Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger



Relaterede dokumenter
Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

Betænkning. Forslag til lov om ændring af byggeloven

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr

Energibesparelser i den offentlige sektor. v/janne Uldall Elsparefondens Kunderådgivning

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Klima og energibesparelser i bygninger

Partnerskab for lavere energiforbrug i bygninger

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Cirkulært nr. 461/ Erhvervsforhold

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Jørgen Lange Partner, Ingeniør

Energieffektiviseringer vvs erne muligheder

InnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

ANNONCE. Gammel Mønt København K T E mbbl@mbbl.dk

Energiforbedringer i eksisterende bygninger

Anlægsteknikforeningen, den 22. maj

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

Ansøgning om tilskud fra den grønne superpulje på Klima-, Energi- og Bygningsområdet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Oversigt over bygningsmasse

Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

Analyse af energimærker for parcelhuse

Europaudvalget transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget

Energiforbedringer i lejeboliger

Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling.

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

1. Energi- og klimavenligt byggeri: mål og udfordringer

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

Samfundsøkonomien i energibesparelser i bygninger? Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S

Status på Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen

Klimaplan - bygninger

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri

Parterne er enige om, at der skal gøres en indsats for at gøre det nemmere for private boligejere at realisere energibesparelser gennem ESCO-light.

Drift af bygninger. fokus på energieffektivitet. kr ,- SPAR. K o n f e r e n c e København 27. og 28. januar

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen

Dato: 12. november 2013

Nytteværdi og synergi af et tværfagligt samarbejde

Energisparesekretariatet

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER

Regeringens planer for elbiler

EU direktivet og energirammen

Den intelligente bygning i det smarte energisystem.

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering

Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP)

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG TIL SALG

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA //

VELKOMMEN TIL NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Indstilling. Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne. og Enhedslistens byrådsgrupper) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Bilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Anbefalinger fra Energisparerådet til den langsigtede bygningsrenoveringsstrategi 2019

Energibesparelser i private virksomheder

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Med en Kurveknækkeraftale fås gratis støtte til energispareindsats fra Center for Energibesparelser (CFE)., hvilket bl.a.

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

Grøn energi til område fire

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt

Nyt fra Christiansborg

Aktstykke nr. 10 Folketinget Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013.

Energirenovering af bygninger Borups højskole 23. april 2012

Markedet for energieffektivisering

Økonomiudvalget. Mandag kl. 16:00 Mødelokale D2. Referat fra ekstraordinært møde 29. juni Følgende sager behandles på mødet

Ekstraordinært organisationsbestyrelsesmøde den 28. april 2016, kl , i Beboerlokalet, Lundtoftegårdsvej 29, st. tv Kgs.

INVITATION ENERGISEMINAR VENTILATIONSSEMINAR. - inviterer hermed til. Mandag den 27. oktober. Tirsdag den 28. oktober

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Den almene boligsektors styring. SBI sept. 2008

Energibesparelser i kommunerne

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

Indførelse af stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og bygninger med fjernvarme eller naturgas

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

GRØN FORNUFT BETALER SIG

Varmepumpefabrikantforeningen

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Invitation til samarbejde

NOTAT 12. december 2008 J.nr / Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN

ENERGIAFTALEN MARTS 2012

Transkript:

MIDTVEJSSTATUS 29. august 2008 J.nr. Ref. PB/ Side 1/10 Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger 1. Baggrund Det fremgår af den politiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik i årene 2008-2011, at regeringen skal udarbejde en strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. Det fremgår også af aftalen, at en projektbeskrivelse drøftes med parterne inden 31. marts 2008, og en midtvejsstatus drøftes inden 15. september 2008. Oplæg til den endelige strategi forelægges til drøftelse med parterne inden 1. marts 2009. Projektbeskrivelsen af 26. marts 2008 (bilag 1) blev drøftet med forligsparterne den 2. april 2008. Projektbeskrivelsen fastlægger med baggrund i den politiske aftale de leverancer og hovedelementer, der skal indgå i oplægget til strategi. Samtidig indgår det i projektbeskrivelsen, hvordan arbejdet med strategien vil blive organiseret samt tidsplan for arbejdet. Der er igangsat et omfattende arbejde og en lang række større analyser og udredninger. Disse er godt i gang, men der foreligger på nuværende tidspunkt ikke resultater. Denne midtvejsstatus beskriver, hvilke elementer der indgår i arbejdet, herunder specielt hvilke undersøgelser der er igangsat, hvordan strategiarbejdet er organiseret, samt hvordan forskellige interessenter bliver inddraget. 2. Hovedelementer og igangsatte analyser Der er igangsat en række analyser og udredningsarbejder, som skal bidrage med viden og initiativforslag til brug for strategiarbejdet. Analyserne foretages inden for fokusområderne nye bygninger, eksisterende bygninger, barrierer, incitamenter og virkemidler, anvendelse af ES- COs og energimærkning samt andre opgaver. a) Nye bygninger Det fremgår af den politiske aftale, at der gennemføres stramninger i nye bygningers energiforbrug med mindst 25 pct. i 2010, mindst 25 pct. i 2015 og mindst 25 pct. i 2020. I alt skal reduktionen være mindst 75 pct. senest i 2020. Med baggrund heri gennemføres der bl.a. følgende udredninger og analyser:

Krav til nybyggeri, nye krav til bygningsreglementet, BR 08 Det er igangsat en udredning af, hvilke teknologiske løsninger og produkter der er på markedet for lavenergibyggeri, hvilke der er anvendelige, samt hvilke økonomiske konsekvenser der er for de enkelte løsninger for forskellige bygningstyper. Udgangspunktet for analysen er, at tiltagene så vidt muligt skal være omkostningseffektive, og at de ikke påvirker indeklimaet negativt. Denne udredning skal give det faglige grundlag for at fastlægge, hvor meget kravene skal strammes i 2010 og for de efterfølgende stramninger senest i 2015 og 2020, herunder fordelingen på forskellige bygningstyper. Som en selvstændig opgave analyseres det, i hvor høj grad kravene i bygningsreglementet overholdes (se nedenfor under andre opgaver). Fremme af lavenergibygninger I forbindelse med stramningen af energikravene i 2010 og igen i 2015 og 2020 skal det afklares, hvordan der fortsat kan skabes incitamenter til at bygge bedre end bygningsreglementets krav. Det vil blive vurderet, om de allerede fastsatte initiativer til fremme af lavenergibygninger skal justeres, og om der er brug for nye initiativer. Det vil bl.a. indgå, hvordan fremtidige krav om fritagelse for tilslutning til fjernvarme og naturgas kan udformes, og om muligheder for at stille krav om lavenergibyggeri via planloven kan forbedres. Samtidig indgår det i det selvstændige udvalgsarbejde om styring og finansiering af det almene byggeri, hvordan der kan skabes bedre rammer for totaløkonomi, ikke mindst i henseende til energisiden inden for dette område. b) Eksisterende bygninger - krav i bygningsreglementet mv. Som led i en afklaring af mulighederne for at stramme energikravene til eksisterende bygninger i forbindelse med renoveringer og udskiftninger af komponenter mv. gennemføres der bl.a. følgende udredninger og analyser: Stramninger af komponentkrav i forbindelse med eksisterende byggeri, herunder ombygning/renovering Bygningsreglementets krav til klimaskærmens enkeltdele gennemgås med henblik på at udarbejde forslag til krav til eksisterende bygningers klimaskærm i 2010, 2015 og 2020. Det undersøges, hvilke teknologiske løsninger der er på markedet, hvilke der er anvendelige, samt hvilke økonomiske konsekvenser der er for de enkelte løsninger for forskellige bygningstyper og bygningsårgange. Udgangspunktet for analysen er, at tiltagene så vidt muligt skal være omkostningseffektive, og at de ikke påvirker indeklimaet negativt. I forbindelse med denne analyse vil det blive vurderet, om de gældende rentabilitetskrav skal ændres. Vinduer krav og mærkningsordning I overensstemmelse med den energipolitiske aftale fra februar 2008 gennemføres der en særlig undersøgelse vedrørende vinduer. Der er igangsat en konsulentundersøgelse, som med baggrund i en indsamling og analyse af eksisterende vinduer på det danske marked analyserer forskellige modeller for udformning af energikrav til vinduer i bygningsreglementet og kriterierne i forbindelse med energimærkning af vinduer. Undersøgelsen skal give et fagligt grundlag for at fastsætte kravene til vinduer såvel i 2010 som i 2015 og 2020. c) Finansieringsformer og anvendelse af ESCOs Den politiske aftale fastlægger, at strategien skal have fokus på finansieringsordninger, herunder ESCOs. På denne baggrund gennemføres der følgende undersøgelser: Side 2/10

Analyse af mulige finansieringsmuligheder ved energirenoveringer Med henblik på at kortlægge finansielle virkemidler, der kan tilskynde til reduktion af energiforbruget i bygninger, gennemføres der en analyse af mulige finansieringsmuligheder i forbindelse med energirenoveringer af bygninger. Analysen omfatter bl.a. en beskrivelse og vurdering af danske og udenlandske finansierings- og forsikringstilbud. Det primære fokus er på markedsdrevne løsninger. ESCOs Der gennemføres en analyse af, hvordan anvendelsen af energitjenesteselskaber (ESCO s) kan fremmes i forbindelse med energirenoveringer af bygninger i den offentlige sektor og inden for boligområdet. Analysen vil i stor udstrækning blive baseret på eksisterende projekter og erfaringer. Samtidig er der gennemført en workshop med deltagelse af de forskellige parter bag danske undersøgelser samt andre relevante aktører. Den har givet værdifuld input til fokusering af analysen. d) Vurdering af barrierer i den private og almene sektor Den politiske aftale fastlægger, at strategien skal indeholde en vurdering af barrierer for gennemførelse af energibesparelser, herunder i såvel nybyggeri som eksisterende boliger i den almene boligsektor. På denne baggrund gennemføres der følgende analyser: Offentlige bygninger, privat service og ejerboliger Der gennemføres en analyse af barrierer og incitamenter til energibesparelser for eksisterende bygninger, herunder ejerboliger, erhvervsbygninger og offentlige bygninger. I sammenhæng med dette analyseres forskellige kategorier af virkemidler, der kan overvinde de identificerede barrierer. Denne analyse er koordineret med udmøntningen af den styrkede besparelsesindsats i de statslige institutioner, jf. den politiske aftale. Den almene sektor og private udlejningsboliger Som en del af strategiarbejdet afdækkes, hvilke barrierer der findes for gennemførelse af energibesparelser i henholdsvis eksisterende almene udlejningsboliger og eksisterende private udlejningsboliger. I forlængelse heraf vil det blive vurderet, hvilke muligheder der er for at overvinde disse barrierer. Der fokuseres på incitamentsstrukturen for ejere og lejere, men betydningen af f.eks. finansieringsmuligheder og informationsniveauet inddrages også. I forhold til nybyggeri inden for den almene sektor indgår mulighederne for at fremme totaløkonomi, herunder på energiområdet, i det selvstændige udvalgsarbejde om finansiering af det almene nybyggeri, som er ved at blive færdiggjort. e) Andre opgaver Udover ovennævnte opgaver, som er direkte knyttet til beskrivelsen i den politiske aftale og projektbeskrivelsen af 26. marts 2008, gennemføres der følgende undersøgelser og udredninger: Overholdelsen af energikravene i bygningsreglementet Det gennemføres en undersøgelse af, i hvilket omfang energikravene i bygningsreglementet overholdes, hvordan reglerne håndteres i praksis, samt hvordan kendskabet til reglerne er. I den udstrækning reglerne ikke overholdes, kortlægges årsagen til dette, samt hvordan man Side 3/10

kan sikre, at reglerne i højere grad overholdes. Undersøgelsen omfatter såvel kravene til nybyggeri som kravene i forbindelse med renoveringer og ombygninger af eksisterende byggeri. Forbedring af energimærkningen af bygninger På baggrund af analysen om barrierer og virkemidler for gennemførelsen af energibesparelser udarbejdes forslag til justering og målretning af energimærkningen med henblik på, at mærkningen i samspil med andre virkemidler i højere grad bidrager til realiseringen af energibesparelser i bygninger inden for ejer- og lejeboliger, erhvervsbyggeri (administration) og den offentlige sektor. Hovedsigtet er, at energimærkningen skal udgøre et fælles grundlag for alle aktører involveret i renoveringer og gennemførelsen af bygningsændringer, herunder bygningsejere, rådgivere, byggeindustri og finansieringsselskaber. Som led i dette arbejdes på en offentliggørelse af alle energimærker via Den offentlige Informationsserver, OIS. Potentiale for energibesparelser i forskellige bygningstyper I forbindelse med udarbejdelse af strategien er der igangsat en udredningsopgave, som skal give en opdateret og øget viden om besparelsespotentialer i forskellige bygningstyper og alderskategorier af eksisterende bygninger samt omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af de forskellige mulige energiforbedringer. Udredningen vil tage udgangspunkt i den eksisterende viden fra energimærkningen om bygningers energimæssige tilstand og vil blive koordineret med analyserne af mulighederne for at stramme komponentkravene ved ombygning og renovering. f) Tilknyttede initiativer Den politiske aftale indeholder en række initiativer rettet mod energiforbruget i bygninger, som ikke direkte er en del af dette strategiarbejde. Det drejer sig om følgende opgaver: Styrkelse af besparelsesindsatsen i statslige institutioner Det er fastlagt, at besparelsesindsatsen i de statslige institutioner skal styrkes med henblik på at sikre et fald i energiforbruget. Et oplæg herom skal forelægges til drøftelse med parterne senest den 1. oktober 2008. Strategien leverer fagligt input til denne selvstændige opgave, herunder analyser af besparelsespotentialer, barrierer mv. Det vil udgøre end del af grundlaget for vurdering af, hvordan kravene til de statslige institutioner kan strammes. Kampagnemidler til fremme af energibesparelser I den politiske aftale er der afsat midler til kampagner til fremme af energibesparelser i bygninger. Oplæg om anvendelsen og administrationen af disse kampagnemidler blev i juni 2008 forelagt forligsparterne til orientering. Det fremgår bl.a. heraf, at midlerne vil blive udmøntet via en tilskudsordning. Den første indkaldelse af ansøgninger forventes at blive annonceret i september 2008. Etablering af videncenter for energibesparelser i bygninger I henhold til den politiske aftale skal der etableres et videncenter for energibesparelser i bygninger, og centret skal placeres i et miljø med faglige erfaringer på baggrund af et udbud. Oplæg om centrets opgaver, kvalifikationskrav mv. blev forelagt for forligspartiernes ordførere i juni 2008, og det gav ikke anledning til bemærkninger. I forlængelse heraf er centret sendt i EU-udbud med frist for indgivelse af tilbud den 5. september 2008. Side 4/10

Analyse af tarifstrukturen Det er aftalt, at der skal gennemføres en analyse af tarifstrukturen med henblik på at skabe incitamenter til at reducere energiforbruget. Denne analyse gennemføres som et selvstændigt projekt, jf. projektbeskrivelse (bilag 1), og indgår således ikke i strategiarbejdet. 3. Organisering og inddragelse af interessenter Tværministeriel arbejdsgruppe Strategiarbejdet varetages af en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af Økonomi- og Erhvervsministeriet/Erhvervs- og Byggestyrelsen (fmd.), Klima- og Energiministeriet/Energistyrelsen, Velfærdsministeriet og Finansministeriet. Strategisk partnerskab Projektbeskrivelsen fastlægger, at der som led i udarbejdelsen af strategien skal nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra virksomheder, videninstitutioner og relevante organisationer. Det fremgår også, at relevante udvalg mv., herunder Koordinationsudvalget om energibesparelser og Erhvervsklimapanelet, skal inddrages. Efterfølgende er det i tilknytning til arbejdet i Erhvervsklimapanelet besluttet at etablere et strategisk partnerskab om reduktion af energiforbruget i bygninger med særligt fokus på de erhvervsmæssige aspekter. I forlængelse heraf, og for at udnytte den viden som allerede foreligger i erhvervslivet og i forskningsverdenen, har klima- og energiminister, Connie Hedegaard, og økonomi- og erhvervsminister, Bendt Bendtsen, besluttet at etablere én gruppe - et strategisk partnerskab der varetager begge disse opgaver. Direktør i Erhvervs- og Byggestyrelsen Finn Lauritzen er formand for partnerskabet. Partnerskabet har deltagelse af ledere fra 21 virksomheder, videninstitutioner og interesseorganisationer, jf. vedlagte bilag 2. Sammensætningen afspejler dels det brede fokus i strategien for energireduktion i bygninger på henholdsvis byggeteknik, komponenter, energibesparelser, forsyning, brugersiden, finansiering og rådgivning, dels erhvervsklimastrategiens fokus på det erhvervsmæssige potentiale i energieffektive løsninger samt hensynet til et partnerskab af en passende størrelse. Første møde i partnerskabet blev afholdt den 24. juni 2008. Medlemmernes hovedbudskaber på mødet var, at stramninger af bygningsreglementet er vigtige, men at det væsentligste indsatsområde bør være de eksisterende bygninger, at forbrugerne ikke gennemfører åbenlyse energibesparelser med meget kort tilbagebetalingstid, samt at skrappe danske krav er fremmende for produktudviklingen og derved også for den danske konkurrenceevne. Der er planlagt tre yderligere møder i 2008. Workshops og midtvejsstatus For at inddrage øvrige relevante interessenter er der afholdt eller planlagt afholdt otte workshops om klimaskærme, forsyning, privat og alment udlejningsbyggeri, energitjenesteselskaber (ESCO), elbesparelser, varme, køling og ventilation samt et møde med repræsentanter for de grønne organisationer. Hermed har en ganske bred kreds af interessenter på området fået mulighed for at fremføre deres synspunkter. Side 5/10

Arbejdsgruppens medlemmer har afholdt og vil afholde en række møder med interessenter, som enten selv har tilbudt deres assistance, eller interessenter som arbejdsgruppen har fundet relevant at invitere. Endelig afholdes der i slutningen af efteråret en bred temadag, hvor analyseresultaterne præsenteres, og hvor der følges op på diskussionerne fra de afholdte workshops. Temadagen vil være åben for alle interesserede. Afrapportering De forskellige faglige analyser og udredninger planlægges offentliggjort som selvstændige rapporter i konsulenternes navn. Regeringens oplæg til en samlet strategi vil blive forelagt for forligspartierne til drøftelse inden den 1. marts 2009. Herefter vil strategien blive offentliggjort. Der kan dog på specifikke områder blive fremlagt forslag til de fremtidige krav og initiativer på et tidligere tidspunkt. Det gælder f.eks. i forhold til vinduer, hvor industrien har et ønske om at kende de fremtidige krav så tidligt som muligt, således at industrien har mest mulig tid til at udvikle deres produkter. Side 6/10

Bilag 1 26. marts 2008 Projektbeskrivelse for strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger 1. Baggrund I henhold til den energipolitiske aftale, der blev indgået den 21. februar 2008 med en bred kreds af Folketingets partier skal regeringen udarbejde en strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. I følge den energipolitiske aftale skal arbejdet bl.a. indeholde følgende: For eksisterende bygninger, herunder bl.a. krav i bygningsreglementet, mærkningsordninger for vinduer og finansieringsformer og anvendelse af ESCOs (Energy Saving Companies). Projektbeskrivelse drøftes med parterne inden den 31. marts 2008 og midtvejsstatus drøftes inden 15. september 2008. Oplæg forelægges til drøftelse med parterne inden den 1. marts 2009. Vurdering af barrierer, herunder i den almene boligsektor (såvel nybyggeri som eksisterende boliger): Oplæg forelægges til drøftelse med parterne inden den 1. marts 2009. En midtvejsstatus drøftes inden 15. september 2008. Med hensyn til nye bygninger fastlægger den politiske aftale, at der skal gennemføres stramning med mindst 25 pct. i 2010, mindst 25 pct. i 2015 og mindst 25 pct. i 2020, i alt en reduktion med mindst 75 pct. i 2020. Udmøntningen af disse rammer hænger tæt sammen med den første af de ovenfor nævnte delopgaver. Udover disse tiltag indeholder den politiske aftale, at der afsættes 20 mio. kr. årligt i 2008-11 til kampagner om energibesparelser i bygninger, herunder til etablering af et videncenter for energibesparelser i bygninger, og at der i 2008 skal gennemføres en evaluering af energispareindsatsen, herunder energimærkningsordningen. Endelig er det fastlagt, at besparelsesindsatsen i de statslige institutioner skal styrkes med henblik på, at sikre et fald i energiforbruget fx gennem udbredelse af erfaringer, kortlægning af barrierer mv. Denne projektbeskrivelse indeholder rammerne for udarbejdelsen af strategien for reduktion af energiforbruget i bygninger, herunder udmøntnin- Side 7/10

gen af de fastlagte stramninger af energikravene for nye bygninger. Analysen af tarifstrukturen gennemføres som et selvstændigt projekt og indgår således ikke i denne projektbeskrivelse. 2. Leverancer og hovedelementer Der udarbejdes et samlet forslag til strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger omfattende de delopgaver, som er fastlagt i den politiske aftale, samt forslag til udmøntningen af de fastlagte energikrav for nye bygninger. Der kan være delelementer, som færdiggøres og forelægges på et tidligere tidspunkt. Forslaget til strategi kan indeholde vurderinger og forslag inden for følgende områder: a) Nye bygninger: - Stramning af energikravene med mindst 25 pct. i 2010 for forskellige bygningstyper. Dette vil blive baseret på vurdering af de tekniske muligheder og omkostningsvurderinger. - De aftalte stramninger i 2015 og 2020. - Initiativer, der kan fremme energieffektivt byggeri. b) Eksisterende bygninger i bygningsreglementet: - Byggelovens regler for kommunernes dispensationer for så vidt angår energikrav. - Vurdering af kravene ved renoveringer. - Vurdering af krav til komponenter og bygningsdele samt stramning af gældende krav. - Vurdering af rentabilitetskravene i forbindelse med renoveringer og udskiftninger. - Mærkningsordning for vinduer. - Initiativer, der kan fremme anvendelsen af energieffektive teknologier og løsninger ved renovering af bygninger. c) Finansieringsformer og anvendelse af ESCOs: - Initiativer, der understøtter investeringer i energibesparende tiltag i bygninger, herunder evt. anvendelse af ESCOs. Dette vil bl.a. være baseret på en analyse af finansielle barrierer og incitamenter til at reducere energiforbruget. d) Vurdering af barrierer, herunder i den almene sektor: - Analyse af barrierer for gennemførelse af energibesparelser i lejeboliger (almene som private) for nybyggeri og eksisterende boliger. - Forslag til initiativer, som kan medvirke til at overvinde disse barrierer og dermed fremme energibesparelser Side 8/10

Arbejdsgruppen belyser endvidere de økonomiske konsekvenser af strategiens forslag. 3. Organisering og tidsplan Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af Økonomi- og Erhvervsministeriet/Erhvervs- og Byggestyrelsen (fmd.), Klima- og Energiministeriet/Energistyrelsen, Velfærdsministeriet og Finansministeriet. Relevante organisationer, videninstitutioner og virksomheder inddrages efter behov, bl.a. i en følgegruppe. Samtidig inddrages relevante udvalg mv., herunder Koordinationsudvalget om energibesparelser og Erhvervsklimapanelet. Der færdiggøres en midtvejsstatus for arbejdet med henblik på, at denne kan drøftes med forligspartierne inden den 15. september 2008. Der forelægges et forslag til strategi for forligspartierne til drøftelse inden den 1. marts 2009. Side 9/10

Bilag 2 Medlemmer af Partnerskab for lavere energiforbrug i bygninger Organisation Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) Energistyrelsen (ENS) 3XN Boligselskabernes Landsforening, BL Cenergia Danmarks Tekniske Universitet, DTU Danske Arkitektvirksomheder, ARK Dansk Byggeri Dansk Energi Dansk Fjernvarme DI Byggematerialebranchen Det Økologiske Råd Ejendomsforeningen Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI Håndværksrådet Kommunernes Landsforening, KL NCC Realdania Rockwool Statens Byggeforskningsinstitut, SBi TAC A/S Tekniq VELUX Medlem Direktør Finn Lauritzen (formand) Vicedirektør Kristian Møller (næstformand) Partner Kim Herforth Nielsen Vicedirektør Bent Madsen Direktør Peder Vejsig Pedersen Institutdirektør Jacob Steen Møller Direktør Christian Lerche Direktør Michael H. Nielsen Afdelingschef Jens Madsen Teknisk konsulent Mette Hansen Branchedirektør Anne Windfeldt Trolle Energimedarbejder Søren Dyck-Madsen Adm. direktør Rolf Norstrand Direktør Henrik Garver Vicedirektør Ane Buch Direktør Suzanne Aalholm Koncerndirektør, Torben Biilmann Direktør Hans Peter Svendler Direktør Claus Bugge Garn Konstitueret direktør Thorkild Ærø Adm. direktør Jeppe Rasmussen Adm. direktør Niels Jørgen Hansen Afdelingsdirektør Michael K. Rasmussen Side 10/10