DANMARK SKAL IGEN VÆRE EN GRØN STORMAGT

Relaterede dokumenter
DANMARK SKAL IGEN VÆRE EN GRØN STORMAGT. Vi efterlader ikke miljø- og klimakrisen til næste generation

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Unges syn på klimaforandringer

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Den seneste valgperiode har været hård ved miljøet

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK SKAL IGEN VÆRE EN GRØN STORMAGT

Lokal Agenda 21-strategi

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

Tabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).

Fordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER

Dansk energipolitik - Snubletråde vs. medvind. Energipolitisk åbningsdebat 4. oktober 2018

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

En af vores tids helt store udfordringer er den globale opvarmning.

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Maj Danske personbilers energiforbrug

[Indledning] Kære BR. I dag tager vi hul på forhandlingerne om budgettet for 2020.

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Ingen fremskridt på 4 ud af 5 delmål om miljø og klima

Dansk Miljøteknologi til Folketinget: Indtænk grønne erhvervsmuligheder i klimaplanen

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Velfærd først - tryghed, tillid og en grøn fremtid. Oktober 2019

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Baggrundsnotat om klima- og energimål

GIV NATUREN PLADS. forslag til et grønnere Danmark GIV NATUREN PLADS 1

Miljøminister Ida Aukens tale til Dansk Miljøteknologis vintermøde d. 26. januar 2012

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via omstilling af transportsektorens energiforsyning

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Udkast til en dansk klimalov

Retningslinjer for ansvarlighed Regional temadag. September 2018

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

Strategi Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Klimaudfordringen globalt og nationalt

#DEA16. Så lidt kan gøre så meget

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Pengene skal passe status på den økonomiske situation. August 2019

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling % % 3 1.2%

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

KLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018

Caspar Olausson, klimachefforhandler

Klimastrategi Politiske målsætninger

Energipolitik Vision

Kommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019

B 1.1. Et fredningsforslag er ikke relevant at indskrive i en overordnet strategi for kommunens klimaindsats.

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

Miljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi. Eksportordningen

Energi. Indledning. Ressourcer, energikilder og samarbejde

Effektiv brug af energi

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Vand, miljø, klima, natur

KLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

SOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Juni 10, 2017 Samsø, Danmark

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Transkript:

DANMARK SKAL IGEN VÆRE EN GRØN STORMAGT EN ET-ÅRSPLAN SKAL SÆTTE TEMPO PÅ DEN GRØNNE OMSTILLING

2

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING......................................................................... 4 SOCIALDEMOKRATIETS ET-ÅRSPLAN................................................. 9 En ny klimalov....................................................................9 En grøn tillægsaftale til energiforliget................................................9 Mindre klimabelastning fra fly.....................................................11 Et grønnere landbrug............................................................11 En grøn fremtidsfond............................................................11 Mere skov og vild natur...........................................................11 Forbud mod sprøjtning og gødskning på 3-beskyttede naturarealer..................13 Afgifter på plastik...............................................................13 Afgifter på kemikalier.............................................................13 Bedre beskyttelse af vores drikkevand og renere luft.................................13 En jordreform til gavn for klima, miljø og natur......................................13 Mere økologi...................................................................13 Mindre madspild................................................................13 3

DANMARK SKAL IGEN VÆRE EN GRØN STORMAGT Vi skal give en bæredygtig verden videre til vores børn og børnebørn. Danmark skal gå forrest for at skabe en grøn verden. Ord gør det ikke alene det kræver lederskab og vilje. Hvis Socialdemokratiet bliver betroet regeringsansvaret, er det vores ambition at igangsætte en række konkrete tiltag, så Danmark igen skruer op for tempoet i den grønne omstilling inden for det første år af en ny regeringsperiode. I dag bliver der født 360.000 børn verden over. 168 herhjemme. Det gjorde der også i går, og det bliver der også i morgen. I gennemsnit. Vi har en forpligtelse til at give en bæredygtig klode videre til dem, der lige nu slår øjnene op og ser verden for første gang. Det er os, der har ansvaret for deres fremtid. På mange måder går det fremad: Hver eneste dag bliver tusindvis af mennesker løftet ud af ekstrem fattigdom. Sult er næsten halveret de seneste 20 år. 9 ud af 10 børn kommer i skole i dag. Men bagsiden af de sociale og økonomiske fremskridt har været et pres på vores klima, natur og miljø. Vi har sat bundrekord for, hvor lidt havis der er tilbage i Arktis. Vandstanden i verdenshavene stiger hurtigere end i 2.000 år. De varmeste år, der nogensinde er målt på jorden, er de seneste fire. Herhjemme blev den sidste tirsdag i februar den varmeste danske vinterdag i 29 år. Hvert år dør flere tusinde danskere for tidligt på grund af luftforurening, og endnu flere bliver syge. Målinger viser for høje mængder nitrat og sprøjtemidler i grundvandet. Og mere end 2.000 plante- og dyrearter i Danmark er i fare for at forsvinde. Det er dybt alvorligt og kræver handling nu. Vi skal belaste kloden mindre.»alle, som tager ansvar for at skabe en bæredygtig fremtid, fortjener en regering, som gør det samme.«over hele verden demonstrerer børn og unge for at råbe beslutningstagere op. Og de er ikke alene. Folkebevægelserne for en mere bæredygtig verden vokser. Mange danskere indretter deres liv anderledes for at leve mere klimavenligt. Erhvervslivet er mere ambitiøst på miljø- og klimaområdet end nogensinde. Alle, som tager ansvar for at skabe en bæredygtig fremtid, fortjener en regering, som gør det samme. Socialdemokratiet foreslår en historisk ambitiøs grøn omstilling af vores samfund. Det er ikke nok at gøre noget vi skal gøre nok. Vores vision er en fremtid, hvor vi lever, bor, producerer og transporterer os på en bæredygtig måde. De seneste år er det gået den forkerte vej for klimaet og miljøet. Mindst 39 gange har den nuværende regering trukket i den forkerte retning. 4

5

Sidste år udledte Danmark 500.000 ton CO2 mere end i 2017. Udledningen af ammoniak er steget fem år i træk. Den grønne omstilling er ikke kun gået i stå. Den er slået bak. Danmark har før gået forrest. Resultaterne ser vi overalt omkring os og i hele verden: Vindmøller, termostater, energieffektive pumper alt sammen udviklet i Danmark. Mere end halvdelen af strømmen i Danmark er grøn. I 90 erne gjorde Socialdemokratiet vindmøllerne til en national mærkesag, som blev en international succes. Danmark er et økologisk foregangsland, fordi vi politisk støttede omlægningen til økologi. Nu skal vi tage de næste skridt med nye ambitiøse målsætninger for økologien i Danmark. Mange udenlandske regeringer, investorer og virksomheder kommer til Danmark for at spørge: Hvad er det, I kan? Succesen er et resultat af politiske beslutninger. Vi har nydt godt af et fremsynet dansk erhvervsliv, der har taget chancer, og som går forrest. Men det har krævet politisk vilje. Vi har ikke ladet markedet klare sig selv. Vi har turdet regulere, og vi har udvalgt områder, som vi har satset mere på end andre. For mange år siden besluttede vi f.eks. at bekæmpe vandspild og satse på bedre vandkvalitet. I dag eksporterer Danmark vandteknologi for milliarder.»bæredygtig omstilling er en dansk styrkeposition, som vi skal satse endnu mere på i fremtiden. Det er ikke kun det rigtige at gøre. Det er også det mest økonomisk ansvarlige.«bæredygtig omstilling er en dansk styrkeposition, som vi skal satse endnu mere på i fremtiden. Det er ikke kun det rigtige at gøre. Det er også det mest økonomisk ansvarlige. Verdensmarkedet for grøn omstilling bliver kun større. For at nå målet om at begrænse temperaturstigningerne skal verdenssamfundet de næste 11 år investere svimlende 90.000 mia. kr. i den grønne omstilling. Det svarer til mere end 40 gange hele Danmarks bruttonationalprodukt. Socialdemokratiet vil stille sig i spidsen for en historisk satsning på nye løsninger og teknologier. 6

Vi vil Indføre en ny klimalov med bindende mål for klimaet. Og fremrykke målet for, hvornår Danmark skal være fri af fossile brændsler fra 2050 til 2045. Og i 2030 skal Danmark have nedbragt udledningen af drivhusgasser med 60 pct. i forhold til 1990. De nye mål vil konkret betyde, at vi skal sætte fart på den grønne omstilling i alle dele af samfundet. Landbruget skal levere et fair bidrag. Staten, regionerne og kommunerne skal sætte energiforbruget ned. Der skal køre 500.000 grønne biler på de danske veje om 11 år. Der skal opføres to ekstra havvindmølleparker inden 2030, så der bliver opført fem i alt. Luftfarten skal flyve på mere bæredygtigt brændstof. Og jernbanestrækninger skal elektrificeres. Den absolut største enkeltstående investering, Socialdemokratiet foreslår, er i en global grøn fremtidsfond. Med 20 mia. kr. i ryggen skal den finde svarene på de helt store spørgsmål. Hvordan dækker vi hele verdens energibehov med grøn energi? Hvis vores samfund skal køre på 100 pct. vedvarende energi hvad gør vi så, når vinden ikke blæser? Hvordan skaffer vi rent vand og mad nok til en verdensbefolkning, der vokser og vokser uden at det belaster klimaet og miljøet mere? Med fonden lægger vi fundamentet til de næste grønne eventyr og til flere grønne jobs. Så flere danskere kan gøre en forskel for klimaet alene, fordi de passer deres arbejde. Klimaaftalen fra Paris og FN s 17 verdensmål viser, at det internationale samfund vil skabe en bæredygtig fremtid. Kina investerer mere i vedvarende energi end noget andet land i verden. I Storbritannien har vind overhalet kul. Det går fremad, men verden mangler lederskab. Under præsident Trump har USA fralagt sig ansvaret. Andre må træde til. EU startede som en kul- og stålunion. Socialdemokratiet vil gøre EU til en klimaunion. Vi foreslår en juridisk bindende klimalov i EU. Og vi arbejder for at få unionen til at hæve sit klimamål fra 40 pct. til 55 pct. i 2030 og gøre hele EU klimaneutral i 2050. Danmark kan skubbe EU og verden i en grønnere retning. Men kun, hvis vi selv bliver en rollemodel for den forandring, vi vil se globalt. Det gælder også for naturen. Danmarks bestand af sanglærker er mere end halveret siden 1970 erne, og næsten 3 millioner fugle er forsvundet fra det åbne land. Dyre- og plantearter er ved at uddø. Mellem 100 og 1.000 gange hurtigere end naturligt. Nogle af hovedårsagerne er pladsmangel og for lidt sammenhængende og vild natur. Hvis vi vil efterlade en renere og mere mangfoldig natur til vores børn, skal vi passe bedre på den. Vi bliver nødt til at styrke indsatsen imod plastikforurening markant. Produktionen af plastik er på 50-60 år steget til over 300 mio. ton om året. Hvert år ender omkring 8 mio. ton plastik i havet. Det svarer til, at en lastbil dumper et vognlæs plastik i vandet. Hvert minut. Døgnet rundt. Rigtig mange har lyst til selv at bidrage mere i kampen mod klimaforandringerne. Men det kan være svært at gennemskue, hvordan man gør det bedst. Vi vil oprette en ny national skovfond, så de danskere, der ønsker at kompensere for deres CO2-udledning, kan gøre det med vished om, at der bliver plantet mere skov. På den måde kan vi i fællesskab kompensere for den CO2, vi udleder. Vi har stor respekt for alle, der gør sit for at løse miljø- og klimakrisen. Hvis vi for alvor skal flytte noget, så skal vi gøre det sammen. Der skal store, strukturelle forandringer til, og dem kan vi levere. Vi er klar til at sætte handling bag ord. Derfor fremlægger vi en plan for de initiativer, en socialdemokratisk regering vil tage inden for det første år, hvis vi bliver betroet regeringsmagten. Vi vil samle Danmark om en klima-, natur- og miljø politik, der skaber en bæredygtig fremtid. Danmark skal igen være en grøn stormagt. 7

KLODEN BLIVER VARMERE Grafen herunder viser udfordringen. Klodens gennemsnitlige temperatur er siden industrialiseringens begyndelse steget kraftigt. 1,0 Afvigelse fra gennemsnitstemperatur 1951-1980 (C o ) 0,5 0,0-0,5 1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000 Kilde: NASA ALLEREDE I DAG HAR VI TUSINDVIS AF GRØNNE JOBS PÅ TVÆRS AF HELE DANMARK Nordjylland 8.400 grønne job Danmark er et lille land. Og vi kan ikke være bedst til det hele. Men vi har gjort kampen for en mere bæredygtig verden til en styrkeposition. Til gavn for både Danmark og for klimaet. Midtjylland 24.000 grønne job Syddanmark 16.400 grønne job Hovedstaden 16.900 grønne job Sjælland 5.600 grønne job Kilde: Danmarks Statistik og Region Syddanmark 8

SOCIALDEMOKRATIETS ET-ÅRSPLAN Det er Socialdemokratiets ambition at igangsætte følgende forslag inden for det første år af en ny regeringsperiode: En ny klimalov Vi vil hurtigst muligt indføre en ny og styrket klimalov i Danmark. Med nye og bindende mål, der hæver barren for Danmarks klimaindsats. Vi skal politisk forpligte os på en hurtigere og mere ambitiøs grøn omstilling. Og vi skal forpligte os på løbende at følge og reagere på udviklingen. Socialdemokratiet mener, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med mindst 60 pct. i 2030 i forhold til 1990. En grøn tillægsaftale til energiforliget I juni 2018 blev alle Folketingets partier enige om et nyt energiforlig. Aftalen er en vigtig milepæl i dansk energipolitik, men desværre er den ikke ambitiøs nok. Derfor vil vi indgå en tillægsaftale til energiforliget. Så vi igen kan skrue op for tempoet i den grønne omstilling. GRØN TILLÆGSAFTALE TIL ENERGIFORLIGET Socialdemokratiet vil indkalde til forhandlinger om en tillægsaftale til energiforliget fra juni 2018. I forhandlingerne vil Socialdemokratiets tre hovedprioriteter være: Fem havvindmølleparker inden 2030 Frem mod 2030 får Danmark tre nye og store havvindmølleparker. Det er en god begyndelse, men det er ikke nok. Vi foreslår at opføre to ekstra havvindmølleparker inden for de næste 11 år. Og at vedtage en gennemskuelig tidsplan for, hvornår havvindmølleparkerne skal udbydes og opføres. Dermed vil Danmark inden 2030 opføre fem nye, store havvindmølleparker i dansk farvand. 500.000 grønne biler Flere skal skifte diesel- eller benzinbilen ud med en klimavenlig bil. Derfor vil vi sætte et bindende mål om 500.000 grønne biler og stoppe for salget af nye benzin- og dieselbiler i 2030. Vi vil investere i nye ladestandere over hele Danmark, sænke skatten på grønne firmabiler, forlænge den særligt lave elafgift til opladning og give kommunerne tilskud, hvis de køber el- eller brintbiler. På den måde skaber vi også et brugtvognsmarked for grønne biler. En ambitiøs indsats for energieffektivisering Det nuværende ambitionsniveau for Danmarks indsats for mere energieffektive bygninger er ikke højt nok. Derfor vil Socialdemokratiet skrue op. Vi vil stille krav om energibesparelser til alle offentlige bygninger. I dag er det kun statslige bygninger, der er underlagt krav om energieffektivitet. Og derudover vil vi indføre et ambitiøst energieffektiviseringsmål i Danmark. 9

VI FORBRUGER MERE AF JORDENS RESSOURCER, END DEN KAN HOLDE TIL Globalt forbruger vi naturens ressourcer, som om der var 1,7 jordkloder til rådighed. Kilde: WWF TO MIA. FLERE MENNESKER PÅ JORDEN I 2050 Frem mod 2050 forventes verdens befolkning at vokse med mere end to mia. 10 Antal mia. 9,8 7,6 5 0 Kilde: FN 2017 2050 I 2025 kan 2/3 af verdens befolkning mangle adgang til vand på grund af klimaforandringer, menneskelig påvirkning og befolkningstilvækst. Kilde: WWF 10

Mindre klimabelastning fra fly Socialdemokratiet vil gøre det mere klimavenligt at flyve. Ved at indføre et krav om, at 15 pct. af brændstoffet i fly, der letter fra danske lufthavne, er bæredygtigt. Og ved at arbejde for en europæisk flyafgift sammen med andre ambitiøse EUlande som Sverige, Frankrig, Holland, Belgien og Luxembourg. Et grønnere landbrug Landbruget skal yde et fair klimabidrag. Derfor vil vi i samarbejde med landbruget fastsætte et mål, der skal forpligte dansk landbrug til at nedbringe udledningen af drivhusgasser i de kommende år. Målet skal bidrage til, at vi når målsætningen om en samlet reduktion på mindst 60 pct. af drivhusgasser i 2030. Derudover vil vi rette op på Landbrugspakken ved at indgå en ny aftale, der skal beskytte miljø, natur og drikkevand og samtidig skabe ro om landbrugets rammevilkår. En grøn fremtidsfond Vi vil igangsætte arbejdet med en grøn fremtidsfond på 20 mia. kr., der på globalt plan skal medvirke til at løse klimakrisen. Fondens formål er først og fremmest at investere i banebrydende grønne projekter, der kan sikre en mere bæredygtig anvendelse af klodens ressourcer. Derfor skal den støtte projekter, der kan udbrede mere vedvarende energi, lagre energi, skaffe adgang til rent vand og sikre en bæredygtig fødevareproduktion. Mere skov og vild natur Naturen skal have mere plads i Danmark. Så flere dyr og planter overlever. Vi vil udarbejde en national plan for en mangfoldig natur, som fastsætter ambitiøse mål og peger på konkrete virkemidler. En hovedprioritet i det arbejde vil være vores mål om 75.000 hektar urørt skov, 15 nye vilde naturparker, mere bynær skov og etablering af en national skovfond. Hvor de danskere, der ønsker at kompensere for deres CO2-udledning, kan gøre det med vished om, at deres bidrag gør en reel forskel. MINDRE KLIMABELASTNING FRA FLY Luftfartens CO2-udledning forventes at stige markant i de kommende år. Derfor er der brug for politisk vilje til at sænke klimabelastningen fra fly. Socialdemokratiet vil: 1. Stille krav om bæredygtigt flybrændstof Socialdemokratiet vil stille krav om, at alle fly, der letter fra danske lufthavne, skal flyve på minimum 15 pct. bæredygtigt flybrændstof i 2030. Kravet skal indfases løbende og være frivilligt indtil 2025, således at flyselskaber kan vælge ikke at iblande bæredygtige brændstoffer indtil da. I så fald skal de i stedet betale kompensation for ikke at leve op til kravet. Pengene herfra skal anvendes til teknologisk udvikling og produktion af bæredygtige flybrændstoffer, så Danmark kan gøre grønt flybrændstof til en erhvervsmæssig styrkeposition. På den måde belønner modellen de flyselskaber, der tidligt tager initiativ til at omstille til mere bæredygtigt flybrændstof, mens dem, der hænger i bremsen, vil skulle bidrage økonomisk til den teknologiske udvikling, der er nødvendig for omstillingen. 2. Indføre en CO2-afgift på flybrændstof Socialdemokratiet vil arbejde for en europæisk flyafgift sammen med andre ambitiøse EUlande. Så flyselskaber får et større incitament til at investere i mere energieffektive fly og mere bæredygtigt brændstof. Afgiften bør indføres på europæisk niveau frem for på nationalt niveau for at mindske konkurrencemæssige ulemper for danske flyselskaber og danske lufthavne. 11

NATUROMRÅDER UDGØR KUN 13 PCT. AF DANMARKS SAMLEDE LANDAREAL Arealanvendelse i Danmark 2016 (pct.) 13,0 12,1 13,6 Naturområder By, vej og anlæg 61,2 Produktionsskov Landbrug 3 48 MIO. TON Så meget plastik blev der produceret i 2017 Kilde: Danmarks Naturfredningsforening Kilde: PlasticsEurope 2,2 MINDRE STØTTE TIL ØKOLOGI Afsatte midler (mio. kr.) til økologiprojekter i perioden 2011-2020. 200 150 100 MIO. 50 Så mange ton CO2 bliver udledt som en konsekvens af madspild i Danmark. 0 2011 2020 Kilde: DTU Environment Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet 12

Forbud mod sprøjtning og gødskning på 3-beskyttede naturarealer Vi vil indføre et forbud mod sprøjtning og gødskning på de 3-beskyttede arealer. Et forbud som vi indførte, da Socialdemokratiet sidst sad i regering, men som den nuværende regering afskaffede. En bedre beskyttelse af den sårbare natur vil forbedre de levesteder, som er nødvendige for en lang række arter. Afgifter på plastik Alt for meget plastik havner i naturen. Derfor skal vi genanvende mere og forbruge mindre. Vi vil indføre en ressourceafgift på flaskevand af plastik. Det er et paradoks, at vi i Danmark har noget af verdens bedste postevand samtidig med, at vi årligt køber mere end 100 mio. liter flaskevand. Vi vil også forhøje afgifterne på bæreposer af plastik. Danskerne bruger ca. 460 mio. bæreposer om året svarende til ca. 85 poser pr. dansker om året. Afgifter på kemikalier Danskerne skal udsættes for færre skadelige kemikalier i hverdagen. Derfor vil vi genindføre afgiften på skadelige stoffer som PVC, ftalater og PVC-folier. En afgift, som den nuværende regering afskaffede. Både PVC og ftalater er skadelige for miljøet og for sundheden. Bedre beskyttelse af vores drikkevand og renere luft Vi vil tage initiativ til forhandlinger om en bedre beskyttelse af vores drikkevand og renere luft. Konkret vil vi bl.a. forbyde brug af sprøjtemidler på offentlige arealer, brug af gødning i de boringsnære beskyttelsesområder og gennemføre en evaluering af grænseværdien for nitrat i drikkevandet. Hvad angår luftforurening vil vi bl.a. skærpe miljøzonerne og sikre mere miljøvenlige brændeovne. En jordreform til gavn for klima, miljø og natur Regeringen ignorerede Socialdemokratiets opfordringer til at indkalde til forhandlinger om en jordreform. Det på trods af, at en jordreform gavner både landbruget, naturen, klimaet og miljøet, og samtidig har opbakning fra et stort flertal i Folketinget. Derfor vil Socialdemokratiet indkalde til forhandlinger, hvor det skal drøftes, hvordan en jordreform kan gennemføres, og vi vil prioritere midler til en jordreform. Mere økologi Regeringen afskaffede som noget af det første målsætningen om en fordobling af det økologiske areal i 2020. Det, mener vi, er en fejl. Vi vil have endnu mere økologi i Danmark. Derfor vil vi indføre tre nye målsætninger for økologien i 2030. Vi vil fordoble det økologiske areal. Vi vil fordoble danskernes forbrug. Og så vil vi fordoble eksporten af økologiske fødevarer. For at nå målsætningerne vil vi finde midler til en vækstplan for økologien på det kommende Landdistriktsprogram og arbejde for en flerårig bevilling til økologiforskning fra forskningsreserven. Mindre madspild Hvert år smider vi 700.000 ton mad ud i Danmark. Ved at mindske vores madspild kan vi reducere udledningen af drivhusgasser betragteligt. Derfor vil vi indlede en dialog med branchen om at indføre mål for at mindske madspild i alle led fra producent til forbruger. Og vi vil i samarbejde med detailhandlen identificere og arbejde for at fjerne de lovgivningsmæssige barrierer, der i dag gør det vanskeligt for danske supermarkeder at donere overskudsmad. Hvis der ikke bliver leveret på målsætningerne, er vi klar til at indføre et forbud mod madspild. 13

14

15

FØLG MED facebook.com/socialdemokratiet @Spolitik @Socialdemokratiet socialdemokratiet.dk På forsiden: Sarah, gymnasieelev, Humlebæk SOCIALDEMOKRATIET. VESTER VOLDGADE 96, 1552 KØBENHAVN V. TELEFON 72 300 800 16/8 KOMMUNALVALG 2017 VELFÆRD FØRST