No 031 April 2007 Hold din ryg fri Et misforhold mellem indhold og deklaration kan have en forklaring Forbrugerpanelet: Undersøgelse af forbrugernes optøningsvaner Personalenyt Populær pjece i ny udgave Forskrifter Baby- og småbørnsmesserne
Hold din ryg fri Af Torben Rahbek, civilingeniør Gem kopier af specifikationer, korrespondance med leverandøren, testrapporter samt alle andre overvejelser om dit nye produkt. Sådan lyder opfordringen fra en af landets førende produktsikkerhedseksperter. Dokumentationen kan blive nyttig siden hen. Og så anser Torben Rahbek kundeklager for at være værdifulde, fortæller han i denne guidede tur, hvor han viser vejen uden om produktsikkerhedslovens faldgruber. Overholder mine produkter loven, og er de sikre? Ja, vil du forhåbentligt svare, mine produkter er sikre, og jeg har Varefakta, så hvad mere kan man forlange? Men så alligevel. Kan du uden tøven svare ja til følgende spørgsmål: Kan du se, hvilken batch et bestemt produkt kommer fra? Undersøger du kundeklager? Har du en systematisk egenkontrol? Har du dokumentation for alle de ændringer, der er sket med dit produkt? Ved du, om ændringerne har betydet noget for sikkerheden? Der er en fælde i spørgsmålene, for de sidste to er faktisk forudsætninger for at få Varefakta, så de er nok i orden. Hvis du kan svare ja til de tre andre spørgsmål, behøver du sikkert heller ikke at læse videre, for så har du styr på sikkerheden i dine produkter, og så overholder du produktsikkerhedsloven. Hvis ikke, så kom med på en guidet rundvisning i loven og dens paragraffer. Sikre produkter dit ansvar Den nuværende produktsikkerhedslov trådte i kraft i januar 2004, og teksten er klar: Den, der sælger et produkt, har ansvaret for, at produktet er sikkert. Og det er uanset, om man er fabrikant, importør, grossist eller forhandler. Sælger skal i denne forbindelse forstås meget bredt. Loven bruger udtrykket bringer i omsætning, der dækker salg, men også, at man giver produkter væk, eksempelvis som reklamegave. Husk at 1. 2. 3. Produktet skal være sikkert. Du skal udføre et aktivt, forebyggende sikkerhedsarbejde uanset om du er producent, importør, grossist eller forhandler Torben Rahbek Hvordan laver man så et sikkert produkt? Det gør man ved at undersøge sit produkt og finde ud af, hvilke potentielle farer der er ved det. Disse farer skal man forebygge helst ved at ændre produktets design. Hvis det ikke er muligt på grund af produktets funktion, må man gribe til det næstbedste; information i brugervejledningen eller i advarsler. For eksempel vil en kniv altid være farlig, fordi den skal have en skarp kant for at kunne fungere. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at nøjes med en advarsel i brugervejledningen. Husk, at den skal være på dansk. I praksis vil man som regel bruge en standard, når man vurderer sit produkt. Der er i dag standarder for mange forskellige typer produkter, og hvis man ikke kan finde en standard, der dækker, kan man som regel finde noget, der ligner så godt, at det kan bruges til inspiration DVN-forskrifter, prøvemetoder fra industrien eller laboratorier eller standarder for produkter med samme type risiko. Mange vælger i denne fase at søge hjælp, eksempelvis hos et prøvelaboratorium, til at få lavet en typeprøvning. Gem alt Under alle omstændigheder skal du huske at dokumentere alting. Gem kopier af specifikationer, korrespondance med leverandøren om ændringer af designet, testrapporter samt alle andre overvejelser, som du har gjort dig om dit nye produkt. Hvis man ikke selv producerer, men køber eller importerer færdige produkter i stedet, er det vigtigste at stille de rigtige spørgsmål, før du handler. Hvis din leverandør bor i et EU-land, så er det relativt nemt. Så skal han nemlig overholde de samme krav, som du skal, fordi produktsikkerhedsloven er baseret på det europæiske produktsikkerhedsdirektiv. Du skal derfor blot stille dette som en betingelse i jeres aftale. Få eventuelt leverandøren til at underskrive en erklæring om, at produktet overholder alle sikkerhedskrav i alle relevante EU-direktiver. Det er også en god ide at stille den betingelse, at leverandøren skal informere dig ved sikkerhedsproblemer af enhver slags og også ved produktændringer. Og igen sørg for at gemme alt. Hvis din leverandør bor uden for EU, bliver det sværere. Så er det nemlig dig, som skal sørge for, at produktet overholder europæisk lovgivning. Det gør du ved at bede leverandøren sende dig så meget dokumentation som muligt for, at produktet er sikkert. Som minimum skal du have en testrapport eller noget tilsvarende. Du bør også skaffe dig teknisk dokumentation for produktets opbygning, hvis du kan få det. Bed også om dokumentation for enhver ændring af produktet og leverandørens vurdering af ændringens betydning for produktets sikkerhed. Hvis du har Varefakta på dine produkter, hjælper DVN med at gennemgå testrapport og den tekniske dokumentation. Gem alt det, du får. Hellere forebygge end helbrede Filosofien i det forebyggende sikkerhedsarbejde er, at man ved rettidig omhu kan forhindre sikkerhedsproblemer i at opstå eller i det mindste begrænse følgevirkningerne. Et godt sikkerhedsarbejde består af tre elementer: Egenkontrol, styring af produktændringer og opfølgning på kundeklager. Egenkontrol kan være mange ting. En producent vil normalt have en form for kvalitetsstyring, der opfylder formålet. For en importør betyder egenkontrol normalt indgangskontrol af de købte produkter, inden de lægges på lager. Kontrollen skal tilpasses risikoen og kompleksiteten ved produktet, og vil normalt bestå i, at en stikprøve af hver ny sending produkter undersøges, så man kan forvisse sig om, at produkterne er sikre og at de er, som de er bestilt. Husk at skrive resultatet af sådan en stikprøvekontrol ned, og gem det. Det er vigtigt, at du har styr på, om der sker ændringer i produktet fra sending til sending. Det virker umiddelbart voldsomt, men mange af de tilfælde, hvor et produkt pludselig viser sig at være farligt på trods af pletfri typeprøver, har deres rod i produktændringer.
Tips: Køb et ringbind Du skulle tage og købe et ringbind til hvert af dine produkter. Sker det, så er det bogstaveligt talt guld værd at have dokumentation for, hvornår produktet er ændret og hvordan. Husk også produktændringer kan have betydning for Varefakta. Hvis et produkt med Varefakta ændres, skal det vurderes, om ændringen betyder noget for de krav, der ligger bag Varefakta og/eller de oplysninger, der står i Varefakta. Det er derfor, du også skal underrette DVN, hver gang et produkt ændres. I det gemmer du i kronologisk rækkefølge al dokumentation om produktet: Bagest specifikationen af produktet, foran den sætter du den første testrapport, dernæst kopi af den første ordre, så resultatet af din indgangskontrol, derpå brevet fra producenten om at produktet er blevet ændret osv. osv. Hver gang du får et stykke papir om produktet, så sæt det ind i mappen. Batchstyring er en kolossal hjælp. Det går ud på, at man mærker sine produkter med et løbenummer eller noget lignende, som er forskellige for hver ny sending. Mærkningen bør være så tydelig, at en almindelig forbruger kan kende forskel på to batches. Batchnumre Gode batchnumre er tydelige, lette at læse, minimum 2 mm høje (gerne mere), ikke alt for lange (maks 6 8 cifre), og så skal de være holdbare over for slid og kemikalier såsom vand, sæbe, sved o.lign. 23776699-1255-5106-919- 570508272438 Batch 5106-01 Hvis din egenkontrol afslører et problem med sikkerheden i et af dine produkter, så skal du (ud over at gøre noget ved det) anmelde til Sikkerhedsstyrelsen, hvad problemet består i, og hvad du har gjort ved det.
Kundeklager er nyttige Normalt bliver man ked af det, hvis en kunde ringer og klager over ens produkt. Man siger undskyld og sender et nyt produkt, og måske sender man endda en flaske vin som plaster på såret. Det er jo godt, men kundeklager er i virkeligheden et yderst værdifuldt bidrag til dit aktive, forebyggende sikkerhedsarbejde. Når nogen har oplevet, at dit produkt var farligt, så skal du sørge for at lære noget af det. I stedet for at bede kunden om at smide produktet væk, så bed kunden om at sende det ind til dig, så du kan undersøge det. Og bed ham fortælle, hvad der skete. Var det produktet i sig selv? Eller brugen af det? Var det et gammelt produkt? Havde det været behandlet unormalt? Eller Du skal simpelthen sammenstykke et komplet billede af, hvad der skete, og hvad der var galt med produktet, så du kan vurdere, om det skal have betydning hos dig. Skal produktet ændres? Skal der tilføjes et nyt afsnit i brugervejledningen? Eller skal en af dine procedurer justeres? Eller skal der overhovedet gøres noget? Ligegyldigt hvad du vælger, så skal du gemme resultatet af dine overvejelser. Både sammen med den øvrige dokumentation for produktet og i dit kundeklageregister. (Hvis du ikke har sådan et, bør du oprette det). Endelig skal du huske at underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis du konstaterer, at der er et sikkerhedsmæssigt problem, som du gør noget ved. Du skal fortælle, hvad problemet består i, og hvad du har gjort ved det. Tips: Kundeklageprocedure Kundeklager kommer altid ubelejligt, så skriv ned på forhånd, hvordan du vil håndtere dem. Lav to lister: En til receptionen med de basale oplysninger: Kundens telefonnummer, træffetid, hvad er det for et produkt, hvad er der sket? En checkliste til jeres kundeklageundersøger, som sikrer, at I får alle de oplysninger om produktet og hændelsen fra kunden, som I har brug for. Konklusion: Det er ikke så svært, som det lyder Produktsikkerhed er ikke så svært, som det måske kan lyde. Det drejer sig blot om at have styr på sikkerheden. Hvis du gør som følger, er du godt på vej: 1. 2. 3. 4. 5. Sørg for, at dine produkter er sikre. Få om nødvendigt hjælp til det, for eksempel fra DVN. Lav indgangskontrol: Check nogle stykker, hver gang du får en ny sending produkter. Lav batchstyring, så du ved, hvilken sending et bestemt produkt hører til, og hvordan forskellige sendinger adskiller sig fra hinanden. Tag kundeklager alvorligt, opret et kartotek, og lær af dem. Dokumentér, og gem alt. Lav et ringbind til hvert af dine produkter. Links Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside: www.sik.dk klik på punktet Produktsikkerhed i kolonnen Professionelle Kommissionens hjemmeside om produktsikkerhed: http://ec.europa.eu/ consumers/index_en.htm herunder link til notifikationer af farlige produkter: http://ec.europa.eu/consumers/ cons_safe/prod_safe/gpsd/index_en.htm og link til vejledning om produktsikkerhed ( recall guide ): http://ec.europa.eu/consumers/ cons_safe/action_guide_da.pdf Om Torben Rahbek Torben Rahbek er uafhængig rådgiver i produktsikkerhed i et strategisk perspektiv. Han var chef for Sikkerhedsstyrelsens markedskontrol indtil januar 2006 og var samtidig dansk repræsentant i europæisk samarbejde om produktsikkerhedsdirektivet, lavspændingsdirektivet og legetøjsdirektivet. Læs mere på www.torbenrahbek.dk Gem de udfyldte lister.
Et misforhold mellem indhold og deklaration kan have en forklaring Af fødevarekonsulent, laborant, EH Vibeke Kaas, Dansk Varefakta Nævn Når avisernes forbrugerjournalister tester indholdet af fyld i en rejesalat, kan rejeindholdet godt vise sig at være noget lavere end det, der er angivet i varedeklarationen. Men det behøver ikke være snyd. Faktisk kan der være en fornuftig forklaring. Avisernes forbrugersider holder meget af at teste forskellige fødevarer, og ikke sjældent kan man finde undersøgelser af mængden af fyld i for eksempel salater. Avisen undersøger, hvor stort indholdet er af rejer i rejesalaten og af hønsekød i hønsesalaten i forhold til de deklarerede mængder. Jævnligt findes for lidt, hvorefter producent eller detailhandler skal forklare sig. Det er vigtigt, at det faktiske indhold lever op til de deklarerede mængder, og det er oplagt, at det burde være en fast del af DVN s stikprøvekontrol af sådanne varer at analysere det. Desværre er det ikke så enkelt, og DVN har derfor måttet undlade konsekvent at kontrollere mængden af fyld. Rejer mister vægt Det første problem er, at der er forskel på vægten af de ingredienser, der kommes i ved fremstillingen og de mængder, der senere kan genfindes i varen. Da ingrediensmængden i varedeklarationen efter mærkningsreglernes bestemmelser skal angives som mængden brugt ved fremstilling af varen, har vi en konflikt. Årsagen til, at der er forskel på den mængde, der er tilsat, og den mængde, der senere kan findes i varen, kan være, at fyldet ændrer sig under fremstillingsprocessen, eller når det kommer ned i en dressing, mayonnaise eller lignende. For eksempel indeholder hønsekød en vis del fedt. Ved fremstilling af hønsesalat sker der en opvarmning, hvor kødsaft og fedt smelter og blander sig med mayonnaisen. Når man så i færdigvaren samler kødet op og vejer det, vil man finde en mindre mængde end den deklarerede netop fordi det er fremstillingsvægten, der skal deklareres. En anden problemstilling er, at rejer eller andet fyld, der ligger i en lage eller dressing, på grund af osmose kan afgive væske til omgivelserne i løbet af den tid, varen lagres og derved miste vægt i forhold til fremstillingsvægten. Man skyller og tørrer Fremgangsmåden ved en professionel analyse er, at varens indhold hældes op i en si og hældes over med lunkent vand. Det fyld, der skal vejes, sorteres fra og skylles igen i lunkent vand, hvorefter det tørres og vejes. Vægten beregnes derefter i forhold til hele varens vægt for at få det procentvise indhold af fyld. Det er klart, at metoden har usikkerheder: Får man alle rejer og rejestumper med, hvor varmt skal vandet være, hvor meget skal der tørres osv. Et bæger salat er ikke nok Det betyder også meget for udfaldet af analysen, hvor stor en prøvemængde, der undersøges. Hvis for eksempel rejesalaten ikke er tilstrækkelig blandet ved fremstillingen, så hvert bæger indeholder nøjagtig samme blanding af ingredienser, kan det give et forkert resultat, når undersøgelsen kun udføres på et styk af varen, som det ofte er tilfældet i avisernes undersøgelser. Når DVN får foretaget stikprøvekontrol af indhold af fyld, gøres det altid på seks styk af varen. Uretfærdigt dømt Det kan altså ikke udelukkes, at producenten faktisk har tilsat den mængde fyld, der er deklareret, selv om en analyses resultat viser et mindre indhold. Derfor er DVN også tilbageholdende med at lade stikprøvekontrollen omfatte indhold af fyld. Vi ønsker ikke uretmæssigt at anklage nogen for at snyde på vægten. Erfaringen har dog vist, at de eksisterende analysemetoder fungerer i visse tilfælde, for eksempel når det gælder bacon i en æggesalat med bacon. DVN arbejder for at finde nye analysemetoder, men der skal kæmpes mod det faktum, at der skal deklareres fremstillingsvægt, mens der analyseres vægt efter lagring.
Dansk Varefakta Nævn (DVN) er et samarbejde mellem forbrugere, industri og handel om frivillig mærkning af brugsegnede varer og tjenesteydelser til forbrugerne. Mærkningen består af deklaration af indhold og/eller egenskaber og kendes på Varefaktamærket. DVN driver Energimærkningssekretariatet for Produkter, der administrerer energimærkningen af hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder for Energistyrelsen. DVN blev oprettet i 1957. Dansk Varefakta Nævn Byleddet 7 4000 Roskilde Tlf. 4630 4500 Fax 4630 4525 varefakta@varefakta.dk www.varefakta.dk Forbrugerpanelet: Undersøgelse af forbrugernes optøningsvaner Forbrugerne optør dybfrostvarer ved stuetemperatur Af fødevarekonsulent, levnedsmiddelkandidat Kim S. Kristensen, Dansk Varefakta Nævn Dybfrosne fødevarer bør optøs i køleskabet af hygiejniske og kvalitetsmæssige grunde, men 2 ud af 3 forbrugere lader kødvarer ligge og tø op på køkkenbordet, fordi det skal gå hurtigt. Kurser og konferencer Direktør Helga Møller har holdt oplæg om Varefakta for Rotary i Slagelse. Personalenyt Pernille Hansen Ny medarbejder Kemiingeniør Pernille Hansen er blevet ansat som fødevarekonsulent hos DVN. Pernille har tidligere i en årrække arbejdet som laboratorieleder hos Danish Freeze Dry og har derfra erfaring med fødevarelovgivning og -analyse. DVN s forbrugerpanel er blevet spurgt om, hvordan de optør dybfrosne fødevarer. Stort set alle (93%) af de 121 medlemmer, som svarede, bruger køleskabet til optøning, men hele 69% har angivet, at de også optør fødevarer ved stuetemperatur. Det fremgår også af undersøgelsen, at fjerkræ og andre kødvarer udgør over en tredjedel af de varer, som medlemmerne af forbrugerpanelet optør ved stuetemperatur. Optøning af let fordærvelige, dybfrosne varer, som fersk kød, ved en temperatur på 20-25 o C kan give hygiejniske problemer, hvis temperaturen på overfladen eller inde i fødevaren kommer over 5 o C i en længere periode, før den egentlige tilberedning står på. Den tid, det tager at optø en vare, kan variere meget, fordi mange faktorer spiller ind, f.eks. størrelsen og sammensætningen af fødevaren, indpakningen og de helt konkrete temperaturforhold hos forbrugeren. Derfor kan oplysninger på varerne om optøningstid kun være vejledende. En langsom optøning af fødevarer i køleskab er at foretrække, men det kræver en vis planlægning af madlavningen, eftersom det tager længere tid at tø op i køleskab end ved stuetemperatur. Skal optøning ske i en fart, kan et evt. optøningsprogram i mikrobølgeovn tages i brug kort tid før selve tilberedningen. Undersøgelsens resultat har medført, at angivelser af holdbarhed i Varefakta for dybfrostvarer, ud over den obligatoriske dybfrosttemperatur (-18 o C), fremover kun oplyses ved køleskabstemperatur og ikke som hidtil også ved stuetemperatur. Kan fødevaren tilberedes direkte fra dybfrossen stand, kan dette også skrives i Varefakta. Desuden kan der gives et supplerende råd, at Optøning bør foregå i køleskab, for at understrege det uhensigtsmæssige i at tø op ved for høje temperaturer. Populær pjece i ny udgave DVN s pjece om fødevaredeklarationer Læs udenpå hvad der er indeni er kommet i et nyt oplag. Der er kun foretaget enkelte redaktionelle rettelser i forhold til den seneste udgave. Pjecen kan bestilles på www.varefakta.dk vælg Forbruger/underviser og Bestil materialer. Forskrifter DVN s bestyrelse har godkendt en ny forskrift for junior- og voksensenge, DVN 2520. Baby- og småbørnsmesserne DVN deltager igen i år i Baby- og småbørnsmesserne i Århus og København. Messerne finder sted i DGI Huset i Århus den 10.-11. marts og i Øksnehallen i København den 12.-13. maj. Besøg os på stand 53. Mærkning udgives af Dansk Varefakta Nævn ca. 4 gange årligt og indeholder artikler om Varefakta og mærkningsrelaterede emner inden for DVN s arbejdsområder. Indholdet i Mærkning må gengives med kildeangivelse. Bladet udsendes gratis til DVN s kunder, samarbejdspartnere, politikere, pressen m.fl. Redaktion: Direktør Helga Møller (ansvarshavende) Marianne M. Palbo 11. årgang Oplag: 2.100 eksemplarer Tryk: Nofo Print Design: Finn Nygaard Redaktionen afsluttet: 5. marts 2007.