K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Dimittendundersøgelse 2017 Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis Jasmin Maria Christiansen Afdeling for Uddannelse og Studerende Februar 2018
Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 Formålet med undersøgelsen... 2 Datagrundlag... 2 Repræsentativitet... 3 Antal respondenter, usikkerhed og statistiske beregninger... 3 2. SAMMENFATNING OG SKOLERÅDETS KOMMENTARER TIL UNDERSØGELSEN... 4 2.1 Sammenfatning... 4 2.2 Skolerådets kommentarer til undersøgelsen... 6 3. RESULTATER... 7 3.1 Motivation for at tage en akademiuddannelse... 7 Dimittendernes baggrund... 7 Motivation... 8 3.2 Dimittendernes beskæftigelse... 9 Nuværende jobsituation... 9 Fakta om dimittendernes nuværende job... 9 Lever beskæftigelsen op til karriereforventningerne... 10 3.3. Sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked... 11 Oplevelsen af at være rustet til arbejdsmarkedet... 11 3.4. Dimittendernes vurdering af akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis... 12 Vurdering af overensstemmelse mellem formålsbeskrivelse og indhold... 12 Vurdering af sammenhæng mellem undervisningen og adgangsgrundlaget... 13 Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen... 13 Vurdering af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer... 14 Vurdering af tilrettelæggelsen af uddannelsen... 14 Vurdering af rammerne for at tage en akademiuddannelse... 14 BILAG A: STILLINGSBETEGNELSE OG ARBEJDSPLADS... 16 Side 1 af 16
1. Indledning På Københavns Universitet (KU) gennemføres dimittendundersøgelser for professionsbachelor-, bachelor-, kandidat-, master- og akademiuddannelser. Der er udviklet et fælles koncept for dataindsamling på tværs af fakulteterne, og alle uddannelser får gennemført en dimittendundersøgelse ud fra en turnusplan, der er blevet besluttet af det enkelte fakultet. Formålet med undersøgelsen Dimittendundersøgelserne gennemføres for at indsamle viden om dimittendernes beskæftigelsesforhold efter dimission, og om hvordan forskellige forhold omkring dimittendernes studieforløb har indflydelse på deres beskæftigelse. Via dimittendundersøgelserne opnår KU desuden viden om dimittendernes vurdering af, i hvilken grad de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, er relevante og efterspurgte i de job, de får efter endt uddannelse. Dimittenderne vurderer også, hvorvidt der er forhold omkring uddannelsen, dens opbygning og indhold, der kan tilpasses, så uddannelsen i endnu højere grad forbereder dem til arbejdsmarkedet. Dimittendundersøgelser er således et væsentligt element i arbejdet med kvalitetsudvikling af uddannelser. For kommende og nuværende studerende kan viden om f.eks. karriereveje også give vigtige input i forbindelse med karrierevejledning. Datagrundlag Denne rapport bygger på data fra dimittender fra akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis, der er dimitteret i perioden 1. oktober 2013 30. september 2016. Data er indsamlet i perioden 31. oktober til 30. november 2017 som en del af en årlig fælles dimittendundersøgelse på tværs af KU. Tabel 1 viser en oversigt over dataindsamlingen fordelt på dimittendstatus. I alt har 5 af de 6 inviterede dimittender fra akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis besvaret dimittendundersøgelsen. Ingen dimittender har indsendt en delvis besvarelse. Det svarer til en samlet svarprocent på 83,3 %. Da der er tale om en undersøgelse med en meget lille population, skal resultaterne tolkes med stor forsigtighed. Tabel 1. Oversigt over dataindsamling for akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis Dimittender Fuldstændig besvarelse Delvis besvarelse Respondenter i alt Har ikke svaret Ønsker ikke at deltage Antal inviterede i alt Anm.: Antal dimittender er markeret i parentes efter procentangivelsen. 83,3 % (5 personer) 0 % (0 personer) 83,3 % (5 personer) 16,7 % (1 person) 0 % (0 personer) 6 personer Alle dimittender fra undersøgelsesperioden er blevet inviteret til at deltage via e-boks, alumni-mail og deres private mail. Side 2 af 16
Repræsentativitet Tabellen herunder viser et overblik over fakta om respondenterne: Tabel 2. Fakta om respondenterne Totalpopulation (n=6) Undersøgelsespopulation (n=5) Andel kvinder 100 % 100 % Andel udenlandske borgere 0 % 0 % Gennemsnitsalder ved dimission 46,8 48 Gennemsnitsgennemførselstid 3,3 3,5 Gennemsnitskarakter for afgangsprojekt 10 10 De dimittender, der har deltaget i undersøgelsen, vurderes på baggrund af ovenstående som repræsentative for den samlede population. Grundet undersøgelsens meget lille population skal resultaterne dog stadig tolkes med forsigtighed. Antal respondenter, usikkerhed og statistiske beregninger For at opretholde respondenternes anonymitet har Københavns Universitet besluttet, at der skal være minimum tre svar fra en respondentgruppe, før data vedrørende et spørgsmål må offentliggøres. Grundet det lave antal respondenter i denne undersøgelse undlader vi af diskretionsmæssige årsager at krydstabulere nogen variable. Det lave antal respondenter betyder ligeledes, at det ikke er meningsfuldt at gennemføre statistiske test for at undersøge, hvorvidt forskelle i procentandele er statistisk signifikante. Hvor forskelle trækkes frem, beror disse alene på observation af procentandele. Det samlede spørgeskema for uddannelsen kan tilgås via dette link. Side 3 af 16
2. Sammenfatning og skolerådets kommentarer til undersøgelsen 2.1 Sammenfatning Dimittendernes baggrund Dimittendundersøgelsen viser, at alle dimittender fra akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis i denne undersøgelse er kommunalt ansatte, [figur 6] fastansatte på fuldtid [figur 5], samt at størstedelen (80%) af dimittenderne har mere end 15 års erhvervserfaring inden påbegyndelsen af uddannelsen [figur 2]. Dimittenders motivation for at tage en akademiuddannelse Undersøgelsen viser, at dimittendernes motivation for at søge ind på akademiuddannelsen i høj grad udspringer af et ønske om at øge egne kvalifikationer (100%) og styrke sin personfaglige udvikling (80%) [figur 3]. Andre motivationsfaktorer, som fremhæves af dimittenderne, er ønsket om at få papir på egne kompetencer, og et behov for, at der skulle ske noget i deres arbejdsliv [figur 3]. Af dimittendernes fritekstsvar [tabel 3] fremgår det, at flere ser akademiuddannelsen som en vej til at åbne op for muligheden for at læse videre og eksempelvis tage moduler på en diplomuddannelse eller læse til tandplejer. Fritekstsvarene viser også, at dimittenderne ikke nødvendigvis havde planlagt at tage alle moduler fra start det ene modul tager det næste, og dimittenderne bliver grebet af uddannelsen undervejs. Akademiuddannelsens betydning for dimittendernes jobindhold Undersøgelsen viser, at størstedelen (80%) af dimittenderne oplever, at de som følge af akademiuddannelsen er blevet bedre kvalificeret til deres job [figur 7]. Der er således god overensstemmelse mellem dimittendernes motivation for at tage uddannelsen, og den forandring, de oplever i deres arbejdsliv efter endt uddannelse. Nogle dimittender har fået nye arbejdsfelter som følge af uddannelsen andre udfører samme arbejde som før uddannelsen, men nu med bedre løn [figur 7]. Som eksempler på konkrete nye arbejdsopgaver og ansvarsområder, dimittenderne har fået tildelt efter endt uddannelsen, nævnes blandt andet arbejde med smittepatienter og hygiejne, og projektsamarbejde med sundhedsplejen [tabel 4]. Sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked Dimittendundersøgelsen indikerer, at akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis er yderst anvendelig for dimittenderne i forhold til deres fortsatte arbejdsliv. Samtlige dimittender anvender i høj grad (80%) eller i nogen grad (20%) det, de har lært på uddannelsen i deres nuværende job [figur 9]. Ligeledes mener dimittenderne, at uddannelsen i høj (60%) eller nogen grad (40%) ruster dem godt til deres fortsatte arbejdsliv [figur 11]. Side 4 af 16
Som svar på spørgsmålet om, hvordan uddannelsen kan forbedres i forhold til arbejdsmarkedet behov, foreslår flere dimittender (60%) en øget inddragelse af teori i uddannelsen [figur 12]. Nogle dimittender (40%) efterspørger større tværfaglighed i uddannelsen og flere gæsteundervisere fra private og offentlige virksomheder/organisationer [figur 12]. En enkelt dimittend (20%) efterspørger flere konkrete cases i undervisningen og en bedre kobling mellem praksis og uddannelse [figur 12]. Dimittendernes vurdering af uddannelsen Dimittenderne er generelt tilfredse med forskellige aspekter af uddannelsens tilrettelæggelse. 80% vurderer, at der i høj grad er overensstemmelse mellem uddannelsens formålsbeskrivelse og indhold [figur 13], og størstedelen af dimittenderne oplevede, at undervisningen i høj (60%) eller nogen grad (40-20%) var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag [figur 14], og at undervisningen byggede videre på deres adgangsgivende uddannelse og erhvervserfaring [figur 15]. Størstedelen af dimittenderne (80%) vurderer, at arbejdsbelastningen på uddannelsens forskelige moduler i høj eller nogen grad svarede til, hvad der på forhånd var lagt op til [figur 19]. 80% af dimittenderne oplever, at der i nogen grad er en god faglig sammenhæng mellem uddannelsens moduler [figur 16]. Blandt de moduler, som har givet størst udbytte, fremhæver flere dimittender Service- og kvalitetsudviklingsmodulet [tabel 5]. Modsat peger flere på kommunikationsmodulet som det modul, der har givet dem mindst udbytte, og begrunder dette med, at undervisningen ikke var godt tilrettelagt [tabel 6]. Dimittender oplever desuden, at underviserne på uddannelsen i høj eller nogen grad havde tilstrækkelige pædagogiske og faglige kompetencer [figur 18]. Undersøgelsen viser yderligere, at nogle dimittender har det fint med at gå til eksamen, mens andre har det rigtig svært med det [tabel 7]. Dimittenderne oplever dog, at skolen gør en stor indsats for at tilbyde hjælp og information omkring eksamen [tabel 7 & 8]. Trods denne gode feedback på skolens nuværende arbejde med at ruste de studerende til eksamen, er det et område, som man fortsat bør være opmærksom på, da det fylder meget for nogle studerende. Endelig viser undersøgelsen, at størstedelen af dimittenderne oplevede, at der var balance mellem uddannelsen og deres arbejdsliv [figur 20]. Dimittenderne er undervejs i uddannelsen blevet støttet af deres arbejdsplads på forskellige måder, som kan tænkes at understøtte denne balance: Alle dimittender har fået betalt arbejdstid til undervisning fra deres arbejdsplads [figur 21]. 80% har haft mulighed for at lave undersøgelser af arbejdsgange og patienter på den klinik, hvor de arbejder [figur 21]. 60% har haft mulighed for at prøve nye ting af på deres arbejdsplads, og 60% er blevet mødt med interesse og opmuntring fra deres leder [figur 21]. Samtlige dimittender vil anbefale uddannelsen til andre i deres netværk [figur 22]. Alt i alt giver dimittenderne tilbagemeldinger om en velfungerende og veltilrettelagt uddannelse. Side 5 af 16
2.2 Skolerådets kommentarer til undersøgelsen Skolerådet er yderst tilfreds med, at dimittenderne giver tilbagemeldinger om, at Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis på SKT (KU) er en velfungerende og veltilrettelagt uddannelse. Skolerådet glæder sig over de flotte resultater i dimittendundersøgelsen. Skolerådet er meget tilfredse med, at dimittenderne har oplevet, at SKT gør en stor indsats med at tilbyde de studerende støtte og assistance i forbindelse med eksaminerne. Skolen oplever, at de studerende kommer med meget forskellige erfaringer omkring eksamen, og at disse for de flestes vedkommende er noget tilbage i tid. Derfor har SKT lagt stor vægt på at støtte de studerende med informationer omkring eksaminerne og assistance til de, som måtte have brug for hjælp til at håndtere eksamenssituationen. SKT planlægger at opretholde dette fokus og gøre forsøg med at inddrage nogle erfarne AOP-studerende i dette arbejde med et tilbud med redskaber til at håndtere eksamenssituationen til de studerende med de største udfordringer i forbindelse hermed. Modul Kommunikation i Tandplejen er det modul, som dimittenderne har følt, at de har fået mindst ud af, og de har ikke været ubetinget tilfredse med, hvorledes dette modul har været tilrettelagt. Modulet har for nyligt fået ny modulkoordinator, og ledelsen vil sammen med den nye modulkoordinator arbejde med tilrettelæggelse af de kommende udbud af dette modul med inddragelse af studerende. Dimittenderne ønsker sig mere teori i uddannelsen og mere tværfaglighed. SKT har for en tid arbejdet på at inddrage mere teori i modulerne og ikke mindst at tydeliggøre inddragelsen af teori. Dette skal gøres med stor omhyggelighed, da det ikke må gå ud over uddannelsens snævre tilknytning til praksis, som har været med til at give uddannelsen succes. Tilknytningen til praksis er ofte det, der får studerende i gang med uddannelsen. Det er skolens oplevelse, at ønsket om mere teori vokser i takt med, at de studerende progredierer i uddannelsen. Da de studerende tager de forskellige moduler i forskellig rækkefølge, er der en speciel udfordring i at øge det teoretiske fokus. Det er dog et af uddannelsens overordnede mål, at de studerende bliver i stand til at anvende teori i deres løsning af arbejdsopgaver i det daglige. SKT har derfor et særligt fokus på at udvikle kendskab til teori, og hvorledes teori kan være med til at berige arbejdet i praksis og refleksioner om praksis. Skolerådet vil bede den uddannelsesansvarlige overveje, hvorledes tværfaglighed / det interprofessionelle kan styrkes i uddannelsen og implementere noget sådant i uddannelsen. Handlinger: 1) SKT vil gøre forsøg med en aftenseance på tværs af moduler omkring eksamen og inddrage erfarne studerende. 2) SKT vil gøre teori og modeller mere synlige i undervisningen som hjælp til refleksion over de studerendes egne oplevelser fra praksis på alle moduler. 3) SKT vil gøre forsøg med at få tværfaglighed / det interprofessionelle mere synligt i uddannelsen, for eksempel gennem cases i undervisningen og den valgte litteratur. Side 6 af 16
3. Resultater 3.1 Motivation for at tage en akademiuddannelse Dimittendernes baggrund Figur 1. Hvornår påbegyndte du din akademiuddannelse? En enkelt dimittend har svaret, at vedkommende påbegyndte sin akademiuddannelse i 2008. Uddannelsen er dog først oprettet i 2011, så dette svar tolkes som en fejlindtastning. Figur 2. Hvor mange års erhvervserfaring havde du inden påbegyndelsen af akademiuddannelsen? Side 7 af 16
Motivation Figur 3. I hvilken grad var følgende årsager medvirkende til, at du søgte ind på akademiuddannelsen? Side 8 af 16
3.2 Dimittendernes beskæftigelse Nuværende jobsituation Figur 4. Hvad er din nuværende jobsituation? Fakta om dimittendernes nuværende job Figur 5. Hvad er ansættelsesforholdet i dit nuværende job? Figur 6. Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads? Side 9 af 16
Lever beskæftigelsen op til karriereforventningerne Figur 7. Hvilke ændringer er der sket i din jobsituation efter afslutningen af akademiuddannelsen? Vær opmærksom på, at dimittenderne har kunnet vælge flere svar. Figur 8. I hvor høj grad har uddannelsen haft betydning for denne ændring i din jobsituation? Figur 9. I hvor høj grad anvender du det, du har lært på akademiuddannelsen i dit nuværende job? Side 10 af 16
Figur 10. I hvilken grad lever din nuværende beskæftigelse op til de karriereforventninger, som du havde under uddannelsen? 3.3. Sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked Oplevelsen af at være rustet til arbejdsmarkedet Figur 11. I hvilken grad mener du, at akademiuddannelsen har rustet dig godt til dit fortsatte arbejdsliv? Side 11 af 16
Figur 12. Hvordan mener du, at universitetet kan gøre uddannelsen bedre i forhold til arbejdsmarkedets behov? Vær opmærksom på, at dimittenderne har kunnet vælge flere svar. 3.4. Dimittendernes vurdering af akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis Vurdering af overensstemmelse mellem formålsbeskrivelse og indhold Figur 13. I hvilken grad vurderer du, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens formålsbeskrivelse og det faktiske indhold af uddannelsen? Side 12 af 16
Vurdering af sammenhæng mellem undervisningen og adgangsgrundlaget Figur 14. I hvilken grad var undervisningen på din uddannelse tilrettelagt på et passende niveau i forhold til dit adgangsgrundlag? Figur 15. I hvilken grad oplevede du, at der er i undervisningen blev bygget videre på din adgangsgivende uddannelse og krav om relevant erhvervserfaring? Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen Figur 16. I hvilken grad oplevede du en god faglig sammenhæng mellem moduler på din akademiuddannelse? Figur 17. I hvilken grad vurderer du, at akademiuddannelsens struktur (sammensætning af obligatoriske og valgfri moduler og afgangsprojekt) understøttede det samlede mål for uddannelsen? Side 13 af 16
Vurdering af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Figur 18. I hvilken grad vurderer du, at underviserne på din akademiuddannelse havde tilstrækkelige faglige og pædagogiske kompetencer? Vurdering af tilrettelæggelsen af uddannelsen Figur 19. I hvilken grad svarede arbejdsbelastningen (bortset fra eksamensperioder og eventuelt internater) på akademiuddannelsens moduler til det, der var lagt op til? Vurdering af rammerne for at tage en akademiuddannelse Figur 20. I hvilken grad har du oplevet, at der var balance mellem din akademiuddannelse og dit arbejdsliv? Side 14 af 16
Figur 21. På hvilken måde har du fået støtte fra din arbejdsplads under din uddannelse? Vær opmærksom på, at dimittenderne har kunnet vælge flere svar. Figur 22. Vil du anbefale uddannelsen i dit netværk? Side 15 af 16
Bilag A: Stillingsbetegnelse og arbejdsplads Stillingsbetegnelse Klinikassistent Klinikassistent og rygekonsulent klinikassistent Klinikassistent og deltids stud.jur. Arbejdsplads Holbæk kommunal tandpleje Holbæk kommunalt Tandreguleringsklinik Voksentandplejen Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, men resultaterne offentliggøres kun for de dimittender, der har givet tilladelse til dette. Side 16 af 16