Etiske dilemmaer i forebyggelse



Relaterede dokumenter
Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Livsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd

Kulturen på Åse Marie

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær

Thomas Feld Samfundsfag

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Spil med kategorier (lange tekster)

AT SIGE VERDEN RET FARVEL

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Går borgerne op i, om søerne er løse?

En vej til at reagere proaktivt

Stresspolitik. 11. marts 2013

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Formålsparagraffen 1. Navn, hjemsted og formål: Stk. 1 Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. VÆRDIER VÆRDIER

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet

Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå.

Den mandlige patient og hjemmehæmodialyse Hvorfor vælges behandlingen, og hvordan lykkes optræningsforløbet bedst muligt?

Døden kræver en teambeslutning! - etiske udfordringer i en behandlingsdomineret kultur

Introduktionsperioden

Politik for seniorliv

sundhedspolitik MEDICINSK SOCIOLOGI Kandidatuddannelsen i Medicin 3. Semester Hold 8 Anne Mette Dons Afdeling for Sundhedstjenesteforskning 1

Kødforbrug og klimagasudledninger. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd

Selvhjælps- og netværksgrupper

Forebyggende hjemmebesøg i Aalborg Kommune

Demente får ikke den nødvendige behandling

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

sundhedspolitik MEDICINSK SOCIOLOGI Kandidatuddannelsen i Medicin 3. Semester Anne Mette Dons Afdeling for Sundhedstjenesteforskning 1

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

Gruppedannelse & - samarbejde. SOL3 Januar 2015 Elsebet Gjetting. Cand.comm., konsulent

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Socialpædagogisk kernefaglighed

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet

Stat og sundhedssystem under forandring Velfærdsstatens interpellation: hvilken rolle spiller henholdsvis omsorg og (velfærds)teknologi?

Praktikstedsbeskrivelse. Børnehaven Gl. Struervej

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj.

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4

Pårørende som plejeansvarlige

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: Dok. nr.: HKJ.DKETIK

Pædagogisk læreplan for Melita 2014

Praktikmappe. For Pæd. Stud. Socialrådgiver stud. SSA elever

Kvalikombo... eller det nytter stadig

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

SAMTALE OM KOST & MOTION

FORMÅL MED PROCESSEN

Alsidige personlige kompetencer

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Service deklaration Lindegården

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke.

Innovationsprocesmodel

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Værdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk :50:42

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE

Syv tegn på at du får for lidt søvn

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

NUDGING. Som middel i forebyggelse og sundhedsfremme belyst i et refleksivt pædagogisk perspektiv

Uddannelsesplan for klubben Rosenhøj 2016

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i Katrine Jørgensen

Socialforvaltningens sygefraværspolitik

Tillid - til hinanden Tryghed - i forbindelse med deling af data Sikkerhed - for at vi alle behandler oplysninger fortroligt Troværdighed

Hvad er socialkonstruktivisme?

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv

Ringkøbing-Skjern Kommune Holmsland, den 10. november 2014 Byrådet Ved Fjorden Ringkøbing

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

10 principper bag Værdsættende samtale

Forslag til folketingsbeslutning. katte m.v.

En mand et parti og hans annoncer

Når jeg bliver gammel

Indhold. Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag. Værdighed. Fællesskab. Engagement og ansvar

Kan man træne og uddanne sig til et godt liv med demens?

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G K L

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Det stilles som krav, at den studerende/praktikvejlederen bruger DREJEBOGEN og kommer med en tilbagemelding, via praktikgruppemøderne.

Overordnede retningslinjer for mobning og chikane

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

Kvalitet i regionerne

Mine tanker om webhoteler i Danmark

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 5,20-26

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

At leve med ALS Temadag i Aalborg den 20. april 2010

Transkript:

Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1

Hvilke principper og værdier skal være vejledende i folkesundhedsarbejdet? Dias 2

Bioetikken bygger på liberale principper om individets frihed, autonomi og ansvar Er de samme principper relevante i forebyggelsen? Dias 3

Forebyggelse: kollektive tiltag for at forbedre befolkningens sundhed Dias 4

Politik og etik Liberalisme Paternalisme (konservatisme) Fællesskab (solidaritet, republikanisme) Dias 5

Menneskesyn: liberalismen Mennesket er selvstændigt og selvkørende, ved bedst selv hvad der er godt for hende/ham Dias 6

Normativ konsekvens, liberalisme Individet skal søge at tilfredsstille sine egne interesser. Det giver det bedste samfund for alle. Frihed til at handle, så længe man ikke skader andre. Individet har ansvar for sig selv og er dermed også skyldig, hvis det går galt. Dias 7

Betydning for forebyggelsen Oplysning Beskyttelse mod farer udefra Konflikt mellem hensyn til den enkelte og fællesskabet Smitsomme sygdomme Risikovurdering Promiller Dias 8

Skadesprincippet antipaternalismen Samfundet kan med andre ord kun gribe ind over for de af vores handlinger, som berører andre. Den enkelte borger er helt og holdent herre over sig selv, sin krop og sin bevidsthed. John Stuart Mill: Om friheden Dias 9

Respekt for den enkeltes selvbestemmelse Regeringen ønsker, at vi hver især tager ansvar for vores egen og vores nærmestes sundhed. Med ansvaret følger friheden til at træffe vores egne valg under hensyn til andre. National handlingsplan for forebyggelse, 2009 Dias 10

Kritik af liberalismen Placerer ansvar og skyld hos den enkelte Valgfriheden og dermed ansvaret overdrives Andre årsager til sygdom end adfærd kan overses Dias 11

Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Skadesprincippet Hvem regnes, som nogen der kan skades? Hvor alvorlig skal skaden være? Økonomi, sundhed, ulejlighed? Hvem påfører andre økonomiske byrder? Dem der dør tidligt pga. kronisk sygdom eller dem der dør sent pga. kronisk sygdom? Dias 12

Paternalisme Når andre bestemmer over og begrænser en persons frihed for at gavne hende/ham. Dias 13

Hvad er rettidig omsorg og hvad er utidig indblanding? Dias 14

Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Menneskesyn: paternalismen Mennesker har brug for hjælp og vejledning fra dem, der ved bedre Individet er formet af sine omgivelser og vælger derfor ikke sin adfærd helt frit. Dias 15

Menneskesyn: Paternalismen Mennesker handler ikke altid rationelt Det gode jeg vil det gør jeg ikke, men det onde jeg ikke vil, det gør jeg Dias 16

Normativ konsekvens, paternalismen Dem med viden og magt skal sørge for de svage, tage ansvar for dem Individet skal følge de råd hun/han får Rammerne skal udformes sådan, at folk vælger det sunde Dias 17

Paternalistisk omsorg afgift på mættet fedt med henblik på at nedbringe forbruget ressourcesvage grupper, der har behov for en hjælpende hånd National handlingsplan for forebyggelse, 2009 Dias 18

Gøre de sunde valg til de lette valg Dias 19

Kan oplysning være udtryk for paternalisme? Dias 20

Kritik af paternalismen Umyndiggør borgerne Autoriterne kan tage fejl De kan ikke vide, hvad som er godt for den enkelte Privilegerer en opfattelse af velfærd Stigmatisering/udpegning Dias 21

Nudge et columbusæg? Choice architects lægger omgivelserne til rette, så folk uden at tænke over det vælger det sunde En paternalistisk løsning Dias 22

Nudge er ikke foreneligt med liberale idealer Påvirker automatisk, ubevidst adfærd Åbenlys styring kan man reagere på og imod Andre bestemmer, hvad der er godt Privilegerer nogle idealer, begrænser frihed Uklart hvem som skal udpege choice architects Dias 23

Solidaritet - republikanisme Dias 24

Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Menneskesyn Borgerne er afhængige af et velfungerende samfund/fællesskab Samfundet/fællesskabet er afhængigt af velfungerende borgere No man is an island. Dias 25

Normativ konsekvens Borgerne har en forpligtelse over for samfundet bl.a. at tage vare på sin sundhed Samfundet har en forpligtigelse over for borgerne, men kan også bruge tvang af hensyn til fællesskabet Dias 26

Normativ konsekvens, forebyggelsen Oplysning, rådgivning, rammer Den enkelte har ansvar både for sig selv og for fællesskabet Mulig konflikt mellem hensyn til hele befolkningens sundhed og lighed i sundhed Dias 27

Fællesskab Den enkelte har ansvar for sig selv, sine nærmeste og for at tage del i fællesskaberne. Sund hele livet,2002 Dias 28

Kritik af fællesskabsideerne Det er uklart hvad fællesskabet er, og hvem som er med Det som er godt for fællesskabet, er ikke nødvendigvis godt for den enkelte Begrænser den enkeltes frihed Giver sundhed en særstatus Dias 29

Begrundelser for rygeforbud Liberalisme: Kun at rygning kan skade andre Paternalisme: Forhindre mennesker i at skade sig selv og andre Fællesskab: Omsorg for hinanden, ansvar for fællesskabet Dias 30

Adfærden bestemmes af Liberalisme: Frie valg, helst baseret på oplysning Paternalisme: Afhængig af råd og rammer skabt af andre Fællesskab: Sociale normer og muligheder Dias 31

Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvad er uansvarlig adfærd? KRAM - Fråseri - Drikfældighed - Ladhed Men ikke at føde børn i en høj alder, at være så pligtopfyldende, at man får stress eller at dyrke eliteidræt? Dias 32

Skaber den totale mængde sundhedsoplysning så megen usikkerhed og bekymring, at dens samlede effekt på menneskers velvære bliver negativ? (Verweij, 1999) Dias 33

Opsummering: Faktisk politik en blanding af ikke altid forenelige principper, måske fordi principperne er for forenklede Dias 34

Ingen løsninger, men måske nogle begreber at reflektere med Dias 35

Vallgårda Signild Forebyggelsesetik Bibliotek for læger 2011;203:252-274 Dias 36