Kan man træne og uddanne sig til et godt liv med demens?

Transkript

1 Kan man træne og uddanne sig til et godt liv med demens?

2 Kan man træne sig til et godt liv med demens? Hvordan kan træning være med til at forhale demenssygdommens udvikling og fastholde et meningsfyldt og værdigt liv? Konkrete resultater og erfaringer fra DemensHjørnet V/Tina Normann Andersen, leder af DemensHjørnet

3 Der er øjeblikke der er gode, og der er øjeblikke der er det modsatte

4 Oplevelse af sammenhæng Begribelighed Håndterbarhed Meningsfuldhed Antonovsky: Teorien om Oplevelse Af Sammenhæng (OAS)

5 Den fysiske og kognitive træning i DemensHjørnet sigter mod at styrke og bevare handlekompetencer hos mennesker med demens, så et selvstændigt liv kan leves så længe som muligt.

6 DemensHjørnets træningskoncept Målgruppen er mennesker med demens i tidlig stadie Træningen består af fysisk og kognitiv træning Der trænes 3 timer af gangen 2-3 gange om ugen, så længe man profiterer Træningsudbytte måles systematisk hvert halve år

7 Træningen i tal 46 borgere i alt (januar 2014 februar 2016) 30 borgere aktuelt 18 mænd og12 kvinder 49 til 87 år 23 Alzheimers sygdom 5 Frontotemporal demens 2 Lewy Body demens

8 Fysisk træning Tilgang inspireret af Projekt ADEX Aerob træning ved moderat til hård intensitet efter Borg Skala 3 gange 10 minutter 2-3 gange om ugen

9 Kognitiv træning på WizeFloor Målrettet og differentieret kognitiv træning, baseret på Dual Task baserede øvelser Individuelt tilrettelagt og/eller med undervisning i mindre grupper Opgaver projiceres til interaktivt gulv, hvor kroppen bruges som mus

10 Robot assisteret kognitiv træning Målrettet, struktureret og differentieret kognitiv træning Individuelt tilrettelagt og/eller med undervisning i mindre grupper Interaktion sker via tablet eller Kinect

11 Tetripuzzle og transfer Planlægning og overblik Jeg bruger samme strategi, når jeg bager boller. Jeg sætter tingene frem på højre side af vasken i rækkefølge. Når jeg er færdig med at bruge en ingrediens, sætter jeg den på venstre side af vasken. På den måde bevarer jeg overblik.

12 Huske talrække og transfer Korttidshukommelse og opmærksomhed Jeg er klar over, at der ikke skal meget til at forstyrre mig. I de opgaver, hvor jeg skal huske flere tal, taber jeg let tråden. Derfor har jeg sagt til min mand, at det er vigtigt, at han ikke forstyrrer mig, når jeg skal koncentrere mig om en opgave derhjemme

13 Baseline 21/30 ½ år 19/30 20/30 1 år 1½ år 18/30 The Montreal Cognitive Assessment (MoCA) Maximal total score = 30 point Let AD 21,0 11,4 point

14 Antal deltagere i procent, der profiterer af indsats over tid på forskellige parametre 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Hukommelse Koncentration Sprog Orientering Rum og retning Eksekutiv funktion 10% 0% baseline ½ år 1 år 1½ år

15 Opsummering Man klarer sig kognitivt bedre eller lige så godt på 4 ud af 6 områder, efter at være startet med at træne Man klarer sig kognitivt fortsat lige så godt eller bedre på 3 ud af 6 områder efter 1½ år, end før man startede træning Især sproget forbedres Flere borgere kan selvstændigt og bevidst overføre strategier fra træningen til anden kontekst

16 Er du også nysgerrig på hvad 2-års målingerne viser? Følg med på Marts april 2016

17 Kan man uddanne sig til et godt liv med demens? Hvordan kan øget viden om sygdommen være med til at gøre hverdagen lettere og mindre konfliktfyldt? V/Susanne Boel, psykolog

18 Kan man uddanne pårørende? Det kommer an på..!

19 Accept og tilpasning Hvis jeg som pårørende gør Alzheimeren til min fjende, så får det den syge til at føle sig forkert. Jeg er nødt til at blive ven med Alzheimeren

20 Man lærer ikke en gang for alle, hvad demens er! Pårørende skubber sygdommen foran sig Nogen prøver at holde sygdommen væk ved at holde hjælpen væk Sygdommen udvikler sig og det kan være svært at følge med Uddannelsen har været et wake-up Call

21 Demenspraksisuddannelsen 5 moduler Opdelt efter sygdommens faser Opdelt efter hvilken type pårørende

22 Pårørende om deres behov for hjælp Hjælp til at kunne identificere behov og bede om hjælp Behov for en ekstern autoritet til at være initiativtager og/eller beslutningstager i svære spørgsmål Uddrag fra: De pårørendes behov når demensen flytter ind, Mette Birk-Olesen, Syddansk Universitet og Servicestyrelsen, 2008

23 Demens kræver viden Jeg har suget til mig: hørt og lært om et enormt område som man aldrig har anet var som det er. Først når man selv er i situationen opdager man, hvad det handler om, og det kræver viden!!!

24 Demens kræver mere end viden Det har været en helt utrolig følelsesmæssig proces at være her. Jeg er kommet ud som en mere hel person.

25 Dilemma For at yde omsorg må man forstå sygdommens karakter Hvis man forstår sygdommens karakter, vil man møde sin egen sorg, og det vel at mærke uden den rygstøtte man plejer at få

26 Lidt har også ret Min hustru er slet ikke så syg, som de andres pårørende Min hustru er meget mere syg end de andres pårørende

27 Kan viden minimere konflikter? Indre konflikter hos den pårørende er det største problem Magisk tænkning

28 Uddannelsen i tal 151 gennemførte forløb på vores afgrænsede moduler Et modul består af 4 5 gange 75 gennemførte forløb på det fortløbende modul 1 Et forløb svarer til en gang om måneden i et halvt år (undtagen jule- og sommermåneder)

29 En sidste replik Uddannelsen har betydet, at man føler sig normal