Mandag 31. december 2012 kl. 14 og kl. 18.30 DR SymfoniOrkestret Dirigent: Rafael Frühbeck de Burgos Pro
Program Koncerthuset 2008/09 2012/13 2 Koncerthuset 2012/13 3 NYTÅRSGALLA Mandag 31. december 2012 kl. 14.00 og kl. 18.30 Edvard Grieg (1843-1907) Peer Gynt, suite nr. 1, op. 46 (1875): Morgenstemning og Anitras dans Sidste år begyndte en ny tradition i Koncerthuset: En klassisk nytårskoncert med det hele! Chefdirigent Rafael Frühbeck de Burgos er vært, og i år består programmet af opera- og balletmusik, spanske danse fra chefdirigentens hjemland og orkesterstykker fra den nordiske musik. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Rafael Frühbeck de Burgos Koncertmester: Christina Åstrand Solister: Christina Åstrand, violin Johannes Søe Hansen, violin Koncerten kl. 14 sendes direkte i P2 KLASSISK (FM og DAB) og genudsendes søndag 6/1 kl. 12.15 på P2 KLASSISK (DAB) I koncertpausen: DR SymfoniOrkestret og kok Søren Westh serverer kulinariske lækkerier i Koncerthusets foyer. Læs mere i præsentationen på side 7 Ensemblechef: Kim Bohr Konst. orkesterchef: Kim Bohr Producent: Dominik Falenski H.C. Lumbye (1810-1874) Koncertpolka for to violiner og orkester (1863) Jacob Gade (1879-1963) Tango Jalousie (1925) Hugo Alfvén (1872-1960) Bergakungen, ballet-pantomime, op. 37 (1916-23): Vallflickans dans Jean Sibelius (1865-1957) Valse triste, op. 44 nr. 1 (1903-04) Peter Tjajkovskij (1840-1893) Nøddeknækkeren (1892): Blomstervalsen Pause: ca. 30 min. Giuseppe Verdi (1813-1901) La Traviata (1853): Forspil til 1. akt Pietro Mascagni (1863-1945) Cavalleria rusticana (1890): Intermezzo Isaac Albéniz (1860-1909) / Rafael Frühbeck de Burgos (f. 1933) Suite española, op. 47 (1886-87 / 1964-65): Sevilla og Granada Pablo de Sarasate (1844-1908) / Rafael Frühbeck de Burgos Spansk dans, op. 23 nr. 2 (1880 / 2012): Zapateado Georges Bizet (1838-1875) L'Arlésienne, suite nr. 2 (1872): Menuet og Farandole H.C. Lumbye (1810-1874) Champagne Galop (1845) Producer: Bernhard Güttler Teknik: Jan Oldrup Regissør: Henrik Overgaard Redaktion: Niki Robson Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Hellbrandt Af Jens Cornelius "Peer Gynt" er en forestilling på 4-5 timer, der revser norsk provinsialisme og selvovervurdering. En klassiker fra nordisk litteratur, men uden Griegs musik ville "Peer Gynt" nok ikke være kendt i hele verden. Nordiske favoritter Griegs berømte musik til Peer Gynt er skrevet til et teaterstykke af den norske nationaldigter Henrik Ibsen. Grieg skrev 26 satser og sange til teaterstykket, og musikken blev en sensation ved premieren i 1876. Endnu større succes fik Peer Gynt-musikken, da Grieg arrangerede den til to orkestersuiter. Suite nr. 1 er den bedst kendte og indeholder bl.a. Morgenstemning og Anitras dans. Morgenstemning er for mange lyttere indbegrebet af norsk naturidyl, hvor solen står op over fjeldkammen, mens man indsuger den rene, frisk luft. Men faktisk er stykket taget fra en akt i skuespillet, der foregår i Marokko! Det er en solopgang over ørkenen, musikken illustrerer Anitras dans foregår også i den arabiske akt. Anitra er en besnærende ung beduinkvinde, en af de mange forelskelser Peer Gynt løber ind i. Hendes æggende dans er en nordbos drøm om tusind og én nat. En anden ung pige møder man i Hugo Alfvéns Vallflickans dans. En 'vallflicka' er en svensk hyrdepige, der passer får og geder. Stykket stammer fra balletten Bergakungen (Bjergkongen), som Alfvén skrev omkring 1. verdenskrig. Handlingen er af eventyrtegneren John Bauer og udspiller sig i et ærkenordisk landskab med trolde bag hver en klippe. Vallflickans dans er inspireret af svensk spillemandsmusik og er et catchy nummer, hvor violingruppen kan blære sig med sine fingerfærdigheder. Helt andre dansetakter hører man i Sibelius Valse triste. En vals, der egentlig er mere bittersød end bare trist. Valsen er ligesom Peer Gynt-musikken skrevet til en teaterforestilling, et stykke fra 1903 med den uindbydende titel Døden (på finsk: Kuolema). I
Koncerthuset 2012/13 4 Koncerthuset 2012/13 5 I det nye år vil verden fejre Verdi, det største navn fra italiensk opera. Han er født i 1813 og fylder 200 år til oktober. Ved en tager Rafael Frühbeck de Burgos forskud på fejringen af en komponist, som han er en verdensberømt fortolker af. skuespillet illustrerer valsen den musik, en døende kvinde hører for sit indre øre, mens hun danser med sine kære i det hinsides. Valse triste er en lille perle af Sibelius særlige stil, hvor musikken svæver mellem mol og dur og smyger sig uden om de sædvanlige forventninger. Et gådefuldt aftryk af en melodi, hvor man som lytter narres til at danne helheden selv. Fra opera og ballet Verdi var en dramatisk fortæller, og næsten alle hans operaer er tragedier. Heller ikke hans mest berømte opera, La Traviata, ender lykkeligt. Heltinden Violetta er en kurtisane, der ofrer sin egen livslykke til fordel for den mand, hun ikke kan få. Forspillet til 1. akt lægger følsomt op til denne blanding af tragedie og kærlighed. Som i en drøm dukker mindet om et dejligt bal op i den sarte, tragiske musik. Som regel er det ouverturen, der er 'visitkortet' for en opera. I operaen Cavalleria rusticana er det dog et mellemspil, der er det store hit. Operaen er en kort en-akter, og cirka halvvejs i dette kærlighedsdrama fra Sicilien hører man det smukke Intermezzo. En gudbenådet melodi, arrangeret for strygere og harpe, som spilles, mens hovedpersonerne er til påskegudstjeneste. Lysere stemninger er der i Blomstervalsen fra Tjajkovskijs ballet Nøddeknækkeren. Det er eventyret om legetøjet og julegodterne, der julenat bliver levende, og som anført af pigen Clara kæmper mod den onde rottekonge. Blomstervalsen fra sidste akt er klimaks i den romantiske fantasi, og den er et fantastisk eksempel på Tjajkovskijs evne til at skrive enkle, men absolut storslåede melodier. Skuespillet L Arlésienne opføres ikke i vore dage kun musikken, der er langt bedre end teaterstykket! Musikken er skrevet af Bizet, Carmens komponist, og den er fuld af robuste rytmer og melodier. L Arlésienne betyder Pigen fra Arles, og det er en kærlighedshistorie om en ung kvinde i Sydfrankrig. Bizet bruger provencalsk spillemandsmusik som inspiration for de forskellige mellemspil og danse i forestillingen. Chefdirigent Rafael Frühbeck de Burgos er altid opsat på at præsentere spansk musik. Ofte i orkesterudgaver, han selv laver. I aften dirigerer han to af sine orkesterarrangementer af Isaac Albéniz spanske stykker samt sit splinternye arrangement af Pablo de Sarasates Zapateado. Håndlavet spansk Albéniz musik er en national skat i Spanien, for den er fuld af spanske danserytmer og melodier. Albéniz suite Española består af otte forskellige klaverstykker, som udkom efter hans død i 1909. Rafael Frühbeck de Burgos orkesterudgave af suiten stammer fra 1960 erne. Som en særlig nytårshilsen til publikum er der i aften verdenspremiere på Burgos nyeste orkesterarrangement: Den hurtige trampedans Zapateado, egentlig skrevet for violin og klaver af violinkomponisten Pablo de Sarasate. I Norden måtte kunstnere og publikum før i tiden nøjes med at drømme sig til det varme, smukke Syden. I 1925, da tangodansen netop var kommet til Danmark, fyrede rytmerne op under underholdningskomponisten Jacob Gade. Hans berømte Tango Jalousie er et af de allermest spillede danske stykker musik overhovedet. Nytår i wienerstil Den klassiske musik, der er allertættest forbundet med nytår, er naturligvis wienervalse og alle de andre stykker af familien Strauss, der hvert år spilles ved Wiener Filharmonikernes nytårs-koncert. Wiener Filharmonikerne har de to seneste år også spillet musik af H.C. Lumbye ved nytårskoncerten, og dermed er Nordens Strauss vendt tilbage til det sted, hvor hans inspiration stammede fra. Lumbye var en københavnsk musiker, som blev dybt grebet af wienervalsen, da et østrigsk orkester i 1839 for første gang præsenterede denne nye musik i Danmark. Lumbye dannede et orkester magen til og fik straks succes. Da Tivoli åbnede i 1843, var Lumbye en selvskrevet del af forlystelseshaven, hvor man i enevældens sidste periode kunne nyde en utvungen aften lige uden for byens volde. Derfor er Lumbye meget mere end Tivolimusik. Hans musik er et startskud til det demokratiske Danmark, hvor snærende normer blev afløst af frihed og lighed.
Dirigent Koncerthuset 2012/13 6 Kok Koncerthuset 2012/13 7 Dirigent Rafael Frühbeck de Burgos Kok Søren Westh Rafael Frühbeck de Burgos Født 1933 i den nordspanske by Burgos Tiltrådte i september posten som chefdirigent for DR Symfoni- Orkestret Fhv. chefdirigent for Det spanske Nationalorkester og Dresden Filharmonikerne. Har indspillet flere end 100 plader DR SymfoniOrkestrets chefdirigent er den store spanske dirigent Rafael Frühbeck de Burgos. Et internationalt musiknavn, som er efterspurgt i hele verden. I løbet af sin lange karriere har han været chefdirigent for bl.a. Montreal Symfonikerne, Wiener Symfonikerne og Berlins Radiosymfoniorkester. Indtil sidste år var han chefdirigent for Dresden Filharmonikerne. Desuden bærer han titel af æresdirigent for Det spanske Nationalorkester. I sit hjemland Spanien er Rafael Frühbeck de Burgos en ren institution. Tilbage i 1960 erne trak han landets orkesterstandard flere niveauer op, og han har virket som ambassadør for spansk musik over hele verden. Hans betydning for spansk musikliv kan simpelthen ikke overvurderes. Rafael Frühbeck de Burgos har det særprægede efternavn fra sine tyske forældre, der flyttede til Spanien, før han blev født. Egentlig blev han døbt Rafael Frühbeck, men senere tilføjede han navnet på sin spanske fødeby Burgos, så ingen skulle være i tvivl om, at han var spansk dirigent. Som gæstedirigent har den utrættelige Rafael Frühbeck de Burgos optrådt med flere end 100 forskellige orkestre over hele kloden. De seneste år har han især dirigeret i USA, hvor han hver sæson dirigerer bl.a. Philadelphia Orkestret, Boston Symfonikerne og New York Filharmonikerne. Sine knap 80 år til trods er han en meget vital person, der 200 dage om året er fuldt optaget af koncertengagementer. Få dirigenter har så flittig en karriere og på så højt niveau som DR SymfoniOrkestrets nye chefdirigent. Kære Nytårsgæster Da vi sidste år lancerede -koncerterne, indledte vi ved samme lejlighed et parløb med kokken Søren Westh. Søren har arbejdet på nogle af verdens bedste restauranter senest på NOMA. I år er Søren så gået sammen med kokken Torsten Vildgaard, som blandt andet er kåret til 'Årets kok' og i mange år har været køkkenchef på Noma. Efter succesen ved en sidste år har de to kokke samarbejdet om mange gastronomiske udskejelser, herunder Dronningens 40-års regentjubilæum her i Koncerthuset. Der er med andre ord ingen grund til ikke at gentage succesen ved dette års, og vi håber, I vil nyde menuen! Velbekomme. Nytårsmenu Varmrøget Østersø-laks dild radise cremefraiche Terrin af vildt løgaske syltet løg frisée salat enebær-emulsion Kroket af saltet torsk kartoffel persille Enspire-kransekage anno 2013 Pupitre Cava
Adresse: Ørestads Boulevard 13 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk DR SymfoniOrkestret Musikerliste 1. violin Christina Åstrand Johannes Søe Hansen Emily Fowler Alexandre Zapolski Anders Fog-Nielsen Helle Hanskov Palm Anders Jonsson Per Friman Josefin Lykken Sabine Bretschneider Runi Bæk Inger Høj Camilla Nobusawa Arne Balk-Møller Teresa Krahnert Vera Panitch 2. violin Inkeri Vänskä Bodil Kuhlmann Ludmila Spektor Julie Meile Marianne Bindel Morten Dulong Andrea Rebekka Alsted Jonida Tafilaj Deborah Jungnickel Øssur Bæk Peter Piotr Gasior Loussine Azizian kreeta-julia Heikkilä Andreas Roslund Bratsch Claus Myrup Dmitri Golovanov Gunnar Lychou Ulla Knudsen Carina Andersson Kristian Fogh Astrid Christensen Katrine Reinhold Bundgaard Anne Soren Stine Hasbirk Brandt Katarzyna Bugala Alexander Butz Cello Henrik Dam Thomsen Carsten Tagmose Inger Guldbrandt Jensen Nils Sylvest Vanja Louro Mats Olof Larsson Johan Krarup Peter Morrison Karin Dalsgaard Samira Dayyani Kontrabas Michal Stadnicki Mads Lundahl Henrik Schou Michael Dabelsteen Ditlev Damkjær Gerrit Hamacher Katharina Richter Ida Rostrup Fløjte Ulla Miilmann Mikael Beier Russell Itani Obo Kristine Vestergaard Sven Buller Mette Termansen Klarinet Mathias Kjøller Søren Elbo Per Majland Fagot Audun Halvorsen Dorte Bennike Aksel Kaae Trige Saxofon Jeanette Balland Horn Lasse Mauritzen Henning Hansen Dominika Piwkowska Leif Lind Per Jacobsen Jakob Arnholtz Trompet Michael Frank Møller Karl Husum Joris De Rijbel Kasper Toftgaard Knudsen Basun Peter Bennet Schmidt Brian Bindner Thomas Dahlkvist Tuba Christian Bay Harpe Caitríona Yeats Berit Spælling Pauker René Mathiesen Slagtøj Gert Sørensen Tom Nybye Christian Utke Schiøler Mads Hebsgaard Andersen Jakob Weber Egholm Lars Vestergaard Larsen Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens afslutning DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso