede samfund. Vi opfordrer kommunen til at gå forrest i etablering af anlæg. I den forbindelse er det helt centralt at sørge for, at den forretningsmæssige baggrund for at levere eller aftale gylle til et anlæg er i orden. Stier i det åbne land Som forvaltere af det åbne land ser landbrugserhvervet positivt på, at flere får mulighed for at opleve kulturlandskabet og gøre brug af dets rekreative muligheder. Vi finder det samtidig vig- 4
tigt at pointere, at der allerede i dag er mange steder, hvor der er rig mulighed for at opleve landskabet, men at disse muligheder i højere grad kunne synliggøres for borgerne. I forbindelse med etablering af stier henstiller vi til, at kommunen sikrer den fornødne kvalitet ved anlæggelse af nye stier samt sikrer, at der afsættes de fornødne midler til løbende drift og vedligeholdelse. Ved etablering af stier i det åbne land, er det afgørende, at kommunen etablerer en god dialog med de lodsejere, som berøres af eksisterende eller nye stier. Skal der etableres nye stier eller eksisterende stier skal udbygges, er det en væsentlig forudsætning for, at det lykkedes til alles tilfredshed, at tiltag baseres på frivillighed for lodsejerne. Vi vil opfordre til, at lodsejerne tidligt bliver inddraget i planlægningsfasen, så nye stier findes i fællesskab med lodsejerne. Det skaber ejerskab hos lodsejeren. Det er Gefion og Sjællandske Familielandbrugs holdning at: At nye stier skal etableres via frivillige aftaler med lodsejere At stier ikke anlægges så de krænker privatlivets fred At stier skal etableres så der tages hensyn til privatlivets fred og landbrugsmæssig drift, herunder også jagt At stier tager de nødvendige naturhensyn, fx sikrer at dyrelivet ikke forstyrres pga. adgang At stier under ingen omstændigheder etableres ved hjælp af ekspropriation eller fredning Klimaforandringer Klimaforandringerne kommer bl.a. til udtryk regnskyl, som kommer kraftigere og oftere end hidtil. Derfor er det helt afgørende for erhvervets og den enkeltes økonomi, at vandløbene kan aflede vand fra befæstede arealer, og at udløb fra dræn er fri, så de kan aflede vand fra markerne. Hvis vedligeholdelsen af vandløbene ændres eller helt ophører og det medfører højere vandstand stopper drænene til. Det betyder et lavere udbytte. Dårligt fungerede dræn, betyder 100 pct. tab af afgrøde, ifølge undersøgelser fra Københavns Universitet. Konsekvenser er, at Danmark ville miste 25-38 milliarder kr. i fødevareproduktion, hvis landbrugsjorden ikke var drænet ifølge professor Merete Styczen, KU. Og endelig har det også store klimamæssige omkostninger, hvis markerne sumper til. Kvælstof på de forsumpede arealer omdannes til lattergas, som er 300 gange kraftigere end CO2. Dermed er der risiko for, at indsatsen skader miljøet mere end den gavner. Dialog med landmænd og lodsejere Dialog er den bedste og mest effektive måde at foretage den nødvendige forventningsafstemning på. Det gælder uanset om der er tale om etablering af stier, placering af et biogasanlæg eller der skal bygges en ny stald eller en eksisterende skal udvides. Vi vil derfor opfordre til, at dialogen med borgerne styrkes, det skaber forståelse for kommunens dispositioner og valg, og forståelse for landmandens ønsker og bekymringer. 5
Gefion og Sjællandske Familielandbrug står til rådighed for en uddybende snak om landbrugets udviklingsmuligheder i kommunen, og håber, at den endelige kommuneplan vil afspejle, hvilken betydelig rolle landbruget spiller i kommunen. Med venlig hilsen Torben Hansen Formand for Landboforeningen Gefion Peter Christensen Formand for Sjællandske Familielandbrug Jens Henrik Madsen Bestyrelsesmedlem i Gefion, Slagelse Kommune 6