VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT SOLVARMEANLÆG VED VOJENS

Til Haderslev Kommune Dokumenttype VVM og miljørapport Dato December 2013 VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT SOLVARMEANLÆG VED VOJENS fremlægges i offentlig høring i 8 uger fra den 19. december 2013 og til den 13. februar 2014.

VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT SOLVARMEANLÆG VED VOJENS Revision 1 Dato 2013/11/22 Udarbejdet af BEG, RIGJ, RIBH, CHAB Kontrolleret af OGRG Godkendt af Beskrivelse BEG VVM-redegørelse og miljørapport, Solvarmeanlæg ved Vojens Ref 12495104 T F

SOLVARMEANLÆG VED VOJENS INDHOLD 1. Introduktion 1 1.1 Indledning 1 1.2 Miljøvurderinger 1 1.3 Fordebat 1 1.4 Høring af berørte myndigheder 1 1.5 Den videre proces 2 1.6 Læsevejledning 2 2. Ikke-teknisk resumé 3 2.1 Miljøvurderinger 3 2.2 Projektbeskrivelse 3 2.3 Lovgrundlag og planforhold 5 2.4 Miljøpåvirkninger samlet vurdering 6 2.5 Afværgeforanstaltninger 7 2.6 Overvågning 8 3. Projektbeskrivelse 9 3.1 Detailbeskrivelse af projektet 9 3.2 Aktiviteter i anlægsfasen 15 3.3 Aktiviteter i driftsfasen 16 3.4 Retablering efter endt drift 16 3.5 Sikkerhed 16 3.6 Alternativer 18 4. Lovgrundlag og planforhold 19 4.1 Planloven 19 4.2 Lov om miljøvurdering af planer og programmer 19 4.3 VVM-bekendtgørelsen 19 4.4 Øvrige lovgrundlag 20 4.5 Forslag til vandplan 20 4.6 Regional udviklingsplan for Region Syddanmark 21 4.7 Råstofplan 2012 for Region Syddanmark 21 4.8 Kommuneplan 2009 for Haderslev Kommune 21 4.9 Forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune 27 4.10 Lokalplaner 30 5. Metode 31 6. Miljøpåvirkninger 33 6.1 Grundvand 33 6.2 Landskab og visuel påvirkning 47 6.3 Geologi 58 6.4 Kulturhistoriske interesser 62 6.5 Rekreative forhold 67 6.6 Natur 69 6.7 Luftforurening og klima 76 6.8 Støj 79 6.9 Spildevand og overfladevand 81 6.10 Ressourcer/råstoffer 83 6.11 Affald 84 6.12 Jordforurening 86 6.13 Trafik 88

SOLVARMEANLÆG VED VOJENS 6.14 Sundhed 89 6.15 Afledte socioøkonomiske forhold 91 7. Kumulative effekter 93 8. Forslag til overvågningsprogram 94 9. Sammenfatning 95 9.1 Afværgeforanstaltninger 95 9.2 Mangler og begrænsninger 95 9.3 Samlet vurdering 95 9.4 Afværgeforanstaltninger 96 9.5 Mangler og begrænsninger 96 9.6 Samlet vurdering 97 10. Bilag 98

1 1. INTRODUKTION 1.1 Indledning Haderslev Kommune ønsker at bidrage til udviklingen af vedvarende energi, og Byrådet har derfor valgt at igangsætte planlægningen for udvidelse af det eksisterende solvarmeanlæg ved Vojens Fjernvarme. Vojens Fjernvarme anvender i dag naturgas som hovedbrændsel (ca. 83%), suppleret med solvarme (ca. 17%). Vojens Fjernvarme ønsker at udvide solvarmeproduktionen fra 17 % til ca. 50 % d.v.s fra 10.000 MWh til 30.000 MWh. Dette er medvirkende til at reducere værkets samlede CO 2 -udledning væsentligt. 1.2 Miljøvurderinger Haderslev Kommune har sammen med Vojens Fjernvarme igangsat et omfattende planlægningsarbejde i forbindelse med etablering af et solvarmeanlæg ved Vojens Fjernvarme. Solvarmeanlægget er omfattet af bilag 2, punkt 3a i VVM-bekendtgørelsen Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand, og Haderslev Kommune har truffet afgørelse om at projektet er VVM-pligtigt. Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVMreglerne fremgår af Miljøministeriets Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 1. Solvarmeanlægget kan dermed ikke realiseres, før der er vedtaget retningslinjer i kommuneplanen om beliggenhed og udformning af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse, jf. planloven 2. VVM-redegørelsen danner grundlag for udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg, forslag til lokalplan for området samt udkast til VVM-tilladelse fra Haderslev Kommune. VVM-redegørelsen omfatter også miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer 3 skal der foretages en strategisk miljøvurdering af kommune- og lokalplaner, som fastsætter rammer for fremtidige anlægstilladelser til konkrete projekter. Denne miljøvurdering er integreret i nærværende VVMredegørelse. Nærværende dokument vil blive omtalt som VVM-redegørelse, som således omfatter både miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og VVM-redegørelse efter VVM-bekendtgørelsen i medfør af planloven. VVM-redegørelsen giver således en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med forslag til kommuneplantillæg, forslag til lokalplan samt udkast til Haderslev Kommunes VVM-tilladelse. 1.3 Fordebat Forud for udarbejdelsen af denne kombinerede VVM-redegørelse og miljørapport, er der gennemført en fordebat (idehøring) i perioden 28. juni til 9. august 2013. I denne fase blev der udsendt et debatoplæg, og med baggrund heri kunne borgere, myndigheder og andre interesserede kommentere det fremlagte projektforslag. Der fremkom ingen bemærkninger eller forslag til alternativer i idefasen. 1.4 Høring af berørte myndigheder Haderslev Kommune har i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer foretaget en høring af berørte myndigheder. Der fremkom ingen bemærkninger. 1 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. BEK nr. 1510 af 15/12/2010. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=134469 2 Lov om planlægning. LBK nr. 587 af 27/05/2013. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=144425 3 Lov om miljøvurdering af planer og programmer. LBK nr. 936 af 24/09/2009. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=127111

2 1.5 Den videre proces Denne VVM-redegørelse er udarbejdet af Haderslev Kommune i samarbejde med Vojens Fjernvarme og Rambøll. Forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og forslag til lokalplan fremlægges i offentlig høring i 8. Efter den offentlige høring vil indkomne indsigelser og bemærkninger bliver behandlet og vurderet, og de vil indgå i myndighedernes beslutning om, hvorvidt der skal meddeles tilladelse til projektet. Myndighedens overvejelser vil fremgå af en sammenfattende redegørelse, der offentliggøres sammen med beslutning om endelig vedtagelse af planerne. Afgørelsen fra Haderslev Kommune vil være vedtagelse af kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse samt en VVM-tilladelse til projektet. Projektet kræver desuden tilladelse efter en række andre regler, som fremgår af kapitel 4 om lovgrundlag og planforhold. Der vil være klagemulighed og en klagevejledning i forbindelse med hver af afgørelserne. 1.6 Læsevejledning Denne VVM-redegørelse beskriver miljøpåvirkningerne fra projektet. Den er opbygget med: Ikke teknisk resume Projektbeskrivelse Planforhold og lovgrundlag Metode Vurdering af miljøpåvirkninger fra solvarmeanlægget Mangler og begrænsninger Forslag til overvågningsprogram Sammenfatning Referencer Det ikke-tekniske resumé er en sammenfatning af den samlede rapport og de vigtigste konklusioner. Afsnittet kan læses uafhængigt af det øvrige materiale. Kapitlet om projektbeskrivelsen beskriver projektet, og hvordan det vil blive gennemført. Derudover beskrives et 0-alternativ, hvis projektet ikke gennemføres. Planforhold og øvrig relevant lovgivning er samlet i det næste kapitel. Derefter beskrives den overordnede metode for VVM-redegørelsen. Selve vurderingerne af de enkelte miljøpåvirkninger er bygget op efter samme skabelon: En beskrivelse af metoden En beskrivelse af de nuværende forhold En beskrivelse af påvirkningerne som følge af projektet En vurdering af kumulative effekter (sammenhænge med andre projekter, der kan forstærke miljøpåvirkningerne) En vurdering af eventuelle afværgetiltag Et sammenfattende skema med vurderingen Efterfølgende beskrives mangler og begrænsninger i forbindelse med udarbejdelse af VVMredegørelsen, der kan have betydning for vurdering af projektets virkning på miljøet. Herefter beskrives et forslag til overvågningsprogram. VVM-redegørelsen afsluttes med en sammenfatning på VVM-redegørelsen, hvor de foreslåede afværgeforanstaltninger der kan undgå, minimere eller kompensere for indvirkningen på miljøet, opsummeres. Sidst i VVM-redegørelsen findes en fortegnelse over referencer samt bilag. God læselyst.

3 2. IKKE-TEKNISK RESUMÉ Det ikke-tekniske resumé er et letforståeligt resumé af den samlede rapport og de vigtigste konklusioner 2.1 Miljøvurderinger Haderslev Kommune har igangsat planlægningsarbejdet for udvidelse af solvarmeanlægget ved Vojens Fjernvarme. Haderslev Kommune har truffet afgørelse om, at der er VVM-pligt for projektet. Der er derfor gennemført en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) og udarbejdet nærværende VVMredegørelse. De tilhørende planforslag kræver ligeledes udarbejdelse af en miljøvurdering, der stort set har samme krav til indhold som en VVM, hvorved VVM-redegørelsen udarbejdes, så den opfylder kravene i henhold til begge lovgivninger. 2.2 Projektbeskrivelse Solvarmeanlægget etableres i forlængelse af det eksisterende solvarmeanlæg i den sydvestlige del af Vojens. Det samlede areal udgør ca. 33 ha. Figur 1 Illustrationsplan Hver solfanger er ca. 2,5 meter høj og opstilles i sydvendte rækker. Solvarmeanlægget påfyldes en ugiftig frostvæske, der frostsikrer anlægget til minus 15 grader. Væsken transporteres i et lukket system i en frem og retur rørledning imellem varmevekslere og de enkelte solpaneler. Der

4 er et sikkerhedssystem til at forhindre lækager af solfangervæsken samt overkogning. For at kunne tømme anlægget for væsken etableres en opbevaringstank på max. 150 m 3. I tilknytning til solfangerne etableres et damvarmelager (sæsonvarmelager) for at kunne udnytte solfangeranlægget optimalt. Damvarmelageret vil have en samlet kapacitet på op til 205.000 m 3 rent vand. Varmelageret placeres i en gammel grusgrav. Damvarmelageret graves ud som en stor, omvendt pyramidestub beklædt med en tæt plastmembran i bund og sider. Nedenstående plan og snit af damvarmelageret illustrerer, at der rundt om damvarmelageret etableres jordvolde i op til kote 51. Der lægges et trædesikkert låg over varmelageret. Figur 2 Damvarmelager Figur 3 Damvarmelager snit

5 For at kunne opfylde lageret med vand oprettes der en til to vandboringer tæt på solvarmeanlægget. Der skal indvindes ca. 270.000 m 3 vand til opfyldning af damvarmelageret. I den nordvestlige del af solfangerområdet etableres der en teknikbygning på op til 400 m 2. Bygningen skal rumme varmevekslere, pumper og andre mindre tekniske installationer. Det eksisterende anlæg har vejadgang fra Tingvejen, og denne anvendes også ved udvidelsen af solfangerområdet. Da damvarmelageret placeres nord for jernbanen skal der etableres en ny vejadgang til Unionvej. Eksisterende jernbane berøres ikke af projektet. Rørledninger mv. føres under jernbanen. Området vil blive tilsået med græs, som afgræsses af får, og til disse kan der opsættes et shelter i området. Omkring området etableres et minimum 4 m bredt beplantningsbælte i form af levende hegn omkring dele af solvarmeanlægget. Jordvolden omkring damvarmelageret tilsås med græs. Anlægsarbejderne løber over en periode på ca. 8-10 måneder, og solvarmeanlægget har en forventet levetid på 20-30 år. 2.2.1 0-alternativ 0-alternativet svarer til den situation, hvor projektet ikke gennemføres og/eller lokalplan og kommuneplantillægget ikke vedtages. Det vil sige den situation, hvor der ikke opstilles solpaneler i området, og hvor den overordnede anvendelse af projektområdet forbliver landbrugsdrift. En manglende realisering af projektet, dvs. 0-alternativet, vil medføre, at hovedbrændslet på Vojens Fjernvarme fortsat vil være naturgas, som er tilfældet i dag, og der vil således ikke ske en væsentlig reduktion af værkets samlede CO 2 -udledning. 0-alternativet vurderes dog ikke at have væsentlige øvrige konsekvenser for miljøet, da området vil henligge til landbrugsdrift. 2.3 Lovgrundlag og planforhold Udover VVM-reglerne kræver projektet også tilladelse, dispensation og godkendelse efter vandforsyningsloven, varmeforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Projektet er i overensstemmelse med Forslag til vandplan, den Regionale udviklingsplan for Region Syddanmark og Råstofplan 2012 for Region Syddanmark. Projektet er omfattet af 4 retningslinjer i Kommuneplan 2009 for Haderslev Kommune: 5.2.2 Værdifulde geologiske lokaliteter 5.3.3 Biologiske korridorer 7.1.1 Konsekvensområder 7.1.2 Vejledende konsekvenszoner Projektet er ligeledes omfattet af 4 retningslinjer i forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune: 3.2.1 Højspændingsanlæg 5.2.2 Værdifulde geologiske lokaliteter 7.1.1 Konsekvensområder 7.1.2 Vejledende konsekvenszoner Projektet er i overensstemmelse med samtlige retningslinjer. Området er delvis omfattet af kommuneplanramme 11.12.EH.11, 11.12.TA.01 og 11.10.EH.01, der udlægger området til henholdsvis erhvervsområde i miljøklasse 3-4, tekniske anlæg og forsyningsanlæg i miljøklase 3-4 samt erhvervsområde til lettere industri i miljøklase 4-6. Derudover er området delvis omfattet af lokalplan 11-2, der udlægger området til henholdsvis erhverv i form af fremstillingsvirksomheder, lager-, engros-, vognmands-, entreprenør-, oplags-

6 og værkstedsvirksomheder samt varmeforsyningsanlæg (virksomheder i miljøklasse 3-4) i den sydlige del og tekniske anlæg i form af solfangeranlæg samt tilhørende tekniske anlæg i den nordlige del. Projektet er ikke i overensstemmelse med de gældende rammebestemmelser. I forbindelse med projektet udarbejdes derfor et kommuneplantillæg og en ny lokalplan for hele projektområdet. 2.4 Miljøpåvirkninger samlet vurdering De forskellige miljøpåvirkninger er gennem rapporten behandlet på samme måde, hvor både metode, de nuværende forhold og afværgeforanstaltninger er beskrevet sammen med en vurdering af miljøpåvirkninger af projektet. Ligeledes er de kumulative effekter vurderet, dvs. hvorvidt der er eksisterende eller fremtidige påvirkninger, der giver en væsentligt miljøpåvirkning i samspil med planens miljøpåvirkninger. Der er ingen miljøemner, som vurderes at give væsentlige miljøkonsekvenser. Der er 1 miljøemne, hvor det vurderes, at der er moderate miljøkonsekvenser: Grundvand: private enkeltforsynings-anlæg Det vurderes, at projektet kan have moderate miljøkonsekvenser for de private indvindingsanlæg i nærområdet (DGU nr. 151.1567 og 151.923), da projektet kan påvirke temperaturen i grundvandet lokalt. Da de nævnte private indvindingsanlæg ligger forholdsvis tæt ved projektområdet, vurderes det, at sandsynligheden er mellem. Ejendommen, som indvinder grundvand til drikkevand fra DGU nr. 151.1567, bør derfor kobles på alment vandværk. DGU nr. 151.923 anvendes ikke til indvinding af drikkevand. De private enkeltvandsforsyningsanlæg kan ligeledes blive påvirket midlertidig af udslip af solfangervæske. Der er 4 miljøemner, hvor det vurderes, at der kan være mindre miljøkonsekvenser: Grundvand: OSD-områder Landskab og visuel påvirkning: landskab Luftforurening og klima: CO 2 bidrag Ressourcer og råstoffer: råstoffer (grundvand) Det vurderes, at projektet kan give mindre miljøkonsekvenser for det nærliggende OSD-område, da der er risiko for, at projektet påvirker temperaturen i grundvandet lokalt, på kanten af OSDområdet. Det vurderes dog at være en mindre miljøkonsekvens, da påvirkningsområdet ligger uden for indvindingsoplandene til de almene vandværker. Ved udslip af væsken fra solfangeanlægget er der også en risiko for, at grundvandet i OSD-området kortvarigt påvirkes, hvilket har mindre konsekvens, da stofferne i væsken nedbrydes relativt hurtigt og derfor ikke påvirker indvindingsoplandene Det vurderes, at projektet kan give mindre miljøkonsekvenser for landskabet, da projektet har et begrænset omfang. Indblikket og synligheden af solvarmeanlægget begrænses, da der etableres beplantningsbælter om store dele af projektområdet, der i sammenhæng med den eksisterende beplantning i området medvirker til at nedsætte den visuelle påvirkning. Det vurderes, at projektet kan give mindre (positive) miljøkonsekvenser for CO 2 bidrag, da projektet medfører en samlet besparelse på udledningen af CO 2. Det vurderes, at projektet kan give mindre miljøpåvirkninger af råstoffer (grundvand), da der i forbindelse med opfyldning af damvarmelaget i anlægsfasen skal etableres en indvindingsboring til levering af det vand, der skal påfyldes damvarmelageret i alt ca. 270.000 m 3. Det vurderes dog, at grundvandsressourcen i området er rigelig og, at drikkevandsindvindinger i området ikke vil blive påvirket væsentligt af den midlertidige indvinding af grundvand til projektet. Påvirkningen vurderes at være midlertidig/på mellemlang sigt. Udover de overstående miljøemner er følgende miljøemner ligeledes blevet behandlet i VVMredegørelsen: geologi, kulturhistoriske interesser, rekreative forhold, natur, luftforurening, støj,

7 spildevand og overfladevand, affald, jordforurening, trafik, sundhed samt afledte socioøkonomiske forhold. Det vurderes for alle disse miljøemner, at projektet kan give ingen eller ubetydelig miljøkonsekvenser. Dette skyldes bl.a., at: Dele af projektarealet har været anvendt til grusgravning, hvilket betyder, at eventuelle geologiske landskabsformer, overgange og/eller sammenhænge er påvirket heraf, og fortælleværdien derfor er begrænset. Der ikke er fredede eller beskyttede kulturhistoriske interesser indenfor projektarealet. Der gennemføres desuden en forundersøgelse af projektarealet for at afklare eventuelle ukendte fund. Projektet ikke berører rekreative forbindelser eller områder indenfor projektarealet. Der ikke er beskyttede naturområder eller beskyttede arter inden for projektarealet. Projektområdet ligger ca. 3 km øst for det nærmeste Natura 2000-område, og det vurderes, at det ikke vil blive påvirket af projektet. De nærliggende mindre 3 søer (vandhuller) bliver desuden ikke berørt, da indvindingen af vand sker fra det dybe magasin, hvorved der er ingen direkte kontakt med de beskyttede søer. Produktion af varme ved hjælp af solfangere generelt ikke giver anledning til udledning af stoffer til luften. Støjbelastningen fra anlægget er lille. Støjpåvirkningen vil derudover primært forekomme i anlægsfasen i dagtimerne. Nedsivning af overfladevand vil kun være regnvand. Mængden er affald er lille, og dette kan opsamles og håndteres af godkendte indsamlingsvirksomheder. Projektet i sig selv ikke medfører en risiko for forurening af jord. Der kun vil ske en mindre forøgelse af trafikken i området, som endvidere er begrænset til meget korte perioder i anlægsfasen. Da damvarmelageret er placeret nord for Jenbanen skal der etableres anden vejadgang fra Unionvej. Vejadgangen til erhvervsområdet syd for Unionvej er netop blevet ændret således at tung trafik til IBF og kommunens materielgård nu sker fra rundkørslen på Billundvej. Ændringen er sket af hensyn til Lagoniskolen der ligger nord for Unionvej. Til og frakørsel af materiel og matrialer i forbindelse med anlægget vil af hensyn til Lagoniskolen ske uden for skoletiden. Overkørslen anvendes fremover af person og varebiler i forbindelse med drift og tilsyn. Derudover vurderes det, at de sandsynlige miljømæssige konsekvenser ved en udvidelse af solvarmeanlægget vil ikke have et omfang, der vil medføre væsentlige socioøkonomiske konsekvenser for befolkning og lokalsamfund. 2.5 Afværgeforanstaltninger Etablering af solvarmeanlægget kan potentielt påvirke miljøet i moderat grad. Miljøpåvirkningerne kan reduceres via følgende afværgetiltag: Enkeltvandforsyningsanlægget, som anvendes til indvinding af drikkevand (DGU nr. 151.1567), kobles på alment vandværk. Placering af indvindingsboringerne øst og syd for projektområdet for at sikre at grundvandsstrømningen i perioden med indvinding ikke fremmer en strømning ind i OSDområdet.

8 Anlægget indrettes således, at risikoen for spild, uheld og lækage minimeres. Monitering af vandstanden i damvarmelageret for, at sikre at evt. udslip observeres. Gennemførelse af en forundersøgelse af projektarealet, hvor damvarmelageret skal etableres, for at undgå forstyrrelse og ødelæggelse af væsentlige fortidsminder i forbindelse med anlægsarbejdet. Nedsivningsanlæg etableres i minimum 25 m s afstand fra vandhullerne. Der skal ved projektering af damvarmelagerets jordvold sikres, at jordvolden overholder gældende krav til sikkerhed. Jordvolden skal dimensioneres således, at der ikke kan opstå et brud i jordvolden der kan forårsage, at varmt vand strømmer ud i området. Der etableres et beplantningsbælte langs jernbanens sydlige side. 2.6 Overvågning Der foreslås ingen overvågningstiltag.

9 3. PROJEKTBESKRIVELSE Haderslev Kommune ønsker at bidrage til udviklingen af vedvarende energi, og Byrådet har derfor valgt at igangsætte planlægningen for udvidelse af det eksisterende solvarmeanlæg ved Vojens Fjernvarme. Vojens Fjernvarme anvender i dag naturgas som hovedbrændsel (ca. 83%), suppleret med solvarme (ca. 17%). Vojens Fjernvarme ønsker at udvide solvarmeproduktionen fra 17 % til ca. 50 % dvs. fra 10.000 MWh til 30.000 MWh. Dette er medvirkende til at reducere værkets forbrug af naturgas. Ændringerne medfører reduktion den samlede CO 2 -udledning væsentligt. 3.1 Detailbeskrivelse af projektet Solvarmeanlægget etableres i forlængelse af det eksisterende solvarmeanlæg i den sydvestlige del af Vojens. Det samlede areal udgør ca. 33 ha. Figur 4 Illustrationsplan Projektområdet omfatter følgende matrikler: Matrikel nr. 211b, 983, 1086, 1142, 1033, 1034 og dele af matrikel nr. 148 og 166, alle Skrydstrup Ejerlav, Skrydstrup.

10 3.1.1 Solfangere Hver solfanger har en samlet højde på ca. 2,5 meter, og opstilles i sydvendte rækker med maks. 22 solfangere pr. række. Figur 5 Eksisterende solvarmeanlæg set fra Tingvejen Panelerne forbindes indbyrdes med forbindelsesslanger, der er beklædt med egnet isoleringsmateriale og dækkappe. Enderne af det enkelte rør forbindes til et opstanderrør, der er påsvejset solvarmefremløb/- retur til varmeværket. Hvert enkelt panel har et areal på ca. 14 m 2 og med en højde på ca. 1,8 m. Dertil kommer betonfundamenter på 0,2 0,7 meters højde. Solfangernes samlede højde er ca. 2,5 m. Alternativt placeres solpanelerne på stålfundamenter er presses ned i jorden, i 130 150 cm dybde afhængig af jordbudsforholdene. Hver solfanger har en vægt på ca. 360 kg, dertil kommer vægten af betonfundamenterne. Alle solfangere er forsynet med antirefleksbehandlet glas. Solfangerarealet vil blive tilsået med græs, som afgræsses af får. Der opstilles et shelter på ca. 50 m 2 til fårene. Solfangeranlægget indhegnes med et trådhegn med en højde på op til 1 m. Solvarmeanlægget påfyldes propylenglycol, som er en ugiftig frostvæske, der frostsikrer anlægget til -15 grader. Ved temperaturer lavere end minus 10 grader cirkulerer væsken på solfangerne, således at forstsprængning undgås. Væsken transporteres i et lukket system i en frem og retur rørledning imellem solfangerfeltet og de enkelte paneler. Evt. lækage detekteres ved en alarmtråd, der er indbygget i frem og retur rørledninger. Endvidere er anlægget bestykket med overvågning af både lavt tryk (rørbrud) og

11 højt tryk (kogning). I tilfælde af overkogning eller reparationer på anlægget ledes væsken via en overtryksventil til en opbevaringstank. Det nye solvarmeanlæg vil af hensyn til driftssikkerheden blive opdelt i 3 lige store separate anlæg. På den måde sikres det i tilfælde af en kritisk fejl, at det kun vil påvirke den ene 1/3 del af solvarmeanlægget. 3.1.2 Damvarmelager Det varme vand, der produceres, når solen skinner, gemmes i et damvarmelager (sæsonvarmelager) med en samlet kapacitet på op til 205.000 m 3 rent vand. Vandets temperatur varierer over året, og maksimumstemperaturen i toppen af bassinet kan komme op på 90 grader. Temperaturen i bunden er ca. 25 30 grader. Varmelageret placeres i en gammel grusgrav. Damvarmelageret graves ud som en stor, omvendt pyramidestub beklædt med en tæt plastmembran i bund og sider. Varmelageret fyldes op med blødgjort vand (kalk fjernes) og forbindes med solfangeranlægget. Vandet indvindes i lokalområdet og blødgøres på et midlertidigt anlæg på området. På toppen udlægges isolering for at holde på varmen i vandet. Da damvarmelageret placeres i et skrånende terræn, skal der i den sydlige ende etableres volde på op til 4 m over eksisterende terræn (op til kote 51). Jordvoldene skal udføres med en maksimal hældning på 1:1,5. Damvarmlagerets dybde bliver ca. 16 m (ca. 11 m u.t). Den jord, der graves op, skal anvendes til etablering af jordvolde. Jordvolden udføres med opgravende materialer fra udgravningen af bassinet. Materialerne indbygges i jordvolden under skærpet tilsyn, og der udføres kontrol af det indbyggede materiale, således det kan dokumenteres, at de i beregningerne forudsatte geotekniske parametre og krav opnås ved opbygningen af volden. Damvarmelageret indhegnes med et trådhegn med en højde på ca. 2 m. Regnvand fra damvarmelagerets låg opsamles og nedsiver på egen grund.

12 Figur 6 Damvarmelager Figur 7 Damvarmelager snit

13 Figur 8 Den tidligere grusgrav, set mod syd (panoramafoto) 3.1.3 Opbevaringstank til solfangervæske (glykol) Til opsamling af solfangervæske anvendes en tank på max. 150 m 3, der svarer til den samlede mængde glykol i anlægget. Tanken placeres ved den nye varmevekslerstation i den nordvestlige del af solfangerområdet. Under daglig drift står der ca. 5 m 3 væske i tanken, som via ventiler er afspærret fra det øvrige solvarmeanlæg. Øvrige væskeudvidelser optages af standart ekspansionsbeholdere. Under den daglige drift af anlægget, overvåges væskeniveauet i beholderen af en niveautransmitter, der er tilkoblet værkets centrale overvågningssystem. 3.1.4 Teknikbygninger I den nordvestlige del af solfangerområdet etableres der en teknikbygning på op til 400 m 2 med muligheder for udvidelse til 600 m 2, og med en højde på op til 8 m over eksisterende terræn. Bygningen skal rumme varmevekslere, pumper og andre mindre tekniske installationer. Figur 9 viser bygningens placering i forhold til eksisterende jernbane. Figur 9 Teknikbygningens placering i forhold til jernbanen principsnit 3.1.5 Vandindvinding Der skal indvindes ca. 270.000 m 3 vand til opfyldning af damvarmelageret. Der etableres en til to boringer indenfor projektområdet. Opfyldningen varer op til 6 måneder. 3.1.6 Midlertidigt vandbehandlingsanlæg I forbindelse med opfyldning af damvarmelageret skal der etableres et midlertidigt vandbehandlingsanlæg med et formål, at demineralisere vandet. Demineraliseret vand eller totalt afsaltet vand, er almindeligt postevand, hvor alle mineraler er blevet fjernet, så man står tilbage med rent vand. Processen skal forhindre, at der opstår korrosionsskader på de tekniske installationer. Demineraliseringen sker ved en såkaldt omvendt osmose. Vandet i damvarmelageret tilsættes efterfølgende Natriumhydroxid (NaOH), der har til formål at hæve ph-

14 værdien til ca. 9,8. Anlægget placeres tæt på damvarmelageret. Eventuelt rejektvand (rent vand) skal nedsive på egen grund. 3.1.7 Principper for solvarme Nedenstående skitse illustrerer vandtransporten i solvarmeanlægget. Anlægget består af 3 lukkede systemer: Solfangerne: Ved hjælp af solen opvarmes det vand, der løber gennem solfangerne, og som efterfølgende pumpes i et lukket system til en varmeveksler. Det afkølede vand returneres til solfangeren. Sæsonvarmelager: Det kolde vand fra damvarmelageret opvarmes, når det løber gennem varmeveksleren ved solfangerne. Det varme vand pumpes efterfølgende tilbage til damvarmelageret. Fjernvarme: Det varme vand i damvarmelageret pumpes til en varmeveksler ved varmeværket, der har til formål, at hæve temperaturen på fjernvarmevandet. Figur 10 Principper for solvarme 3.1.8 Trafik, veje, og stier Det eksisterende anlæg har vejadgang fra Tingvejen, og denne anvendes også ved udvidelsen af solfangerområdet. Da damvarmelageret placeres nord for jernbanen skal der etableres en ny vejadgang til Unionvej. Eksisterende jernbane berøres ikke af projektet. Rørledninger mv. føres under jernbanen. I anlægsfasen vil der være en del anlægstrafik i området. Ved etablering af nyt damvarmelager anvendes vejadgangen til Unionvej. Eksisterende markoverkørsel fra Ribevej anvendes som midlertidig vejadgang i anlægsfasen. Anlægstrafikken til den sydlige del af området (solfangerområdet) anvender eksisterende vejadgang til Vojens Fjernvarme. I anlægsfasen, som forventes at vare ca. 8-10 måneder, forventes følgende trafikmængder (for det samlede projekt): Transport af solpaneler og fundamenter med 40 fods containere: Tidsperiode: 4 5 uger. Køretøj: Sættevogn, der har en længde på 16.5 m.

15 Transport af diverse byggematerialer til opførelse af teknikbygning: Tidsperiode: 20 uger. Køretøj: Lastbiler og varebiler Transport af anlægsmaskiner: Tidsperiode: Ved anlægsstart og ved afslutning af anlægget. Ca. 2 uger. Køretøj: Blokvogn Transport af anlægsarbejdere: Periode: ca. 8-12 måneder. Køretøj: Personbiler og varebiler. I driftsfasen vil der være begrænset trafik. Damvarmelageret inspiceres ca. en gang om uge, og da anvendes vejadgangen fra Unionvej. Inspektion af solfangeranlægget og varmevekslerne sker fra varmeværket. 3.1.9 Beplantning Der etableres et minimum 4 m bredt beplantningsbælte i form af levende hegn omkring dele af solvarmeanlægget. Beplantning sker med de for egnen typiske træer og buske. Jordvolden omkring damvarmelageret tilsås med græs. Figur 11 Et eksempel på afskærmning af et solfangeranlæg 3.2 Aktiviteter i anlægsfasen Anlægsarbejderne gennemføres inden for normal arbejdstid (kl. 7 18). Det forventes, at anlægsarbejderne løber over en periode på ca. et år og vil omfatte: Etablering af damvarmelager: Udgravning af damvarmelageret. Etablering af jordvolde omkring damvarmelageret. Montering af membran. Opfyldning af damvarmelageret fra nærliggende midlertidig vandboring. Bortledning af rejektvand (kalkholdigt grundvand). Etablering af mindre teknikbygning til pumper o.l. Etablering af et flydende låg på toppen af damvarmelageret. Etablering af solfangeranlæg: Mindre terrænregulering af solfangerfeltet. Etablering af ny vejadgang fra Unionvej. Placering og montering af fundamenter og solpaneler.

16 Nedgravning af interne rørforbindelser. Etablering af beplantningsbælte omkring dele af anlægget. Andre aktiviteter: Etablering af trådhegn omkring solfangeranlægget og damvarmelageret. Etablering af shelter til får. Tilslutning til eksisterende transmissionsledning fra projektområdet til Vojens Fjernvarme. Etablering af 1-2 vandboring til opfyldning af damvarmelager Etablering af vandledning til opfyldning af damvarmelager. 3.3 Aktiviteter i driftsfasen Aktiviteterne i driftsfasen begrænser sig til daglig drift og tilsyn. Overfladevand fra damvarmelagerets låg opsamles i dræn og nedsiver inden for projektområdet. 3.4 Retablering efter endt drift Solvarmeanlægget har en forventet levetid på 20 30 år. Efter endt drift fjernes fundamenter og solfangerne, og området tilbageføres til landbrugsdrift. Damvarmelageret tømmes ved at vandet over en længere periode nedsiver på egen grund. Membranen i damvarmelageret fjernes ved lukning af anlægget. Damvarmelageret kan evt. anvendes til natur og rekreativt område. Vandboringen lukkes i overensstemmelse med gældende lovgivning. 3.5 Sikkerhed Damvarmelager Området omkring damvarmelageret indhegnes. På toppen af damvarmelageret udlægges der et trædesikkert låg (isolering) for at holde på varmen i vandet. I forbindelse med etablering af et damvarmelager for Vojens Fjernvarme etableres der et vandbassin dels under niveau af omkringliggende terræn og delvis over. Mod syd bliver der således tale om en ca. 4 m høj jordvold for bassinet. Jordvolden beregnes efter forskrifterne i Eurocode 7: Geoteknik del 1: Generelle regler og DS/EN 1997-1 DK NA:2013 (nationalt anneks), samlet kaldet geoteknik normen. Kravene til beregninger af jordvolden er givet i normen og sikkerhedsniveauet for jordvolden er tilsvarende som for en støttevægskonstruktion. Jordvolden udføres med opgravende materialer fra udgravningen af bassinet. Materialerne indbygges i jordvolden under skærpet tilsyn, og der udføres kontrol af det indbyggede materiale, således det kan dokumenteres, at de i beregningerne forudsatte geotekniske parametre og krav opnås ved opbygningen af volden, jf. bilag 11. Sikkerhedsforanstaltninger i solvarmeanlægget Sikkerhedsforanstaltningerne mod lækage på et solvarmeanlæg til fjernvarmesystemer består af følgende: Løbende trykovervågning af anlægget Løbende overvågning af fugtighed i isoleringslaget i præisolerede fjernvarmerør i jord Løbende inspektion af anlægget Det nye solvarmeanlæg vil af hensyn til driftssikkerheden blive opdelt i 2 lige store separate anlæg. På den måde sikres det i tilfælde af en kritisk fejl, at det kun vil påvirke den ene halvdel af solvarmeanlægget. Varmeværkets alarm -og vagtsystem På varmeværket er der etableret følgende alarmovervågning: Fjernvarmeværket er normalt bemandet inden for normal arbejdstid i hverdagene. Uden for normal arbejdstid har de ansatte en vagtturnus.

17 Hvis der forekommer en alarm tilkaldes vagten med et automatisk telefonopkald. Samtidigt kommer der en sms med alarm tekst. Værkets tekniske personale indgår i en rullende vagtordning. Der er en bagvagt, som vagthavende kan tilkalde til krævende opgaver. Kritiske alarmer medfører at anlægget selv stopper og lukker ned i sikker position, mens mindre kritiske alarmer medfører tilkald, hvor fejlen skal rettes inden et tidsrum. Alarm "A" medfører et umiddelbart stop af anlægget med en fortsat kontrol over de væsentlige sikkerhedsfunktioner på anlægget (såkaldt hårdt stop). Alarm "B" medfører at anlægget bliver stoppet og sat i sikker venteposition (såkaldt blødt stop). Såfremt der sker et spild af solfangervæske skal opsamling af solfangervæske igangsættes, og kommunen skal straks informeres jf. Miljøbeskyttelseslovens 21, og der skal tages en drøftelse med miljømyndigheden af omfanget af en evt. afgravning af forurenet jord. I vurderingen af hvorvidt, der skal foretages afgravning af jord, skal risikoen for grundvandsressource og recipient indgå. Utilsigtet trykstigning solvarmeanlægget koger Trykket på solvarmeanlæggets glykolkreds overvåges kontinuerligt således, at der gives alarm, og nødvendig aktion tages, i tilfælde af trykstigning i systemet. I tilfælde af der ikke aftages varme fra anlægget, ved svigtende pumpe- eller lagerkapacitet (nødstilfælde fx udfald af elforsyning) og der er høj solindstråling, vil solvarmeanlægget opbygge tryk i rørsystemet, hvilket vil resultere i at sikkerhedsventilerne vil lette. På systemet sidder 2 sikkerhedsventiler som letter ved hhv. 4,0 bar og 4,5 bar. Solvarmevæsken vil ved en sådan trykstigning ledes via sikkerhedsventilerne til opsamlingstanken. Anlægget designes til at kunne modstå en kogning, sådan at al solvarmevæsken opsamles og ikke kommer til det fri. Når anlægget er klar til drift igen pumpes væsken tilbage på anlægget. Påfyldning af væske på anlægget foregår manuelt, så der i forbindelse med påfyldningen vil ske direkte overvågning af trykket. Under den daglige drift er der kun en minimal mængde solvarmevæske i opsamlingstanken til reserve. Opsamlingstanken(ene) er dimensioneret til at kunne indeholde mængden fra fremløbsledningen eller returledningen (den med størst mængde), samt hele væskemængden i solfangerne, som vil blive presset ud i tilfælde af en kogning. Det vil teoretisk være muligt at frem- eller returledning samt solfangerpanelerne tømmes, hvis der skal repareres en lækage på frem- eller returledning til feltet. Det er ikke sandsynligt at hele anlæggets væskemængde skal opbevares i tanken(e) samtidigt. Utilsigtet trykfald lækage på solvarmekredsen Trykket på solvarmeanlæggets glykolkreds overvåges kontinuerligt således, at der gives alarm, og nødvendig aktion tages i tilfælde af trykfald i systemet. Hvis der sker en mindre lækage på et panel eller en slange falder trykket langsomt i anlægget. Der gives "B" alarm til vagthavende for faldende (lavt) tryk på anlægget. Vagthavende stopper anlægget og afspærrer ekspansionssystemet. Herefter kan det fejlramte panel/ slange findes. Der afspærres i begge ender af rækken, og væsken kan tappes af den fejlramte række i transportabel beholder. Herefter kan det øvrige anlæg sættes i drift igen. Det fejlramte panel tages ud af drift og resten af rækken påfyldes væske igen, imens reparation pågår. Ved pludseligt stort trykfald i systemet (slangebrud) giver anlægget "A" alarm til vagthavende for faldende (lavt) tryk og anlægget stopper automatisk. Dette bevirker at cirkulationspumpen stoppes. Vagthavende afspærrer hovedventiler på værket ud til feltet, og lækagen kan herefter findes.

18 Den største risiko for lækage er erfaringsmæssigt ved slangerne som forbinder panelerne. I sjældnere tilfælde ses utætte paneler. I begge tilfælde altså synlige lækager over jorden, som vil medføre at solvarmevæske ledes ud på jorden. Der er meget lille risiko og stort set ingen eksempler på lækage i de præisolerede fjernvarmerør i jord. Størst risiko for lækage er i forbindelse med den første opstart af anlægget eller umiddelbart derefter, som følge af eventuelle fabrikations- eller montagefejl. I denne periode er der fra fjernvarmeværket og leverandøren typisk stor fokus på driften af anlægget, og en lækage vil derfor typisk hurtigt blive opdaget og udbedret. I tilfælde af et uheld, hvor der sker udslip til jord nedsiver produktet langsomt og det vil være muligt at bortgrave det forurenede jord efter et udslip. Det maksimale flow i en række er 2,5-5,0 m 3 /h, afhængig af fabrikat og rækkelængde. En typisk lækage vil være af en karakter, hvor det ikke er hele flowet som spildes det fri. I sjældnere tilfælde kan en slange springe helt af og hele rækkens flow vil ledes ud på jorden. Det vurderes derfor at mængden af solvarmevæske som vil spildes ud på jorden typisk vil være 1-2 m 3 inden rækken afspærres. Ved en eventuel lækage vil Haderslev Kommune blive orienteret, jf. miljøbeskyttelseslovens 21. Inspektion og vedligehold I forbindelse med driften af anlægget runderes veksler og pumpeinstallation dagligt og der kontrolleres manuelt for fejl og tryk. Marken med solpanelerne inspiceres ugentligt. Ekspansionsbeholdere kontrolleres for funktion 1 gang pr. måned. Sikkerhedsfunktioner på anlægget (B alarm ved faldende tryk, A alarm og pumpestop ved lavt tryk) afprøves 1 gang hvert halve år. Der gennemføres planlagt vedligehold på pumper, veksler og frekvensomformere iht. leverandørens forskrifter. Solindstrålingen på anlægget måles på 2 separate pyranometre, som afgiver alarm ved for stor afvigelse, disse inspiceres for tilsmudsning en gang om måneden. Opsamlingstanken inspiceres visuelt af godkendt kontrolinstans hvert 5.år. 3.6 Alternativer Da projektet omfatter en udvidelse af et eksisterende solvarmeanlæg, er der ikke vurderet alternative placering af det nye solvarmeanlæg. 3.6.1 0-alternativ 0-alternativet svarer til den situation, hvor projektet ikke gennemføres og/eller lokalplan og kommuneplantillægget ikke vedtages. Det vil sige den situation, hvor der ikke opstilles solfangere i området, og hvor den overordnede anvendelse af projektområdet forbliver landbrugsdrift. En manglende realisering af projektet, dvs. 0-alternativet, vil medføre, at hovedbrændslet på Vojens Fjernvarme fortsat vil være naturgas, som er tilfældet i dag, og der vil således ikke ske en væsentlig reduktion af værkets samlede CO 2 -udledning. 0-alternativet vurderes dog ikke at have væsentlige øvrige konsekvenser for miljøet, da området vil henligge til landbrugsdrift.

19 4. LOVGRUNDLAG OG PLANFORHOLD Etablering af solvarmeanlægget sker i henhold til gældende lovgivning, der omhandler regler om planlægning, naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse m.v. I det efterfølgende gennemgås det overordnede grundlag for de miljøvurderinger, tilladelser og godkendelser, der skal foreligge som led i realiseringen af anlægget. Derudover beskrives de relevante planforhold for projektet og dets næromgivelser. Der er indhentet oplysninger om gældende planlægning i kommuneplanen og lokalplaner. Derudover skal kommuneplanen være i overensstemmelse med de kommende vandplaner, den regionale råstofplan og den regionale udviklingsplan. 4.1 Planloven 4 Når et projekt er omfattet af planlovens jf. 11 g med krav om gennemførelse af en VVM, skal der vedtages kommuneplanretningslinjer som forudsætning for realisering af projektet. Proceduren for udarbejdelse og vedtagelse af et kommuneplantillæg følger planlovens bestemmelser for tilvejebringelse af planer. Kommuneplantillægget er således det juridiske grundlag for VVM-tilladelsen, og VVM-redegørelsen bliver dermed et bilag til forslaget til kommuneplantillæg, når det sendes i offentlig høring. Projektet er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen for Haderslev kommune. Der foretages en ændring af kommuneplanen i forbindelse med processen for gennemførelse af projektet, som udlægger nye rammer for den fremtidige anvendelse, så projektet kan realiseres. I henhold til planloven skal der ligeledes for større bygge og anlægsarbejder udarbejdes en lokalplan. I forbindelse med planarbejdet vil der derfor blive udarbejdet en lokalplan for solvarmeanlægget. For at sikre den offentlige debat sendes lokalplanforslaget i høring parallelt med forslaget til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse, således at der er fuld åbenhed om den fremtidige anvendelse. Det er Haderslev Kommune, der er planmyndighed for projektet. 4.2 Lov om miljøvurdering af planer og programmer 5 Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering, når der skal tilvejebringes planer inden for fysisk planlægning, hvis planen fastlægger rammer for anlægstilladelser for projekter omfattet af bilag 3 eller 4, eller hvis planen påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Kommuneplantillægget og lokalplanen er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planforslagene fastlægger rammer for projekter, der er omfattet af bilag 3, punkt 3a Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Planforslagene er ikke omfattet af lovens undtagelsesbestemmelse, 3, stk. 2. Der er derfor udarbejdet en miljøvurdering, der indeholder de oplysninger, som er nævnt i bekendtgørelsens bilag 1. Denne miljøvurdering indgår som en del af denne VVM-redegørelse, jf. kapitel 1.2. 4.3 VVM-bekendtgørelsen 6 VVM-reglerne har baggrund i et EU direktiv 7 og er implementeret i planloven og VVMbekendtgørelsen. 4 Lov om planlægning. LBK nr. 587 af 27/05/2013. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=144425 5 Lov om miljøvurdering af planer og programmer. LBK nr. 939 af 03/07/2013. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=144075 6 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. BEK nr. 1510 af 15/12/2010. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=134469 7 EU direktiv. http://eur-lex.europa.eu/johtml.do?uri=oj:l:2012:026:som:da:html

20 De forskellige anlægsprojekter, der er omfattet af VVM-reglerne er opdelt i to lister, bilag 1, hvor der er obligatorisk VVM-pligt og bilag 2, hvor det skal vurderes, om projektet kan påvirke miljøet væsentligt, og at der derfor skal gennemføres en VVM-screening, inden projektet gennemføres. Solvarmeanlægget er omfattet af bilag 2, punkt 3a i VVM-bekendtgørelsen Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Haderslev Kommune har derfor foretaget en VVM-screening i henhold til VVM-bekendtgørelsens bilag 3. Kommunen har truffet afgørelse om, at anlægget er VVM-pligtigt, da det ikke kan afvises, at anlægget kan få væsentligt indvirkning på miljøet. Der er derfor udarbejdet en VVMredegørelse, der indeholder de oplysninger, som er nævnt i bekendtgørelsens bilag 4. 4.4 Øvrige lovgrundlag Udover VVM-reglerne kræver projektet også tilladelse, dispensation og godkendelse efter: Vandforsyningsloven Miljøbeskyttelsesloven Varmeforsyningsloven I det følgende er der kort redegjort for reglerne. 4.4.1 Vandforsyningsloven 8 Det kræver en tilladelse efter vandforsyningsloven at indvinde vand eller udføre boringer til vandindvinding. Det kræver således tilladelse at etablere en boring og indvinde vand til opfyldning af damvarmelageret. Haderslev Kommune er myndighed. 4.4.2 Miljøbeskyttelsesloven 9 Vojens Fjernvarme har en gældende miljøgodkendelse. Stoffer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Nedgravning af interne rørforbindelser og etablering af opbevaringstanken til solfangervæske (glykol) kræver dermed tilladelse. Nedsivning af regnvand og rejektvand kræver en tilladelse. Haderslev Kommune er myndighed. 4.4.3 Varmeforsyningsloven10 Etablering af solvarmeanlægget kræver tilladelse efter varmeforsyningsloven. Haderslev Kommune er myndighed. 4.5 Forslag til vandplan 11 Området er omfattet af forslag til vandplan for Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Forslaget til vandplan er i høring indtil d. 23. december 2013. Projektområdet grænser op til et område med særlig drikkevandsinteresse (OSD-område), og uden for indvindingsoplande til almene vandværker. Dele af OSD-området er udpeget som NFI (sårbart OSD-område). 8 Lov om vandforsyning. LBK nr. 635 af 07/06/2010. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132254#k4 9 Lov om miljøbeskyttelse. LBK nr. 879 af 26/06/2010. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132218 10 Lov om varmeforsyning. LBK nr. 1184 af 14/12/2011. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=139597 11 Forslag til vandplan. Hovedopland 1.10 Vadehavet. http://www.naturstyrelsen.dk/nr/rdonlyres/850714af-6b42-4565-a711- F0FD3699C649/0/1_10_Vadehavet.pdf

21 Planområdet er omgivet af indvindingsoplande til almene vandværker, hvor det nærmeste indvindingsopland (Vojens Vandforsyning) ligger 300 m nord nord-vest for projektområdet. Forslaget til vandplaner er stadig i høring, og grundvandet er derfor beskyttet i henhold til bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer 12. I henhold til bekendtgørelsens 3 skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i OSD-områder samt inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for OSDområder eller inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter Projektets påvirkning af grundvandet er behandlet i kapitel 6.1. Det vurderes overordnet, at gennemførelse af projektet har en mindre konsekvens for grundvandsressourcen i OSD-området, da projektet kan påvirke temperaturen i grundvandet lokalt, og da eventuelle udslip af væsken fra solfangeanlægget kan påvirke grundvandet i OSD-området kortvarigt. Det vurderes dog, at temperaturpåvirkningen og et eventuelt udslip ikke vil påvirke indvindingsoplandene til almene vandforsyninger. På denne baggrund er det Haderslev Kommunes vurdering, at projektet og den tilhørende planlægning er i overensstemmelse med forslag til vandplan og bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer. 4.6 Regional udviklingsplan for Region Syddanmark Den Regionale Udviklingsplan sætter fokus på 4 initiativer: - Viden - Uddannelse - Infrastruktur & Mobilitet - Klima Det vurderes, at projektet ikke er i strid med initiativerne i den Regionale Udviklingsplan. 4.7 Råstofplan 2012 for Region Syddanmark Planområdet er ikke udlagt til graveområde elle råstofinteresseområde i Råstofplan 2012 for Region Syddanmark. Det vurderes derfor, at projektet er i overensstemmelse med Råstofplan 2012 for Region Syddanmark. 4.8 Kommuneplan 2009 for Haderslev Kommune 13 I det følgende beskrives Haderslev Kommunes gældende relevante retningslinjer og rammer i Kommuneplan 2009. 4.8.1 Kommuneplanens retningslinjer Projektet er omfattet af følgende retningslinjer i Kommuneplan 2009 for Haderslev Kommune: Retningslinje 5.2.2 Værdifulde geologiske lokaliteter 12 Bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer BEK nr. 1265 af 16/10/2013. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=158587 13 Kommuneplan 2009 for Haderslev Kommune. http://www.kommuneplan.haderslev.dk/

22 Figur 12 Retningslinje 5.2.2 Værdifulde geologiske lokaliteter Projektområdet er udpeget til et område med geologisk værdi. Lokaliteter med værdi har især lokal interesse. Beskyttelsen af de geologfiske interesser kan ske efter følgende principper: Værdifulde geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhænge, bør ikke ødelægges eller sløres. Værdifulde geologiske profiler bør holdes åbne. Det kan ske kunstigt eller naturligt ved, at der fx ikke laves kystsikring ved geologisk værdifulde klinter. Hvis og når værdifulde profiler fremkommer ved råstofindvinding, bør der sikres mulighed for at bevare disse. For værdifulde geologiske områder, hvor vandløbet spiller en vigtig rolle, bør forholdene være sådan, at de naturlige vandløbsprocesser kan forløbe frit Vurdering I forbindelse med etablering af solvarmeanlægget vil der kun ske en mindre terrænregulering på arealet ved solfangerne samt en terrænregulering ved en eksisterende tidligere grusgrav. Det vurderes på den baggrund, at projektet er i overensstemmelse med retningslinje 5.2.2 i Kommuneplan 2009. Projektets miljømæssige påvirkning af kommuneplanens retningslinje for værdifulde geologiske lokaliteter er beskrevet og vurderet i kapitel 6.3.

23 Retningslinje 5.3.3 Biologiske korridorer Figur 13 Retningslinje 5.3.3 Biologiske korridorer Der løber en biologisk korridor gennem projektområdet. I forbindelse med de biologiske korridorer må ændringer i arealanvendelsen, bl.a. etablering af nye større anlæg, ikke i væsentlig grad forringe dyre- og plantelivets spredningsmuligheder. Ved anlæg eller ombygning af veje, jernbaner og lignende, der afskærer en biologisk korridor på en måde, som i væsentlig grad vil påvirke dyrenes spredningsmuligheder, skal der etableres faunapassager. Vurdering I gældende lokalplan for eksisterende solfangeranlæg er der udlagt et grønt bælte langs planområdets nordlige og østlige grænse der tilgodeser floraen og faunaens spredning genneme planområdet. De grønne bælter bibeholdes i den nye planlægning. I øvrigt vil der være græsbevoksning i hele projektområdet hvilket betyder, at der vil være gode spredningsmuligheder for dyr og planter. Det vurderes på den baggrund, at projektet er i overensstemmelse med retningslinje 5.3.3 i Kommuneplan 2009. Projektets miljømæssige påvirkning af kommuneplanens retningslinje for biologiske korridorer er beskrevet og vurderet i kapitel 6.6.

24 Retningslinje 7.1.1 Konsekvensområder Figur 14 Retningslinje 7.1.1 Konsekvensområder En mindre del af projektområdet er omfattet af et konsekvensområde omkring en skydebane. Inden for konsekvensområdet må der ikke ske udlæg af arealer og ændret arealanvendelse til miljøfølsom arealanvendelse og spredt bebyggelse. Vurdering Projektområdet udlægges ikke til miljøfølsom anvendelse eller spredt bebyggelse. Det vurderes på den baggrund, at projektet er i overensstemmelse med retningslinje 7.1.1 i Kommuneplan 2009.

25 Retningslinje 7.1.2 Vejledende konsekvenszoner Figur 15 Retningslinje 7.1.2 Vejledende konsekvenszoner Området er omfattet af en række konsekvenszoner for erhverv, motorsportsbane, jernbaner og veje. Der må ikke ske udlæg af arealer eller ændret arealanvendelse til miljøfølsom anvendelse, herunder etablering af spredt bebyggelse, inden for de vejledende konsekvenszoner, medmindre det af planmyndigheden eller bygherren sandsynliggøres, at det kan ske uden at give anledning til miljøkonflikter. Vurdering Projektområdet udlægges ikke til miljøfølsom anvendelse eller spredt bebyggelse. Det vurderes på den baggrund, at projektet er i overensstemmelse med retningslinje 7.1.2 i Kommuneplan 2009. 4.8.2 Kommuneplanens rammeområder Projektet er omfattet af følgende rammeområder i Kommuneplan 2009 for Haderslev Kommune, jf. Figur 16. Hele projektområdet, der er markeret med sort signatur, er dog ikke omfattet af rammebestemmelser i kommuneplanen. I forbindelse med planlægning af solvarmeanlægget udarbejdes et tilhørende forslag til kommuneplantillæg, der bl.a. fastlægger rammebestemmelser for hele projektområdet.

26 Figur 16 Kommuneplanens rammeområder Rammeområde 11.12.EH.11 14 Området er udlagt til et erhvervsområde i miljøklasse 3-4. Der må ikke etableres boliger i området. Bebyggelsen må højst opføres i 2 etager med en maksimal højde på 12 m. Skorstene, akkumuleringstanke og tekniske anlæg mv. kan dog opføres med en større højde. Området er i byzone, og det skal forblive i byzone. Beplantningsbæltet langs Billundvej skal bevares. Vurdering Hele rammeområdet indgår i projektet, og området planlægges anvendt til erhverv. Det vurderes, at projektet er i overensstemmelse med de gældende rammebestemmelser. Forslaget til kommuneplantillæg udvider dog anvendelsesbestemmelserne for området, så der kan etableres kontor- og administrationsfaciliteter i tilknytning til de enkelte virksomheder i lighed med bestemmelser i den gældende lokalplan. Rammeområde 11.12.TA.01 15 Området er udlagt til tekniske anlæg og forsyningsanlæg i miljøklase 3-4. Området må anvendes til solfangeranlæg med tilhørende tekniske anlæg. Der må ikke etableres boliger i området. Bebyggelsen må opføres med en maksimal højde på 2,5 m. Bygningshøjde må fraviges, hvor virksomhedens drift nødvendiggør dette. Området er i landzone, og det skal forblive i landzone. Beplantningsbæltet langs Billundvej og jernbanen skal bevares. Vurdering Hele rammeområdet indgår i projektet, og området planlægges anvendt til solfangeranlæg og tilhørende tekniske anlæg. Det vurderes, at projektet er i overensstemmelse med de gældende 14 Rammeområde 11.12.EH.11. http://haderslev.odeum.com/dk/rammer_for_lokalplanlaegning/rammeomraader/vedtaget/1112eh11.htm 15 Rammeområde 11.12.TA.01. http://haderslev.odeum.com/dk/rammer_for_lokalplanlaegning/rammeomraader/vedtaget/1112ta01.htm

27 rammebestemmelser. Forslaget til kommuneplantillæg udvider afgrænsningen af rammeområdet, så den resterende del af projektområdet bliver omfattet. Derudover udvides anvendelsesbestemmelserne for området, så der kan etableres solcelleanlæg i området. Rammeområde 11.10.EH.01 16 Området er udlagt til et erhvervsområde til lettere industri i miljøklase 4-6. Området må anvendes til lettere industri-, lager- og værkstedsvirksomhed, service- og forretningsvirksomhed samt en bolig med tilknytning til den enkelte virksomhed. Desuden kan området anvendes til offentlige formål. Bebyggelsen må opføres med en maksimal højde på 8,5 m. Området er i landzone, og det skal overføres til byzone. Vurdering Den vestlige del af rammeområdet indgår i projektet, og området planlægges anvendt til solfangeranlæg og tilhørende tekniske anlæg. Det vurderes, at projektet ikke er i overensstemmelse med de gældende rammebestemmelser. Forslaget til kommuneplantillæg ændrer dermed afgrænsningen af rammeområdet. 4.9 Forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune 17 Haderslev Byråd vedtog den 25. juni 2013 at fremlægge "Forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune" i offentlig høring i perioden 3. september - 29. oktober 2013. I det følgende beskrives Haderslev Kommunes forslag til relevante retningslinjer og rammer i forslag til Kommuneplan 2013. 4.9.1 Kommuneplanforslagets retningslinjer Projektet er omfattet af følgende retningslinjer i forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune: 16 Rammeområde 11.10.EH.01. http://haderslev.odeum.com/dk/rammer_for_lokalplanlaegning/rammeomraader/vedtaget/1110eh01.htm 17 Forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune. http://www.kommuneplan2013.haderslev.dk/

28 Retningslinje 3.2.1 Højspændingsanlæg Figur 17 Retningslinje 3.2.1 Højspændingsanlæg Der er en højspændingsledning i området. Omkring højspændingsledninger fastsættes en vejledende konsekvenszone på 50 meter på hver side af ledningen. Inden for konsekvenszonerne må der som hovedregel ikke udlægges områder til miljøfølsom arealanvendelse, herunder til spredt bebyggelse. Vurdering Projektområdet udlægges ikke til miljøfølsom anvendelse eller spredt bebyggelse. Det vurderes på den baggrund, at projektet er i overensstemmelse med retningslinje 3.2.1 i forslag til Kommuneplan 2013. Retningslinje 5.2.2 Værdifulde geologiske lokaliteter Projektområdet er udpeget til et område med geologisk værdi. Denne retningslinje er identisk med retningslinje 5.2.2 i Kommuneplan 2009, se afsnit 4.8.1.

29 Retningslinje 5.3.3 Biologiske korridorer Figur 18 Retningslinje 5.3.3 Biologiske korridorer Der løber en biologisk korridor gennem projektområdet. Angivelsen af den biologiske korridor afviger i mindre grad fra angivelsen af korridoren i Kommuneplan 2009. I forbindelse med de biologiske korridorer må ændringer i arealanvendelsen, bl.a. etablering af nye større anlæg, ikke i væsentlig grad forringe dyre- og plantelivets spredningsmuligheder. Ved anlæg eller ombygning af veje, jernbaner og lignende, der afskærer en biologisk korridor på en måde, som i væsentlig grad vil påvirke dyrenes spredningsmuligheder, skal der etableres faunapassager. Vurdering Den biologiske korridor er delvist placeret i et beplantningsbælte, som fastholdes. Derudover er den biologiske korridor i området, hvor der etableres damvarmelager. Det vurderes, at etablering af damvarmelageret ikke i væsentlig grad forringer dyre- og plantelivets spredningsmuligheder. Det vurderes på den baggrund, at projektet er i overensstemmelse med retningslinje 5.3.3 i forslag til Kommuneplan 2013. Projektets miljømæssige påvirkning af kommuneplanforslagets retningslinje for biologiske korridorer er desuden beskrevet og vurderet i kapitel 6.6. Retningslinje 7.1.1 Konsekvensområder En mindre del af projektområdet er omfattet af et konsekvensområde omkring en skydebane. Denne retningslinje er identisk med retningslinje 5.2.2 i Kommuneplan 2009, se afsnit 4.8.1. Retningslinje 7.1.2 Vejledende konsekvenszoner Området er omfattet af en række konsekvenszoner for erhverv, motorsportsbane, jernbaner og veje. Denne retningslinje er identisk med retningslinje 5.2.2 i Kommuneplan 2009, se afsnit 4.8.1.

30 4.9.2 Kommuneplanforslagets rammeområder I forslag til Kommuneplan 2013 er projektområdet udlagt til de samme rammeområder og rammebestemmelser som Kommuneplan 2009, jf. afsnit 4.8.2. 4.10 Lokalplaner Projektet berører et lokalplanlagt område, jf. Figur 19. Figur 19 Eksisterende lokalplaner Lokalplan 11-2 18 udlægger området til henholdsvis erhverv i form af fremstillingsvirksomheder, lager-, engros-, vognmands-, entreprenør-, oplags- og værkstedsvirksomheder samt varmeforsyningsanlæg (virksomheder i miljøklasse 3-4) i den sydlige del og tekniske anlæg i form af solfangeranlæg samt tilhørende tekniske anlæg i den nordlige del. Vurdering Hele planområdet indgår i projektet, og området planlægges anvendt til erhverv og solfangeranlæg. Det vurderes, at projektet er i overensstemmelse med den gældende lokalplan. I forbindelse med planlægning af solvarmeanlægget udarbejdes en ny samlet lokalplan for området. Afgrænsningen af lokalplanen er lig med områdeafgrænsningen. Det nye lokalplanområde inddrager således det eksisterende lokalplanlagte område, og den eksisterende lokalplan 11-2 ophæves. 18 Lokalplan nr. 11-2. http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1369655_approved_1301995980901.pdf

31 5. METODE VVM-redegørelsen er valgt struktureret ud fra de emner, som er vurderet væsentlige i forbindelse med etablering af solvarmeanlægget. Ifølge VVM-reglerne skal VVM-redegørelsen forholde sig til alle miljøemner, uanset omfanget af påvirkning. For at bibringe overblik over påvirkningen er der derfor i denne VVM-redegørelse lavet en skematisk opsamling efter hvert emne, der opsummerer de vurderede konsekvenser af påvirkningen. De enkelte kapitler/emner er desuden opbygget efter samme struktur: En beskrivelse af metoden En beskrivelse af de nuværende forhold En beskrivelse af påvirkningen fra projektet En beskrivelse af kumulative forhold En beskrivelse af afværgeforanstaltninger Opsamling i form af et skema Skema med opsamling I slutningen af hvert kapitel, er der lavet en skematisk opsamling af konsekvenserne af påvirkningen: Lokalitet Miljøemne 1 Miljøemne 2 Geografisk udbredelse Påvirkningsgrad Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Lokalitet er det område eller emne, der behandles i det pågældende kapitel. Påvirkningsgraden defineres som: Stor: Det pågældende miljøforhold vil i høj grad blive påvirket. Der kan ske tab af struktur eller funktion. Mellem: Det pågældende miljøforhold vil i nogen grad blive påvirket og kan delvist gå tabt. Lille: Det pågældende miljøforhold vil i mindre grad blive påvirket. Områdets funktion og struktur vil blive bevaret. Ingen: Det pågældende miljøforhold vil ikke blive påvirket. Påvirkningens geografiske udbredelse defineres som: International: Påvirkningen vil brede sig over landegrænsen National: Påvirkningen omfatter en større del af Danmark (både hav og land) Regional: Påvirkningen er begrænset til projektområdet og et område i en afstand på op til ca. 20-30 km Lokal: Påvirkningerne er begrænset til projektområdet og områder umiddelbart uden for projektområdet Sandsynligheden defineres som: Meget stor: Den pågældende påvirkning vil med vished indtræde Stor: Der er overvejende sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde Mellem: Der er en rimelig sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde. Lille: Der er lille sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde. Meget lille: Der er ikke noget, der tyder på, at den pågældende påvirkning vil forekomme Påvirkningens varighed defineres som: Vedvarende/på lang sigt: Påvirkningen varer i mere end 5 år efter, at anlægsfasen er afsluttet Midlertidig/på mellemlang sigt: Påvirkningen vil forekomme i anlægsfasen og op til 5 år efter Kortvarig: Påvirkningen vil forekomme i anlægsfasen.

32 På baggrund af kategoriseringerne samt en vurdering af de enkelte miljøforhold vurderes projektets konsekvenser i relation til det enkelte emne: Væsentlig: Konsekvenserne er så betydende, at det bør overvejes at ændre projektet, gennemføre afværgetiltag for at mindske påvirkningen eller afveje konsekvenserne i forbindelse med beslutningsprocessen om projektets realisering. Moderat: Konsekvenser er af en betydning, som kræver overvejelser om afværgeforanstaltninger som led i realiseringen af projektet. Mindre: Konsekvenser er så begrænset, at der ikke vurderes behov for afværgeforanstaltninger. Ingen/ubetydelig: Konsekvenser er så små, at de ikke er relevante at tage højde for ved projektets realisering. Positive miljøpåvirkninger kategoriseres ikke jævnfør ovenstående, men beskrives i ord. Et udfyldt skema kan f.eks. se således ud; Lokalitet Geografisk udbredelse Påvirkningsgrad Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Miljøemne 1 Lille Regional Lille Vedvarende Mindre Miljøemne 2 Mellem Lokal Mellem Kortvarig Mindre Miljøemne 3 Stor Regional Stor Vedvarende Væsentlig Væsentlige konsekvenser vil blive fremhævet med rød og moderate påvirkninger med gul. For hvert kapitel er der desuden en skematisk vurdering af kvaliteten af de tilgængelige oplysninger og data. Vurderingen af tilgængeligt materiale står under metode i de enkelte kapitler. God Tilstrækkelig Der findes tidsserier og veldokumenteret viden og/eller der er udført feltundersøgelser og modelberegninger. Der findes spredte data, enkelte feltforsøg og dokumenteret viden. Begrænset Der findes spredte data og dårligt dokumenteret viden.

33 6. MILJØPÅVIRKNINGER I dette kapitel beskrives og vurderes de påvirkninger, som projektet har på det omgivende miljø i henholdsvis anlægs- og driftsfasen. Påvirkningerne er beskrevet og vurderet emnevist. For hvert emne er der en beskrivelse af de eksisterende forhold og en vurdering af projektets påvirkning. Derudover er der under de enkelte emner en beskrivelse af de kumulative effekter og afværgeforanstaltninger samt af den anvendte metodiske tilgang til disse beskrivelser og vurderinger, relateret til det pågældende emne. 6.1 Grundvand Dette afsnit har til formål at belyse om anlægget vil udgøre en risiko for den nuværende og fremtidige grundvandsressource i områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD-områder) og indvindingsoplande til almene vandværker. Endvidere om anlægget kan udgøre en risiko for påvirkning af drikkevandet i private enkeltvandsforsyningsanlæg uden for OSD-områder og indvindingsoplande. 6.1.1 Metode På baggrund af eksisterende data og nuværende vidensniveau er der opstillet en model, som beskriver de geologiske og hydrogeologiske forhold. På baggrund heraf er der lavet en konkret vurdering, som belyser hvorvidt anlægget vil udgøre en forureningsrisiko for den nuværende og fremtidige drikkevandsressource inden for OSD-områder og inden for indvindingsoplande til almene vandværker og påvirkning af enkeltvandsforsyningsanlæg uden for OSD-områder og indvindingsoplande. Naturstyrelsen er i gang med at kortlægge de sårbare grundvandsforekomster i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning, og forventer at være færdig ultimo 2014. Denne kortlægning kan have betydning for den endelige afgrænsning af OSD-området og indvindingsoplandet til de almene vandværks indvindingsboringer og udpegning af sårbare områder inden for OSD-områder og indvindingsoplande til almene vandværker. Det nuværende nationale dataniveau er suppleret med geotekniske boringer og geofysiske undersøgelser i og omkring projektområdet. Derfor vurderes det, at dataniveauet er tilstrækkeligt. Konkret vurdering: Belyse hvorvidt spild, uheld og lækage fra anlægget med propylenglycol, hvortil der er tilsat frostsikringsmidler og antikorrosionsmidler, kan sprede sig med grundvandets strømningsretning og forårsage forurening af den nuværende og fremtidige drikkevandsressource i OSD-området og indvindingoplande uden for OSD-områder og private enkeltvandsforsyningsanlæg med krav om overholdelse af drikkevandskvalitetskravene Belyse om varmeudbredelsen fra damvarmelageret kan have konsekvenser for den nuværende og fremtidige drikkevandsressource i OSD-området og indvindingsoplande til almene vandværker og private enkeltvandsforsyningsanlæg. Belyse om indvindingen af 270.000 m 3 grundvand fra boring, der etableres i forbindelse med projektet, vil påvirke det omkring liggende natur og miljø væsentligt. Belyse om udsivning af vandet fra damvarmelageret i forbindelse med lækage vil udgøre en risiko for grundvandet. Belyse om det er muligt og miljømæssigt forsvarligt at nedsive procesvand (retentatet) dannet i forbindelse med afsaltning af vandet, der tilføres bassinet. I forbindelse med risikovurdering af anlægget i forhold til grundvandet vurderer Haderslev Kommune, at panelerne/solfangerne i sig selv ikke udgør en forureningsrisiko. Der anvendes ikke afisningsmidler eller andre miljøfremmede stoffer, til drift af solfangerne. Solfangerne kan dog

34 have minimal indflydelse på grundvandsdannelsen lokalt i området, hvilket der ikke redegøres for, da projektet ligger uden for område med særlig drikkevandsinteresse (OSD-områder). 6.1.2 Eksisterende forhold Til vurdering af eksisterende geologiske og hydrologiske forhold er der hentet data fra den nationale Jupiter database hos GEUS (i september 2013). Indvindingsoplandene og det regionale potentialekort er leveret af Haderslev Kommune. Haderslev Kommune har opdateret oplysninger i Jupiter om private indvindingsanlæg og almene vandværker i 2010. Projektområdet ligger vest for Vojens by på grænsen til et område med særlig drikkevandsinteresse (OSD-område) og uden for indvindingsoplande til almene vandværker. Dele af OSD-området er udpeget som NFI (sårbart OSD-område), jf. Figur 20. Projektområdet er omgivet af indvindingsoplande til almene vandværker, hvor det nærmeste indvindingsopland (Vojens Vandforsyning) ligger 300 m nord nord-vest for projektområdet, jf. Figur 23. OSDområdet er givetvis afgrænset på baggrund af de omkringliggende indvindingsoplande. NFI (sårbart OSD) Område med særlig drikkevandsinteresse OSD NFI (sårbart OSD) Figur 20 Projektområdet er vist med gult. Afgrænsningen af OSD-området er vist med blå linje. OSDområdet ligger vest for den blå linje. Inden for OSD-området er der udpeget Nitratfølsomt indvindingsområde (NFI), som er vist med rød skravering og udgør det sårbare OSD-område Vojens Vandforsynings indvindingsboringer ligger nord for Elkær bæk ca. 1.500 m fra projektområdet og indvindingsoplandet ligger ca. 250 m nord for projektområdet (Figur 21 og Figur 23).

35 Skrydstrup Vandværks indvindingsboring ligger 2.500 meter vest for projektområdet, og indvindingsoplandet ligger ca. 800 m vest for projektområdet (Figur 21 og Figur 23). Gabøl vandværks indvindingsboring(er) ligger 10 km vest for projektområdet, men indvindingsoplandet ligger 1000 m vest for projektområdet (Figur 23). Det nærmeste private enkeltvandsforsyningsanlæg med krav om drikkevandskvalitet ligger 100 m nord for projektområdet DGU nr. 151.1567. Desuden er der et anlæg 760 m syd for projektområdet (Figur 21). Elkær bæk Figur 21 Projektområdet er vist med gult. Afgrænsningen af Område med Særlig Drikkevandsinteresse (OSD-område) er vist med blå linje. OSD-området ligger vest for den blå linje. Vojens og Skydstrup indvindingsboringer er vist med lilla og angivet med DGU nr. Boringerne ligger mellem 1500-2500 m fra projektområdet. Gabøl Vandværks indvindingsboringer ligger 10 km vest for projektområdet og er derfor ikke illustreret.

Figur 22 Projektområdet er vist med gult. Afgrænsningen af Område med Særlig Drikkevandsinteresse (OSD-område) er vist med blå linje. OSD-området ligger vest for den blå linje. Alle registrerede private indvindingsboringer ligger mellem 100-760 m fra projektområdet. Der er kun et anlæg nord for området (DGU nr. 151.1567) og et anlæg syd for området (DGU nr. 151.1134), som indvinder vand af drikkevandskvalitet. De øvrige private indvindinger indvinder vand til markvanding og industri. 36

37 Vojens Vandforsyning indvindingsopland Figur 23 Projektområdet er vist med gult. Afgrænsningen af Område med Særlig Drikkevandsinteresse (OSD-området) er vist med blå linje. OSD-området ligger vest for den blå linje. Indvindingsoplandene til de almene vandværker Vojens, Skydstrup og Gabøll er vist med blå skravering De geologiske forhold: På baggrund af sammenstilling af de geofysiske undersøgelser, boringsbeskrivelser og vandspejl er der udarbejdet en geologisk principskitse over lagserien i området. Figur 24 Geologisk tværsnit af projektområdet fra vest mod øst. Figuren illustrerer tykke lag af sand, med enkelte indslag af moræneler til at beskytte grundvandet. Den primære grundvandsforekomst inden for OSD-området, som udgør den nuværende og fremtidige drikkevandsressource, er i hydraulisk kontakt med sandlagene uden for OSD-området. Den blå stiplede linje viser vandstanden for det primære grundvandsmagasin