Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx



Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen

UDKAST AF 8. MAJ Bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen (hhxbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen

Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne

UDKAST AF 8. MAJ Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Progressionsplan for det skriftlige

Gymnasiale uddannelser

Studieforberedende skrivekompetencer: Oversigt bilag 4

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Vejledning/råd og vink til Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 776 af 26.

Overordnet Studieplan

Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14

STUDIERETNINGSPROJEKT 3.G 2014/2015

Samfundsfag C Samfundsfag C Oldtidskundskab Religion. Naturvidenskabeligt grf


Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

SRO på MG, åpril-måj 2014

Forslag. Lovforslag nr. L 7 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) til

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Definitioner

STX, studieretninger

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studiebog Hf. Studiebogen. Indholdet. Om studiebogen. Dine informationer. Navn Navnesen

Vejledning til. Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2007

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning

Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser

4. Bio A, Mat B, Psykologi C

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Konference 20 april 2016

Til kommende elever 2013

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf,

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

UDKAST AF 8. MAJ Bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium s bestyrelse den 19. juni 2012

Handelsgymnasiet

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Katedralskolen: stx og hf

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Studieretningsudbud på Rødovre Gymnasium 2015

1b. Mat A, Kemi A, Fys B

Fysik B stx, juni 2010

Studieretningsudbud på Rødovre Gymnasium 2016

Bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen

Bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf

Nytænkning af toårigt hf

Studieretningsudbud til skoleåret

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C

Oversigt over SR 1/15: Matematik A, Fysik B og Kemi B

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

STX og HF Udbud

Større skriftlig opgave i 2hf

Studieretningsprojektet 2015

Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

Grundforløb første halve år

Velkommen til Nordfyns Gymnasium.

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Obligatoriske fag og niveauer

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

STX Udbud STX

AT på Aalborg Katedralskole

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

Oversigt over SR 1/16: Matematik A, Fysik B og Kemi B

Rammer for fagligt samspil og vejen til SRP/SOP/SSO Side 1

- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi

Samfundsfag C Samfundsfag C Oldtidskundskab Religion. Naturvidenskabeligt grf

Vejledning/råd og vink til Bekendtgørelse om uddannelsen til to-årigt hf (hf-bekendtgørelsen)

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007

Oversigt studieretninger

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)

1. Sprog og Identitet

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

GL s svar til Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen)

Studieretninger Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Nordbyskolens evalueringsplan

For at sikre dig en god start er der i begyndelsen indlagt et særligt introduktionskursus på 4 uger, der går på tværs af fagene.

SRO på MG, måj-juni 2015

Vordingborg Gymnasium & HF

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

STUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG 2015

KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Naturvidenskab, niveau G

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland-Falster

Transkript:

50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker for opgaver og opgaveformuleringer samt udvikling og anvendelse af kollektive (herunder it-baserede) rettemetoder, der kan anvendes over for grupper af kursister. Skriftligt arbejde hf2 hhx stx htx 74. Skolens leder sikrer 90. Skolens leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere elevernes til at evaluere elevernes skriftlige arbejde. Lederen kan skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse som led heri tilgodese oprettelse og vedligeholdelse af og vedligeholdelse af vidensbanker for opgaver og vidensbanker for opgaver og opgaveformuleringer samt opgaveformuleringer samt udvikling og anvendelse af udvikling og anvendelse af kollektive (herunder it-baserede) kollektive (herunder it-baserede) rettemetoder, der kan anvendes rettemetoder, der kan anvendes over for grupper af elever. over for grupper af elever. 70. Skolens leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere elevernes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse og vedligeholdelse af vidensbanker for opgaver og opgaveformuleringer samt udvikling og anvendelse af kollektive (herunder it-baserede) rettemetoder, der kan anvendes over for grupper af elever. Stk. 2. Skriftlige arbejder kan have form af tekster, rapporter, it-præsentationer, multimedieproduktioner mm. Stk. 2. Skriftlige arbejder kan have form af tekster, rapporter, it-præsentationer, multimedieproduktioner m.m.. Stk. 2. Skriftlige arbejder kan have form af tekster, rapporter, it-præsentationer, multimedieproduktioner mm. Stk. 2. Skriftlige arbejder kan have form af tekster, rapporter, it-præsentationer, multimedieproduktioner m.m. 51. Det skriftlige arbejde skal anvendes til at sikre kvaliteten af den enkelte kursists uddannelse i forhold til målene for såvel uddannelsen som helhed som for de enkelte fag. Stk. 2. Der skal være progression i kravene til kursisternes skriftlige arbejde. 75. Det skriftlige arbejde skal anvendes til at sikre kvaliteten af den enkelte elevs uddannelse i forhold til målene for såvel uddannelsen som helhed som for de enkelte fag. Stk. 2. Der skal være progression i kravene til 91. Det skriftlige arbejde skal anvendes til at sikre kvaliteten af den enkelte elevs uddannelse i forhold til målene for såvel uddannelsen som helhed som for de enkelte fag. Stk. 2. Der skal være progression i kravene til 71. Det skriftlige arbejde skal anvendes til at sikre kvaliteten af den enkelte elevs uddannelse i forhold til målene for såvel uddannelsen som helhed som for de enkelte fag. Stk. 2. Der skal være progression i kravene til Side 1 af 9

Stk. 3. Det skriftlige arbejde skal indgå i den løbende interne evaluering. Stk. 3. Det skriftlige arbejde skal indgå i den løbende interne evaluering. Stk. 3. Det skriftlige arbejde skal indgå i den løbende interne evaluering. Stk. 3. Det skriftlige arbejde skal indgå i den løbende interne evaluering. 52. Skriftligt arbejde skal både inden for det enkelte fag og på tværs af fag bidrage til kursisternes kompetenceudvikling ved at 1) udvikle og dokumentere kursisternes færdigheder og viden inden for fagområdet, 2) øve kursisterne i at formidle fagligt stof i sproglig korrekt skriftlig form, 3) sikre mulighed for, at kursisterne kan gennemføre en selvstændig bearbejdning af problemstillinger, 4) øve kursisterne i at udføre systematisk skriftlig fremstilling, herunder få mulighed for at demonstrere overblik over fagligt stof, 5) bidrage til kursisternes fordybelse i særlige problemstillinger, og 6) give grundlag for kursistens og lærernes evaluering af kursistens standpunkt. Stk. 2. Kursets leder prioriterer anvendelsen af skriftligt arbejde 76. Skriftligt arbejde skal både inden for det enkelte fag og på tværs af fag bidrage til elevernes kompetenceudvikling ved at 1) udvikle og dokumentere elevernes færdigheder og viden inden for fagområderne, 2) øve eleverne i at formidle fagligt stof i sprogligt korrekt skriftlig form, 3) sikre mulighed for, at eleverne kan gennemføre en selvstændig bearbejdning af problemstillinger, 4) øve eleverne i at udføre en systematisk skriftlig fremstilling, herunder få mulighed for at demonstrere overblik over et fagligt stof, 5) bidrage til elevernes fordybelse i særlige problemstillinger og 6) give grundlag for elevens og lærerens evaluering af elevens standpunkt. 92. Skriftligt arbejde skal både inden for det enkelte fag og på tværs af fag bidrage til elevernes kompetenceudvikling ved at 1) udvikle og dokumentere elevernes færdigheder og viden inden for fagområderne, 2) øve eleverne i at formidle fagligt stof i sproglig korrekt skriftlig form, 3) sikre mulighed for, at eleverne kan gennemføre en selvstændig bearbejdning af problemstillinger, 4) øve eleverne i at udføre en systematisk skriftlig fremstilling, herunder få mulighed for at demonstrere overblik over et fagligt stof, 5) bidrage til elevernes fordybelse i særlige problemstillinger og 6) give grundlag for elevens og lærerens evaluering af elevens standpunkt. 72. Skriftligt arbejde skal både inden for det enkelte fag og på tværs af fag bidrage til elevernes kompetenceudvikling ved at 1) udvikle og dokumentere elevernes færdigheder og viden inden for fagområdet, 2) øve eleverne i at formidle fagligt stof i sprogligt korrekt skriftlig form, 3) sikre mulighed for, at eleverne kan gennemføre en selvstændig bearbejdning af problemstillinger, 4) øve eleverne i at udføre en systematisk skriftlig fremstilling, herunder få mulighed for at demonstrere overblik over et fagligt stof, 5) bidrage til elevernes fordybelse i særlige problemstillinger og 6) give grundlag for elevens og lærerens evaluering af elevens standpunkt. Side 2 af 9

i såvel det enkelte fag som i fagenes samspil og sikrer koordinering og samarbejde mellem fagene om opnåelse af målene. Stk. 2. Skolens leder prioriterer anvendelsen af skriftligt arbejde i såvel det enkelte fag som i fagenes samspil og sikrer koordinering og samarbejde mellem fagene om opnåelse af målene. Stk. 2. Skolens leder prioriterer anvendelsen af skriftligt arbejde i såvel det enkelte fag som i fagenes samspil og sikrer koordinering og samarbejde mellem fagene om opnåelse af målene. Stk. 2. Skolens leder prioriterer anvendelsen af skriftligt arbejde i såvel det enkelte fag som i fagenes samspil og sikrer koordinering og samarbejde mellem fagene om opnåelse af målene. 53. Kursets leder beslutter, hvilke opgaver der tillægges den enkelte lærer og det enkelte lærerteam med hensyn til kursisternes skriftlige arbejde. 77. Skolens leder beslutter, hvilke opgaver der tillægges den enkelte lærer og det enkelte lærerteam med hensyn til 93. Skolens leder beslutter, hvilke opgaver der tillægges den enkelte lærer og det enkelte lærerteam med hensyn til 73. Skolens leder beslutter, hvilke opgaver der tillægges den enkelte lærer og det enkelte lærerteam med hensyn til Stk. 2. Omfanget af kursisternes skriftlige arbejde skal tilnærmelsesvis være ens for alle kursister. Stk. 2. Omfanget af elevernes skriftlige arbejde skal tilnærmelsesvis være ens for alle studieretninger. Stk. 2. Omfanget af elevernes skriftlige arbejde skal tilnærmelsesvis være ens for alle studieretninger, idet elevtiden i overvejende naturvidenskabelige studieretninger dog skal befinde sig i øverste del af elevtidsintervallet i 96, henholdsvis 110. Stk. 2. Omfanget af elevernes skriftlige arbejde skal tilnærmelsesvis være ens for alle studieretninger, idet elevtiden dog i overvejende naturvidenskabelige studieretninger skal befinde sig i øverste del af elevtidsintervallet i 76. Stk. 3. Lederen kan dog tilgodese kursister med særlige behov. Stk. 3. Lederen kan dog tilgodese elever med særlige behov Stk. 3. Lederen kan dog tilgodese elever med særlige behov. Stk. 3. Lederen kan dog tilgodese elever med særlige behov. 54. Omfanget af det skriftlige arbejde opgøres i kursisttid. Kursisttiden er den forventede tid, en gennemsnitlig kursist på 78. Omfanget af det skriftlige arbejde opgøres i elevtid. Elevtiden er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det 94. Omfanget af det skriftlige arbejde opgøres i elevtid. Elevtiden er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det 74. Omfanget af det skriftlige arbejde opgøres i elevtid. Elevtiden er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det Side 3 af 9

det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af en bestemt opgave. pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af en bestemt opgave. pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af en bestemt opgave. pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af en bestemt opgave. Stk. 2. Elevtiden omfatter ikke interne prøver. Stk. 2. Elevtiden omfatter ikke interne prøver. Stk. 2. Elevtiden omfatter ikke interne prøver. 55. Kursets leder fastsætter involverede lærere principper for, hvordan fastlæggelsen af kursisttiden for den enkelte opgave sker. Kursets leder fordeler kursisttiden til det skriftlige arbejde, jf. 56 og 57. Stk. 2. Kursisterne skal på forhånd gøres bekendt med kursistiden for den enkelte opgave. 56. Der afsættes en kursisttid på 360-460 timer over hele uddannelsesforløbet til den enkelte kursists skriftlige arbejde. Stk. 2. Kursets leder forhåndstildeler følgende timer: 1) mindst 75 timer til dansk A 2) mindst 50 timer til engelsk B 3) mindst 50 timer til matematik C 4) mindst 45 timer til den naturvidenskabelige 79. Skolens leder fastsætter involverede lærere principper for, hvordan fastlæggelsen af elevtiden for den enkelte opgave sker. Skolen fordeler elevtiden til skriftligt arbejde, jf. 80-83. Stk. 2. Eleverne skal på forhånd gøres bekendt med elevtiden for den enkelte opgave. 80. Der afsættes en elevtid på 610-635 timer over hele uddannelsesforløbet til den enkelte elevs skriftlige arbejde. Stk. 2. Skolens leder forhåndstildeler følgende timer: 1) mindst 75 timer til dansk A, 2) mindst 160 timer til matematik A, 3) mindst 110 timer til øvrige fag på A-niveau med skriftlig prøve, 95. Skolens leder fastsætter involverede lærere principper for, hvordan fastlæggelsen af elevtiden for den enkelte opgave sker. Skolens leder fordeler elevtiden til skriftligt arbejde, jf. 96-100. Stk. 2. Eleverne skal på forhånd gøres bekendt med elevtiden for den enkelte opgave. 96. Der afsættes en elevtid på 605-655 timer over hele uddannelsesforløbet til den enkelte elevs skriftlige arbejde. Stk. 2. Skolens leder forhåndstildeler følgende timer: 1) mindst 75 timer til dansk A, 2) mindst 160 timer til matematik A, 3) mindst 125 timer til biologi, fysik og kemi A, 4) mindst 110 timer til øvrige fag på A-niveau med 75. Skolens leder fastsætter involverede lærere principper for, hvordan fastlæggelsen af elevtiden for den enkelte opgave sker. Skolen fordeler elevtiden til skriftligt arbejde, jf. 76-80. Stk. 2. Eleverne skal på forhånd gøres bekendt med elevtiden for den enkelte opgave. 76. Der afsættes en elevtid på 745-795 timer over hele uddannelsesforløbet, jf. dog stk. 2, til den enkelte elevs skriftlige arbejde. Stk. 2. Skolens leder forhåndstildeler følgende timer: 1) mindst 75 timer til dansk A, 2) mindst 160 timer til matematik A, 3) mindst 125 timer til fysik og kemi A. 4) mindst 110 timer til øvrige Side 4 af 9

faggruppe 5) mindst 100 timer til matematik B 6) mindst 160 timer til matematik A 7) mindst 125 timer til hvert af fagene biologi A, fysik A og kemi A 8) mindst 110 timer til andre fag på A-niveau med skriftlig prøve 9) mindst 40 timer til 2. fremmedsprog på B-niveau, dog 50 timer i fortsættersprog på B-niveau 10) mindst 25 timer til fag fra den naturvidenskabelige faggruppe, der løftes fra C- til B-niveau 4) mindst 100 timer til matematik B og 5) mindst 40 timer til virksomhedsøkonomi på B- niveau og til øvrige fag med afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter). skriftlig prøve, 5) mindst 50 timer til engelsk B, 6) mindst 100 timer til matematik B og 7) mindst 40 timer til øvrige fag med afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter). fag på A-niveau med skriftlig prøve, eller projektprøve, 5) mindst 100 timer til matematik B og teknologi B, 6) mindst 50 timer til engelsk B og 7) mindst 40 timer til fag med afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter). Stk. 3. Fag på A-niveau, der er forhåndstildelt mindst 110 timer, bidrager med ca. 10 pct. heraf til det skriftlige arbejde i studieområdet. Stk. 3. Hvis en elev har teknologi A som valgfag, forhåndstildeler skolens leder yderligere 40 timer til dette fag. Stk. 4. For at sikre målopfyldelsen for det enkelte fag skal kursets leder ved beslutning om, hvorvidt et fag skal tildeles flere timer end den forhåndstildelte mindste Stk. 5. For at sikre den samlede målopfyldelse for det enkelte fag skal skolen ved beslutning om, hvorvidt et fag skal tildeles flere timer end den forhåndstildelte mindste elevtid, tage hensyn til, Stk. 4. For at sikre den samlede målopfyldelse for det enkelte fag skal skolens leder ved beslutning om, hvorvidt et fag tildeles flere timer end den forhåndstildelte mindste tid, tage hensyn til, Stk. 5. For at sikre den samlede målopfyldelse for det enkelte fag skal skolen ved beslutning om, hvorvidt et fag skal tildeles flere timer end den forhåndstildelte mindste elevtid, tage hensyn til, Side 5 af 9

kursisttid, tage hensyn til, hvordan faget indgår i andet skriftligt arbejde. Stk. 3. Kurset sikrer progression i udviklingen af kursisternes studieforberedende skrivekompetencer, jf. bilag 2. hvordan faget indgår i andet skriftligt arbejde. Stk. 4. Skolen sikrer progression i udviklingen af elevernes studieforberedende skrivekompetencer, jf. bilag 4. hvordan faget indgår i andet skriftligt arbejde. Stk. 3. Skolen sikrer progression i udviklingen af elevernes studieforberedende skrivekompetencer, jf. bilag 4. hvordan faget indgår i andet skriftligt arbejde. Stk. 4. Skolen sikrer progression i udviklingen af elevernes studieforberedende skrivekompetencer, jf. bilag 4. Stk. 5. Kursets leder kan stille krav om kursisternes tilstedeværelse ved afvikling af kursisttid til skriftligt arbejde. Stk. 6. Skolens leder kan stille krav om elevernes tilstedeværelse ved afvikling af elevtid til skriftligt arbejde. Stk. 5. Skolens leder kan stille krav om elevernes tilstedeværelse ved afvikling af elevtid til skriftligt arbejde. Stk. 6. Skolens leder kan stille krav om elevernes tilstedeværelse ved afvikling af elevtid til skriftligt arbejde. 56 a. På hvert kursus skal der ud over kursisttiden til den enkelte kursist, jf. 56 og 57, stk. 2, afsættes en pulje af kursisttid, som efter kursets beslutning fordeles til kursister med særlige behov, jf. 23, stk. 3, til kursister med særlige talenter, jf. 24, stk. 3, og til kursister, der har brug for styrket evaluering med henblik på eksamenstræning. I forbindelse med disse aktiviteter sikrer kurset faglig vejledning i nødvendigt omfang. Stk. 2. Puljen er pr. skoleår på mindst tre timers kursisttid gange antallet af kursister på kurset pr. 1. oktober. 81. På hver skole skal der ud over elevtiden til den enkelte elev, jf. 80 og 83, afsættes en pulje af elevtid, som efter skolens beslutning fordeles til elever med særlige behov, jf. 36, stk. 1, til elever med særlige talenter, jf. 37, stk. 1, og til elever, der har brug for styrket evaluering med henblik på eksamenstræning. I forbindelse med disse aktiviteter sikrer skolen faglig vejledning i nødvendigt omfang. Stk. 2. Puljen er pr. skoleår på mindst tre timers elevtid gange antallet af elever på skolen pr. 1. oktober 97. På hver skole skal der ud over elevtiden til den enkelte elev, jf. 96 og 100, afsættes en pulje af elevtid, som efter skolens leders beslutning fordeles til elever med særlige behov, jf. 43, stk. 1, til elever med særlige talenter, jf. 44, stk. 1, og til elever, der har behov for styrket evaluering med henblik på eksamenstræning. I forbindelse med disse aktiviteter sikrer skolen faglig vejledning i nødvendigt omfang. Stk. 2. Puljen er pr. skoleår på mindst tre timers elevtid gange med antallet af elever på skolen pr. 1. oktober. 77. På hver skole skal der ud over elevtiden til den enkelte elev, jf. 76 og 80, afsættes en pulje af elevtid, som efter skolens leders beslutning fordeles til elever med særlige behov, jf. 31, stk. 1, til elever med særlige talenter, jf. 32, stk. 1, og til elever, der har behov for styrket evaluering med henblik på eksamenstræning. I forbindelse med disse aktiviteter sikrer skolen faglig vejledning i nødvendigt omfang. Stk. 2. Puljen er pr. skoleår på mindst syv timers elevtid gange antallet af elever på skolen pr. 1. oktober. 57. Kursets leder beslutter 82. Skolens leder beslutter 98. Skolens leder beslutter 78. Skolens leder beslutter Side 6 af 9

involverede lærere, hvordan den resterende kursisttid fordeles. Ud over de opgaver, der er nævnt i bilag 2, pkt. 2.2., skal skriftligt arbejde tilgodeses inden for følgende områder: 1) faggrupperne og andet flerfagligt samarbejde om skriftlige produkter, 2) introduktionskursus, 3) rapportering af eksperimentelt arbejde, 4) internt bedømte projekter, herunder skriftlige opgaver, jf. 64, stk. 2, 5) skriftligt arbejde i øvrige fag, herunder valgfag, og 6) skriftligt arbejde i fag på B- niveau, som kursisterne har tilkendegivet at ville vælge som valgfag på A-niveau. involverede lærere, hvordan den resterende elevtid fordeles. Ud over de opgaver, der er nævnt i bilag 4, pkt. 2.2., skal skriftligt arbejde tilgodeses inden for følgende områder: 1) studieområdet, 2) internt bedømte projekter, 3) samarbejde om skriftlige produkter i flere fag, 4) skriftligt arbejde i fag på B- niveau, som eleverne har tilkendegivet at ville vælge som valgfag på A-niveau, og 5) fag i øvrigt. involverede lærere, hvordan den resterende elevtid fordeles. Ud over de opgaver, der er nævnt i bilag 4, pkt. 2.2., skal skriftligt arbejde tilgodeses inden for følgende områder: 1) almen studieforberedelse i grundforløbet, 2) almen studieforberedelse i studieretningsforløbet, 3) rapportering af eksperimentelt arbejde, 4) internt bedømte projekter, 5) samarbejde om skriftlige produkter i flere fag, 6) skriftligt arbejde i fag på B- niveau, som eleverne har tilkendegivet at ville vælge som valgfag på A-niveau, og 7) fag i øvrigt. 99. Mindst 25 pct. af den samlede elevtid til skriftligt arbejde, jf. 96-98, skal uafhængigt af studieretning være knyttet til matematisknaturvidenskabelige fag og disses samspil indbyrdes og med andre fag. Stk. 2. Mindst 25 pct. af den samlede elevtid, jf. 96-98, skal uafhængigt af studieretning være knyttet til dansk og fremmedsprog og disses samspil involverede lærere, hvordan den resterende elevtid fordeles. Ud over de opgaver, der er nævnt i bilag 4, pkt. 2.2., skal skriftligt arbejde tilgodeses inden for følgende områder: 1) studieområdet, 2) rapportering af eksperimentelt arbejde, 3) internt bedømte projekter, 4) samarbejde om skriftlige produkter i flere fag, 5) skriftligt arbejde i fag på B- niveau, som eleverne har tilkendegivet at ville vælge som valgfag på A-niveau, og 6) fag i øvrigt. 79. Mindst 25 pct. af den samlede elevtid til skriftligt arbejde, jf. 76-78, skal uafhængigt af studieretningen være knyttet til matematisknaturvidenskabelige fag og deres samspil indbyrdes og med andre fag. 80. Der kan afsættes flere Side 7 af 9

Stk. 2. Kursets leder kan afsætte flere timer til skriftligt arbejde til kursister, der har valgt et eller flere fag på A-niveau med skriftlig prøve. 83. Der kan afsættes flere timer til skriftligt arbejde end efter 80, stk. 1, til 1) elever, der har flere end fire fag på A-niveau, 2) elever, der skifter fag, studieretning eller uddannelse, samt 3) elever i lignende situationer. indbyrdes og med andre fag. 100. Der kan afsættes flere timer til skriftligt arbejde end efter 96, stk. 1, til 1) elever, der har flere end fire fag på A-niveau, 2) elever, der følger en studieretning efter 25, stk. 3, 3) elever, der skifter fag, studieretning eller uddannelse, samt 4) elever i lignende situationer. timer til skriftligt arbejde end efter 76, stk. 1, til 1) elever, der har fler 80. Der kan afsættes flere timer til skriftligt arbejde end efter 76, stk. 1, til 1) elever, der har flere end tre fag på A-niveau, 2) elever, der skifter fag, studieretning eller uddannelse, samt 3) elever i lignende situationer. 58. Kursisterne har i forbindelse med det skriftlige arbejde krav på jævnligt at få tilbagemelding om deres standpunkt, herunder at få en uddybet evaluering af opgavebesvarelsernes styrker og svagheder. Stk. 2. Kursets leder skal jævnligt sikre sig viden om den enkelte klasses styrker, svagheder og dens faglige niveau i det skriftlige arbejde. Lederen anvender denne viden til involverede lærere at sikre progression i og fordeling af det skriftlige arbejde. 84. Eleverne har i forbindelse med det skriftlige arbejde krav på jævnligt at få tilbagemelding om deres standpunkt, herunder at få en uddybet evaluering af opgavebesvarelsernes styrker og svagheder. Stk. 2. Skolens leder skal jævnligt sikre sig viden om den enkelte klasses styrker, svagheder og faglige niveau i det skriftlige arbejde. Lederen anvender denne viden til efter drøftelse med det enkelte lærerteam at sikre progression i og en hensigtsmæssig fordeling af det skriftlige arbejde. 101. Eleverne har i forbindelse med det skriftlige arbejde krav på jævnligt at få tilbagemelding om deres standpunkt, herunder at få en uddybet evaluering af opgavebesvarelsernes styrker og svagheder. Stk. 2. Skolens leder skal jævnligt sikre sig viden om den enkelte klasses styrker, svagheder og faglige niveau i det skriftlige arbejde. Lederen anvender denne viden til efter drøftelse med det enkelte lærerteam at sikre progression i og en hensigtsmæssig fordeling af det skriftlige arbejde. 81. Eleverne har i forbindelse med det skriftlige arbejde krav på jævnligt at få tilbagemelding om deres standpunkt, herunder at få en uddybet evaluering af opgavebesvarelsernes styrker og svagheder. Stk. 2. Skolens leder skal jævnligt sikre sig viden om den enkelte klasses styrker, svagheder og faglige niveau i det skriftlige arbejde. Lederen anvender denne viden til efter drøftelse med det enkelte lærerteam at sikre progression i og en hensigtsmæssig fordeling af det skriftlige arbejde. Side 8 af 9

59. Ved evalueringen af kursisternes skriftlige arbejde skal der i fag på A-niveau med forhåndstildelt tid til skriftligt arbejde, jf. 56, stk. 2, nr. 1 og 6-8, og kan der i øvrige fag og i fagligt samspil benyttes forskellige evalueringsformer, herunder: 1) retning af kursisternes individuelle besvarelser af opgaver og test, 2) retning og kommentering af individuelle eller gruppebaserede skriftlige arbejder, 3) kommentering af delvist færdige skriftlige arbejder i en processkrivning, 4) samtaler med kursister eller kursistgrupper, og 5) kombinationer af ovenstående. Stk. 2. Kursets leder beslutter, hvordan evalueringen af det skriftlige arbejde skal foregå i de enkelte fag og i fagligt samspil. 85. Ved evalueringen af elevernes skriftlige arbejde skal der i fag på A-niveau med forhåndstildelt tid til skriftligt arbejde, jf. 80, stk. 2, nr. 1-3, og kan der i øvrige fag og i fagligt samspil benyttes forskellige evalueringsformer, herunder 1) retning af elevernes individuelle besvarelser af opgaver og test, herunder interne prøver, 2) retning og kommentering af gruppebaserede eller individuelle skriftlige arbejder, herunder interne prøver, 3) kommentering af delvist færdige skriftlige arbejder i en processkrivning, 4) samtaler med elever eller elevgrupper og 5) kombinationer af ovenstående. Stk. 2. Skolens leder beslutter, hvordan evalueringen af det skriftlige arbejde foregår i de enkelte fag og i fagligt samspil. 102. Ved evalueringen af elevernes skriftlige arbejde skal der i fag på A-niveau med forhåndstildelt elevtid til skriftligt arbejde, jf. 96, stk. 2, nr. 1-4, og kan der i øvrige fag og i fagligt samspil benyttes forskellige evalueringsformer, herunder 1) retning af elevernes individuelle besvarelser af opgaver og test, herunder interne prøver, 2) retning og kommentering af gruppebaserede eller individuelle skriftlige arbejder, herunder interne prøver, 3) kommentering af delvist færdige skriftlige arbejder i en processkrivning, 4) samtaler med elever eller elevgrupper, og 5) kombinationer af ovenstående. Stk. 2. Skolens leder beslutter, hvordan evalueringen af det skriftlige arbejde foregår i de enkelte fag og i fagligt samspil. 82. Ved evalueringen af elevernes skriftlige arbejde skal der i fag på A-niveau med forhåndstildelt tid til skriftligt arbejde, jf. 76, stk. 2, nr. 1-4, og kan der i øvrige fag og i fagligt samspil benyttes forskellige evalueringsformer, herunder 1) retning af elevernes individuelle besvarelser af opgaver og test, herunder interne prøver, 2) retning og kommentering af gruppebaserede eller individuelle skriftlige arbejder, herunder interne prøver, 3) kommentering af delvist færdige skriftlige arbejder i en processkrivning, 4) samtaler med elever eller elevgrupper og 5) kombinationer af ovenstående. Stk. 2. Skolens leder beslutter, hvordan evalueringen af det skriftlige arbejde foregår i de enkelte fag og i fagligt samspil. Side 9 af 9