Kvalitetsprogrammet Arlagården

Kvalitetsprogrammet Arlagården Mælk med kvalitet Version 2 Arlagården gælder fra den 1. marts 2007

Arla Foods mission er at tilbyde moderne forbrugere mælkebaserede fødevarer, som skaber inspiration, tryghed og velvære. Som et led i at opfylde denne mission har Arla Foods fastlagt en kvalitetspolitik, der omfatter gårdens del af arbejdet. Arla Foods kvalitetspolitik for gården De fire hjørnesten i kvalitetspolitikken er Mælkens sammensætning Vi arbejder for, at mælken har en sådan sammensætning, at de færdige produkter lever op til forbrugernes behov og ønsker. 1. Mælken skal have en naturlig sammensætning af fedt, protein, mineraler og andre vigtige bestanddele. 2. Mælken skal have en god og frisk smag. Fødevaresikkerhed Vi arbejder for at tilbyde forbrugerne trygge og sikre mælkebaserede fødevarer, hvis grundlag skabes på gården. 1. Mælken må ikke indeholde uønskede stoffer. 2. Vi skal have en god hygiejne for at undgå risiko for smitte. Dyrevelfærd Vi arbejder for at tilgodese dyrenes grundlæggende fysiologiske og adfærdsmæssige behov, så deres sundhed og velvære fremmes. 1. Dyrene skal være sunde. 2. Dyrene skal holdes og passes i et godt miljø. Miljøhensyn Vi arbejder for, at produktionen på gården foregår miljøvenligt og med respekt for naturen. 1. Gården skal værne om det omgivende miljø og kulturlandskabet. 2. Gården skal optimere udnyttelsen af næringsstofferne og arbejde for en reduceret anvendelse af kemikalier, baseret på risikovurderinger.

Til andelshaverne 1 Iværksættelse og opfølgning 1 Hæfte med retningslinier 2 Mappe med dokumentation 3 Generelle krav til andelshaverne 4 1. Foder og vand 7 1.1. Indkøb af foder 7 1.2. Fodring 8 1.3. Konservering/tørring og lagring 9 2. Dyrene 10 2.1. Dyrenes trivsel 10 2.2. Sunde dyr 11 2.3. Lægemidler 13 3. Gården 16 3.1. Orden på gården 16 3.2. Mælkerummet 17 3.3. Mælkekøletanken 19 3.4. Malkeanlægget 21 3.5. Malkning........................... 22 3.6. Stald og andre bygninger på gården 23 3.7. Smittebeskyttelse 26 3.8. Personale 29 4. Miljøet 30 5. Beredskab og erstatningsordning 33 5.1. Beredskab 33 6. Afhentning af mælk 36 6.1. Nybygning og større ændringer på gården 36 6.2. Tilkørsel, holdeplads og adgangsforhold samt mælkerum 36 6.3. Mælkekøletanke nedkøling og opbevaring af mælk 39 6.4 Udendørs placeret mælkekøletank, buffertank og ekstra tank 41 6.5. Afhentningsmængde og vask 42 6.6. Afhentningsfrekvens og mælkens alder 43 6.7. Tidspunkt for afhentning af mælk 45 7. Mælkens sammensætning og kvalitet 47 7.1. Analyser og klassegrænser 47 7.2. Prøveudtagning 47 7.3. Oversigt over analyser, klassegrænser og kvalitetsbetaling 48 7.4. Fedt og protein 49 7.5. Afregningsrelaterede kvalitetsparametre 49 7.6. Øvrige analyser 52 7.7. Rapportering af analyseresultat 53 7.8. Rådgivning 53 8. Opfølgning 54 8.1. Anvendelse af Kvalitetsprogrammet Arlagården 54 8.2. Sanktioner 57 8.3. Klager 58 8.4 Opfølgning på vedvarende kvalitetsfejl i mælken 58 8.5. Genoptagelse af afhentning efter midlertidigt stop 59 9. Henvisninger 60 9.1. Love og bekendtgørelser pr. 1. oktober 2006 61 9.2. Øvrige henvisninger 63 9.3 Dokumentationskrav 64 10. Stikord 66

Til andelshaverne Her følger den reviderede udgave af Kvalitetsprogrammet Arlagården. Andelshaverne i Arla Foods har sammen besluttet, at der skal gælde fælles regler for mælkeproduktionen ude på alle gårde. Formålet med dette materiale er at sikre, at du har kendskab til disse regler som gælder når du leverer mælk til Arla Foods. Formålet med Kvalitetsprogrammet Arlagården er at realisere Arla Foods kvalitetspolitik for gården, som dækker områderne fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, miljø og mælkens sammensætning de 4 hjørnesten. Kvalitetspolitikken kan du læse på bagsiden af dette hæfte. Gennem Arlagården kan Arla Foods nu redegøre for samtlige trin i mælkeproduktionen fra jord til bord. Kvalitetsprogrammet bliver brugt til at informere kunder og forbrugere om, hvordan produktionen på gårdene foregår. Kvalitetsprogrammet Arlagården danner således grundlag for kommunikationen med forbrugerne i forbindelse med gårdbesøg, dyrskuer, butiksaktiviteter og reklamer m.m. Arlagården har også sin egen hjemmeside på Internettet, www.arlafoods.dk. Der er desuden udarbejdet materiale om Arlagården, som anvendes i salgsarbejdet. Kvalitetsprogrammet samler alle retningslinier som gælder for dig som andelshaver. Materialet giver også en vejledning om, hvordan du mest hensigtsmæssigt kan indarbejde Kvalitetsprogrammet i det daglige arbejde på gården. Dermed kan Kvalitetsprogrammet også være en hjælp for dig, når du skal stille krav til dine leverandører. Iværksættelse og opfølgning Kvalitetsprogrammet Arlagården trådte i kraft 1. oktober 2003. Denne udgave er gældende fra 1. marts 2007 og erstatter den tidligere programmappe. I perioden april 2004 til 1. januar 2006 er der gennemført introduktionsbesøg hos alle andelshavere. I løbet af 2006 gennemførtes ca. 300 ekstraordinære besøg på udvalgte gårde. Fra 2007 gennemføres opfølgningen på Kvalitetsprogrammet Arlagården efter en risikobaseret model. Alle andelshavere besøges mindst 1 gang inden for en 3-årig periode. I kapitel 8 er uddybet hvordan opfølgningen foregår. Januar 07 Indledning 1

Hæfte med retningslinier Dette hæfte indeholder de gældende retningslinier suppleret med en kort vejledning. Retningslinierne (punkter) er skrevet med fed skrift. I tilknytning til de punkter som følges op ved Arlagårdsbesøgene er anført, om der er tale om: Lovkrav (rød) Krav fra Arla Foods eller branchekrav (blå) Anbefaling fra Arla Foods (grøn) Punkterne i de enkelte kapitler er en systematisk opstilling af en del af de mange lovkrav, som allerede på nuværende tidspunkt skal opfyldes af mælkeproducenter. Derudover har Arla Foods tilføjet nogle krav og anbefalinger. Alle punkter er nøje udvalgt, fordi de regulerer forhold, som kunder og forbrugere lægger særlig vægt på. Hvis de ikke er opfyldt, kan det skade Arla Foods omdømme og betyde, at forbrugerne fravælger vores produkter. Punkterne er efterfulgt af en vejledende tekst, som uddyber og afgrænser punktet. Det er særligt for visse punkter angivet i den vejledende tekst, hvorledes punktet hænger sammen med Branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger fra Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Endelig er anført, hvad der kræves af dokumentation, samt hvorledes denne nemmest registreres. Du kan se et eksempel herpå på næste side. Følgesedler kan generelt erstatte fakturaen som dokumentation. Pr. 1. januar 2006 trådte EU s hygiejneforordninger i kraft. Disse forordninger har påvirket Arlagården på en række områder men er ikke fuldstændigt indarbejdet i Arlagården. Der skal derfor henvises til Branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger, som indeholder regler vedrørende mælkehygiejne og Vejledning om god produktionspraksis i primærproduktionen, som omhandler foderhygiejne, skadedyrssikring, krav til uddannelse og lign. Kravene til afhentning af mælk fremgår af kapitel 6, og kravene til mælkens sammensætning og kvalitet fremgår af kapitel 7. I kapitel 9 Henvisninger finder du information om, hvor du kan finde yderligere oplysninger om love, aftaler, dokumentation m.v. I kapitel 10 finder du et stikordsregister, som kan lette arbejdet med at finde rundt i materialet. 2 Indledning Januar 07

Mappe med dokumentation Dokumentationsmappen, som tidligere er udleveret, er beregnet til arkivering af dokumentation, som er en følge af Arlagården og som ikke findes arkiveret i forvejen. Dokumentationen er nødvendig, når Arla Foods, kunder, myndigheder eller rådgivere ønsker at følge op på programmet. Derfor skal du gemme den nævnte dokumentation i tre år, hvis ikke andet er angivet under det enkelte punkt eller i lovgivningen. Se også kapitel 9.3. Faktura kan arkiveres hos revisor el. lign., men skal være tilgængelig på gården ved Arlagårdsbesøg. I dokumentationsmappen findes endvidere forskellige hjælpeskemaer. Nye hjælpeskemaer udsendes sammen med dette hæfte. 1. Foder og vand Erstatnings- eller nye dokumentationsmapper kan rekvireres fra regionskontorerne. Vi arbejder for at mælken har en sådan sammensætning og kvalitet, at de færdige produkter lever op til forbrugernes behov og ønsker. Foder og vand af god kvalitet er en forudsætning for sunde og velfungerende køer, som leverer mælk af god kvalitet. Eksempel på registrering af dokumentation: 1.1. Indkøb af foder 1.1.1. Der anvendes ifølge lovgivningen kun tilladt foder. (Foderstofloven) Kravet gælder både for hjemmeavlet og indkøbt foder. Det betyder, at dit foder ikke indeholder f.eks. kød- og benmel samt fiskemel. Egen import af foder skal registreres i Plantedirektoratet. Kun godkendte ensileringsmidler må benyttes. Der må kun ske indkøb af foder fra godkendte eller registrerede virksomheder/landbrug. Følgesedler kan erstatte foderfakturaer som dokumentation. Du skal ved indkøb af foder sikre dig dokumentation for hvert parti. Dokumentationen skal opbevares i 5 år. Se henvisninger i kapitel 9.3. Min Dokumentations- Andet sted, hvor jeg dokumentation: mappen: arkiverer dokumentation: X Foderfakturaer/følgesedler (krav) Liste over anvendt foder X Den røde mappe med faktura i reolen I mappen med foderplaner Der skal altid foreligge en dokumentation, når feltet er markeret med rødt (krav). Her kan du tilføje, hvilken dokumentation som yderligere dokumenterer kravet. Det er ikke et krav, at du gør det, men en anbefaling. Januar 07 Januar 07 1. Foder og vand 7 Indledning 3

Generelle krav til andelshaverne Det er altid den enkelte mælkeproducents ansvar at overholde den til enhver tid gældende nationale lovgivning. Et nyt produktionssted er registreret hos myndighederne inden afhentning af mælk starter. (Krav fra Arla Foods) Produktionsstedet skal kunne godkendes i forhold til Arlagården før leverancen påbegyndes. Dette gælder også efter midlertidige ophold i leverancen. Start/genoptagelse af afhentning meddeles til regionskontoret mindst 14 dage før planlagt start. Væsentlige ændringer i malkningstiderne f.eks. overgang mellem 2 og 3 malkninger meddeles til regionskontoret 1 måned før planlagt ændring. (Krav fra Arla Foods) Arla Foods mål er altid at kunne hente mælken hurtigst muligt, efter at du har henvendt dig til regionskontoret. Se telefonnumre på telefonlisten i dokumentationsmappen. Start af afhentning sker, når mindste afhentningsmængde (50 kg) opfyldes. Det samme gælder ved genoptagelse af afhentning efter midlertidigt stop. Ved at henvende dig mindst 14 dage før planlagt start er der mulighed for at gennemføre et Arlagårdsbesøg inden afhentning starter, ligesom der kan ske en optimal planlægning af indtransporten. Ved ændring af afhentningsforhold på gården kontaktes Arla Foods. (Krav fra Arla Foods) Både ved ny- og ombygning af mælkerummet, malkeanlæg, mælkekøletank m.m. skal du kontakte Arla Foods. Hvis du kontakter os i planlægningsstadiet, mindskes risikoen for, at du overser regler eller anbefalinger. Dermed kan du undgå fejlinvesteringer, øgede omkostninger eller problemer med overholdelsen af regler. Du kan kontakte regionskontoret. Her har man erfaringen og et bredt netværk, som du kan benytte dig af. 4 Indledning Januar 07

Det er andelshaverens ansvar, at arbejdsforholdene på afhentningsvejen, gården, holdepladsen samt i mælkerummet opfylder kravene til et godt arbejdsmiljø. (Arbejdsmiljøloven) Medarbejdere og tankbilschauffører skal kunne færdes sikkert på gården uden at komme til skade. Med gode forhold på gården sikrer du også, at arbejdet kan udføres effektivt. Det er andelshaverens ansvar at kontakte myndighederne og Arla Foods ved risiko for brist i fødevaresikkerheden eller dyrenes sundhed f.eks. i form af dårligt foder eller dyr med smitsomme sygdomme. (Hygiejneforordningen) Du skal kontakte regionskontoret. Se også punkt 3.5.1. Med ønsket om godt samarbejde. Arla Foods Januar 2007 Januar 07 Indledning 5

1. Foder og vand Vi arbejder for at mælken har en sådan sammensætning og kvalitet, at de færdige produkter lever op til forbrugernes behov og ønsker. Foder og vand af god kvalitet er en forudsætning for sunde og velfungerende køer, som leverer mælk af god kvalitet. 1.1. Indkøb af foder 1.1.1. Der anvendes ifølge lovgivningen kun tilladt foder. (Foderstofloven) Kravet gælder både for hjemmeavlet og indkøbt foder. Det betyder, at dit foder ikke indeholder f.eks. kød- og benmel samt fiskemel. Egen import af foder skal registreres i Plantedirektoratet. Kun godkendte ensileringsmidler må benyttes. Der må kun ske indkøb af foder fra godkendte eller registrerede virksomheder/landbrug. Følgesedler kan erstatte foderfakturaer som dokumentation. Du skal ved indkøb af foder sikre dig dokumentation for hvert parti. Dokumentationen skal opbevares i 5 år. Se henvisninger i kapitel 9.3. 1.1.2. Ved indkøb af foder til gården bør du kræve sikkerhed for, at foderet er af god kvalitet (f.eks. biprodukter fra levnedsmiddelindustrien, grovfoder fra foderforsyningsselskaber eller korn fra naboen). (Hygiejneforordningen) Formålet med kravet er bl.a. at sikre god hygiejnisk kvalitet, samt at undgå uønskede stoffer i foderet. Uønskede stoffer er f.eks. svampe fra fejllagring eller dioxin fra forurening i en produktionsproces. Stil krav ved køb, om at foderet er produceret i overensstemmelse med Arlagården. Se også krav til anvendelse af restprodukter i kapitel 4. Du kan som udgangspunkt benytte Dansk Kvægs standardaftale, se kapitel 9. Januar 07 1. Foder og vand 7

Lukket blanding Åben blanding 1.1.3. Kraftfoder indkøbes fra godkendte foderstofvirksomheder. (Branchekrav, Krav fra Arla Foods) Med kraftfoder menes både foderråvarer og foderblandinger. Godkendte foderstofvirksomheder findes ved hjælp af henvisningerne i kapitel 9. Der er indgået frivillige aftaler mellem foderstofbranchen og Dansk Kvæg vedrørende frihed for aflatoxin og animalsk fedt. Korn kan godt købes fra et andet landbrug. 1.1.4. Tilskudsfoder, mælkeerstatning m.m. indkøbes fra foderstof virksomheder, som åbent angiver de enkelte komponenter i blandingen. (Foderstofloven) Foderet skal være mærket på dansk med angivelse af råvarer i faldende orden. Den findes på papir eller på emballagen. Kravet gælder for tilskudsfoder, mineralsk foder og mælkeerstatning. 1.1.5. Ved dyrkning af genmodificerede (GM) afgrøder følges myndighedernes krav. (Hygiejneforordningen) Du skal ansøge om godkendelse af dyrkning af GM afgrøder. GM afgrøder skal opbevares sikkert og adskilt fra andre afgrøder. Oplysning om at der dyrkes GM afgrøder på gården skal rapporteres til Plantedirektoratet. 1.2. Fodring 1.2.1. Dyrene tilbydes foder og vand af god kvalitet og i tilstrækkelige mængder. (Dyreværnsloven, Hygiejneforordningen, Krav fra Arla Foods) Dyrene skal have foder, som giver en tilstrækkelig, alsidig og velafbalanceret næringstilførsel. Foder og vand skal være frisk og af god kvalitet. For at konstatere om vandet i stalden er af god kvalitet, skal du foretage en vandanalyse hvert 5. år, hvis du har privat boring. Du skal fodre dyrene efter deres behov, og udfodringen skal være hygiejnisk. Alle dyr der er ældre end 14 dage, skal have fri adgang til frisk drikkevand i rige- 8 1. Foder og vand Januar 07

lig mængde (se evt. Danske Anbefalinger). Klorering af drikkevand til dyr er tilladt, såfremt koncentrationen ikke overskrider den, der anvendes i kommunalt vand, og under forudsætning af at der etableres egenkontrol. 1.2.2. Foder, som kan påvirke mælkens kvalitet negativt, gives ikke til malkekøer. (Krav fra Arla Foods) Du skal undgå at fodre med store mængder af f.eks. appelsinpulp, fodermarvkål, kål, løg og lignende foder, som kan påvirke mælkens smag og kvalitet negativt. Vi anbefaler, at du ikke anvender foder med højt sporeindhold til malkekøer, da det øger risikoen for højt sporeindhold i mælken. Hvis der anvendes planteværnsmidler på afgrøder, som skal bruges til foder, skal de eksisterende lovbestemte tidsfrister mellem anvendelse og høst følges. Se også kapitel 4. 1.3. Konservering/tørring og lagring 1.3.1. Konservering/tørring, lagring og udtagning af foder på gården forløber således, at foderkvaliteten ikke forringes. (Hygiejneforordningen) Foderet må ikke forurenes med jord, gylle eller andre uønskede stoffer. Vær særlig opmærksom ved anvendelse af fugtige fodermidler f.eks. biprodukter fra levnedsmiddelindustrien. Hvis der anvendes ensileringsmidler, er det vigtigt at følge doseringsforskriften og vælge det rigtige middel til situationen. Myresyre (ren eller i blanding med mere end 50% myresyre) må ifølge lovgivningen ikke anvendes til konservering af korn, da der er risiko for at der dannes aflatoxin (gift fra skimmelsvampe). Foderlagre og -udstyr holdes rene. Der skal være gode forhold for tilkørsel og udtagning fra siloer og planlageret. Opbevar foder og fodertilsætninger sikkert og adskilt fra planteværnsmidler og andre kemikalier. Foderlageret må ikke forurenes af husdyr, skadedyr eller vilde dyr, og foderet må ikke kunne forurenes med foder til andre dyregrupper, som evt. indeholder animalsk fedt. Ved behov iværksættes skadedyrsbekæmpelse el.lign. Se punkt 3.6.7. Januar 07 1. Foder og vand 9

2. Dyrene Vi arbejder for sund mælk produceret af sunde dyr. Produktionen foregår så dyrenes sundhed og velfærd fremmes. Dagligt tilsyn og omhu er en naturlig del af hverdagen med dyrene fra fødsel til slagtning. Lægemidler anvendes kun til behandling efter dyrlægens anvisninger. 2.1. Dyrenes trivsel 2.1.0. Alle dyr på stald tilses mindst en gang dagligt. Græssende dyr tilses hyppigt. Alle dyr håndteres med omhu. (Dyreværnsloven) Dyrene fodres, vandes og passes, så deres behov er dækket. Alle kalve og ungdyr, der ikke fodres ved automater eller efter ædelyst, kan æde samtidig, og hvile uhindret. Syge og utrivelige dyr bliver taget under behandling. Nyfødte kalve får nødvendig pleje samt rettidig og tilstrækkelig råmælk. 2.1.2. Kalve bedøves ved afhorning. (Dyreværnsloven) Afhorning kan foretages af gårdens personale, når dyrlægen har bedøvet kalvene. Kalvenes CHR-nr. skal anføres på tilbageholdelsessedlen/ i lægemiddeljournalen. 2.1.3. Dyrene holdes rene og velplejede. (Hygiejneforordningen) Ved rene dyr menes f.eks., at dyrene ikke står med lårkager eller har gødningstilsmudsede ben/yvere. Ved velplejede dyr menes, at du f.eks. sørger for regelmæssig klovbeskæring og klipning efter behov, og at dyrene holdes fri for parasitter. Køerne har 10 2. Dyrene Januar 07

passende huld i forhold til deres laktationsstadium. Vægt og huld hos kalve/ungdyr er passende i forhold til deres alder og størrelse. Se branchekode. 2.1.4. Dyrene kommer på græs, når det er til gavn for dyrenes sundhed og velbefindende. (Anbefaling fra Arla Foods) Vi anbefaler, at dyrene kommer på græs. Dyr på græs er meget synligt for omverdenen og forbrugeren og har dermed indflydelse på landmandens og Arla s image. Dyrenes tarv kommer imidlertid i første række. Afgræsning er f.eks. ikke til gavn for dyrene i regnfulde perioder med optrådte drivgange. Her er der stor risiko for sundhedsproblemer. 2.2. Sunde dyr 2.2.1. Gården deltager i ydelseskontrol eller tilsvarende. (Anbefaling fra Arla Foods) Ved at deltage i ydelseskontrol får du dokumenteret en række forhold omkring mælkekvalitet, ydelse og sundhed hos køerne, og du får samtidig et hjælperedskab i den daglige driftsledelse. Et tilsvarende system skal kunne levere samme information. 2.2.2. Gården deltager i en løbende vurdering af besætningens sundhed og velfærd i samarbejde med dyrlæger og andre relevante rådgivere. (Anbefaling fra Arla Foods) Vi anbefaler, at du arbejder forebyggende med besætningens sundhed og velfærd. Der eksisterer forskellige tværfaglige ordninger, du kan benytte dig af, f.eks. sundhedsrådgivningsaftaler. Januar 07 2. Dyrene 11

2.2.3. Ved sygdomsproblemer i besætningen iværksættes tiltag for at forbedre besætningens sundhed. (Anbefaling fra Arla Foods) Vi anbefaler, at du medvirker til at finde og forebygge årsagen til sygdomsproblemer i besætningen og ikke kun foretager symptombehandling. 2.2.4. I avlsarbejdet tages der udgangspunkt i et helhedsperspektiv, hvor dyrenes robusthed, sundhed og produktionsevne tilgodeses. (Anbefaling fra Arla Foods) Vi ønsker robuste malkekøer. Sundhed, frugtbarhed og kælvningsevne er væsentlige egenskaber i det samlede avlsindeks (S-indekset), som danske avlsdyr i dag udvælges efter. Ensidig avl efter ydelse har f.eks. negativ indflydelse på mastitis og reproduktion. 2.2.5. Der forekommer ikke avl med dyr, der har kendte genetiske defekter, som påvirker dyr eller mælk negativt. (Branchekrav, Krav fra Arla Foods) De fleste kendte genetiske defekter, arvelige fejl, er recessive. Dvs. at genet skal være til stede i dobbelt dosis for at komme til udtryk (både tyr og ko). Kvægavlsforeningen registrerer og overvåger kendte fejl hos tyrene sammen med Dansk Kvæg. Ved mistanke om arvelige defekter hos kalve kontaktes Dansk Kvæg. Et eksempel på genetiske defekter er blandt andet CVM hos SDM eller Holstein. 2.2.6. Når dyr aflives på gården sker det i overensstemmelse med branchens vejledning. (Dyreværnsloven) Brug af boltpistol betragtes kun som en bedøvelse. Derfor skal kvæg, der aflives med boltpistol, også afblødes. Den, som gennemfører aflivningen, er trænet i dette. Dyrlægen instruerer i korrekt aflivningsteknik. Dansk Kvæg har udsendt en instruktion om korrekt aflivning. 12 2. Dyrene Januar 07

2.3. Lægemidler 2.3.1. Lægemidler og tilhørende udrustning opbevares sikkert. (Lægemiddelloven) Lægemidler skal altid opbevares sikkert og uden risiko for utilsigtet anvendelse samt forurening af foder eller mælk. Lægemidler må ikke opbevares uaflåst i mælkerummet. 2.3.2. Dyrene behandles kun med registrerede og godkendte lægemidler, homøopatiske lægemidler og naturlægemidler, hvor indholdet er kendt. (Lægemiddelloven, Lov om hold af dyr, Lov om fødevarer, Krav fra Arla Foods) Alle behandlinger med lægemidler registreres i lægemiddeljournalen. Ved behandling skal du følge dyrlægens anvisninger og lægemidlets brugsanvisning. Godkendelse og registrering af lægemidler foretages af myndighederne. Hvis du anvender lægemidler, som ikke receptordineres (naturlægemidler el.lign.), skal leverandøren af lægemidlet kunne dokumentere, at midlet er godkendt og registreret, f.eks. ved indlægsseddel eller kopi af markedsføringstilladelse. Når du anvender lægemidler, for hvilke der er fastsat en tilbageholdelsestid, fører du daglige optegnelser over hver enkelt behandling. Disse optegnelser skal, sammen med dyrlægens anvisnings- og tilbageholdelsessedler, opbevares i mindst 5 år. 2.3.3. Gården sikrer, at mælk fra behandlede køer ikke leveres til mejeriet. Behandlede køer er entydigt mærkede og malkes sidst eller med særligt udstyr, og mælken opsamles separat. (Hygiejneforordningen, Lægemiddelloven, Krav fra Arla Foods) Mælk fra køer, som efter medicinsk behandling er pålagt tilbageholdelsestid, må ikke leveres til mejeriet Ved behandling med lægemidler tilpasses både behandling og tilbageholdelsestid, så lægemiddelrester i mælken ikke forekommer. F.eks. bør tilbageholdelsestiden forlænges, hvis Januar 07 2. Dyrene 13

den behandlede ko producerer mindre mælk end normalt. Køer, som skal malkes separat, skal mærkes éntydigt. Det gælder også i en AMS besætning. I forbindelse med antibiotikabehandling skal dyrene mærkes med 2 røde ankelbånd før første behandling. I AMS besætninger anvendes halebånd. Køerne skal være mærket i hele tilbageholdelsesperioden. Se også Dansk Kvægs instruktion vedrørende sikker malkning. Du har en skriftlig rutine for hvordan køer mærkes, hvordan behandlede køer håndteres og registreres, og hvordan man malker behandlede køer. Rutinen kan udformes ved hjælp af eksemplet i dokumentationsmappen, eller du kan henvende dig til Dansk Kvæg. Personalet som malker skal være fortrolig med denne skriftlige rutine. Ved malkning af behandlede dyr anbefales det at anvende særligt udstyr (spand, separat mælkesæt og pulsator), så det sikres, at mælken holdes adskilt fra den mælk der leveres til mejeriet. Det er et krav, at vacuumforsyning til spanden tilkobles pulsatorledningen (aldrig mælkeledningen), og at udstyret rengøres efter brug. Mælk som mistænkes for at indeholde rester af antibiotika må ikke leveres til mejeriet. Se branchekode. 2.3.5. Gården anvender ikke antibiotika forebyggende. Antibiotika anvendes kun for at helbrede og lindre sygdom. (Lægemiddelloven) Brug af antibiotika sker kun ifølge dyrlægens anvisning. Der skal stilles en diagnose, før der anvendes antibiotika. 2.3.6. Goldkobehandling med antibiotika tilpasses den enkelte ko. (Lægemiddelloven) Goldkøer må kun behandles med antibiotika, når dyrlægen har påvist et behov. 14 2. Dyrene Januar 07

2.3.7. Hormoner gives ikke til dyrene for at øge tilvækst eller mælkeydelsen. (Lægemiddelloven) 2.3.8. Gårdens dyr behandles kun med hormoner, der er godkendt og registrerede som lægemidler, til diagnosticerede sygdomme og mangler hos enkeltstående dyr. (Lægemiddelloven) Godkendte hormoner er registrerede som lægemidler og er afprøvede stoffer med kendt effekt. Et eksempel er mælkenedlægningshormonet oxytocin. 2.3.9. Hormonel brunstsynkronisering (flokbehandling) anvendes ikke til lakterende dyr og kun på kvier i særlige tilfælde. (Krav fra Arla Foods) Systematisk brug af brunstinduktion i stedet for god brunstobservation er ikke tilladt. Det er tilladt at behandle brunstmangel hos enkelte køer. I det daglige tilsyn af dyrene indgår brunstobservation som en naturlig del. Brug af hormoner til brunstsynkronisering (medicinsk styret brunst hos flere dyr samtidigt) må ikke erstatte tilsyn med dyrene. Hvis brunstsynkronisering anvendes på kvier, i særlige tilfælde, udfærdiges en dyrlægeerklæring, som beskriver årsag, behandling og dyregruppe. Januar 07 2. Dyrene 15

Malkerum indretning Malkerum vægge og gulve 3. Gården Vi arbejder for at undgå, at mælken forurenes. Mælkerum, malkeanlæg og køletank vedligeholdes, så en god mælkekvalitet og hygiejne opretholdes. Gårdens bygninger og omgivelser giver besøgende et godt indtryk af moderne mælkeproduktion og sikrer en god smittebeskyttelse. Ved mælkerum forstås rum eller områder, hvor mælken håndteres, nedkøles eller opbevares. 3.1. Orden på gården 3.1.1. Gården gør et godt indtryk på besøgende. (Krav fra Arla Foods) Det umiddelbare indtryk af gården skal være tillidsskabende og give et indtryk af, at det er et forsvarligt sted at producere fødevarer. Gårdspladsen og vejen op til gården skal være fremkommelig og i god stand. Affald som f.eks. emballage, gammel plastik og jern skal samles og bortskaffes. Bygninger til dyr, foder og mælkeproduktion holdes i god stand eller fjernes. 3.1.2. Plastik, skrot, batterier, gummidele fra malkeanlægget samt andet affald afleveres i overensstemmelse med bestemmelserne i kommunen. Andre etablerede indsamlingssystemer kan også benyttes. (Miljøbeskyttelsesloven, Hygiejneforordningen) Farligt affald skal håndteres og opbevares, således at dyrene ikke kommer til skade og mælken ikke forurenes. Eksempel på farligt affald er spildolie, oliefilter, opløsningsmiddel og medicin. Du skal aflevere og håndtere farligt affald i overensstemmelse med myndighedernes anvisninger. Det vil som regel være via kommunale ordninger. Du kan evt. aftale med dine leverandører, at de tager udskiftede reservedele med efter besøg. 16 3. Gården Januar 07

vaskemidler 3.1.3. Der er installeret en tilslutningsmulighed for nødstrømsforsyning på gården. (Krav fra Arla Foods) Det skal være forberedt, så nødstrømsforsyning (generator) kan anvendes på gården. Ved automatisk malkeanlæg (AMS) skal du have egen nødstrømsforsyning, i andre tilfælde anbefales det, at du har din egen nødstrømsforsyning. Hvis det ikke er tilfældet, skal det være beskrevet, hvem der har en nødstrømsforsyning, som kan lånes i tilfælde af strømafbrud. Ved nybygning bør du etablere nødstrømsforsyning. Det anbefales i øvrigt, at du afprøver generatoren regelmæssigt. Ved automatisk fodringssystem bør du også have et nødstrømsanlæg, hvis det ikke er muligt at fodre på anden vis. 3.2. Mælkerummet 3.2.1. Mælkerummet holdes i en god hygiejnisk stand og holdes rent og opryddet (frit for husdyr, gnavere og fluer). (Hygiejneforordningen) Mælkerummet er et rum, hvor der produceres og opbevares fødevarer. Man skal kunne komme til mælkerummet uden at passere stalden. Loven foreskriver f.eks., at dyr ikke må opholde sig i mælkerummet. Udover at være i en god hygiejnisk stand, rent, opryddet og lugte rent, skal mælkerummet have god ventilation og sikres mod skadedyr. Vinduer og døre holdes lukkede, eller afskærmes. Kontakt altid regionskontoret ved ny- og ombygning af mælkerum. Se branchekode. 3.2.2. Vægge og gulve i malkestald og i rum eller områder, hvor mælken håndteres, nedkøles eller opbevares, er lette at rengøre og desinficere. (Hygiejneforordningen) Det vil sige, at vægge og gulve skal være hele, vandafvisende og lette at rengøre. Gulvet skal være selvdrænende og afløb forsynet med vandlås. Der henvises til Vejledning i indretning af mælkerum. Se branchekode. Januar 07 3. Gården 17

3.2.3. Der er adgang til rindende varmt og koldt vand i tilstrækkelige mængder i mælkerummet. (Hygiejneforordningen, Krav fra Arla Foods) Det gælder bl.a. til aktiviteter som bl.a. forskyl og vask af malkeanlæg og mælkekøletank. Der skal være mulighed for at chaufføren kan vaske hænder i nærheden af mælkekøletanken. Se branchekode. 3.2.4. Der er en dør mellem mælkerummet, stalden og malkestalden, hvis der er adgang mellem disse rum. (Hygiejneforordningen) Alle adgangsveje til mælkerummet, herunder mellem mælkerum, stald og malkeafdeling skal være lukket med en dør. Dørene, gerne selvlukkende, skal slutte tæt for at forhindre gnavere og andre dyr i at komme ind i mælkerummet. Dørene skal holdes lukket. Se branchekode. 3.2.5. I mælkerummet opbevares kun produkter, der har med mælkehåndteringen at gøre, forudsat at der ikke er nogen risiko for, at mælken kan forurenes. (Hygiejneforordningen) Mælkerummet må ikke anvendes som opbevaringsrum, og produkter som ikke kan identificeres må ikke opbevares i mælkerummet. Du skal opbevare vaske- og desinfektionsmidler sikkert, så de ikke kan forurene mælken, hvis beholderne f.eks. vælter. Se branchekode. 3.2.6. Kemiske bekæmpelsesmidler, f.eks. fluegift, anvendes ikke i mælkerummet. (Krav fra Arla Foods) Fluegift må ikke komme i kontakt med mælken. Som alternativ til fluegift kan du bruge mekaniske fælder med lokkemiddel, klister eller UV-fælder, der placeres, så mælken ikke forurenes. 18 3. Gården Januar 07

3.3. Mælkekøletanken 3.3.1. Mælkekøletanken anbefales forsynet med tankalarm, der udover alarmfunktion løbende registrerer temperatur på mælken og rengøringsforløbet. (Anbefaling fra Arla Foods) Du kan få yderligere information om krav til og indkøb af tankalarm hos regionskontoret. En tankalarm er en computerenhed monteret på eller ved mælkekøletanken, som registrerer forhold og hændelser vedrørende mælken og mælkekøletanken. Formålet med tankalarmen er at overvåge, synliggøre og dokumentere mælkens opbevaringsforhold i mælkekøletanken og dermed bidrage til opretholdelse af mælkens kvalitet. Tankalarmen er en fuldautomatisk enhed, der under normale forhold ikke skal betjenes. En tankalarm kan være integreret i mælkekøletankens styreenhed. Tankalarmens alarmfunktion kan afgive en kritisk og instruktiv alarm. Tankalarmen lagrer målte værdier og kan således bruges til dokumentation. 3.3.2. En tankalarm installeres ved udskiftning til fabriksny mælkekøletank. (Krav fra Arla Foods) Se information om tankalarm under punkt 3.3.1. Kravet omfatter fabriksnye mælkekøletanke fra 1. oktober 2003 3.3.3. Kølesystemet til mælkekøletanken indeholder godkendt kølemiddel. (Miljøbeskyttelsesloven) R12 anvendes ikke. R22 (HCFC) anvendes kun som genbrugskølemiddel på eksisterende tanke. Kølemidlet skal fremgå af skilt på tanken eller logbogen for mælkekøletanken. R12 og R22 er skadelige for ozonlaget. Der findes i dag alternative løsninger. Det oftest anvendte kølemiddel til køleanlæg på gården er HFC 134a, som er en kraftig drivhusgas. Udviklingen går i retning af at anvende naturlige kølemidler som f.eks. propan. Alle kølemidler skal håndteres, så udslip til omgivelserne undgås. Januar 07 3. Gården 19

3.3.4. Kølesystem til mælkekøletanken med køleevne større end 1000 kcal tæthedsprøves hvert år af et autoriseret kølefirma. (Fødevareloven) Ved udslip af kølemiddel er der risiko for dårlig køleevne samt forurening af miljøet. Dokumentation for årlig tæthedsprøvning noteres i mælkekøletankens logbog eller servicerapport. Det anbefales, at du udover tæthedsprøvningen får udført regelmæssig service på køleanlægget. Se branchekode. 3.3.5. Ved skrotning tømmes mælkekøletanken for kølemiddel. Arbejdet udføres af et autoriseret kølefirma. (Miljøbeskyttelsesloven) Ved skrotning eller salg af mælkekøletank aftappes og håndteres kølemidlet efter rette anvisninger. Arbejdet udføres af et autoriseret kølefirma, som også dokumenterer den aftappede og håndterede mængde kølemiddel. 3.3.6. Vaskefaciliteter er dimensioneret, og rengøringsmidler er doseret, så en tilfredsstillende rengøring af mælkekøletank opnås. (Hygiejneforordningen, Krav fra Arla Foods) For at forhindre bakterievækst skal tanken rengøres tilfredsstillende efter hver tømning. Et godt vaskeresultat opnås ved varmt forskyl, vask ved høj temperatur (60-80 C) tilstrækkeligt vandmængde/flow under hele rengøringen og de/det rigtige rengøringsmiddel/-midler i ret dosering. Vaskevandets sluttemperatur skal minimum være 42,0 C og skal måles jævnligt. Anbefalingen er at måle sluttemperaturen mindst én gang om måneden. Vasken fjerner mælkerester og smuds bedst ved at anvende vekselvask med surt og basisk rengøringsmiddel. Det anbefales at vasken efter behov efterfølges af desinfektion, der dræber eller hæmmer vækst af eventuelle overlevende bakterier. Det anbefales, at du har beskrevet, hvordan rengøring af mælkekøletanken gennemføres på gården. Se dokumentationsbilag for forslag til vaskerutine. 20 3. Gården Januar 07

3.4. Malkeanlægget 3.4.1. Materialet i malkeanlægget og mælkekøletanken er modstandsdygtigt over for korrosion og godkendt til håndtering af fødevarer. (Fødevareloven) Leverandørerne af malkeanlæggene skal kunne dokumentere, at de overholder gældende lovgivning. Ved service og udskiftning skal dele til malkeanlægget være mærket til fødevarer eller tilsvarende symbol eller mærkning, alternativt skal det fremgå af følgeseddel. Du kan se symbolet under henvisningerne. Korrekt mærkning er din sikkerhed for at reservedele ikke indeholder blødgørere til plast og gummi, de såkaldte phtalater. Phtalater er mistænkt for at virke hormonforstyrrende på dyr og mennesker. Se branchekode. 3.4.2. Udstyr, der anvendes til malkning, er vel vedligeholdt og i en sådan stand, at der ikke er nogen risiko for forringelse af mælkens kvalitet eller dyrenes sundhed. (Hygiejneforordningen, Krav fra Arla Foods) Malkeanlægget skal gennemgå regelmæssige serviceeftersyn. Ombytning af pattegummi og andet udstyr skal ske i overensstemmelse med brugsanvisningen. Du kan selv udføre service af malkeanlægget, når du noterer det udførte arbejde i servicerapporten. Se eksemplet i vedlagte hjælpeskema. Ved at servicere malkeanlægget kan du blandt andet undgå fejl omkring vakuum og slitage af gummidele, som har stor betydning for yversundheden, celletal, kimtal og mælkens smag. Se branchekode. 3.4.3. Vand, som anvendes i forbindelse med malkning og rengøring, er af den kvalitet, myndighederne foreskriver. (Hygiejneforordningen) Vandet, du anvender til rengøring af malkeanlægget, skal være af drikkevandskvalitet. Det betyder, at du skal være tilsluttet kommunalt vand eller ved en årlig vandanalyse fra egen boring sikre, at vandet er af drikkevandskvalitet. Se branchekode. Januar 07 3. Gården 21

3.4.4. Gården køber kun desinfektionsmidler, der er godkendt af myndighederne. (Hygiejneforordningen) I kapitel 9 finder du henvisninger til en liste over godkendte desinfektionsmidler. Desinfektionsmidler til brug i forbindelse med mælkeproduktion skal være godkendt af myndighederne. Se branchekode. 3.4.5. Vaskefaciliteter er dimensioneret og rengøringsmidler er doseret, så en tilfredsstillende rengøring af malkeanlæg opnås. (Hygiejneforordningen, Krav fra Arla Foods) Malkeanlægget rengøres tilfredsstillende efter hver malkning. AMS-anlæg rengøres mindst to gange dagligt. For vaskerutiner se punkt 3.3.6. Vaskevandets sluttemperatur skal minimum være 42,0 C og skal måles jævnligt. Anbefalingen er at måle sluttemperaturen mindst én gang om måneden. Du skal dokumentere kontrollen af vandtemperaturen ved at føre optegnelser. Se eksempel i vedlagte dokumentationsbilag. Det anbefales, at du har beskrevet, hvordan rengøring af malkeanlægget gennemføres på gården. Se vedlagte hjælpeskema. Se branchekode. 3.5. Malkning 3.5.1. Mælken, som leveres til mejeriet, er af normal sammensætning. (Hygiejneforordningen) Mælk med synlige forandringer leveres ikke til mejeriet. Mælk fra begyndelsen af laktationen eller mælk produceret i forbindelse med afgoldningen leveres ikke til mejeriet. Efter kælvning opnås normal mælk i de fleste tilfælde efter ca. 3 dage (ca. 5 malkninger med malkning 2 gange om dagen). Ved ydelse under 8-10 kg øges risikoen for smagsfejl. Mælken skal før malkning kontrolleres enten visuelt eller på en anden passende måde. De til enhver tid gældende regler for AMS-anlæg skal efterleves. 22 3. Gården Januar 07

Mælken skal filtreres før indpumpning i mælkekøletanken. Mælk fra køer med symptomer på smitsomme sygdomme eller forgiftning må ikke leveres. Se branchekode. 3.5.2. Ved malkning er patter og tilgrænsende yverdele godt rengjort. (Hygiejneforordningen) Det er vigtigt at du aftørrer patterne grundigt inden malkning så du fjerner skidt, gødning og sporer. Det er også vigtigt at patterne er frie for eventuelle rester af patterengøringsmidler. Sådan opretholder du lavt celletal hos køerne og undgår forurening eller højt sporeindhold i mælken. Anvend mindst en ren klud pr. ko. Se branchekode. 3.5.3. Hvis desinfektion af patter anvendes, sker det efter malkningen. (Hygiejneforordningen) Det er ulovligt at bruge pattedyp/pattespray før malkning, fordi der kan ske en forurening af mælken, men der findes godkendte yvervaskemidler på markedet som du kan anvende, når det sker i forbindelse med yveraftørring. Midlerne skal være godkendt af myndighederne. I kapitel 9 finder du henvisninger til liste over godkendte midler. Se branchekode. 3.6. Stald og andre bygninger på gården 3.6.1. Ved nybygning eller omfattende ombygning af eksisterende stalde bygges løsdrift. Anbefalingerne i Indretning af stalde til kvæg følges. (Anbefaling fra Arla Foods) Omfattende ombygning vil f.eks. være en total renovering af eksisterende stald. Et nyt malkeanlæg eller f.eks. at få ekstra båse i stalden regnes ikke for omfattende ombygning. I kapitel 9 finder du henvisninger til, hvor du kan rekvirere Indretning af stalde til kvæg. Se i øvrigt punkt 3.2.1. Januar 07 3. Gården 23

3.6.2. Båse og sengebåse holdes rene og dyrene ligger blødt og tørt. (Branchekrav, Krav fra Arla Foods) Med blødt menes, at materialet er deformerbart. Et blødt underlag skal være af god hygiejnisk kvalitet. Alle lejer holdes rene for foderrester og gødning. De holdes tørre med strøelse, som kan skiftes. Se branchekode. 3.6.3. Stalden indrettes med kælvningsboks ved ny- eller ombygning. (Krav fra Arla Foods) Senest ved nybyggeri eller ombygning skal alle stalde indrettes med et separat afskærmet område til kælvende dyr. Syge og kælvende dyr bør holdes adskilte. 3.6.4. Kalve under 6 måneder står ikke bundet. (Dyreværnsloven) 3.6.5. Stalde til dyr, andre bygninger til mælkeproduktion samt afgræsningsmarker og drivgange holdes i en sådan stand, at gode forhold for både malkning, hygiejne og dyresundhed/dyrevelfærd tilgodeses. (Hygiejneforordningen, Dyreværnsloven) Dyr må ikke kunne skades direkte eller indirekte af nærmiljøet. Gulv og liggebåse skal have en jævn og skridsikker overflade. Stalden skal være passende ventileret, og klimaet skal være tilpasset opstaldningsformen. Stalden skal have vinduer eller anden form for lysåbning for dagslys. Dårlige, optrampede drivveje kan give problemer med klovskader og klovsygdomme. God hygiejne forebygger problemer med yver og sporer. Se branchekode. 24 3. Gården Januar 07

3.6.6. Tankvognens holdeplads er ren og adskilt fra køernes passage ind og ud af stalden. (Krav fra Arla Foods) Holdepladsen skal være ren og fri for mudder og gødning. Overfladen er af beton, asfalt, vasket grus/singels eller tilsvarende. Ved holdeplads forstås den plads, hvor tankbilen parkerer i forbindelse med mælkeafhentning samt chaufførens arbejdsområde omkring bilen og frem til mælkerummet. Sugeslangen skal kunne holdes ren for at undgå at overføre smitte mellem gårdene. 3.6.7. Forekomst af insekter, gnavere og andre skadedyr minimeres. Ved konstateret behov bekæmpes skadedyrene. (Hygiejneforordningen, Miljøbeskyttelsesloven) Hvis bekæmpelsen sker med gift, er det vigtigt, at det sker så der ikke er nogen risiko for at foderet forurenes, eller at dyr eller mennesker kommer til skade. Evt. skadedyrsbekæmpelse skal dokumenteres. Dokumentationen skal opbevares i 5 år. 3.6.8. Fjerkræ holdes adskilt fra kostalden og mælkerummet. Ved om- og nybygning gælder dette også for svin. I eksisterende stalde holdes svin forsvarligt adskilt fra køer. (Branchekrav, Krav fra Arla Foods) Høns og grise er ikke tilladt i kostalden. Eksisterende producenter, der i 1993 havde en mælkeproduktion, hvor grise og køer var opstaldet i samme rum, har en generel dispensation til at holde disse i samme rum indtil videre. Se branchekode. 3.6.9. Bedrifter som malker køerne med AMS følger til enhver tid gældende særregler. (Branchekrav, Krav fra Arla Foods) AMS står for Automatiske Malke Systemer. Systemerne skal pr. 1. januar 2006: automatisk udpege unormal mælk fra den enkelte ko med samme resultat som ved den visuelle kontrol (formalkning) automatisk frasortere den unormale mælk inden eller under malkning For anlæg etableret før 1. januar 2006 er der en overgangsordning frem til 1. januar 2008, hvor særlige egenkontrolprocedurer følges. Se branchekode. Januar 07 3. Gården 25

3.7. Smittebeskyttelse 3.7.1. Alle dyr er mærkede og registrerede. (Lov om sygdomme og infektioner hos dyr) Du skal bruge de i loven foreskrevne mærker til kvæg: All-Flex eller Snaptag. Dokumentationen skal opbevares i 5 år. 3.7.2. Personer, som arbejder i stalden, opretholder en høj personlig hygiejne, bl.a. ved at bære rent tøj og vaske hænder efter behov. Disse krav gælder især i forbindelse med malkning og mælkehåndtering. (Hygiejneforordningen) Reglerne er en naturlig forbrugerforventning til hygiejnen på gården. Hensigten er at mindske risikoen for overførsel af forurening eller smitte mellem malkeren og den rå mælk. Der skal være mulighed for at vaske hænder i eller i nærheden af mælkerummet. Der skal være mulighed for at vaske hænderne i malkestalden. Se branchekode. 3.7.3. Personer, der er i risiko for at kunne overføre smitte fra luftveje eller sår til dyr og mennesker, deltager ikke i malkningen eller mælkehåndteringen. (Hygiejneforordningen) Smitte kan overføres direkte til dyr og mennesker eller indirekte igennem mælken. Har malkeren sår på hænderne, kan mælken smittes med stafylokokker. For at undgå smitte anbefaler vi, at malkeren bruger vandfast plaster eller overtrækshandsker, f.eks. tynde engangshandsker. Vær opmærksom på, at personer der kommer fra, eller har rejst i visse lande, kan overføre smitsomme sygdomme til besætningen. Se branchekode. 26 3. Gården Januar 07

3.7.4. Der skal gå mindst 48 timer efter et besøg i en udenlandsk dyrebesætning, inden der er kontakt til henholdsvis en dansk eller svensk besætning. Dette gælder både besøgende og gårdens eget personale. (Brancheanbefaling, Anbefaling fra Arla Foods) Risikoen for f.eks. at overføre mund- og klovsyge mindskes ved at opretholde en karantænetid på 48 timer fra kontakt til en udenlandsk besætning til kontakt til en dansk besætning. Tøj og fodtøj vaskes og desinficeres efter besøg i udlandet. 3.7.5. Særligt tøj og støvler forefindes til erhvervsrelaterede besøg til gården. (Anbefaling fra Arla Foods) Vi anbefaler, at du har rent tøj og rene støvler til rådighed til erhvervsrelaterede besøgende. Tøjet og støvlerne skal virke indbydende. Besøg af børnehaver, skoler, gæster til åbent hus arrangementer m.m. udgør en mindre risiko end de besøgende, der kan have været i kontakt med klovbærende dyr for nylig. 3.7.6. Ved ny- og ombygning etableres en separat indgang til stalden, hvor der er mulighed for vask og desinfektion. (Anbefaling fra Arla Foods) Adgang til stalden igennem tankrummet er ikke hensigtsmæssig. Det er også uheldigt, at der f.eks. vaskes støvler i området, hvor tankbilens sugeslange skal ligge. 3.7.7. Ved afhentning går vognmanden ikke ind i stalden og henter dyrene. (Anbefaling fra Arla Foods) For at mindske risikoen for smitte skal vognmanden undgå at gå ind i stalden. Vognmanden kan overføre smitten med gødning, hår, spyt/savl fra dyr eller andet materiale fra den ene besætning til den anden. Hvis det ikke kan undgås, anvendes overtrækstøj, og støvlerne vaskes imellem besøg i forskellige besætninger. Januar 07 3. Gården 27

3.7.8. Ved ny- og ombygning etableres og anvendes udleveringsfaciliteter til dyrene. (Anbefaling fra Arla Foods) Udleveringsfaciliteter i form af båse eller bokse er en god måde at sikre, at vognmanden ikke kommer i kontakt med den øvrige besætning. I kapitel 9.2. henviser vi til vejledende eksempler. 3.7.9. Gården deltager i eksisterende nationale bekæmpelsesprogrammer. (Lov om hold af dyr, Anbefaling fra Arla Foods) Ved mistanke om smitte med paratuberculose (Mycobacterium paratuberculosis, MAP) anbefales det at tilmelde besætningen til Dansk Kvægs saneringsprogram vedr. MAP. Besætninger der befinder sig i salmonella-niveau 2 anbefales at iværksætte saneringsprogram for Salmonella Dublin. 3.7.10. Gården importerer ikke levende dyr til besætningen. (Krav fra Arla Foods) Med import menes indførsel over landegrænser. Grænsekontrollen i EU vedrørende dyr er ved stalddøren. Import af levende dyr udgør en meget stor risiko for at introducere smitsomme sygdomme som f.eks. mund- og klovsyge. Tab ved udbrud rammer ikke alene den enkelte besætning men landbrugserhvervet som helhed. Mulighed for dispensation kan i hvert enkelt tilfælde gives til import af avlsdyr, forudsat at myndighedernes krav og branchens anbefalinger følges, og at ansøgningen klargøres før importen gennemføres. 3.7.11. Regler og anbefalinger vedrørende import af sæd og embryoner følges. (Lov om hold af dyr) Håndtering af embryoner skal ske af godkendte ET-dyrlæger eller DT-inseminører. ET-dyrlæger og DT-inseminører skal kunne dokumentere deres arbejde over for myndighederne. Importerer du sæd, må du ikke sælge sæden videre til andre landmænd pga. smitterisiko. Evt. privat import af sæd skal ske fra EU-godkendte tyrestationer, og du skal være registreret som importør hos den lokale fødevareregion. 28 3. Gården Januar 07

3.7.12. Selvdøde eller aflivede dyr opbevares tildækket eller bag afskærmning, indtil de afhentes til destruktion. (Miljøbeskyttelsesloven, Hygiejneforordningen) Døde dyr, der ligger utildækkede og synligt fremme f.eks. ved vejen, gør et meget stærkt indtryk på personer uden tilknytning til landbruget og giver et dårligt image. Destruktionsbilen udgør en betydelig smitterisiko for gårdens besætning. Afhentningspladsen bør derfor ligge uden for det område, hvor dyrene færdes og foderhåndteringen sker, samt adskilt fra tankbilens holdeplads og indgangen til mælkerummet. 3.8. Personale 3.8.1. Besætningens medarbejdere skal være hensigtsmæssigt instruerede i de forskellige processer og mulige sundhedsrisici. (Hygiejneforordningen) Vigtige områder, som medarbejderne skal instrueres om: Dyrenes sundhed og velfærd Foder- og mælkehygiejne Medicinanvendelse Affaldshåndtering Anvendelse af kemikalier Januar 07 3. Gården 29

4. Miljøet Vi arbejder for at udnytte gårdens ressourcer bedst muligt, så næringsstoffer udnyttes i gårdens kredsløb. Vi kender oprindelsen af de produktionsmidler, vi tilfører jorden, og arbejder forsvarligt med planteværnsmidler. 4.1. I forbindelse med driften af gården tages der hensyn til de forskellige naturtyper og den biologiske mangfoldighed. (Anbefaling fra Arla Foods) Som mælkeproducent i Arla er du med til at sikre et varieret kulturlandskab i Danmark og Sverige. Bræmmer langs søer og vandløb dyrkes ikke. Vi anbefaler, at du anvender randzoner og læhegn, hvor der ikke skal tages andre hensyn til landskab og naturen f.eks. ved fredninger. 4.2. Al anvendelse af næringsstoffet kvælstof (N) dokumenteres. (Miljøbeskyttelsesloven) Ved hjælp af et gødningsregnskab skal du kunne dokumentere al anvendelse af kvælstof (N) på din gård. 4.3. Al anvendelse af næringsstofferne fosfor (P) og kali (K) dokumenteres. (Anbefaling fra Arla Foods) Vi anbefaler, at du sørger for, at næringsstofferne udnyttes optimalt i gårdens kredsløb og optimerer anvendelsen ved hjælp af en mark- og gødningsplan. 4.4. Gården opstiller næringsstofbalancer for kvælstof (N) og fosfor (P). (Anbefaling fra Arla Foods) Vi anbefaler, at du sørger for, at næringsstofferne bliver i gårdens kredsløb. Også her er mark- og gødningsplanen et vigtigt redskab. 30 4. Miljøet Januar 07

4.5. Spildevandsslam spredes ikke på marker, der anvendes af gården. (Branchekrav, Krav fra Arla Foods) Pga. risiko for uønskede stoffer må du ikke gøde med spildevandsslam fra offentlige rensningsanlæg eller fra private rensningsanlæg, som behandler husspildevand. Arla s repræsentantskab har godkendt Politik for anvendelse af slam og restprodukter på marker. Se henvisninger i kapitel 9. 4.6. Gården overholder særlige regler for gylle fra biogasanlæg samt spredning af komposteret affald m.m. (Branchekrav, Krav fra Arla Foods) Arla s repræsentantskab har godkendt Politik for anvendelse af slam og restprodukter på marker. Som konsekvens af at der ikke må spredes spildevandsslam fra offentlige rensningsanlæg eller fra private rensningsanlæg, som behandler husspildevand på markerne, er der indgået aftale med Biogasforeningen om udfasning af slam. Der er aftalt en overgangsordning for gårde som pr. 1.oktober 2003 var tilknyttet biogasanlæg. For øvrige fraktioner (biprodukter og lign.), overgangsordning m.v. henvises til branchepolitik. Se henvisninger i kapitel 9 for restprodukter. 4.7. Indkøbt grovfoder har ikke været dyrket på marker, der har fået tilført spildevandsslam. (Branchekrav, Krav fra Arla Foods) Grovfoder omfattet af reglen er defineret som afgrøder, der høstes saftspændte, f.eks. roer, helsæd, græs og hø. Reglen omfatter også varmebehandlet grøntfoder f.eks. grønpiller. Sælger skal dokumentere, at foderet ikke har været dyrket på marker, der er tilført spildevandsslam, jf. kapitel 4.5. Dette gælder også indkøbt grovfoder, der er indkøbt igennem et eller flere led. Januar 07 4. Miljøet 31